Leder

Flidskarakterer vil øge antallet af karakterer i skolen. Det har ingen elever brug for

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at flidskarakterer vil lette presset og øge motivationen i skolen. Men forslaget er misforstået, for flere karakterer i skolen kommer hverken de umotiverede eller de pressede elever til gode
Hvis undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde været flittig og læst på lektien om, hvordan vi får løst problemerne med manglende motivation og mistrivsel i skolen, så var det nok heller ikke blevet til en fristil om flidskarakterer.

Hvis undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil havde været flittig og læst på lektien om, hvordan vi får løst problemerne med manglende motivation og mistrivsel i skolen, så var det nok heller ikke blevet til en fristil om flidskarakterer.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
28. august 2021

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil indføre flidskarakterer i skolen. Det lyder jo lidt som et flashback til de gode gamle dage med ordenskarakterer og flidspræmier. Og forslaget om flidskarakterer er da også kun tænkt som et forsøg i 8.-9. klasse, hvis der er flertal for det.

Ministeren mener ifølge Jyllands-Posten, at flidskarakterer vil motivere fagligt svagere elever til at gøre en ekstra indsats, og det vil ifølge hende lette presset på eleverne. Umiddelbart lyder det fornuftigt, at eleverne skal have karakterer for deres arbejdsindsats, men at det skulle lette presset på eleverne er tvivlsomt.

Flidskarakterer vil først og fremmest øge antallet af karakterer i skolen. Og det vil formentlig presse eleverne endnu mere, da de skal bruge deres karaktergennemsnit til at komme ind på ungdomsuddannelserne. Så flidskarakterer vil ikke lette præstationspresset i skolen – snarere tværtimod.

Ligesom lærerne skal bruge endnu mere tid på karaktergivning frem for det, som batter for elevernes læring: Motiverende undervisning, feedback og trivsel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Pernille Rosenkrantz-Theil burde ikke alene læse sine lektier ordentligt, hun burde også forære sig selv et skatteborgerbetalt abonnement på den mindst ringe avis, Information, der har en serie med guides til de nye studerende, startende med denne glimrende artikel om fordelen ved at være en slapper:

"Frygt ej, kommende studerende, selv Darwin var en ’slacker’.

Charles Darwin fik dårlige karakterer og pjækkede fra undervisningen. Men de ting, han lavede, mens klassekammeraterne sad bøjet over lektierne, endte med at gøre ham til den store videnskabsmand, vi kender ham som i dag. Vores forståelse af vejen til faglig succes kan meget vel hvile på en fordom."

https://www.information.dk/indland/2021/08/frygt-ej-kommende-studerende-...

At rejse hele vejen tilbage til 1930 for at finde inspiration til folkeskolen anno 2021 forekommer en kende
anakronistisk.
(Dog ikke en ukendt fremgangsmåde for en socialdemokrat)

Lillian Larsen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Lars Løfgren, Gunilla Kurdahl, Knud Chr. Pedersen, Per Torbensen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Lisbet Møller, John Andersen, Søren Nielsen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Ruth Sørensen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Torben Skov, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

De socialdemokratiske undervisningsministre burde studere den pædagogiske forsknings resultater, og ikke basere deres ofte katastrofale politik på " jeg tror" og " jeg synes" argumenter.

Lillian Larsen, Ulla Jensen, Jeppe Bundgaard, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Carl Chr Søndergård, Lars Løfgren, Gunilla Kurdahl, Maia Aarskov, Knud Chr. Pedersen, Jette Kjældgaard, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Inge Lehmann, John Andersen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Inger Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Ruth Sørensen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Steffen Gliese og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

P1 mindede om satire programmet for børn og unge Flid, fedt og snyd med Gotha Andersen (de kan findes på /www.dr.dk/bonanza/serie/362/ung-og-satire-klip/54407/flid-fedt-og-snyd)

Lillian Larsen, Thomas Nielsen, Rasmus Knus, Torben Skov, Christian Mondrup, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Carl Chr Søndergård, Knud Chr. Pedersen, Jette Kjældgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skolen skal så hurtigt som muligt hjælpe den enkelte til at finde ud af, hvordan vedkommende lærer bedst muligt - det vil for nogle sige gennem terpen, og for andre gennem øvelser, man kan slå sig på, og så lære af. For atter andre kommer det bare nemt, men de vil også have brug for at lære at overveje principperne bag deres egen tilegnelse: hvorfor de har så nemt ved det. I praksis sker der nemlig det i skolen, at man også med god grund er bange for at rose, fordi børn ikke altid kan tåle at få at vide, hvor dygtige de er. På den anden side er ros en betydeligt bedre motiverende faktor end kritik.
Problemet er, at man ikke løser det rigtige problem: at børnene er i skolen for at lære at kunne begå sig i samfundet som voksne ved at tilegne sig nogle bestemte måder at agere på indenfor det menneskeligt mulige, på én gang sig selv og en del af en mængde. At skabe den demokratiske borger er at lære barnet at balancere dette forhold.
Desværre har skolen i mange år fungeret efter nogle principper, der forsøger at etablere en pseudovidenskabelig udskillelsesmekanisme, der sender børnene derhen, hvor skiftende politiske retninger finder det mest hensigtsmæssigt. I dag er vi klogere og ved, at der for langt de flestes vedkommende ikke er nævneværdige begrænsninger i deres personlige udvikling, som skolen ikke burde kunne overkomme, hvis den blot satte sig dét mål i stedet for at grovsortere næste generation til de i dag eksisterende socialklasser.

Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Marianne Stockmarr og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Forslaget er bare så dumt og verdensfjernt.
Ved at sætte endnu en karakter op, kommer der bare endnu mere fokus på karakterer. Af den simple årsag at lærerne nu har flere tal de er nødt til at overveje, de er nødt til at give hver elev en mere detaljeret bedømmelse, så de er også nødt til at have mere fokus på det.
Samtidigt vil det 100% forøge den ulighed mellem piger og drenges karakterer der allerede eksisterer, fordi mønsteret er at piger har lettere ved "flid" end drenge i danske skoler. Denne ulighed stammer fra den motivationskrise i folkeskolen som stadig ikke er løst (se "Unges motivation og læring" - Sørensen, Hutters, Katzelson og Juul), og rammer drenge hårdere end piger. Det vil sige, den rammer drenges evne til koncentration og selvmotivation hårdere end pigerne. En anden effekt af det Skaalvik kalder "præstationspres" er psykiske symptomer, som nok rammer pigerne mindst lige så hårdt.

Kort sagt: Kommer endnu en karakter til at mindske fokus på karakterer? Nej.
Kommer endnu en karakter til at skabe mere administrativt arbejde for lærerne, og skade elevernes motivation, især for drengenes vedkommende? Ja.

Hilsen en underviser fra teknisk gymnasium.

Per Torbensen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Carl Chr Søndergård, John Andersen, Marianne Stockmarr, Inger Pedersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg finder Pernille R-T's bevægelse fra malingkastende rebel og til konservativ socialdemokrat fascinerende - på den deprimerende måde.

Dette påfund skulle vel aldrig være en del af at aflede fokus fra sygeplejerske-fadæsen og andre vigtige ting i verden.

Jeppe Bundgaard, Jeanette Jensen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Carl Chr Søndergård, Jette Kjældgaard, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Holger Nielsen, John Andersen, Søren Nielsen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg tror, at forslaget skal set i lyset af , hvordan socialdemokratiet ønsker at mønsterborgeren i dagens produktions Danmark, ser ud.

For alle unge som ikke er i arbejde eller under uddannelse er jo næsten pr. definition suspekte i en socialdemokratisk optik.

Lillian Larsen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lisbet Møller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Den idé er så dum at jeg bliver helt bekymret for den ærede ministers mentale habitus.

Per Torbensen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Jette Kjældgaard, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar

"Gammelmosteren - Pernille Rosenkrantz-Theil" vil indføre "flidskarakteren" igen - i den moderne skolegang, til trods for det hører fortiden til og den sorte skole til.

Den slags sorte tanker kræver udskiftning på ministerposten, - de er ikke velkommen i et moderne samfund.

Per Torbensen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Carl Chr Søndergård, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lisbet Møller

Så blev det vist undervisningsministerens tur til at offentliggøre et epokegørende forslag. En flidskarakter, der forventes at afrette 8. - 10. klasses elever!!! Hvad nu hvis det ikke virker? Skal spanskrøret så genindføres?

Lillian Larsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Espen Bøgh, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det vigtigste ved forslaget er nok, at det er en gratis omgang.

Efter fiaskoen med den sidste skolereform, hvor politikerne skulle se handlekraftige ud, fik man lærerne til at betale prisen.
Og selvfølgelig har børnene også betalt med ringere trivsel og uddannelse.

Så Pernille kan se ud som om hun gør noget og får samtidig pr-tid i tv, samt aviser, uden det koster en krone.

Samtidigt undgår politikerne, at røre ved den varme kartoffel, som er de reelle skader de har påført skolerne med alle reformerne de har afstedkommet de sidste 20 år.

Reformer der kom som perler på en snor, hvor den ene afløste den anden, før man overhovedet havde set og evalueret resultater af den forgående.

Det hele som nu baseret på synes og tror.
Sådan kan politikerne se handlekraftige ud i en slags selvskabt evighedsmaskine.

Børnene og lærerne er i virkeligheden bare en uvigtigt spillebrik i politikernes kamp om lim til taburetterne.

Per Torbensen, Lillian Larsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Vel ikke helt gratis, - omdømmet lider skade.

Lillian Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg hørte ministeren argumentere for forslaget med at den knap så dygtige til matematik så kan vise at vedkommende har knoklet og fået en god arbejdsindsats-karakter, så derfor ... (viser vedkommende loyalitet overfor Arbeit Macht Frei-filosofien?).

Niels G Madsen, Lillian Larsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Jeg har ikke helt styr på, hvordan man måler flid. Er det sådan noget med at aflevere opgaverne til tiden og have lavt fravær? Er det at deltage aktivt i undervisningen ved at række fingeren op, når læreren spørger?

Eller er det mere så'n en generel vurdering fra lærerens side af, hvilke elever der er "flittige", altså så'n et slags følelsesmæssigt indtryk baseret på fornemmelse af alle mulige underlige ting og eventuelt også sym- og antipati?

Ulla Jensen, Lillian Larsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Carl Chr Søndergård og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Michael Slotsted, se der er så endnu en opgave for geskæftige systemkonstruktører, beslutningsstærk politikere og spændstige konsulenter. Kom alle knopskydninger i hu; der er muligvis indtjening og karriereudvikling i dem.

Lillian Larsen, Torben Skov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Per Klüver, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Åh nej.

Har det virkelig taget hende 2år at finde på det her?

Deres flid kommer til udtryk i deres karakter, for er du ikke flittig, så får du dårligere karakter, er du flittig får du bedre karakter, så det hænger vel sammen på et eller andet plan.

Der er så nogen som har lært en del hjemme eller bare er lidt "klogere, hurtigere opfattende" og behøver ikke lægge så mange kræfter i fliden, skal de så have dårligere flidskarakter på grund af det.

Og der vil være en del "tabere" som ikke kan leve op til Pernilles flidskrav og vil tabe i systemet.

I stedet for at jagte dem hele tiden med nye tiltag, så giv dem noget frihed i undervisningen og evt. lave undervisningen lidt om så den ikke er så "pige" fikseret og vi kan få flere drenge videre i systemet ellers ender vi med kvinder på alle topposter og det vil ikke fører noget godt med sig.
Bare se på hvad Pernille har opnået på 2år, flidskarakter :-(
Næ, Pernille, det er hele den skolereform der skal væk og et helt nyt skole system burde se dagens lys.
Men det er alt for sort for Pernille, så hun kan kun komme med flidskarakter, for det var den gang hendes forældre gik i skole, selv jeg har oplevet det.

Søren Kristensen

Hvis man vil øge antallet af karakterer i folkeskolen kan man bare genindføre 13-skalaen. Alternativ kan man lade være med at ensrette eleverne og lade dem udvikle sig til hver sin karakter.

Lillian Larsen, Per Torbensen, Nicolaj Ottsen, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella

I mit gymnasium fik vi karakter for, hvordan vi mødte i skolen. Hvis vi havde stort fravær fik vi en dårlig karakter og omvendt.

Hvis vi kom til tiden og kom i skole fik vi en god karakter. Hvis mand mødte godt op, blev man belønnet med, først at skulle møde op kl. 9.00 en gang om ugen og, at man kunne slippe for et lille valgfag, hvis man selv ville.

Det fik næsten alle til at møde op.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.
Hvis man ved noget om Darwin, vil man vide, at han ikke var alene om at udvikle teorien om arternes oprindelse.

For Darwin var det i orden at være doven og få dårlige karakterer. Han var rig.

For børn af ikke velhavere har karakter ofte flyttet dem fra et socialt trin til et højere. Det er ikke kun blandt de rige, at de gode hjerner er.

Jeg har undervist på Kunstakademiets Arkitektskole i mange år, samtidigt med mit arbejde i det private. Jeg har aldrig kigget på, hvad mine studerende har fået i studenterkarakter. De har derimod ofte selv fortalt hvordan de er kommet ind.

Jeg læste en artikel, hvor en dekan på Kunstakademiets Arkitektskole skrev om, at kvote 2/optagelsesprøver ikke skulle udvides, fordi karakter var en glimrende måde at tage studerende ind på. Jeg kendte ikke hans navn, der er efter hånden så mange lærere, der ikke har været i nærheden af at bygge huse og de er heller ikke "lærte", men fortsætter fra at være studerende til at undervise, uden at komme ud i den virkelighed, som de uddanner mennesker til og underviser så efterfølgende i det de lige er blevet undervist i selv. Denne rekruttering kan være farlig på den måde, at der sker ikke noget nyt. Det kan man faktisk se rundt om kring i landet. Meget er ens.

Jeg tror, at karakterer siger noget om viljen til success, men knapt så meget om et talent til at udføre god arkitektur.

Jeg har haft flere hundrede studerende. Det, der slår mig er, at yderst få af den kan tegne frihåndstegning og forestille sig ting. De kan ikke forestille sig ting i 3D oppe i hovedet, men de fleste har fået gode karakterer, har de selv fortalt mig.

Teksten er en del af Carlsbergfondets beskrivelser.

"DARWIN LØB MED AL ÆREN – MEN VAR LANGT FRA ALENE OM AT FÅ SIN REVOLUTIONERENDE IDE

Nogle ideer er for gode til at opstå i en enkelt persons hjerne. For eksempel evolutionsteorien. Darwin løb med al æren, men ideen om, at arter udvikler sig, havde allerede næsten 100 år på bagen. Darwins genistreg var at udtænke, hvorfor det sker – men han var lige ved at blive slået på målstregen af en ung videnskabsmand, der havde fået de samme tanker i en malariafebertåge.
Af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen fra Dagbladet Information

Læs også artiklen hos Dagbladet Information

Fredag den 18. juni 1858 er en træls dag for Charles Darwin. I bunken med post har han opdaget en særligt tyk konvolut fra Alfred Russel Wallace, en yngre naturvidenskabsmand, der for tiden befinder sig i det malaysiske øhav. Langt fra Darwins store kasse af et hus uden for London.

At modtage et brev fra Wallace er der ikke noget mærkeligt i. Han er en af de mange hundrede personer, Darwin skriver breve med, og som sender ham forskellige arter fra spændende hjørner af kloden. Og så har de skrevet lidt sammen om livets udvikling.

Emnet interesserer Darwin voldsomt. Det har det gjort i 20 år, siden han i 1837 åbnede en notesbog og begyndte at skrive sine tanker ned. I hemmelighed. For emnet er ikke ukontroversielt. Den ene notesbog blev til flere, og i løbet af årene er han nået frem til en teori om, hvordan dyr og planter udvikler sig.

Meget få mennesker har han luftet sine tanker over for. Og selv om han for mere end et årti siden skrev et bogudkast, har han ikke sendt det ud i verden. I stedet ligger manuskriptet i en skuffe sammen med en konvolut fuld af penge til at få bogen udgivet, hvis han skulle falde død om.

Og nu, ud af det blå, et chok! Mellem sine hænder har han en gennemarbejdet artikel af Wallace med præcis de samme ideer som dem, Darwin igennem årene møjsommeligt har arbejdet sig frem til. En artikel, som Wallace beder Darwin om at sende videre til den indflydelsesrige naturvidenskabsmand Charles Lyell, fordi han ved, at Darwin og Lyell er venner.

Darwin griber et stykke papir.

"Min kære Lyell," skriver han. "Dine ord om, at nogle ville komme mig i forkøbet, er blevet noget så eftertrykkeligt til sandhed."

Men det her er jo Darwins teori. De første frø blev plantet i hans hjerne, da han som ung befandt sig på den anden side af Jorden og så forstenede træer og fandt fossiler fra gigantiske fortidsvæsener og oplevede jordskælvenes voldsomme kræfter. Og nu står han til at tabe det hele på gulvet.

"Al min originalitet," skriver Darwin til Lyell, "hvad end den er værd, vil blive smadret."" Artiklen er længere.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Det interessante er, at flid faktisk ofte er det, der bringer unge og sådan set alle videre. Som underviser har jeg sjældent eller aldrig mødt genier, men dem der har lavet noget godt, har slidt for det.

Jeg merer, at det er farligt for alle fag, at de lærere, der rekrutteres, aldrig har været ude at snuse til den virkelige verden, hvor ting bliver oplevet og foregår. Det er især farligt for arkitektstudiet.

Meningen med studiet er, at man uddanner studerende, som efterfølgende går ud i verdenen, enten som privatansatte/praktiserende eller bliver ansat i kommuner, stat og mange andre steder.

En afdelingsleder og en hjælpelærer, som jeg har oplevet på en uddannelse, kom begge ind på Arkitektskolen som ledere i 1968. De havde aldrig arbejdet på en tegnestue, nogen af dem, eller i nærheden af faget. De stillede en opgave for et holdt på 30 studerende. De studerende skulle bestå på dette år for at komme videre til næste forløb.

Den opgave de stillede, var at løse et moderne betonbyggeri. Begge lærere opfattede Brøndbystrands boliger som noget af det bedste, der er blevet lavet i Danmark.

Det gik ikke bedre end at halvdelen af de studerende blev af eksterne lektorer bedømt til at dumpe. Jeg var løst tilknyttet underviser på denne afdeling og jeg tillod mig, at kritisere hele forløbet og især den groteskt mangelfulde indsigt i byggeri, arkitektur og detaljering. To lærere underviste i noget de ikke havde forstand på og 15 studerende skulle gå om, fordi lærerne ikke havde de rigtige kvalifikationer. Det er ikke i orden på en lang videregående uddannelse.

Her udviste to lærere, heraf en afdelingsleder, der ikke havde den ringeste erfaring i arkitektfaget og detaljering, hvor grusom dårligt det kan gå, hvis man ikke ved, hvordan man skruer et hus sammen. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg, som tillod mig at kritisere forløbet, blev fyret lidt efter. Alle kritiske røster blev fyret herfra og lederen blev prorektor, da afdelingen fik en anden leder. Afdelingslederen ringede til mig og forklarede mig, at jeg som ekstern lektor ikke kunne tillade mig at kritisere ham og han havde godt nok 10 ekstra studerende, der var på vej til
afdelingen, fordi det godt kunne lide erfarne arkitekter. En anden kendt arkitekt fik frataget sin forskning som straf, fordi han også havde kritiseret undervisningen af de unge mennesker.

Sådan kan det også gå. Magt er en sjov ting.

Jeg har undervist på flere afdelinger så det gjorde ikke noget og jeg havde to byggesager og et lille barn, så jeg var tilfreds nok.

På skolen mente man, at de to lærere havde vist en eklatant mangel på indsigt i det de skulle undervise i og de studerende fik lov til at blive bedømt på et samlet studieforløb og ikke den stille opgave.

Christian De Coninck Lucas

Mærkelig ide. Som i "Riisager" mærkelig.

Steffen Gliese

Det er nødvendigt at strenge sig an med mange fag i skolen, fordi de ikke optræder andre steder end dér - man kan gå igennem livet uden at kende dem, men hvis man gør det, bliver man også livet igennem et rent middel til andres velstand. Viden er magt, siger man - og man kan ligeså godt tilføje, at kunnen er magt, den er også det, der kan gøre en forholdsvis uafhængig af at blive ledt efter andres forgodtbefindende.
Der er altså gode grunde til, at det demokratiske menneske skal skoles - men det skal ikke ekserceres, og måske skal det ikke engang på de kendte måde bedømmes og klasseres ud fra det, men vejledes på måder, som den enkelte opnår indsigt igennem.

Jørn Pedersen

Socialdemokraten Christine Antorini ødelagde folkeskolen, nu vil socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil gentage successen?
Hvad med at begynder at opbygge folkeskolen for menneskenes børn i stedet for systemet?

Socialdemokratiet fortsætter regressionen - helt tilbage til halvtredserne inklusiv menneskesyn.

Thomas Nielsen

Stemmefiskeri af den mere ubegavede slags.

Ja, lad os da for enhver pris neglisere videnskabseksperter, lærere og pædagoger. Hvor i himlens navn skulle de da vide noget som helst om, hvad der virker for børn og unge.
Folk der har gået i skole og politikere er da 1000 gange mere troværdige. Det ved s'gu da ethvert barn.