Leder

Pluginhybridbiler er ikke grønne og klimavenlige: Nu må politikerne stoppe støtten til dem

Ordningen med at hybridbiler skal have en skatterabat er kostbar i skattekroner og i klimahenseende, fordi tusinder af danskere med grønne ambitioner er lokket til bilkøb, der ikke gavner klimaet
De, der allerede har købt en hybridbil, må gå i skarp træning for at bruge elmotoren masimalt og benzinmotoren minimalt.

De, der allerede har købt en hybridbil, må gå i skarp træning for at bruge elmotoren masimalt og benzinmotoren minimalt.

Ben Stansall

Indland
27. august 2021

Det er ikke specielt god stil at hovere med et »Hvad sagde vi?« Men altså: Vi sagde det vitterligt.  Første gang i 2018 (med skyldig henvisning til Politiken, der sagde det allerførst). Siden juli 2020, dernæst i oktober samme år, to gange i maj 2021 og endelig på forsiden af torsdagsavisen: Pluginhybridbiler er ikke grønne og klimavenlige. De udleder i praktisk brug to-fire gange så meget CO2 som under testkørsel og ofte lige så meget som – eller mere end – fossilbiler.

Når Information har kunnet skrive det igen og igen, er det selvfølgelig, fordi fagfolk har sagt det igen og igen. Herhjemme blandt andet Klimarådet, Rådet for Grøn Omstilling, ledende transportøkonomer – og på den internationale scene senest tyske forskere bag den store undersøgelse af faktiske kørselsresultater med 100.000 pluginhybridbiler i Kina, Europa og Nordamerika, offentliggjort i Environmental Research Letters.

Trods viden og advarsler vedtog regeringen og dens tre støttepartier i december 2020, at pluginhybridbilerne med kombineret el- og benzinmotor er grønne og derfor skal have skatterabat i lighed med elbiler – i snit 108.700 kroner. Det har fået salget af pluginhybriderne til at eksplodere – i juli næsten tre gange så mange solgte hybridbiler som elbiler – båret af sammenlagt 2,3 milliarder i skatterabat til hybriderne i årets første syv måneder.

 

Det er langt mere end forudset, og det er en kostbar fejltagelse. Kostbar i skatteyderkroner og kostbar i klimahenseende, fordi tusinder af danskere med grønne ambitioner er lokket til bilkøb, der ikke gavner klimaet, hvor de i stedet kunne være motiveret til at købe rene elbiler.

Når regeringen og støttepartierne lukkede ørerne for advarslerne og vedtog tilskuddet, var det antagelig, fordi de havde behov for at præsentere et stort tal for antallet af ’grønne biler’, der via aftalen skal kunne nås i 2030: én million.

Hele miseren kunne være undgået, hvis man i stedet for en skatterabat havde lagt en mærkbar CO2-afgift på nye biler efter deres brændstofforbrug. Men afgifter kan koste vælgere, så det turde regeringen ikke.

De, der allerede har købt en hybridbil, må gå i skarp træning for at bruge elmotoren masimalt og benzinmotoren minimalt. Men at fastholde den generøse rabatordning for nye bilkøbere med argumentet fra De Radikales Rasmus Helveg Petersen – »jeg kender folk, der bruger deres pluginhybrider meget samvittighedsfuldt« – er for ynkeligt og forkert. Ordningen er en fejltagelse – partierne bag må vise ansvar og lave den om.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bülow Christensen

Hybridbilen er et tåbeligt, ineffektivt koncept, udviklet dengang man ikke troede på rene elbiler med lang batteri rækkevidde. Nu er hybridbilerne udviklet og produceret, og sælges aggressivt som miljøvenlige biler af skruppelløse sælgere til naive købere.
Hybridbiler er tunge og ineffektive BENZIN biler med elektrisk hjælpemotor, som ejerne sjældent gider lade op, den kan jo altid køre alligevel.
Hybridbilen er en benzinbil, der slæber rundt på 300 kg dødvægt i form af batteri og elmotor. De rene elbiler er i dag generelt yderst energieffektive, en Tesla har f.eks. nu en rækkevidde på 500 km, og snart 1000 km. Hybridbiler kan ikke dø hurtigt nok, de gør intet for miljøet.
At dansk klimapolitik er hoppet på hybridbiler er virkelig sørgeligt for klimaet og statskassen. Hybridbiler er lige nu kun en statsfinansieret genvej til kæmperabatter på store benzinbiler!

Steen Thomsen, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Werner Gass, Uffe Juul, Carsten Munk, Inge Lehmann, Erik Karlsen, Peter Høivang, Martin Sørensen, Pia Andersen, Tage Christiansen og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar
Kim Haagensen

Konkret skabes der mindre efterspørgsel på benzin og diesel biler, til fordel for plug-in hybrider, hvor 5-6 biler deles om batteripakken svarende til en elbil. Det mindsker ressourceforbruget, og i forhold til de tunge elbiler, giver det også mindre vejslid og dækslid. En kørt km på el er en gevinst, så jo flere der kan køre alle sine korte ture på el jo bedre.

Rolf Andersen, Søren Kramer og Lone Gravgård anbefalede denne kommentar
Henrik Jespersen

Slap af. Jeg har for nylig anskaffet en hybridbil. Jeg lader den op, når den er tom for strøm, kører indenbys på ren el og langture på ca 35 km pr liter. Når turen er rigtig lang løber den tør for strøm, men kører stadig længere pr liter, end den lille benzinbil, jeg havde før.
Ren elbil er selvfølgelig det næste skridt, når opladningsforholdene er blevet bedre.

Torben Bruhn Andersen, Carl Chr Søndergård, Per Klüver, Rolf Andersen, Søren Kramer, arne tørsleff, Lone Gravgård og Kim Haagensen anbefalede denne kommentar

Personbiler er - uanset drivmiddel - IKKE grønne

Ejvind Larsen, Steffen Rahdoust Boeskov, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Carsten Munk, Tage Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvad med et cykeltilskud?

Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Lillian Larsen, Carsten Munk, Inge Lehmann og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Lone Gravgård

Vi oplader vores plug-in hybrid bil med strøm fra vores solpaneler. Mere grønt bliver det ikke.

Torben Bruhn Andersen, Per Klüver, Rolf Andersen og Kim Haagensen anbefalede denne kommentar
Kim Haagensen

Hvis man tager data fra den refererede undersøgelse, så kører PHEV biler med forbrug på 2-5 l per 100 km (20-50 km per l). Fossil biler kører vel med forbrug omkring 5-8 l per 100 km (12,5-20 km per l).

Det gør jo PHEV biler til en klar klima- og miljømæssig gevinst.

Ja modviljen bunder mere i synsning end fakta. Plugin kører faktisk væsentlig længere på literen end rene fossiler. Det er et ganske fornuftigt skridt på vejen i en overgangsfase, indtil infrastrukturen kommer på plads. Hvad kan vi seriøst bruge 'alt eller intet' standpunktet til ?

Per Klüver, Rolf Andersen og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

Hybrid biler er blot det seneste eksempel på en forfejlet tilgang til klimakatastrofen. Der vil komme mange mange flere de næste på år.
Klimakatastrofen kan ikke løses med et hurtigt fix eller en lille justering af dette eller hint.
Klimakatastrofen kan ikke løses. Vi undgår ikke katastrofen, den er her allerede og den stopper eller mildnes ikke foreløbig, tværtimod.
Kun en total omlægning af vores livevis og økonomier kan mildne fremtidige konsekvenser af katastrofen.
Men i "foregangslandet" Danmark taler regeringen og oppositionen stadig om økonomisk vækst og fremgang, seneste på den stort anlagte konference i Fredericia.
Varm luft i form af abstrakte klicheer som "Vi skal finde de smarte løsninger" "Den grønne omstilling kan blive et jobeventyr for DK."

Lydsporet er Queens "We are the Champions". Klimaministeren turneer land og ikke mindst verden rundt med luftkastellet om at vi allerede har nået 50 % af målsætningen om 70 % drivhusgas reduktion i 2030.
Papir tigerne kæmper et blodigt slag med hockeystave mod dragerne der huserer på kanten af videnskortet. Det er rent fantasi med meget få realiteter bag. Det er ønsketænkning og bevidst bedrag. Det er en strategisk beslutning blandt iskolde analytikere om at kapre klimabekymringer for at vinde valg og magt.
Realiteterne er at ingen politikere i de magtbejlende partier forstår eller anerkender klimakatastrofen. De ønsker ikke at tage de nødvendige skridt for at transformere vores samfund i den rigtige retning. Derfor vil dansk politik også i den nærmeste fremtid være præget af overfladiske, men ophedede diskussioner om banaliteter og absurditeter, om håndtryk, mink, skattelettelser.
En boble hvor man reagerer på døgnets fokus historier som ansvaret for 20 års fejlslagen krigspolitik i fjerne lande eller "hemmelige" lydfiler. En konstant kamp for at omskrive fortid og nutid for at beherske en fremtid der højest strækker sig fire år ud i tiden. Der er ingen langsigtede planer, ingen visioner.

Og hvad er håbet så? Vil de traditionelle politikere og de passive borgere i Danmark vågne op? Vil ungdommen forene sig og presse magthaverne til at inkludere deres fremtid i deres planer? Vil vi få en ny form for politikere, partier og borgere?
Måske, men det ændrer ikke på at klimakatastrofen er her og vil være menneskehedens følgesvend i alt for mange årtier. Det er den virkelighed vi som mennesker skal indstille os på, den virkelighed vi skal reagere på!

Steen Thomsen, Ejvind Larsen, Steffen Rahdoust Boeskov, Steen K Petersen, Knud Chr. Pedersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Lone Gravgård det er ikke relevant for miljøpåvirkningen, hvordan du bruger din hybrid, selv om du bruger den mere hensigtsmæssigt.

Det der er vigtigt for, hvor meget miljø vi får for de penge vi investerer, er hvordan medianen af hybridbilejere bruger deres bil.

Og at de hybridbiler der købes nu og er en miljøbelastning fra 2025 forventes af regeringen at udgøre 3/4 dele af de 1 million miljøvenlige biler i 2030 sammen med de resterende fossilbiler.

Vi er nået til et punkt i CO2 udledningen, hvor der ikke mere er tid til at tage det stille og roligt og vænne folk mentalt til elbiler vha hybrider.

Der er heller ikke mere plads til i CO2 regnskabet, at hovedparten af bilerne i 2030 er fossildrevet.

Alle penge der nu bruges på omstillingen, skal have en reel effekt og den mest effektive virkning.
Der er ikke mere plads til at politikerne bruger det til greenwashing og kun gør som om og sluser pengene til deres venner og partisponsorer eller mulige fremtidige arbejdsgivere.

Det virker ikke som om de fleste danskere eller politikere har fattet hvor akut situationen er.

Så det mest miljøvenlige man ville kunne gøre som bilejer nu er, at køre ens fossilbil til den er skrot og så købe en elbil eller slet ingen bil, hvis muligt.

Steen Thomsen, Ejvind Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Erik Bødtker

Vores diesel behov er faldet til 1/4 af hvad det var før vi fik en hybrid bil. Så et eller andet må det hjælpe

Du har fuldstændig ret Jens Nielsen.

"Kun en total omlægning af vores livevis og økonomier kan mildne fremtidige konsekvenser af katastrofen"

Alene af den grund er hele scenariet omkring reduktion i vores udledninger naivt og udsigtsløst. Vi kommer ikke til at begrænse vores udledning af drivhusgasser, så længe det er rentabelt at frembringe fossile brændsler.

Vores civilisation er funderet i denne billige kontinuerlige forsyning af energi. Derfor begrænser den aktuelle tilgang mod reduktion af udledninger sig til at sende aben videre, fordi globalt kan vi ikke undvære de fossile brændsler og samtidig opretholde vores civilisation som vi kender den. Vi flytter bare udledningerne rundt i verden, men den globale udledning vil stige så længe så mange bringes ud af fattigdom hvert år, og hvem ønsker at bringe den udvikling til ophør ?

Hvis man er overbevist troende i forhold til IPCCs dystopiske horoskober, ser fremtiden dyster ud. Hvis man analyserer valide data nu og i fortiden er der intet der indikerer at vi skulle stå foran ekstraordinære udfordringer i hverken vejr eller klima. Den globale temperatur er over det sidste år faldet til niveau for 1979-2000. Ro på.

Morten Balling

@Lone Gravgård

"Vi oplader vores plug-in hybrid bil med strøm fra vores solpaneler. Mere grønt bliver det ikke."

Ud over at du i en anden tråd nævnte at jeres lader pt ikke virker, så skrev du også at i ikke havde transportomkostninger "hvis vi ser bort fra køb af bilen (350.000 kr.), installering af ladestander (25.000 kr.) og solpanelesystemet (135.000 kr.)".

I har altså brugt 510.000 kr. på at forsøge at være mere bæredygtige, og al respekt for det, men... For nogle år siden så jeg den amerikanske professor Karen Seto tale om byer og bæredygtighed. Efter hun havde fortalt om det, var der en som spurgte hvad vi selv kunne gøre. Seto svarede at hver gang man hiver penge op af lommen bruger man begrænsede ressourcer, så man bør overveje, hver en krone man bruger.

Sagt på en anden måde: I Danmark bruger vi for mange begrænsede ressourcer (se f.eks. Eart Overshoot Day), og der er kun en løsning på at bruge for mange begrænsede ressourcer, og det er at skrue forbruget ned. Det gør man f.eks. ved at bruge færre penge.

En bil er pt. essentiel for mange som bor udenfor byerne, men det bør der laves om på, hvis det er muligt. Biler bruger energi (en begrænset ressource), både når man kører i dem, og når de produceres, hvor der også bruges mange andre begrænsede ressourcer.

Vi vil/kan ikke se det i øjnene, men vi skal skære vores forbrug kraftigt ned. Grunden til at det kaldes begrænsede ressourcer er at der ikke er uendelige mængder af dem. Når man har brugt en begrænset ressource kommer den ikke igen foreløbig. Det er lidt som at være strandet på en øde ø (Jorden er et lukket system), med en palle fuld af konserves. Hvis man skynder sig at spise al maden i dåserne (fordi vækst), så går der kortere tid før man begynder at sulte.

Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Steffen Rahdoust Boeskov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Peder Bahne, du har fuldstændigt ret i dine tanker om at grundlaget for vores civilisation, i den udformning den har på større og større dele af kloden, er adgangen til økonomisk billig energi. Jeg skriver økonomisk billig, og det er endda kun på kort sigt, for netop den fossil baserede energi har altid haft store menneske, natur og miljømæssige omkostninger som aldrig har indgået i regnskabet. På den lidt længere bane vil brugen af fossile energi og dens skadevirkninger på kloden medføre store økonomiske omkostninger. Vækst økonomi trives dårligt i ustabile samfund. Klimaforandringerne medfører store logistiske udfordringer med brudte forsyningskæder m.m. Læg dertil stigende omkostninger til konstante katastrofer, regionale og lokale med eroderinger af transportnet, oversvømmelser, orkaner osv. osv.

Så jo, "billig" fossil energi har bragt mange mennesker materiel velstand som fortidens konger kun kunne drømme om, men det er ikke en holdbar velstand. Det er en velstand der svarer til at opvarme et hus ved at sætte ild i det. På et tidspunkt brænder det rum du opholder dig i, også.

Jeg deler ikke dit synspunkt om temperatur udviklingen på kloden. I min optik er IPCC's, for øvrigt meget konservative scenarier da de er baseret på konsensus, retvisende. Du kan altid finde folk der bestrider disse udlægninger af videnskaben, men de er et mikroskopisk mindretal i forhold til den massive koordinering af utallige videnskabsgrene der er baggrunden for IPCC's reporter.

Så "ro på" er derfor endnu et udslag af ønsketænkning der ingen basis har i virkeligheden.

Inge Lehmann, Ejvind Larsen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

Ja Morten alting var bare meget bedre, hvis vi slet ikke var her.

Jeg venter med længsel på den naturlige reaktion på det udbredte defaitistiske, privilegieblinde flagellanteri, som har forpestet store dele af den vestlige verden med udspring i en falsificeret uvidenskabelig hypotese omkring ubetydelige fragmenter af sporgasser i et kolossalt kaotisk atmosfærisk system af konduktion konvektion fordampning fortætning orkaner skybrud tørke og bølger og positive og negative feedback processer på tværs af det hele.

Det hele er et spørgsmål om proportioner.

Søren Kramer

En benzinbils co2e produktionsbelastning er stort set helt ubetydeligt ift forbruget. Belastningen ligger i batteriproduktionen. Køres en phev 60-80% på strøm, ved 15k om året, er den mere klimavenlig end en elbil med lang rækkevidde som eks Tesla med stort batteri.

Danske forhold i 2021 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med hele resten af EU da en dansker kan køre billigt på el og derfor har incitament til lade.

De biler der sælges i dag er heller ikke flådebiler som for 3 år siden, hvor chefbrugerne havde gratis benzinkort.

Hvis Ford ville ud med tallene for dk kunne vi få noget klarhed. Pt har alle Kuga brugere i EU kørsel 50% på el for i år. Det på trods af at batteriet ikke virkede for mange langt end i foråret. Jeg vil tro de danske tal er ca 2/3 del kørsel på el fordi danskeres omkostninger ved at køre på el er 1/3 del af benzin. Hvis det er tilfældet svarer belastningen altså til en ren elbil. Hvis ikke mindre fordi Tesla kørerne sjælden tager bilen sydpå men enten lejer bil i Flenborg eller flyver.

https://www.fleetnews.co.uk/news/latest-fleet-news/electric-fleet-news/2...

Ja Jens det er din ret at tro som det er min ret at tvivle.

Morten Balling

@Jens Nielsen

Ja, jeg er heller ikke enig med "ro på". F.eks. kommer vi til at holde op med at bruge olie fordi vi løber tør for den, og inden da skal vi helst have et alternativ, som ikke etablerer sig selv.

"Økonomisk billig". Hvis man skærer økonomi ned til benet og ser på hvad økonomi reelt er for en dims, så drejer økonomi sig om fordeling af ressourcer. Der er ikke mere i det. Penge er et praktisk værdilager, men de er kun et værktøj man benytter når man flytter ejerskab af eller krav på ressourcer. Værdi har intet med penge at gøre. Penge har ingen værdi i sig selv, men de kan veksles til ressourcer som har værdi.

På den måde kan man ikke kalde forbrug af fossile energikilder for "billig". Vi har i den tid vi har udvundet olie brugt ca. halvdelen af den, og vi startede med den halvdel som var nemmest at udvinde. Samtidig er populationen mangedoblet, så samlet set ejer vi nu mindre som skal deles af flere. Samlet set er den enkelte blevet fattigere.

"F.eks. kommer vi til at holde op med at bruge olie fordi vi løber tør for den, og inden da skal vi helst have et alternativ, som ikke etablerer sig selv"

Helt enig Morten og hvis vi dropper panikken vil vi helt sikkert komme i mål i god tid. Hvis ikke bliver det uforholdsmæssigt dyrt og mindre målrettet.

Søren Kramer

Efter 10.000 år er der stadig 1/5 af den co2 der udledes tilbage i atmosfæren.
I praksis med den horisont vi opererer med som art, betyder det at det vi udleder bliver hængende og til temperaturstigning.
Jeg tror de færreste er klar over dette.
Det betyder igen at en reduktion på 70% kun er første skridt. 100% elle nul udledning er faktisk det eneste der virker. Selv her i 2050 kommer der ca 2 graders stigning i 2100.
Vi får sandsynligvis klima som under dinosaurerne fordi vi reducerer en del. Det betyder 4 grader varmere i 2100.
Så vil man, som under dinosaurernes tid, kunne opleve krokodiller nord for polarcirklen.

Michael Mann er ikke enig Søren

"Man troede i lang tid, at Jordens klimasystem havde en anseelig forsinkelseseffekt hovedsageligt fordi CO2 forbliver i atmosfæren og holder på varmen i mange årtier efter udledningen.

'Selv hvis vi helt holdt op med at udlede CO2, ville de globale temperaturer fortsat stige, og hedebølger, tørke, storme og andre effekter ville fortsætte med at intensivere i omkring 25 til 30 år" sagde Sir David King, tidligere videnskabelige rådgiver til den britiske regering, i 2006'

Michael Mann fortæller, at det seneste årtis forskning har underkendt denne fortolkning.

Dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet

Ved hjælp af nye mere detaljerede computermodeller udstyret med en interaktiv CO2-cyklus, forstår vi nu, at hvis vi øjeblikkeligt stopper med at udlede CO2 begynder oceanerne at optage CO2 hurtigere, ifølge Michael Mann.

Oceanernes CO2-lagring opvejer for det meste opvarmningseffekten af den mængde CO2, der stadig er tilbage i atmosfæren.
Så den faktiske forsinkelse mellem, at vi stopper med at udlede CO2, og at vi bremser temperaturstigningen, er ikke 25 til 30 år, forklarer han, men snarere 3 til 5 år.

Det leverer en dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet, som giver menneskeheden større handlefrihed, siger Mann.

I stedet for at blive fastlåst i flere årtier med ubønhørligt stigende temperaturer kan menneskeheden nærmest øjeblikkeligt skrue ned for varmen ved omgående at skære ned på udledningen"

https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-spillet-er-forbi-for-klim...

Mit ovenstående indlæg er naturligvis sludder, men fordi Michael Mann i hvert fald tidligere var en af ypperstepræsterne, og fordi det viser hvor volatil klimaforskningen stadig er, finder jeg det relevant.

Morten Balling

@Peder Bahne

Global opvarmning er menneskeskabt, og skyldes vores udledning af drivhusgasser, herunder CO2 som dannes når vi bruger fossil energi. I år er vores CO2 udledning højere end nogensinde tidligere. Det er problemet, mere end om oceanerne kan optage denne CO2 over en kortere eller længere periode. Hvis oceanerne kunne løse problemet på 3-5 år, hvorfor er indholdet af CO2 i atmosfæren så steget siden industrialiseringen startede?

Derudover er der usikre tipping points, som hvis de overskrides vil gøre oceanernes optag af CO2 temmelig ligegyldig. Usikre, som i "Vi ved ikke nødvendigvis hvornår et tipping point nås, men der er ikke tvivl om at mekanismen er reel".

Klimaforskning bliver mindre og mindre volatil. At bruge volatilitet som argument for "ro på", er at cherry pick'e helt vildt. Hvorfor er det du er så meget imod at se sandheden i øjnene? Hvad er dit motiv?

Inge Lehmann, Knud Chr. Pedersen, Ejvind Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Man skal skelne mellem gasser som metan som har vel 100-200 gange så stor temperatur effekt som co2 men som bliver langt kortere tid i atmosfæren.

Koefficienterne er selvfølgeligt megt usikre, men uanset om vi strammer ballerne gevaldigt og reducerer klimagasserne gevaldigt er jordens klima i 2100 markant anderledes. Det er krokodiller og malaria til hele europa og udbredt tørke til hele sydeuropa. Vi slipper ikke for den 4 graders stigning. Det er der bred enighed om i dag.
Og det er det konservative bud.

Heldigvis bliver store dele af USA og ikke mindst Kina ramt af forværringer, så det motiverer til forandrinfer.

Fordi horisonten er så kort ift forværringen så er det faktisk gasser som metan der skal styr på.

@Søren

Intet er for småt i kampen mod klimaet

Først var det CO2 - i alt 420ppm CO2 i atmosfæren - 420 milliontedele, og det var farligt.

Så blev det CH4 - i alt knap 2ppm metan i atmosfæren - knap 2 milliontedele, og det var meget farligere end CO2.

Nu er det N2O - i alt 0,33ppm lattergas :) i atmosfæren - 0,33 milliontedele, men det er meget farligere end CH4 og meget meget farligere end CO2.

De modelkørsler der ligger til grund for den postulerede farlighed udnytter et statistisk trick, som gør amøben til en blåhval.

Global Warming Potential GWP tager udgangspunkt i en fikseret tilførsel (typisk 1 kilo) af klimagas. Teoretisk vil en tilførsel af 1 kilo lattergas derfor skabe en større fraktion af en fordobling end en tilførsel af 1 kilo metan vil, fordi tilførslen foregår med udgangspunkt i en meget mindre (ubetydelig) oprindelig mængde. Antal fordoblinger er interessant, fordi enhver fordobling udløser en temperaturstigning = den aktuelle klimafølsomhed for den pågældende gas.

Hvis vi tilfører 1 ppm CO2, vil det udløse ln(421/420)/ln(2) = 0,0034 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,0034 * CO2s klimafølsomhed °C.

Hvis vi tilfører 1 ppm metan, vil det udløse ln(3/2)/ln(2) = 0,585 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,585 * metans klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af metan med 50% !

Hvis vi tilfører 1 ppm lattergas, vil det udløse ln(1,33/0,33)/ln(2) = 2,01 fordoblinger og give en temperaturstigning på 2,01 * lattergas' klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af lattergas med 300% !

Det statistiske kneb består i at man i beregningen af GWP ser helt bort fra den reelt ubetydelige potentielle tilvækst for de sjældent forekommende sporgasser.

At klimafølsomheden på molekyleniveau for såvel metan som lattergas er langt mindre end for CO2 gør ikke argumenterne mere troværdige. De to gassers spektrum for resonans med varmestrålingen ligner hinanden og begrænser sig til to smalle frekvensbånd, hvor vanddamp i forvejen resonerer effektivt. Uden for disse to frekvensbånd er metan og lattergas fuldstændigt gennemsigtige for varmestråling.

For at der ikke skal være nogen som helst tvivl om farligheden af sporstofferne i atmosfæren, integrerer man i GWP effekten over 10, 50, 100 år med en estimeret levetid i atmosfæren som parameter. En levetid man skønner efter bedste evne og/eller vilje.

Søren Kramer

Jeg sætter pris på Jørgen Steen Nielsens engagement, men det faglige niveau i hans artikler generelt er set herfra for ringe og for forudsigeligt.

I den her artikel refereres først undersøgelser der viser en lille dieselbil forurener mindre en en stor benzinbil der ikke lades op. Det er ikke nogen stor overraskelse.
Herefter belæres vi gennem undersøgelser om at hvis benzinprisen er uhyrelav som i USA så er der ingen der "faktisk" orker at lade op. Igen - hvilken overraskelse.

Data i samme kvalitet bruges så herefter skråsikkert til at sige plugin - eller hybridbiler - ikke skal have afgiftslettelser i Danmark. Det er svært at starte med at korrigere det, men det er der altså ikke data til at understøtte den påstand. Ikke i nærheden.

Jeg er godt klar over at den slags artikler desværre giver abonnenter og clicks, men det hjælper ikke på klimaet. Information har haft og har skribenter der skriver mere tørt og kedeligt om emnerne, og det kan jeg da godt se ikke får folk op af stolen. Det er for nuanceret og kedeligt.

Så er der udbruddet: "De, der allerede har købt en hybridbil, må gå i skarp træning for at bruge elmotoren masimalt og benzinmotoren minimalt."

Hvor skal man starte med at kritisere det? Dels skal det indlysende ikke være op til folks personlige moral at spare benzin, dels har vi -faktisk- i Danmark etableret ordninger der gør det er billigt at køre på el. Der betales i dag rundt regnet kun det halve for el, når det bruges på en elbil/phev. Det betyder at det koster ca 1/3 del at køre på strøm. Det motiverer Hr og Fru Danmark. Så der har vi faktisk gjort noget der virker en smule.

Desværre er der også en anden hovedkonklusion der er lodret forkert for klimaet:
"Hele miseren kunne være undgået, hvis man i stedet for en skatterabat havde lagt en mærkbar CO2-afgift på nye biler efter deres brændstofforbrug. Men afgifter kan koste vælgere, så det turde regeringen ikke."

Øv. Skal vi have løsninger på klimaet skal der afgifter på brændstoffet ikke på bilen ! - afgifter der svarer til belastningen. Altså ideelt set gratis el, eller måske endda minus pris om natten (det er markedsprisen), benzin til mindst 50 kr ltr, og så afgifter på produktionen af bilen efter co2e produktion. Det vil gøre elbiler meget dyrere og benzinbiler mindre dyre. Med tiden bliver alle biler produceret co2 neutralt, og så giver det sig selv hvor køberne går hen.

Det er selvfølgeligt ideelt set, men vi har ikke brug for a folk i 2022 køber biler med store elbatterier der med dagens produktionsteknologi, sviner med co2 ift. kørte kilometer mange brugere vil køre.
Og vi har slet ikke brug for at folk tager flyet. Eller holder op med at køre med campingvogn og skifter til flyrejser fordi elbilen nu var super billig. Der skal tages helhedsbetragtninger og beregninger med.

Så det ville det være rart med journalistik der gik lidt dybere ind i problematikkerne.

I forhold til den konkrete aftale der er nu, ville det være fordelagtigt at lægge en grænse for hvornår der kunne modtages afgiftsfritagelse for phev. Det har man haft tidligere. Så biler over 300k ikke fik den samme gevinst - da brændstofomkostningerne er tæt på ubetydeligt ved en bil til 500k.

Og så bare det enkle at få sat benzinprisen op, og få gjort elprisen markedsvariabel efter co2 belastningen. Intet ville virke så godt og så omkostningseffektivt.

Det var det der burde have været konklusionen, men nu kan det bare lede til flere flyrejser og flere lejebiler i Flensborg, og mere co2.

Hvis man ønsker lidt journalistik der går lidt mere i dybden ift biler kan JP bilradio anbefales.

@Morten

"Hvad er dit motiv?"

Min store interesse for alternativ energi og fysik generelt siden den anden oliekrise.

http://nautrup.com:11567/nautrupdata

Søren Kramer

@Peder Bahne
Metan står pt for ca 10% af belastningen for USA - det er vel ca det samme som DK.
Metan har ca 25 gange den belastning co2 har, kg for kg.
Ja det er en mindre del samlet set. Men der er stor effekt her, hvis der eksempelvis kom bedre styr på dyrehold (tænk køer), og mindre gas.
Jeg tror eksempelvis der er nul metan udledning fra køer i Danmark allerede om 20 år. Det er 100% nødvendigt. Der forskes pt meget i det, og det er nødvendigt, selve det arealforbrug der gør til kødproduktion, og den medfølgende co2 belastning herfra, er allerede helt horribel. Et kg oksekød har ifølge concito, en samlet co2e på ca. 200kg, eller det samme som en ny mobiltelefon. Eller ca 10kg. oksekød for at flyve til rom så vidt jeg lige kan regne ud. Det er noget der koster ift. klima. Så der skal styr på det hurtigt.

Morten Balling

@Peder Bahne

Tak for svar! :)

"420 milliontedele, og det var farligt"

Ja det lyder jo ikke af meget. På den anden side indeholder atmosfæren ~40 milliarder ton mere CO2 end for et år siden, og det er jo et tal som er nemmere at få øje på. Specielt fordi det også gælder for foregående år, næste år, osv.

420 ppm CO2 har resulteret i en temperaturstigning på ca. en grad indtil videre, og det lyder jo heller ikke voldsomt, hvis man tænker over, hvor meget temperaturen varierer bare på et par dage, men allerede nu har den ene grad bevisligt haft fatale konsekvenser for nogle arter i biosfæren.

Jeg har ingen nostalgiske følelser ift. at udrydde næsehorn. De er sure og farlige, og de har ingen reel betydning for biosfæren, fordi der er så få tilbage. Tilsvarende er jeg ikke specielt vild med insekter, men de har i høj grad en indflydelse på biosfæren. Jeg krammer ikke træer, men set med biologiske briller er de interessante organismer. Biosfæren vil jeg helst også gerne være fri for, men selv termoruder, internet, biler og centralvarme ændrer ikke på at mennesker er levende organismer og dermed pr. definition en del af selvsamme biosfære.

Selv små udsving i gennemsnitstemperaturen kan have stor indflydelse på biosfæren, og dermed kan de have store konsekvenser for os. Derfor er 420 ppm (og mere) værd at bekymre sig om, hvis man vil holde så mange mennesker i live som muligt, og det vil vi vel, eller hva? ;)

Min konklusion:
1. Behov for et mere klart billede af, hvad klimaændringerne medfører.
2. Afgift på drivhusgasudledning, der bruges til omstilling til klimavenlig energi.
Alt andet er - som jeg ser det - udenomssnak.

"Nu må politikerne stoppe støtten til dem"

Det er jo en fuldstændig absurd måde at se penge på. Staten støtter ikke dette. Overhovedet. Der bliver ikke givet penge fra staten til at købe biler. Det er ingen der får udleveret penge fra staten.

Men der betales mindre for biler. Men det er ikke støtte, men mindre skat.

Morten Balling

@Nils Bøjden

Statens udgifter skal dækkes af indtægter, f.eks. fra skat og afgifter. Det siger de i hvert fald.

Hvis man fulgte dit argument, ville du så mene at det var ok at jeg ikke betalte skat, når bare du gjorde det? Staten skulle jo ikke betale penge til mig, blot gå glip af indtægt.

"Statens udgifter skal dækkes af indtægter, f.eks. fra skat og afgifter. Det siger de i hvert fald."

Hvad har det med støtte at gøre. Støtte forudsætter at man har haft sammehandlingsmønster uansaet beskatningsgrundlag. Det er selvsagt en idiotisk forudsætning. Hvis bilerne stiger 100.000 i pris bliver de ikke købt.