Leder

Skolereformen har fejlet fatalt, og det er på høje tid at give folkeskolen større frihed

De Radikale fortryder skolereformen og lover som flere andre partier mere frihed til folkeskolen. Og der er ingen vej udenom, for de seneste årtiers skolepolitik viser, at kontrol måske nok føles godt, men ikke har den store effekt i skolen
De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.

De Radikale fortryder folkeskolereformen og lover folkeskolen mere frihed. Arkivfoto fra Gram Skole.

Peter Nygaard Christensen

Indland
11. august 2021

Det er erkendelsens tid i De Radikale.

Otte år efter skolereformen trådte hos kraft, indrømmer De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i Berlingske, at »vi fejlede miserabelt«, og taler om »det største politiske svigt, vi har set.« Det er store ord, men på tide, at De Radikale, som historisk er lærernes og skolens parti, melder ud, hvor de står i forhold til reformen. For blå blok, SF og regeringen har allerede længe været ude med ønsker om større frihedsgrader til skolen.

Selv om De Radikale ikke ønsker sig en ny stor reform af skolen, lægger partiet op til markante ændringer i sit nye skoleudspil. Skolen skal frigøres fra både kanonlister, nationale test, lange skoledage og vurderinger af uddannelsesparathed. Derudover vil midterpartiet finde fire milliarder kroner om året til at sikre lærerdækningen, flere pædagoger i fritidstilbuddene, en bedre læreruddannelse og en øget trivsel og faglighed hos eleverne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Staten skal i det hele taget snarere være garanten for kvalitet i institutionerne, som det var engang. Flere penge skal ud til kommunerne, regionerne skal halveres og have skatteudskrivning.

Søren Kristensen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Helle Walther, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte i P1-morgen, at Holbæk og Esbjerg var i gang med forsøg , hvor skolerne havde fået større frihed. Fx var skoledagen nedsat og derfor var der flere der kunne få 2 lærer til at hjælpe med undervisningen i klasserne.
Så der er allerede ved at sek et opblødning.

Endnu engang ser man ikke skoven for bare træer. Den forfejlede skolereform udspringer af samme ånd, som for nogle år siden førte til de lige så forfejlede gymnasie- og universitetsreformer samt de de lige så forfejlede invasioner af Afghanistan og Irak. Og hvad er det for en ånd? Tja, jeg vil mene, at det drejer sig om en farceagtig opdatering af den faustiske ånd, som forleder mange - især protestanter - til at reformere (og invadere)sig til frelsen.
Skal man gå til ondets rod, bør man grundigt gennemtænke, hvad dansk selvforståelse hviler på.
For Danmark var krigen i Afghanistan et identitetspolitisk projekt, hævdede Ole Wæver for nogle dage siden her i Information. Det er rigtigt set. Også de mange uddannelsespolitiske reformer er identitetspolitiske projekter, der i årtier har hentet deres næring i en Gott mit uns thatcheriansk-reaganisme, der er frelst, frelsende samt dybt historieløs.

Inger Pedersen, Lars Løfgren, Steen K Petersen, Steen Bahnsen, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Jan Nielsen, Steffen Gliese og Christian Bruun anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Og man har mistet mange erfarne lærere der stoppede pga reformen.

Steen K Petersen, Dorte Johannsen, Peter Høivang, Steffen Gliese, Henny Stouby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

Kontrol af kontrol osv. lammer alt initiativ og engagement som vi lever af og med. Tillid er billigere, opløftende bedre og udvikler selvstændighed tanker og forhandlings evne.

Dorte Johannsen, Pietro Cini, Steen Bahnsen, Susanne Kaspersen, Peter Høivang, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mia Jacobsgaard

Tak for en god leder. Men det er noget sludder, når I skriver:
"Venstre lægger også op til en frihedsreform for skolen, men på linje med Socialdemokratiet vil partiet ifølge Berlingske ikke give skolerne frit slag i forhold til skoledagens længde. Det er heller ikke afgørende."

En stor del af udfordringen i skolen er netop den lange skoledag og afkortningen af er derfor afgørende af to grunde:

- For det første er det ikke muligt for eleverne at være fokuseret på læring i så lang tid. Det vidste vi lærere godt i forvejen og det blev heldigvis normen under corona.

- For det andet er en nedkortning af skoledagene nødvendige, hvis man vil frigive lærerressourcer til mindre hold/særlig støtte/ide-udvikling eller hvad man nu kunne synes var vigtigt. En ting, som naturligvis skal besluttes på skolerne og i samarbejde med lærerne. Det vil sige at afkortning af dagen er forudsætningen for at give skolerne handlemuligheder.

Inger Pedersen, Steen K Petersen, Dorte Johannsen, Steen Bahnsen, Susanne Kaspersen, Peter Høivang, Steffen Gliese, Henny Stouby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mette Køhler

Måske man først skulle tænke på at smide L 409 ud og give lærerene meget mere forberedelsestid.

Jeg sendte for nyligt (d. 17. juni) følgende e-mail til Sofie Carsten Nielsen:

Kære Sofie Carsten Nielsen.

Jeg skriver til dig på baggrund af en artikel i a4 Arbejdsliv.

Af artiklen fremgår det, at du 'vil have folkeskolens interessenter til at komme med forslag til forbedringer af reform'.

Jeg er en ældre mand, der har haft gavn af en folkeskolereform der så dagens lys cirka omkring 1967. Den gav mig mulighed for at kunne få råd til at få en gymnasial uddannelse og efterfølgende en candidatgrad i psykologi fra Århus Universitet. Dermed blev jeg en såkaldt mønsterbryder. Nu er jeg så forlængst gået på pension, men interesserer mig stadig lidt for politik (og psykologi).

Det er mange år siden og jeg har svært ved at følge med i antallet af reformer siden, men der har været en del og nu er det begyndt at undre mig, at alle de reformer tilsyneladende ikke har været holdbare i længden - hvilket jeg også har betvivlet på basis af psykologiens undersøgelser og erfaringer, og i mange tilfælde har jeg haft ret i min prognose om, at den ikke kan leve op til det lovede, hvilket har vist sig at være tilfældet i lyset af rækken af reformer og ændringer der løbende er kommet til.

På basis af bl.a. mine erfaringer som arbejds- og organisationspsykolog (specialist ifølge Dansk Psykologforening) vil jeg foreslå at du overvejer en anden strategi. I stedet for at spørge hvad 'folkeskolens interessenter' kunne tænke sig er mit forslag stik modsat:

Hvad kunne I politikere foreslå at der skulle komme ud på den anden side? Hvad er det i som investorer ønsker, at der skal komme ud af folkeskolen / hvilket resultat vil I have. Når I har fundet ud af det, så send det ud til den udøvende del (kommuner/lærere/o.a. interessenter) med spørgsmålet: Hvad skal Folketinget/regeringen stille til rådighed for at I kan levere dette produkt?

Når I så har modtaget svaret herpå, så giv dem det de har brug for. (jeg ved godt det lyder provokerende, men jeg har personligt ved alle de ændringer der har været siden 1967 ( eller der omkring), uden sønderligt besvær kunnet forudse, hvorfor den nye folkeskolelov ikke kommer til at fungere efter hensigten - ikke mindst den seneste af slagsen som nu tilsyneladende skal erstattes af en ny, givetvis med samme resultat - med mindre I begynder at benytte jer af ovenstående strategi og løbende holder den foreslåede dialog i gang.

Efterhånden har jeg fået den opfattelse at I i Folketinget med vilje laver en lovgivning der kræver løbende fornyelser, som om I har for lidt at lave. Men det kan vel ikke passe?

Vh/Kurt Nielsen

PS: jeg står naturligvis gerne til rådighed for en yderligere dialog.

Hun har ikke svaret på min mail, men det er hende tilgivet al den stund at hun trods alt ser ud til at have taget noget af mit forslag til sig.

Det bliver spændende at se det videre forløb: Bliver det sidste gang nogensinde at Christinasborg laver en folkeskolereform fordi de nu får lavet en, der er langtidsholdbar og som løbende kan lade sig udvikle.

Inger Pedersen, Pietro Cini og Dorte Johannsen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Nogle citater glimrer ved deres evne til at blive husket. Andre afslører forfatterens personlige, dogmatiske og ensporede holdninger.

”Og hvad er det for en ånd? Tja, jeg vil mene, at det drejer sig om en farceagtig opdatering af den faustiske ånd, som forleder mange - især protestanter - til at reformere (og invadere)sig til frelsen. ”

I mit univers står ” den faustiske ånd” for viljen til at sælge sin sjæl til djævelen. Hvordan det træk specielt skal ses som en protestantisk egenskab, det fatter jeg ikke. Og jeg fatter lige så lidt, hvad det har med Afghanistan, Irak, skolereformer, Thatcher og Reagan at gøre.

Men det hænger måske sammen med hvilke værdier, man mener, djævelen står for? Og for øvrigt, hvis der findes en djævel, så må der vel også, for nu at forblive i det teologiske sprog, så må der vel også findes en gud?