Leder

Tommy Ahlers analyse af kulturen i dansk politik er alarmerende. Og desværre har han en pointe

Det er værd at lytte til erhvervsmanden Tommy Ahlers, der begrunder sin exit fra dansk politik med, at der er for meget fokus på det politiske spil og for lidt på den virkelige verden. Og at presserende problemer som klimakrisen derfor ikke bliver adresseret effektivt nok
Forhåbentlig vil Tommy Ahlers exit bidrage til at fremme den nødvendige debat om behovet for en kulturændring på Christiansborg.

Forhåbentlig vil Tommy Ahlers exit bidrage til at fremme den nødvendige debat om behovet for en kulturændring på Christiansborg.

Maria Albrechtsen Mortensen

Indland
5. august 2021

Det er altid uskønt, når folketingsmedlemmer midt i en valgperiode beslutter at forlade politik. Og det bliver ikke mindre uskønt, når de som Venstres Tommy Ahlers har fået høje personlige stemmetal.

26.420 danskere stemte ved valget i 2019 den kendte erhvervsmand i Folketinget. Nu kan de konstatere, at han ikke længere ønsker at forvalte det mandat, de brugte deres stemme på at give ham.

Man kunne få den mistanke, at Tommy Ahlers ikke synes, det er helt så interessant at sidde i opposition som i regering. Det afviser han imidlertid selv – og kommer i stedet med en anden forklaring:

»Jeg håbede, jeg kunne forandre politik, men i stedet for er politik ved at forandre mig,« skriver han på Facebook.

Godt tre år er der gået, siden Tommy Ahlers blev udnævnt til uddannelses- og forskningsminister og kort efter blev valgt til Folketinget, og nu må han altså skuffet konkludere, at hans projekt mislykkedes. For åbenbart havde han en forestilling om ene mand at kunne ændre den politiske kultur i Danmark på ganske kort tid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Det er værd at lytte til erhvervsmanden Tommy Ahlers, der begrunder sin exit fra dansk politik med, at der er for meget fokus på det politiske spil og for lidt på den virkelige verden. Og at presserende problemer som klimakrisen derfor ikke bliver adresseret effektivt nok"

At magtrationalet skifter for en politisk repræsentant, når denne vælges til et parlament eller lignende, er velbeskrevet og burde egentligt være noget børn lærer i grundskolen. Apropos grundskolen, så er politikken for denne - såvel som klimapolitikkerne er dette - også et stærkt eksempel (blandt utallige andre) på at virkelige verdener er temmeligt abstrakte og/eller inferiøre for beslutningstagerne på Christiansborg.

Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, Kristian Spangsbo, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Anders Olesen, Rolf Andersen, David Zennaro, Jan Jensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Kunne det udgøre en mulighed at hæve spærregrænsen til 5 %, og reducere antallet af folketingsmedlemmer til 59.

Ansæt i stedet for 120 færre folketingsmedlemmer, 120 højtuddannede specialister til mellem 750000 kr og 1,5 million kr i årlig løn.

Disse skulle som centraladministrationen betjener ministrene, tværpolitisk betjene de 59 medlemmer af Folketinget.

Sådan at alt det lovstof som medlemmerne af Folketinget, de facto ikke har tid til selvstændigt at sætte sig ind i, hverken i omfang og med korte varsler.
Det bearbejdes af et tværpolitisk sekretariat til overskuelige sammendrag, som alle politikerne får i endelige udgaver, som er ens uanset partifarve.

Politikerne må så personligt, og støttet af egne parti ansatte, tilsætte det sammendrag de modtager, egne ideologiske holdninger under forhandlinger med regeringen, og de øvrige partier.

Jeg tror at en sådan ordning, både vil kunne effektivisere, og øge kvaliteten af lovgivningsarbejdet i Folketinget.

Samtidig med at et tværpolitisk sekretariat vil kunne koordinere, og kvalificere den løbende dialog med centraladministrationen, om det det daglige arbejde i Folketinget.

Lidt ligesom en kommunal Direktør og dennes medarbejdere, understøtter den samlede kommunal bestyrelse, uanset partifarve.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

kjeld hougaard

Igen – vi har det politiske system vi har – fordi det er det det danske stammefolk vil ha. Vi har frihed hver og en – og demokrati. Vi vælger de politikere der opfører sig mod deres ”modstander” som vi vil de skal gøre.

Holger Nielsen, Mogens Kjær, Carl Chr Søndergård og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Stakkels Ahlers mener nu at der er for meget spin og taktik i dansk politik! Det viste vi andre allerede for tre år siden da Ahlers blev udnævnt til minister og alting var rosenrødt. Så noget tyder på at Ahlers selv spinner dit farvel. Det ville også være grove løjer bare at nøjes med at give fingeren til de 26 tusinde der har stemt på ham.

Nu burde det heldigvis være slut med at påstå, at vi Folketinget mangler erhvervsfolk.

Steffen Gliese

Problemet er snarere for få end for mange folketingsmedlemmer - men grundlæggende er det, at folketingsmedlemmerne især omkring midten ikke længere har en base, der holder dem i ånde og fast på principperne.
Socialdemokratiet satte sig fri af fagbevægelsen, og det er det værste politiske forræderi, der er begået imod den brede lønmodtagerbefolkning.

Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Michael Gyes, Kristian Spangsbo, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, P.G. Olsen, Jan Jensen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at er er store problemer i dansk politik. Og at disse problemer bliver markant større for hvert år.

Formentlig vil det være gavnligt, hvis demokrati og folketing kunne vende tilbage til de gamle dage, hvor ministre arbejdede tæt sammen med faglige og ansvarlige men upolitiske embedsmænd. Og i øvrigt svarer ærligt og oprigtigt på spørgsmål i folketingssalen og til medierne.

Måske bør man samtidig forbyde politiske rådgivere og kontakt med lobbyister samt anvendelsen af karrierefremmende foranstaltninger til "loyale" embedsmænd. I stedet bør folketinget - altså ikke kun ministre - have tilgang til nødvendige upolitiske eksperter.

Og så er der altså ministeransvarsloven, der virkelig bør strammes op, så ingen minister tør "træde" ved siden af.

Videre bør der sættes markante grænser for, hvor mange perioder man kan sidde i folketing, kommunalbestyrelse eller regionsråd.

Endelig må alle disse privatiserede infrastrukture og offentlige selskaber tilbage i offentligt regi. Som det er nu, kan politikere ganske let "flytte" aktiviteter udenfor borgerne indsigt og demokratiets indflydelse. Og samtidig må borgerne og pressens aktindsigt tilbage til det oprindelige, hvor man kan følge med i, hvad der egentlig foregår.

Ete Forchhammer , Lars Jørgensen, Holger Nielsen, Niels G Madsen, Arne Albatros Olsen, Poul Søren Kjærsgaard, Kristian Spangsbo, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Mogens Kjær, P.G. Olsen og Mikkel Bonde Stouby anbefalede denne kommentar

Jeg tror, størstedelen af befolkningen ønsker at se politik som en sportsbegivenhed. Stort set alle medier beskæftiger sig primært med udviklingen i vælgertilslutning til partierne.

Spørgsmålet, “hvad skal vi gøre for at få flere stemmer”, viser allerede et helt grundlæggende fokusskift væk fra reel politik. En 100% ærlig politiker med en reel politisk vision vil aldrig beskæftige sig med, hvordan hun får flere stemmer. Hun vil udelukkende præsentere sin vision, og så lade det være op til vælgerne, om de ønsker denne vision eller ej.

Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Niels G Madsen, Carsten Bjerre, Mikael Velschow-Rasmussen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Svend-Erik Runberg, Rolf Andersen, Danny Hedegaard, Frederikke Nielsen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Carl Chr Søndergård

Politik starter allerede i studie-årene, med at være ‘en stor Robinson-ekspedition’ og det handler self om, at have flere ‘venner’ end at have gode idéer.

Der er ikke plads til nye idéer når stort set hele Christiansborg er opdrættet i et parti og sjældent er det set, at politikere tør stå frem for dem selv og deres meningers mod.

Det tydelige eksempel jeg kan komme på, var Mette Gjerskov der turde sige fra, over for, at skulle være DF i forklædning. Så hun blev sat ‘på græs’ og fik en langt hårdere sanktion, end f.eks. ‘Groomer-Kofod’ fik- der fik en kort karantæne - og han boltrer sig stadig, i selv samme parti-top...

Det er i sandhed en redelighed...

Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Niels G Madsen, Susanne Kaspersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

"Politik er gået i stykker,« sagde De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, i sin tale på Folkemødet. "

Politik går i stykker, når politikerne går i stykker og hypper egne kartofler, når de burde hyppe fællesskabets kartofler.

Politik går også i stykker, når rigmænd køber sig ind i Folketinget og betaler deres ansatte for at være politikere.

Når politikere taber sig selv ind i magten, så taber befolkningen også.

Sofie Carsten Nielsen har svigtet sine vælgere, om nogen. Hun ville kun magten og svigtede både sig selv og partiet, da Morten Østergaard måtte gå.

Holger Nielsen, Carl Chr Søndergård, Susanne Kaspersen, Mads Greve Haaning og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Grundlæggende bryder jeg mig bestemt ikke om, at politikere har deres eget retssystem. Og at de derved kan beskytte hinanden. F.eks, indtil forældelsesfristen for en kriminel handling er nået. I det system lægger kimen til korruption. Fjern den parlamentariske immunitet, så politikere tvinges til at bruge det samme retssystem som resten af samfundet.

Ete Forchhammer , Holger Nielsen, Niels G Madsen, Arne Albatros Olsen, Carl Chr Søndergård, Gert Romme og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"Spørgsmålet, “hvad skal vi gøre for at få flere stemmer”, viser allerede et helt grundlæggende fokusskift væk fra reel politik."

Nej, det demonstrerer en helt klassisk bivirkning ved det repræsentative demokrati, som er kendt tilbage fra dets vugge. Der er intet nyt i at rationalet skifter (fra at være optaget af repræsentation af reale vælgerinteresser til at blive optaget af magtstrategier og opretholdelse af valgbarhed via opportunisme); det er også velbeskrevet i bl.a. det romerske senats historie.

Holger Nielsen, Steffen Gliese, Emil Davidsen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Torben Skov, Kim Houmøller og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelse, den romerske magistrats historie.

Holger Nielsen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.

Jan Jensen du skriver, "Nu burde det heldigvis være slut med at påstå, at vi Folketinget mangler erhvervsfolk"

Dit udsagn er både korrekt og ikke korrekt. Folketinget er en demokratisk institution. Denne institution består af mange partier, som skal blive enige om både det ene og det andet. Det tager tid.

I en privat virksomhed behøver indehaverne og ledelsen ikke at blive enige med nogen, inden de sætter noget i gang. Somme tider har de en bestyrelsen. I private virksomheder vil en ændring hurtigere slå igennem. Den gavner firmaet og ikke nødvendigvis almenvellet.

Et firma kan fyre en dårlig og uduelig medarbejder eller en ansat leder. Det kan man kun normalt hver 4. år i politik. Det sker dog rimelig sjældent, at en politiker ryger ud.

Des mere skinger politik et parti har, des flere vælgere. Des mere had mod muslimer, des flere stemmer. Hadets politik er ikke en del af demokratiet, det er begyndelsen på fascisme. Nu kan islamisme også være fascisme, således er diskussionen kompliceret.

Denne forskel på den hurtige beslutning i et privat firma og Folketingets tunge og langvarige beslutninger, er måske noget Tommy Ahlers ikke kan se sig selv i. Måske er han også en mand, hvis iværksætteri har behov for succeshistorier. Det er Venstre ikke i øjeblikket.

Folketinget laver love, private firmaer laver penge.

Jeg har haft et lille firma, hvor jeg nogen gange måtte ty til arbejde i det offentlige. Jeg har også været leder i mange år og partner i et stort firma.

Det var en øjenåbner for mig at stifte bekendtskab med det kommunale. Jeg stiftede bekendtskab med to ledelser i et kommunalt regi. Den ene afdeling
var så uprofessionel som det kan være, den anden var meget veldreven. Det jeg fandt ud af var, at man i kommunen hele tiden ledte efter nye styreformer og personaleledelse, som er bedre end den tidligere. Sikkert i et forsøg på, at forbedre ledelse og drift.

Det, der så skete var, at diverse ledelsesformer og personaleledelse, som skulle forbedre stedet, aldrig blev afsluttet og evalueret, inden et nyt forsøg blev sat i gang. Det er en god måde ikke at tage stilling på. Ledelsen er ofte kun interesseret i et velbetalte lederjobs og at lave karriere. Somme tider bruger de kommunen som et springbræt til Folketinget.

Jeg ved ikke, hvor mange pseudokurser jeg har deltaget i. Smarte personer sælger kurser til det offentlige i tonsvis, alle fra private firmaer, der lever af at fodre det offentlige. Her bruger man ekstremt mange penge. Det har små og mellemstore private virksomheder slet ikke råd til.

En ledelse, der ikke har et økonomisk ansvar, har nemmere ved at bruge andres penge, end hvis hvis det var deres egne.

I et privat firma og i dagens Danmark er firmaets ledelse nød til at opføre sig ordentligt overfor de ansatte, for hvis ikke firmaet gør det, mister de deres dygtigste medarbejdere og kan risikere at miste terræn og ret og slet tabe penge. Dårligt miljø giver dårlige arbejdsbetingelser alle steder.

Danske politikere er selv ansvarlige for deres arbejdsmiljø. Sofie Carsten-Nielsen og andre ledere. Ansvaret er jeres.

Corona perioden har gjort alle frustrerede. Regeringen og oppositionen var lige kommet på plads, da pandemien ramte Danmark. Men for mig at se har højrefløjen intet og jeg siger intet foretaget sig. De har kun siddet og peget finger ad dem, som tog ansvaret på sig.

Det eneste parti, der har arbejdet flittigt, er Nye Borgerliges politikere og partimedlemmer. De har siddet på Facebook hele døgnet og kommenteret, hvor de har nedgjort andre politikere.

Hvordan de har har haft tid til deres egentlige arbejde i Folketinget vides ikke og fru Thiesen sidder oven i købet på Facebook, i Folketinget og i Hillerød kommune. De vil nemlig have flere vælgere næste gang. Vi har set hvordan formanden har "fraterniseret" med tidligere venstrepolitiker og tidligere integrationsminister, vel vidende, at der lå en sprække i Venstre akkurat her. Land og By. Behændigt blev dette "venskab" så intenst, at tidligere minister blev løsgænger. Her blev, der arbejdet med at splitte formanden og næstformanden ad. Nogle ville mene, at dette er dygtig gjort, andre ville mene noget andet.

Intriger har aldrig gjort noget godt, den metode har aldrig gavnet nogen. Tænk bare på Stalin, der blev gjort til kommunistpartiets sekretær. Her kunne han intrigerne sig frem til en lederstilling, med millioner af d,øde som resultat.

Metoden hedder at intrigerne. Det er ikke et ukendt fænomen. I vores firma har vi mødt enkelte ansatte, som kunne akkurat det samme. En af dem måtte vi ganske enkelt smide ud på røv og albuer for at chikanere, mobbe og lyve. Nogle mennesker, der ikke er dygtige til deres arbejde, udvikler en udsøgt form for intrigant adfærd. De er ofte ikke ked af at tilrane sig æren for andres hårde arbejde. Det er deres måde at få karriere på.

Vi gjorde ikke som kommunistpartiet i USSR. Vi ventede ikke, det ville have skadet vores virksomhed.

Så på nogle måder kan Folketinget lære noget af det private, alligevel.

Danske partiledere kunne lære meget af at bringe ordentlighed ind i deres ledelser. Vi ser det ene topstyrede parti efter det andet. Vi ser også partier, så som i Radikale Venstre, hvor nuværende leder har været så diktatorisk mindste politikere

Holger Nielsen, Carsten Bjerre og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, Sigge Winther Nielsens "fordør og bagdør" i Entreprenørstaten er hermed bekræftet.

Jarl Cordua og Lisbeth Knudsen har begge udmærkede analyser af Ahlers exit i dagens Altinget.

Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver og ikke Stella.
Rettelse.

Ledelsen er ofte kun interesseret i velbetalte lederjobs og at lave karriere. Somme tider bruger de kommunen som et springbræt til Folketinget.

Vi ser også partier, så som i Radikale Venstre, hvor nuværende leder har været så overstyrende, at flere har forladt partiet.

Holger Nielsen, Niels G Madsen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Hvorfor lege, når man kan eje?

https://youtu.be/nzZ8Ypc52-o

@ Hanne Utoft, 05. august, 2021 - 10:01

At fokusskiftet er klassisk, gør det vel ikke mindre til et fokusskift?

Derudover kan man så undre sig over, at det ikke problematiseres mere, end tilfældet er, når det nu er så gammel- og velkendt et fænomen. Min teori er, at de fleste slet ikke bemærker det, fordi det i høj grad er uudtalt i offentligheden. Jeg tror endog ofte, at politikerne selv ikke engang opdager, at deres fokus med tiden skifter fra deres oprindelige vision til et blot og bart magtspil uden noget andet formål end magten i sig selv. Man starter måske med at tænke strategisk med det formål at kunne få mest muligt af sin egen politik igennem, men efterhånden glemmes målet og midlet overtager det fulde fokus og bliver således i bund og grund meningsløst som sådan.

Steffen Gliese

Problemet er virkelig gammelt, og det handler i høj grad om, hvordan reaktionære filosoffer fik lov til at tegne historien fra Oldtiden og frem, måske fordi deres værker havde en forfatter i modsætning til andre værker, der synger demokratiets pris, men som også oftere har en ukendt forfatter.
Det græske demokrati kan imidlertid lære os, hvordan man systematisk nedbryder egeninteressens påvirkning af politikken ved at organisere procedurerne uafhængigt af menneskers indflydelse.
Den bystat, der voksede frem fra 500-årene før vor tidsregning, blev mere og mere baseret på forandringer i militæret, der fratog adelen dens eksklusive rolle som samfundets forsvarer igennem en demokratisering af organiseringen fra tungt infanteri og heste til letbevæbnede fodfolk og flåde.
Med det på plads var det let at vende sig imod højere instanser til at træffe beslutning om, hvem der for en tid skulle indtage de nødvendige eksekutive embeder, nemlig guderne, der ved lodtrækning fik lov til at udpege de borgere, der skulle være ansvaret, inden de ved næste afstemning blev skiftet ud.
Repræsentationen bestod af udpegning fra hver af de ti fyler, territoriet var inddelt i, og som ikke var en geografisk baseret institution, den bestod for hver fyles vedkommende af områder fra by, land og kyst, så der indenfor hver fyle var repræsentanter for de fysiske vilkår, borgerne i Attika var underlagt.
Desværre fik de reaktionære altså det sidste ord, og derfor har reelt folkestyre haft et dårligt rygte i et par tusind år, mens man af en eller anden grund fortsat holder fast i at undervise i principper, som forlængst er modbevist af senere tiders mindre spekulative og mindre politiserede videnskaber, af historiske grunde; men man burde snarere undervise i de statsformer, der med succes administrerede den frihed, vi stadig efterspørger, og som et oligarkisk princip som repræsentation ved valg aldrig kan indfri.

Tak for oplysning, Steffen Gliese - det er præcis sådanne historiske linjer/erfaringer, vi med stor gavn kan inddrage i vor (sen)moderne, uinformerede bakserier med demokrati på tube/dåse/flaske.

Niels G Madsen

Jeg foreslår at alle partiforeninger begrænses i både offentlige og private tilskud og bidrag til det niveau en badmintonklub kan få.pr. medlem, plus moget til nødvendig befordring rund i landet.

Der ud over bør clearingaftaler ulovliggøres fuldstændig, da det vil tvinge politikerne til i det mindste at høre tredigebehandlinger af deres egne.lovforslag hvis de vil have mulighed for at bruge deres mandat.

Endelig bør den parlamentariske immunitet stærkt begræses, og enhver forældelsesfrist for lovovertrædelser stille i bero så uret først begynder at tikke når den pågældende politiker ikke længere nyder immunitet. Og straffen for at tale usandt fra folketinget talerstol bør hæves til at være på linje med de strengest straffe som kan dømmes i fredstid.

Carl Chr Søndergård

Ja.

Hold nu op.

Som systemet er nu, bliver bilagsdværgen jo sikkert stemt ind, igen - dog ikke af informations læserskare tænker jeg - og og. Der er bestemt nogle stykker.

Men disse typer jeg skyder i Hartkorn med den tidligere statsminister er alligevel noge selvforherligende typer, som alligevel ville være på hold, med Morten Østergård.

Radikale ærgerlige typer. Der har deres på det tørre - og som er blinde over for dobbeltmoralen i, at have en stupid og udygtig leder, til at svinge taktstokken, over de tilbageværende ja-sigere - der ikke turde tage et endeligt opgør, med magt-eliten.

Og Socialdemokratiet..

Hvad end det er udskid af:

Partierne eller eu…

Holger Nielsen

Gert Romme jeg er helt enig med dig. Hvor du skriver, at de kun bør sidde et vist antal valgår, har jeg et sted læst, at en periode på 12 år vil være passende, siger jeg maks. 8 år, og så helt ud af folketing, byråd og region. Kan først stille op igen efter 8 år, så de kan prøve, at leve det liv vi andre lever. Det giver et skifte, med det gode resultat, at vi undgår levebrødspolitikkere. Jeg mener, det kan ikke være rigtigt, at folk kan tage en stor uddannelse, kommer i folketinget, og sidde der i måske 20 eller flere, de aner ikke en dyt om, hvad der foregår ude i det samfund som de laver love for. Der er alt for få, der har en erhvervsuddannelse. Deres pension skulle være på samme vilkår som vores. De bruger en regel der var for over 100 år siden.

jens peter hansen

Der skrives så meget om at folketingsmedlemmer ikke ved noget om hvad der foregår ude i samfundet. Ahlers farvel tyder på at erhvervslivets repræsentanter ikke ved hvad der foregår i Folketinget.

Ete Forchhammer og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Citat fra tænkepausen "Demokrati" (Aarhus universitetsforlag):

Politikere er som bleer. De skal skiftes ofte - og af samme grund.