Leder

Højesterets stadfæstelse af LTF-dom er den gode beslutning

Onsdag stadfæstede Højesteret en dom fra landsretten, der forbyder banden Loyal to Familia. Det er godt at holde fast i afgørelsen, fordi det er en forening, der har begået alvorlig organiseret kriminalitet
Onsdag stadfæstede Højesteret en dom fra landsretten, der forbyder banden Loyal to Familia. Det er godt at holde fast i afgørelsen, fordi det er en forening, der har begået alvorlig organiseret kriminalitet

Scanpix Danmark

Indland
2. september 2021

Tre retsinstanser har nu talt. Loyal to Familia, LTF, skal forbydes og opløses. Onsdag stadfæstede Højesteret ganske forventeligt dommen fra landsretten og holder fast i, at politiets foreløbige forbud fra september 2018 er lovligt.

Konkret betyder det, at det er forbudt at optræde med LTF-logo på tøj, at forsamles som LTF og at rekruttere til LTF. Overtrædelser af forbuddet kan straffes med op til to års fængsel.

Med afgørelsen sætter Højesteret en grænse for, hvad vi vil acceptere som samfund. En grænse, der ikke er nem at nå frem til, fordi udgangspunktet er, at man har en væsentlig frihedsrettighed til at stifte og drive en forening. Men den rettighed skal der værnes om, og det er også derfor, at grundloven giver myndighederne mulighed for at opløse enhver forening, hvis foreningen har et ulovligt øjemed som nævnt i grundlovens § 78, stk. 1.

Det har LTF, konkluderer Højesteret. Man begrunder det med, at der som almindeligt led i bandens virksomhed er begået omfattende og alvorlig kriminalitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er helt fint for mig, for efter min opfattelse er alle lige for loven. Og love skal overholdes - også selv om man ikke billiger dem.

- Men hvordan har man tænkt sig, at man kan kontrollere en ikke-eksisterende organisation, der er forbudt?
- Kan man være sikker på, at den ikke i en eller anden form vil fortsætte?
For det må man da have overvejet ved domsafsigelsen.

Krister Meyersahm

Højesteret skriver Grundloven om med sin tolkning af § 78.

Grundlovens § 78 er ment som et redskab der skal anvendes mod grupper, der med vold eller anden strafbar påvirkning af, anderledes tænkende, d.v.s. i politisk mening, vil omstyrte demokratiet.

Når domstolen derefter strækker § 78 til også at dække kriminelle bander, så går man langt over hvad der var grundlovsgivernes mening. Bestemmelsen er fra Grundloven af 1849 og det er ganske utænkeligt at grundlovsgiverne har haft kriminelle bander i tankerne.

Jeg tillader mig at blive lidt vred og foreslå dommerne et opfriskningskursus i forfatningforståelse.

Alvin Jensen, Ib Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@Krister Meyersahm:
"Grundlovens § 78 er ment som et redskab der skal anvendes mod grupper, der med vold eller anden strafbar påvirkning af, anderledes tænkende, d.v.s. i politisk mening, vil omstyrte demokratiet." - dommerne forholder sig specifikt til både stk. 1 og 2 i samme paragraf.
Du er allerede over i din fortolkning af den samlede paragraf og anfører ingen - som i INGEN - argumenter for din juridiske konklusion. Hvad er dine belæg for konklusionen? Du forholder dig overfladisk og generelt til paragraffen.

"Når domstolen derefter strækker § 78 til også at dække kriminelle bander, så går man langt over hvad der var grundlovsgivernes mening. Bestemmelsen er fra Grundloven af 1849 og det er ganske utænkeligt at grundlovsgiverne har haft kriminelle bander i tankerne."
1) Hvad er forskellen på en bande og en forening, hvis førstnævnte virker på samme måde som en forening?
2) Samme spørgsmål som til 1. del.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad der er din faglige baggrund, siden du tilsyneladende har mere indsigt end x antal højesteretsdommere og hvilke retsvidenskabelige artikler inden for forfatningsret, som du har publiceret?

Ib Gram-Jensen, Jan Kauffmann, søren ploug, Niels Jakobs og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Martin Sommer.

Du bør læse dommen - så får du svar på dine spørgsmål og indvendinger.

Jeg vil da gerne oplyse, at jeg ingen juridisk baggrund har men derfor kan man vel godt tage stilling til et emne. Specielt når det er en enkel sag at afgøre. Som sagt, sæt dig ind i sagen i stedet for blot at affærdige en lægmand og ukritisk forholde dig til de "kloges" afgørelser.

Poul Simonsen, Alvin Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Hvis ikke afgørelsen i højesteret får den konsekvens Hells Angles og de andre såkaldte "biker" klubber også bliver opløst, kan dommen ikke andet end opfattes som racistisk.

Intet af det LTF har foretaget sig, adskiller sig fra, hvad disse rygmærketosser har rendt rundt og lavet i årevis.

Thomas Tanghus, Poul Simonsen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Hanne Utoft, Alvin Jensen, Jesper Andersson , Ib Christensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Krister Meyersahm,
Tak for svar - til din orientering kan jeg oplyse om, at jeg faktisk HAR lyst dommen. Netop deraf er mine spørgsmål til dig afledt - men det er da en fin retorisk finte at lægge ind at insinuere, at jeg ikke har læst den.

Jeg spørger jo netop specifikt ind til DIN kommentar.

Jeg skriver intetsteds, at du ikke kan tage stilling til et emne - igen et retorisk kneb.

Når det er en enkelt sag at afgøre, kan du så ikke forklare mig, hvorfor der er brugt så mange timer i retten på den?? Dommerne, anklager og forsvarer må jo være blålys, siden de ikke kan se, hvor enkelt du ser på sagen? Prøv dog at være kritisk over for dine egne betragtninger!

Dit forsøg på at beskylde mig for at forholde mig ukritisk til dommen kunne jeg ligeså godt vende til, at du forholder dig ukritisk til forsvarerens partsindlæg.
Jeg forholder mig nemlig ikke til dommen i det ovenstående - jeg forholder mig kritisk til din argumentløse stillingtagen.
Men du har svaret ganske fint på, at du er kommet med din stillingtagen/"synsninger"/betragtninger - og intet andet.

lyst = læst

Michael Gudnæs

Fint. Så mangler vi bare at retssystemet også forbyder de etnisk danske parallelorganisationer, såsom Hells Angels, Bandidos, Satudarah og mange andre, som i perioder har været lige så voldelige som LTF, og som har ernæret sig ved narkotikahandel og anden kriminalitet fra dengang Ruder Konge var Knægt (eller i hvert fald jeg var).

Steffen Gliese, Hans Larsen, Hanne Utoft og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det er da noget af et skifte siden man ikke kunde forbyde rockerne for ca. 20 år siden.

Freddie Vindberg

Jeg har hørt, at nogle af de tidligere LTF medlemmer er vågnet op. De vil være lovlydige borgere og har dannet en ny forening, de kalder LTD ( Loyal to Denmark )

Godt gået, drenge!

Mikkel Lambert, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Højesteret skriver, at der ikke er grundlag for at anvende Grundlovens § 78, stk. 2. Dommerne antager ikke og finder det ikke bevist, at LtF har udført kriminalitet med det sigte at påvirke "anderledes tænkende".

Herefter opløser man LtF efter § 78, stk. 1.

Men, det er jo alene de foreninger, der opfylder kriterierne i stk. 2, der kan opløses efter bestemmelsen og Højesteret har netop afvist, at Ltf opfylder bestemmelsen.

Stk. 2 lyder: "Foreninger der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af "anderledes tænkende", bliver at opløse ved dom".

Stk. 1 lyder: "Borgerne ret til uden forudgående tilladelse, at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed".

Man kan vist roligt konstatere at LtF, alle misgerninger taget i betragtning, ikke har haft et lovligt formål. For dette skal de selvfølgelig retsforfølges og det er de da i den grad blevet, 1410 års fængsel, det er da en sjat. Men at opløse Ltf som forening er der ikke mulighed for efter Grundloven.

Dommen/opløsningen bliver kun mulig fordi Højesteret "skriver Grundloven om".

Søren Kristensen

Nå, men uanset hvad, så er det da godt vi kom af med dem.

Arne Albatros Olsen

Jeg glæder mig til den , hvor højesteret enstemmigt forbyder eksistensen af stærkt forurenende virksomheder.

For den slags virksomheder har skadelige langtidsfølger for hele planeten.

I sin kommentar 01. september, 2021 - 16:43 skriver Krister Meyersahm:

"Højesteret skriver Grundloven om med sin tolkning af § 78.

Grundlovens § 78 er ment som et redskab der skal anvendes mod grupper, der med vold eller anden strafbar påvirkning af, anderledes tænkende, d.v.s. i politisk mening, vil omstyrte demokratiet.

Når domstolene derefter strækker § 78 til også at dække kriminelle bander, så går man langt ud over hvad der var grundlovgivernes mening. Bestemmelsen er fra Grundloven af 1849 og det er ganske utænkeligt at grundlovgiverne har haft kriminelle bander i tankerne."

I 1849-Grundlovens § 92 står, med nutidíg retskrivning:

"Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen forening kan ophæves ved en regeringsforanstaltning. Dog kan foreninger foreløbigt forbydes, men der skal da straks anlægges sag mod foreningen til dens ophævelse."

Det ses, at stykke 1 i 1953-grundlovens § 92 gentager den første sætning i 1849-grundlovens § 92, hvorefter der i er 1953-grundloven er indsat stykke 2 om "Foreninger, der virker ved eller søger at nå dered mål ved vold osv.; derefter gentages i stykke 3 de to sidste sætninger fra 1849-grundlovens § 92, stykke 4 fastslår, at sager om opløsning (som det hedder her i stedet for ophævelse) af politiske foreninger uden særlig tilladelse skal kunne indbringes for højesteret, og stykke 5, at opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.

For det første er § 78 altså forandret i forhold til 1849-grundlovens § 92, så man ikke uden videre kan tolke den ud fra, hvad grundlovgiverne tænkte i 1849. Nok så væsentligt er det dog, at § 92 altså BÅDE giver borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed OG opererer med, at der kan anlægges sag mod foreninger om deres ophævelse/opløsning. Hvilket må læses sådan, at foreninger med et ikke-lovligt formål KAN opløses ved dom. Dette følger for så vidt også helt logisk af, at det udtrykkeligt (kun) er foreninger med et lovligt formål, borgerne har ret til at danne.

1953-grundlovens § 78, stykke 2 sigter givetvis på politiske foreninger/partier, og drejer sig om de midler, de anvender for at fremme deres mål - som måske i sig selv er lovlige. Med andre ord kan en forening ifølge § 78 opløses ved dom, fordi den har et ikke-lovligt formål, og/eller fordi den bruger voldelige eller andre strafbare midler. Så højesteret har ikke skrevet Grundloven om med sin tolkning af paragraffen.

Pindehuggeri? Jo, men selv om Grundloven sådan set er kort og klart formuleret, kan den alligevel fortolkes og, som Meyersahm demonstrerer, fejlfortolkes.

Krister Meyersahm

Ib Gram-Jensen.

§ 78 stk. 2 bestemmer, at det kun er foreninger der opfylder kriteriet om, at påvirke "anderledes tænkende" ved vold, der kan opløses. Andre foreninger med ulovligt formål skal retsforfølges efter straffeloven. Skulle grundlovsgiverne have ment, at alle foreninger skulle kunne opløses ved dom, ville stk. 2 være aldeles overflødigt.

Jeg har gennemlæst Højesterets gennemgang af sagen (10 sider) og jeg konkluderer at dommen er forkert.

Krister Meyersahm,

Der er mig bekendt ingen, der har påstået, at alle foreninger kan opløses ved dom. Det, jeg har argumenteret for, er den tolkning, at foreninger kan opløses ved dom, hvis de a. har et ulovligt formål eller b. "virker ved eller søger søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende" - uanset, må det forstås, om deres formål i sig selv er lovligt eller ej. Der står intet i § 78, hverken i stykke 2 eller andetsteds, om, at kun foreninger, der falder ind under kriterium b, kan opløses - derimod at de (altså også hvis de ikke opfylder kriterium a) "bliver at opløse ved dom" (med den garanti for "politiske foreninger" at deres opløsning altid kan ankes til højesteret). Når den tilføjelse til 1849-grundlovens § 92 er kommet med, er det naturligvis på baggrund af erfaringerne fra mellemkrigstiden med partier, der førte politisk kamp med voldelige midler.

1849-grundlovens § 92, som du i din første kommentar henviste til, modsiger din tolkning, for den nævner ikke kriterium b, men derimod, at der kan anlægges sag mod en forening for at få den ophævet, dvs. opløst - hvad der kun giver mening, hvis det forstås sådan, at borgerne ikke har ret til at danne foreninger med ulovligt formål, hvilket jo også må kaldes ret selvindlysende.

Krister Meyersahm

Ib Gram-Jensen.

Du skriver:
" 1849-grundlovens § 92, som du i din første kommentar henviste til, modsiger din tolkning, for den nævner ikke kriterium b, men derimod, at der kan anlægges sag mod en forening for at få den ophævet, dvs. opløst - hvad der kun giver mening, hvis det forstås sådan, at borgerne ikke har ret til at danne foreninger med ulovligt formål, hvilket jo også må kaldes ret selvindlysende".

Det var ikke det jeg skrev men dette:
Når domstolen derefter strækker § 78 til også at dække kriminelle bander, så går man langt over hvad der var grundlovsgivernes mening. Bestemmelsen er fra Grundloven af 1849 og det er ganske utænkeligt at grundlovsgiverne har haft kriminelle bander i tankerne.

Højesteret skriver i retsgrundlaget for dommen bl.a.: "Bestemmelsen i stk. 2 blev indsat i 1953 men kan føres tilbage til et forslag fremsat for Rigsdagen i 1938 Bestemmelsen havde i forslaget denne ordlyd:

Borgerne har Ret til uden forudgående Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt
Øjemed.

Foreninger, der virker for en Omstyrtning at denne Grundlov eller for at berøve Borgerne eller Grupper af disse, nogen af de Borgerne personligt ved §§ 71, 74-75 og 81-83 tilsikrede Rettigheder, eller som virker ved eller søger at naa deres Maal ved Vold, Anstiftelse at Vold eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende, kan af Regeringen kræves opløst ved Dom. Opløsningens Retsvirkninger bliver at fastsætte ved Lov.

Som du ser var tanken, at alene foreninger der ville omstyrte Grundloven eller anfægte de frihedsrettigheder der er nævnt i de nævnte paragraffer kunne opløses dom.

Grundlovsforslaget blev nedstemt i 1939 og som Højesteret anfører, finder man intet i betænkningen fra forfatningskommissionen af 1946 til Grundloven af 1953, der kan bidrage til forståelsen af grundlovsgivernes mening.

Krister Meyersahm,
der er ingen grund til at fortsætte med at diskutere dine fejlfortolkninger og hårkløverier, så dette er min sidste kommentar om dette emne.

For det første: 1849-grundlovens § 92 taler ikke om foreninger, der vil omstyrte Grundloven eller anfægte frihedsrettigheder eller anvender vold, men det fremgår af den, at der kan anlægges sag mod foreninger for at få dem opløst.

For det andet er det hverken 1849-grundlovens § 92 eller Grundlovsforslaget fra 1938, der er gældende i dag, men 1953-grundlovens § 78.

For det tredje siger samme § 78 intet om, at det kun er de i stykke 2 nævnte foreninger, der kan opløses ved dom. I bemærkningerne til 1938-forslaget, som citeres af Højesteret, står der i øvrigt tilsvarende:

"Ved udformningen af disse regler har man særligt haft for øje, at også de foreninger, der mere i det skjulte søger at virke gennem ophidselse til og anstiftelse af en voldelig adfærd mod andre, bør kunne rammes. Om man i andre tilfælde skrider til sagsanlæg til opløsning af en forening, vil derimod i højere grad bero på et skøn, men den nyindføjede regel afgiver naturligvis ikke grundlag for en modsætningsslutning om, at alle andre foreninger end de der nævnte ubetinget skulle være lovlige."

Man kan diskutere, om Højesteret pr. definition har ret i, at: "En forening, der er omfattet af § 78, stk. 2, vil have et ulovligt øjemed efter stk. 1", men det er irrelevant i sagen om LTF, da Højesteret givetvis har ret i, at: "men der er ikke i øvrigt grundlag for at tillægge stk. 2 betydning for, om der efter stk. 1 foreligger et ulovligt øjemed. Også foreninger, der ikke er omfattet af stk. 2, vil således kunne have et ulovligt øjemed som nævnt i stk. 1."

For det fjerde henviser § 78 stykke 3 ikke til de i stykke 2 nævnte foreninger, men - med gentagelse af, hvad 1849-grundloven bestemte om ophævelse af foreninger - til foreninger i almindelighed.

For det femte er den eneste logisk sammenhængende udlægning heraf, at foreninger kan opløses ved dom, hvis de har et ulovligt formål og/eller "virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende."

Og for det sjette er der altså intet grundlag for at påstå, at Højesteret har skrevet Grundloven om med sin fortolkning af § 78.

Krister Meyersahm

Ib Gram-Jensen.

Du skriver:

"I bemærkningerne til 1938-forslaget, som citeres af Højesteret, står der i øvrigt: "Ved udformningen af disse regler har man særligt haft for øje, at også de foreninger, der mere i det skjulte søger at virke gennem ophidselse til og anstiftelse af en voldelig adfærd mod andre, bør kunne rammes. Om man i andre tilfælde skrider til sagsanlæg til opløsning af en forening, vil derimod i højere grad bero på et skøn, men den nyindføjede regel afgiver naturligvis ikke grundlag for en modsætningsslutning om, at alle andre foreninger end de der nævnte ubetinget skulle være lovlige."

Ovenstående er korrekt gengivet men - du mangler at gengive følgende centrale oplysning.

"I øvrigt vil i, det første og det tredje af de særligt fremhævede Tilfælde, Dannelsen af Foreninger eller Deltagelse deri, hyppigt kunne rammes allerede efter den gældende Straffelovgivning, men det er fundet rigtigt i Paragraffen yderligere at optage Bestemmelse om, at Opløsningens Retsvirkninger overhovedet bliver at fastsætte ved Lov, derunder eventuelt ved Tilføjelse til Straffeloven"

Ovenstående er vigtigt for forståelsen af lovgivers mening og som du kan se, blev tanken om at alle foreninger, skulle kunne ophæves ved dom, fjernet under behandlingen i Rigsdagen i 1939. Paragraffen fik herefter denne ordlyd"

“Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved vold, Anstiftelse af Vold
eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve
Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 71, 74, 75, 81,
82 og 83 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom.”

I det Grundlovsforslag der gik til folkeafstemning havde man altså fjernet bestemmelsen om: at alle foreninger med ulovligt øjemed skulle kunne opløses ved dom til udelukkende at gælde:

“Foreninger, der virker ved eller søger at naa deres Maal ved vold, Anstiftelse af Vold
eller lignende strafbar Paavirkning af anderledes tænkende eller virker for at berøve
Borgerne eller Grupper af disse nogen af de Borgerne personligt ved §§ 71, 74, 75, 81,
82 og 83 tilsikrede Rettigheder, bliver at opløse ved Dom.”

Forslaget blev forkastet ved folkeafstemningen i 1939 og som Højesteret anfører, er der intet i betænkningen fra forfatningskommissionen af 1946 der bidrager til forståelsen af bestemmelsen i den nu gældende Grundlov. Men Højesteret oplyser dog at; stk. 2 i den gældende Grundlov blev indsat ved grundlovsændringen i 1953 men - kan føres tilbage til forslaget til grundlovsændringen i 1938.

Da grundlovsforslaget af 1938, som 1953 Grundloven bygger på, blev ændret og korrigeret for tanken om, at alle foreninger med ulovligt øjemed skulle kunne opløses ved dom, til specifikt at gælde de foreninger der nævnes i Grundloven må det betyde at det ikke var lovgivers mening, at kriminelle foreninger skulle kunne forbydes.

Tak for mig.

Krister Meyersahm,
Jeg vil kun - som det definitivt sidste i denne diskussion - gøre dig opmærksom på, at du overser, at det, der blev ændret i 1938-forslaget til grundlovsændring kun er det foreslåede stykke 2, ikke hele § 82. Stykke 1 om borgernes ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert LOVLIGT øjemed var stadig foreslået som en del af paragraffen - som det også er en del af § 78 i 1953-grundloven, der som bekendt er den nu gældende.

For nu lige for sidste gang at skære det ud i pap: bemærkningerne til 1938-ændringsforslaget vedrørende § 82 gør udtrykkeligt opmærksom på, at opregningen af en række tilfælde, hvor der kan anlægges sag til opløsning af en forening "afgiver naturligvis ikke grundlag for en modsætningsslutning om, at alle andre foreninger end de der nævnte ubetinget skulle være lovlige." Det er altså udtrykkeligt IKKE meningen med ændringsforslaget, at det kun er de foreninger, der falder ind under det i stykke 2 i ændringsforslaget omtalte, der kan anlægges sag om opløsning mod.

Og når det i § 78 i 1953-grundloven (stadig), siges, at: "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed", så er det simpel logik, at de IKKE har ret til at danne foreninger i ulovligt øjemed. Din påstand om, at 1938-ændringsforslaget "blev ændret og korrigeret for tanken om, at alle foreninger med ulovligt øjemed skulle kunne oplæses ved dom, til specifikt at gælde de foreninger der nævnes i Grundloven" og "at det ikke var lovgivers mening, at kriminelle foreninger skulle kunne forbydes", og at det samme følgelig skulle gælde Grundlovens § 78, er simpelt hen hjernespind.