Leder

Ikke kun krigen i Afghanistan, men alle danske krige trænger til en ordentlig granskning

Regeringen vil have en undersøgelse af Danmarks indsats i Afghanistan. Det er en god idé, men vi mangler stadig en ordentlig undersøgelse af alle de andre krige, Danmark har deltaget i siden 2001
Det er en god idé at undersøge Danmarks indsats i Afghanistan, men man bør undersøge samtlige krige, Danmark har deltaget i de seneste 20 år. Der er nemlig sket betydelige skred i forhold til, hvor let og uimodsagt det er blevet at beslutte at gå i krig.

Det er en god idé at undersøge Danmarks indsats i Afghanistan, men man bør undersøge samtlige krige, Danmark har deltaget i de seneste 20 år. Der er nemlig sket betydelige skred i forhold til, hvor let og uimodsagt det er blevet at beslutte at gå i krig.

Ritzau Scanpix

Indland
27. september 2021

Der er al mulig grund til at undersøge ikke blot Afghanistan-krigen men alle de seneste 20 års militære missioners forløb og de politiske beslutninger, der førte til dansk krigsdeltagelse. Ikke for at se bagud, men for at bidrage til, at katastrofale beslutninger ikke hovedløst gentages.

En ny undersøgelse bør række videre end den mangelfulde og på afgørende punkter fejlbehæftede historiske krigsudredning, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen iværksatte som et uklædeligt alibi, efter at hans regering uden historisk fortilfælde havde lukket Irak- og Afghanistankommissionen med den helt uhørte begrundelse, at der var tale om ’politisk drilleri.’

Det danske krigseventyr begyndte efter terrorangrebet den 11. september 2001. Som den historiske krigsudredning viste, var statsminister Anders Fogh Rasmussens klare og strategiske mål at følge USA så tæt, som det var fysisk muligt. Hverken terrortruslen eller forholdene i Afghanistan spillede nogen rolle i regeringens overvejelser om at gå med i krigen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det burde være standardprocedure ved enhver krigsdeltagelse, at der tilkyttes én eller anden for dokumentarster allerede fra start til og til slut. F.eks. historikere og/eller andre seriøse fagfolk.

Selvfølgelig skal de have absolut tavshedsprligr så længe krigen pågår. Så slipper vi også fer alle de dyre og langvarige kommissioner efterfølgende, men kan meget hurtigere få en seriøs beskrivelses af forløbet.

Søren Dahl, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Åben Irak- og Afghanistankommissionen. Stop for alt teknologisk våbenindustri. Stop for alt konventionelt våbenindustri. Opløs Forsvarsakademiet, som har eksisteret siden 1830(!), og indfør krav om, ved aftrædelse fra forsvaret, man ikke tager sin viden med til våbenindustrien og andre militære tænketanke, hverken i Danmark eller udlandet. Begynder at afmilitarisere vor tankegang, idet hele taget, og bruge de enorme resurser, der herved vil blive frigivet, til civile formål. Der er nok at tage fat på.

Lars Løfgren, Karsten Nielsen, Hanne Utoft, Carsten Munk, Marianne Stockmarr og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Siden 2001; betyder dét at vi ikke skal have rede på grundlaget for Danmarks deltagelse i NATO's ulovlige bombardementer af Beograd i 1999? Disse bør indgå i et historisk-refleksivt opgør med Danmark som aktivistisk/krigspolitisk nation.

Jan Henrik Wegener

Er "fredsfolket" nu også spor åbent for et kritisk blik på sig selv?
Hermed mener jeg slet ikke en "selvgranskning" hvis det betyder et kritisk blik på danske krige, men derimod på eget engagement.
Eller ses "fred" som et mantra, der ubetinget garanterer "det gode" og altså at "gode hensigter" garanterer "gode handlinger" som garanterer gode resultater herunder "fred"?

Det danske krigseventyr begyndte IKKE efter terrorangrebet den 11. september 2001. Det begyndte i 1999 hvor Danmark deltog i en NATO-ledet, uerklret krig mod Serbien Det skete uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd. Dermed havde Danmark for første gang siden oprettelsen af FN i 1945 været med til at angribe et fremmed land uden mandat fra verdensorganisationen.

Hvad med om vi i stedet undersøger inden vi indtræder i en krig?
I så fald undgik vi nok helt at komme i "slåskamp"

Bjørn Pedersen

@Søren Dahl og Hanne Utoft
Man har ikke brug for et "mandat" fra FN for at erklære krig, og da slet ikke fra sikkerhedsrådet (i er vel klar over at USA er medlem dér, ikke?). Og ærlig talt kan ideen om (eller det mislykkede forsøg på) at gøre "krig ulovlig" da rende og hoppe. Hvis danskerne stemmer alt for mange gange på en højreorienteret socialdemokrat eller en borgerlig, og begynder at begå folkemord på de "usolidariske", der ikke bidrager nok til den økonomiske vækst, så vil jeg da fryde mig over at se udenlandske bomber regne ned over de danske byer og det danske folk lammet af nationalt traume flere årtier frem. Kun sådan lærer tyranner, mobbere, bøller.

Hvis det er "ulovligt" at bekæmpe folkemord, så kan loven - nationalt som internationalt æde lort og blive kvalt i det. Og få smidt en velfortjent bombe i hovedet, når den er færdig med at kaste op. Det er jo som bekendt også FN og "Sikkerheds"-rådet, der beskytter Israel og Kinas etniske udrensning og også USA's "ulovlige" krige - som jo ikke er ulovlige, hvis ingen faktisk dømmer dem for noget eller sanktionerer dem. Hvis du vil gøre en ende på USA's ulovlige krige, så smid en atombombe over Washington og samtlige andre af deres storbyer- alt andet fører intet sted hen. Jo mere magt nogen har, jo mere vold skal benyttes til at få dem til at erkende at de skal give slip på den.

Det – for mig – interessante havde været en sociologisk undersøgelse af danskeres mentalitet generelt. Vi er ikke et ufølsomt folkefærd. Det udløste et nationalt mentalt traume at ”en af vores” faldt død om et minut. Folket rejste sig igen, ”hele verden” beundrede den danske mentale styrke. Nu har vi tabt en krig igen (intet vundet de sidste 1000år). Vores udenrigsminister er så pære dansk ”nej, faktisk vandt vi krigen” – han tyer til sin sutteklud. Det er os! Det danske FOLK der stemte på ledere der ville vinde krige på de godes vejne. Vi har kun os selv at bebrejde – ikke dem der handlede på vores vejne. Og vi kriger vel stadig i Afrika, Hvorfor? Fordi det VIL det danske folk!!! Hvorfor vil de det? Det havde været en studie værd? Eller er FOLKETS sutteklud: en kommission, er det godt nok for vores danske kultur?

@ Kjeld Hougaard.

Det danske folk er indoktrineret og lullet i søvn. Stiller ingen spørgsmål om pressens uafhængighed og politikers dagsorden.
Desuden får vi gøgl og teater i form af materiel velstand og et offentlig system til at passe vor børn og gamle så vi kan udleve os selv.

@ Bjørn Pedersen.

Nemlig. Vold avler vold.

"Og ærlig talt kan ideen om (eller det mislykkede forsøg på) at gøre "krig ulovlig" da rende og hoppe."

Krig er som udgangspunkt ulovlig, men magtanvendelse kan lovliggøres i ekstraordinære tilfælde - nogenlunde sådan er retsordenen iht. FN.

Det svarer sådan cirka til at vold er ulovligt at begå, men at bl.a. politiet har beføjelser til at anvende magt når bestemte kriterier er opfyldt.

Ligesom vi kan beklage visse strukturer i FN - samt de måder, det dermed bliver muligt at misbruge og/eller passivisere institutionen på, kan vi beklage dele af politiets måder at fungere på - men det fører sjældent til at politiet eller lovgivningen søges nedlagt fordi det mislykkes at forebygge og/eller opklare en hel del kriminalitet.

Krig svarer til vold. Det er sådan, konteksten skal forstås - og naturligvis er det en imperfekt bestræbelse at bekæmpe vold, men formentligt udtrykker den en værdisætning, et naturligt behov for at værne om dét, man er knyttet til.

Bjørn Pedersen

@Hanne Utoft
Hvis krig er "ulovlig", men der ingen håndhævelse er, er loven ligegyldig og de facto ikke-eksisterende. Ergo er krig lovlig - når "udgangspunktet" komplet ignoreres så længe man har magt nok. Vær blot indigneret over dette faktum - men så må du jo satse på at du med "fred" kan overtale USA, Rusland, Kina, Indien, EU-landene om at de aldrig må løse deres konflikter med vold.

Jan Henrik Wegener

For de der blot ser på "freden" som det "gode", især hvis de (kunne en gang næsten have skrevet "vi") også ser FN som garant for international ret. Se dog lidt på opbygningen af FN. Se også på praksis gennem organisationens levetid. Blandt andet "olie for mad" programmet, hvor det mindre drejede sig om "fred" eller "krig",men om hvem der fik en fed returkommision.
Mulig læsning " Bedrageri for begyndere" ( oversat fra Backstabbing for beginners, men forfatteren har delvis dansk baggrund).