Landbruget forsøger at slippe over klimaudfordringen, hvor gærdet er lavest

Én ting står klart: Det, landbruget ikke måtte levere af CO2-reduktioner med en kommende klimaaftale, det skal andre præstere: energisektoren, industrien, vejtransporten og husholdningerne. Klimalovens mål om 70 procent reduktion af de samlede danske CO2-udledninger i 2030 står fast, så hvis landbruget slipper med et mål på for eksempel 40 procent, som synes at være fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehns (S) ambitionsniveau, så må aftalerne for de øvrige sektorer genåbnes og kravene der skærpes. Derfor ledsages nervekrigen mellem regeringen og VK under disse dages landbrugsforhandlinger af neglebidning langt uden for landbrugskredsene.

Forhandlingerne handler om både klima- og kvælstofbelastning fra landbruget. Tirsdag var klimaet på dagsordenen, men det blev ikke det ventede drama, hvor V og K sagde ja eller nej til realitetsforhandling ud fra regeringens aftaleudkast. Ifølge Informations oplysninger blev mødet en march på stedet, hvor samtlige partier stadig sidder med og nok engang melder deres positioner og kæpheste ud.

De største udledninger

Udgangspunktet er, at landbruget ikke har formået at nedbringe sine drivhusgasudledninger de seneste ti år og står til næsten uændret udledning de næste ti år, hvis ikke der gribes ind. Allerede i dag er landbruget sektoren med de største udledninger herhjemme, og i 2030 vil erhvervet stå for næsten halvdelen af de samlede danske udledninger, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Skal landbruget leve op til klimalovens mål om 70 procent reduktion i forhold til basisåret 1990, må udledningerne i 2030 være bragt ned fra dagens 15,4 millioner ton CO2 til godt seks millioner ton. Regeringens udspil lægger op til at lande på 8,1 millioner ton CO2-udledning, hvilket er for højt, men ikke helt skævt. Langt det meste af reduktionen på 7,3 millioner ton skal imidlertid hentes via det, regeringen kalder ’udviklingssporet’ – af andre omtalt som ’fugle på taget’. Det vil sige nye teknologier og metoder, der endnu er på forsknings- eller udviklingsstadiet, og hvor der råder stor usikkerhed om, hvad de kan give i 2030 – blandt andet pyrolyse og fodertilsætning, der skal få køerne til at bøvse og prutte mindre metan.

Udspillets såkaldte ’implementeringsspor’ med kendte virkemidler – udtagning af klimabelastende lavbundsjorde, skovrejsning, bedre gyllehåndtering – giver kun 2,3 millioner ton CO2-reduktion i 2030.

Eftersom der stadig ikke foregår realitetsforhandlinger, er det umuligt at vide, hvor det hele lander. Vi ved kun, at en aftale kommer alt for sent og med betydelig risiko for at ende alt for hockeystavsagtigt, det vil sige med CO2-reduktioner, der kommer på den forkerte side af 2030, hvis overhovedet.

Støtte til kvæg- og mælkeproducenter

Landbrug & Fødevarer gør sit for at vanskeliggøre processen. I stedet for at acceptere ’forureneren betaler’-princippet insisterer man på at få flere penge til klimaindsatsen og samtidig på ikke at få noget forpligtende reduktionsmål.

Argumentet er, at klima- og miljøkravene kommer, alt imens den danske landmand står til at miste penge, fordi noget af EU’s hidtidige hektarstøtte nu omlægges til støtte til grønne formål i landbruget. Men den samlede EU-støtte er stort set uændret, så hvis landmanden leverer på de grønne tiltag, samfundet ønsker, kan han få samme støtte som hidtil – det sikrer EU’s såkaldte bruttoarealmodel.

Hårdt presset af de faktiske klimaændringer og af det stigende offentlige pres for handling sættes der netop nu en masse ting i gang for at gøre morgendagens landbrug mere bæredygtigt. Der arbejdes med at stimulere mere plantebaseret fødevareproduktion, med udvikling af græsprotein til foder, med kulstofbinding via pyrolyse, med omlægning af lavbundsjorde til natur m.m. Det er alt sammen godt og prisværdigt.

Men både regeringen og Venstre viger tilbage for at regulere den animalske produktion, der om noget belaster klimaregnskabet, ifølge Energistyrelsens Klimafremskrivning med 64 procent af landbrugsproduktionens samlede udledninger. Faktisk indgår der i regeringens udspil en direkte ’ko- og slagtepræmie’ på 2,4 milliarder kroner i tiden frem til 2030 for at opretholde støtteniveauet til kvæg- og mælkeproducenter.

Regeringsudspillet udtager også for lidt landbrugsjord, i forhold til hvad Klimarådet, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har anbefalet – 38.000 af de udpegede 88.500 hektar udtages kun til étårig braklægning, ikke nødvendigvis permanent.

Der er aftalt nye forhandlinger i næste uge. Et gæt er, at man ingen vegne når, og at forhandlingerne derfor flytter over til finansminister Nicolai Wammen, hvor der vil blive fundet nogle flere penge, så en utilstrækkelig landbrugsaftale med Venstres tilslutning kan glide igennem.