Leder

Når du spiser æg, har du formentlig skadet en høne

Fremavlingen af moderne æglæggende høns har nået et niveau, som medfører omfattende skader på hønsenes brystben, viser ny forskning. Æggene er simpelthen blevet for store i forhold til hønsenes kroppe
Mens en vild høne, der går i det fri, lægger omkring 20 æg om året, er den gennemsnitlige årsproduktion for dens fremavlede moderne artsfæller på 320 æg. Det svarer til at lægge et æg seks af ugens syv dage året rundt.

Mens en vild høne, der går i det fri, lægger omkring 20 æg om året, er den gennemsnitlige årsproduktion for dens fremavlede moderne artsfæller på 320 æg. Det svarer til at lægge et æg seks af ugens syv dage året rundt.

10080 Fredrik Sandberg/TT

Indland
6. september 2021

Forhåbentligt har det gibbet rundt omkring landets morgenborde, da Københavns Universitet fredag kunne offentliggøre den hidtil største undersøgelse af et problem, som vist kun de færreste forbrugere har haft nogen anelse om. Ifølge undersøgelsen, som har omfattet 4.800 æglæggende høns fra 40 forskellige hønsehold, har næsten 4.100 af hønsene fået beskadiget deres brystben, når de lægger æg. Interessant er det, at såvel høns i konventionel ægindustri som fritgående høns og økologiske hønsegårde har cirka samme høje antal skader.

Kort fortalt antager man, at æggene er for store i forhold til hønsene, der alle som noget nyt er blevet obduceret. Skaderne er sket på den yderste ende på brystbenet, og frakturerne på benet må ifølge undersøgelsen være opstået ved, at kroppen er blevet presset indefra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

40 forskellige hønsehold… hvilke? Konventionelle, industrielle? Økologiske?
Der kan holdes høns på forskellig vis!

David Breuer, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg vidste faktisk ikke hverken at der fandtes vilde høns i Dk
og det kunne også være interessant at vide, hvordan man kan udsætte æglægningsparatheden.

Inge Lehmann, David Breuer, Gitte Loeyche, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Denise Ellefsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hele redeligheden starter jo med at vi sender penge til EU, som så b.la. for at styre omkostninger og udbuddet af æg laver incitamenter, som de så lader regne ned over vores landbrug.

At lade myndighederne som skaber incitamenter og styre marked..og tjekker udbetalinger være så langt fra både landbrug og skatteyderen som overhoved muligt, som betaler gildet, viser her igen at være en finger til os skatteydere og dyrene, og i alle andre sammenhænge hvor EU er indblandet i udbetalinger, en finger til miljø og klima.

Det lyder bare afsindig mærkeligt - for de æg, man kan købe i butikkerne nu om dage, er af en helt anden pjevset størrelse end dem, der tidligere var forventelige.
Er man i tvivl, kan man sammenligne med de æg, man kan være heldige at købe fra dem, der ikke leverer til de store industrier.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Peter Høivang og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Undersøgelsen fortæller altså at det er fra alle kategorier af produktion skaderne kommer.
Vi glemmer måske at det at lægge er er en fødsel. og de færreste hunner undgår smerte uanset dyreart og ja os.
Hvordan man undgår skader og smerter har jeg ingen kompetence til at afgøre,
men at vi så heller ikke fortsat kan spise æg i yderste konsekvens er så nok igen vand på veganernes mølle.
Men smertemæssigt burde vi så købe small størrelse.

Thomas Tanghus, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Hvad angår og størrelse, så hørte jeg samme undring i radioen.

Her fortalte repræsentanten fra landbrug og fødevarer, at hønerne er blevet mindre.

Hønerne er altså avlet mindre og kombineret med, at de tvinges igang tidligere, giver det problemer med brud.

Inge Lehmann, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Æg størrelse skulle der stå.

Ja, fakta har det med at være vand på veganernes mølle. Måske har de faktisk en pointe?

Estermarie Mandelquist, Hans Frank, erik pedersen, Malcolm McGugan, Alvin Jensen, Gitte Loeyche og Franz Nitschke anbefalede denne kommentar

Jeg vendte problematikken for en 90-årig i går. Altså det med 20 æg årligt.
Hun fortalte at alm. høns lægger færre æg om vinteren og holde en pause på 2 til 3 måneder årligt. Det er den slags hønsehold som private holder og gør deres naboer vanvittige med. Men 20 æg. Det må være en sjælden art som ikke rigtig findes for 20 om året det overlever den ikke. Den er jo uøkonomisk og har nok ikke levet i DK de sidste 200 år.
Jeg google studsen
Under natural conditions, a female ostrich lays 12–18 eggs. Under farm conditions, young females produce 10–20 eggs in the first year and from 40 to 130 eggs annually (most often 40–60 eggs) in subsequent years.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jep. Vi private driver vores naboet til vanvid med vores høns. Men nok især med hanerne :D
Vores dværghøns lægger en masse æg i foråret og derefter ca. 2-3 stk om ugen, undtagen når de skifter fjer eller skrukker eller det er midvinter.
Det ligner nok mere 150 æg om året. Og ja, de skråler op, når de har lagt et æg. Om det er af smerte eller stolthed eller en kombination, det ved jeg ikke. Man kan dog godt undre sig over et fjerkræ, som ligefrem annoncerer, at nu er der mad til skaderne/kragerne eller andre æggeinteresserede. Men sådan fungerer de.

Jeg har så hørt at hønseæg i dag er dobbelt så store som for 100 år siden. Det gør jo kun sagen dobbelt så slæm.

Estermarie Mandelquist, Jan Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Hvad kom først, hønen eller ægget? Jeg har altid tænkt, at det MÅ da være hønen. Men det lader til, at ægget er blevet træt af pis og bevidst søger at skade høners underliv i et forsøg på at tilrane sig overherredømmet og blive æggeleder.

Find dig ikke i det! Knald deres skal, steg dem på panden, bland dem i din dej og bland dig.

Og hønerne, de kyllinger? De skal steges over sagte ild og druknes i din bedstemors sovs. Så slipper vi på sigt for både høns og æg og kan nærme os et sandere spørgsmål: Hvem kom først, var det dig eller mig, skat?

Bjørn Pedersen

Så hønsene selv avles mindre for at spare på foder og plads, mens deres æg bliver størrere for at få mere økonomisk udbytte? Og de lægger langt flere af dem end høns har gjort tidligere...? Hm. Jeg bliver sjældent decideret fysisk ubehageligt til mode ved nyheder om dyrevelfærd, men lige den her med at 85(!)% af høns lever i kroniske smerter fra de begynder at lægge æg indtil de dør.... :-S Det er ikke et produkt man kan undvære til særligt meget i nutidens fødevareproduktion, men det må jo være muligt at omlægge produktions og avlsformer nok til at dyrene ikke lider så grotesk.

Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Peter Høivang, Jonas Jensen, erik pedersen, Maia Aarskov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Det er helt grotesk, som dyrene lider. Og planterne. Og alt.

Skulle vi ikke lige blive enige om, at Jesus døde for OS!

Jesus døde ikke for planterne eller for dyrene. Han døde for dig og mig.

Jeg har ALDRIG set en plante eller et dyr modsige ovenstående.

Bjørn Pedersen

@Michael Slotsted
Hvad er det du forsørger at lave satire over? Religion, eller dyrevelfærd? Eller prøver du at satirisere over at dyrevelfærd er nøjagtig ligesom religion...?

Rune Kjær Rasmussen

Mishandlingen af andre dyr på verdensplan minder om mishandlingen af forskellige grupper af mennesker igennem tiden, og de to ting lapper selvfølgelig stadig ind over hinanden. Mennesker er sandsynligvis den eneste art, der har eksisteret, som på den ene side er mere voldelige end nogen andre, og på den anden side opstiller alverdens teorier for at lade som om "vi" ikke er det i praksis, ofte med udgangspunkt i den ubegavede idé, at "intelligens", der ligner "menneskets" (hvem af os?) mest er det bedste (hvordan?), der findes i verden for alle andre arter.

johnny volke, Estermarie Mandelquist og Jonas Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis man tror at mennesket er det dyr, der har behandlet både andre arter og artsfæller værst, har man vist aldrig haft katte som kæledyr. Eller læst om chimpanser. Det er ikke kun for let og fejlagtigt at konkludere, at mennesket skulle være den "bedste" art i verden. Det er også den samme slags "humanocentriske" fejlslutning, der får nogen til at konkludere vi er de værste. Begge konklusioner går på at vi mennesker, må være det vigtigste, det som universet drejer sig om. Vi er den art, der har ændret planeten og dets plante og dyreliv mest, ja. Men det skyldes ikke at vi er unikt "voldelige" som art.

Rune Kjær Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Mennesker er den art, der har været skyld i flest dødsfald, udryddelser af andre arter og egen under påskud af alt muligt igennem tiden. Det er ikke et trosspørgsmål men et sørgeligt faktum. Og jo, det er unikt invaderende, selvovervurderende og voldeligt. Der er noget potentielt og reelt meget selvdestruktivt eller omvendt visionært opbyggende ved den menneskelige selvbevidsthed, som peger på, at "vi" er den mest eksperimenterende art på godt og ondt. Ideer om at "finde nogen der ligner os et andet sted" i tankerne/rummet/ideernes verden har blændet for den virkelighed, at vi bor på planeten Jorden, at vi er en del af naturen. At komme tilbage til den fantastiske oplevelse DET er, frem for den yderst reducerede oplevelse nogen forsøger at sælge med mennesket som en slags væsen, der blot skal være en "tilfreds forbruger" i et "dagligdags" liv, er noget af det vigtigste i de her år, synes jeg. Og det sker blandt andet ved at komme ud af sin komfortzone. At opdage at frihed for alle i videst muligt omfang er en hyldest til livet selv. Grønt og vildt. Overvældende smukt og utæmmeligt. Og empatisk. Enhver bliver glad af at se en gris, der svømmer rundt og nyder det. Enhver bliver nedtrykt af en gris i en lille bås, der tydeligvist har det ad helvede til. Og det kræver en hel del indoktrinering at tro på, at andre arter ikke rigtigt er der. En indoktrinering flere og flere har fået øje på hos sig selv.

Estermarie Mandelquist og johnny volke anbefalede denne kommentar

> Jeg vidste faktisk ikke hverken at der fandtes vilde høns i Dk

Der blev nu heller ikke nævnt, at det skulle være i DK

"Høns menes at være domesticeret primært fra røde junglehøns som bor i sydøstasiatiske jungler."
https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8ns

> og det kunne også være interessant at vide, hvordan man kan udsætte æglægningsparatheden.

Det er vist noget med kraftfoder og lys.

Lise Lotte Rahbek

T. Tanghus
Næh men det kunne vel være at hønsefugle fra forskellige klimazoner ville lægge et varieret antal æg ud fra en tilpasning til årstider og fødemuligheder. Derfor giver det ikke ret meget mening at sammenligne fremavlede og særligt udvalgte høns, som lever i kæmpeflokke i industribygninger, hvor man skelner meller æglæggere og kødhøns, med en urhønseart - hvis de overhovedes findes i u-modificeret udgave - i Asien.

Bjørn Pedersen

@Rune Rasmussen
At mennesket har udryddet flest arter, har intet at gøre med at mennesket skulle være mere "voldeligt" end andre dyr. Vi er det eneste dyr der overhovedet spekulerer i, om dyr er truede eller ej (selvom dette dog også er en nylig trend). De store kattedyr (og huskatte for den sags skyld) og andre rovdyr, har intet begreb om "jagtkvoter". Hvis et rovdyr migrerer hen et sted hvor byttet ikke er vænnet til det, så er det ligeledes sandsynligt at dette byttedyr kan uddø hvis det ikke når at tilvænne sig eller flygte.

At vi har stået for udryddelsen af så mange dyr, er ikke en aktiv, bevidst voldshandling, men en konsekvens af vores evne til at bygge med vores hænder - og i det meste af verdenshistorien, har mennesket - ligesom de andre dyr - ikke tænkt på at når vi forbedre muligheden for f.eks. at hente vand til vore hjem, at bygge industri, etc. at dette byggeri skader verden omkring os.

Jeg er fuldstændig enig at dette er selvdestruktivt, det ser vi jo tydeligt nu hvis man ikke har gjort det før. Men vi ER netop en del af naturen. Det der gør vores påvirkning af og på Jorden så destruktiv, er at vi er det dyr på kloden der har den bedste tilpasningsevne - fordi vi simpelthen tilpasser omgivelserne til os selv i et omfang kun få dyr kan (myrer og visse andre samarbejdende insekter kan f.eks. godt sammenlignes hvad denne evne til forme omgivelserne omkring dem angår).

At tilskrive vores (selv-)destruktive adfærd, at den skulle være udtryk for en unikt "selvovervurderende", eller unikt voldelig adfærd, er at rette skytset den forkerte vej. Det er ikke en "voldelig" natur, der gør at vi ødelægger hele økosystemer på både land og i havene. Det er den samme selvopholdelsesdrift, der gør at et hvilket som helst andet rovdyr blot fokuserer på sit bytte fordi det kan stille sulten- og ikke på at det bytte er den sidste af sin art. Samme selvopholdelsesdrift, der gør at termitter kan få et gammelt træ til at falde sammen - uden at tænke over den fuglerede der sad oppe i toppen. En selvopretholdende apati om du vil.

Som mennesker HAR vi dog faktisk evnen til at tænke over netop disse af vore konsekvenser. Denne evne er også vores natur. Men det er en del af vor natur, der kræver både "øvelse" og ro, og at man faktisk ønsker at og KAN tænke over fremtiden - og ikke kun bygge til nuet. At leve i nuet, og KUN i nuet, er et resultat af manglende personlig sikkerhed, stabilitet, af manglende overskud. Vi er så vant til at løbe rundt, til at skulle være i gang hele tiden, til at skulle producere for ellers mister vi vore hjem, vore børn sulter, og vores verden ramler sammen. Kun ved at gøre det (mere) muligt, at skabe den "ro", den mangel på stabilitet det kræver at skulle tage et kritisk blik på det uholdbare økonomiske system der dræber os, og gøre det muligt for et flertal... vil det at "gøre noget", at ændre systemet, ikke føles som en så truende... "disruption" for dem der er mest økonomisk sårbare i verden idag.

Tænk på at grunden til at feudaltidens bønder ikke begik revolutioner (og her taler jeg revolution, ikke oprør), var både at de simpelthen ikke havde den tid og den ro, det kræver at sætte sig ind i at verden kan fungere anderledes, men også at når de IKKE har den ro, den tid, til at fordybe sig i andre måder at organisere verden på, så overlades dette "fortolkningsmonopol" til deres eliter. Og dermed får de at vide af dem der HAR tiden og roen og overskuddet, at enhver social forandring vil være lig det totale kaos, samfundets nedbrydning, ingen orden, ingen sikkerhed...

Det er altså ikke menneskets "voldelige natur", eller en "arts-arrogance" der skal bekæmpes, for at kunne gøre op med overforbrugskulturen og den økologiske selvdestruktion.

Rune Kjær Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Jeg synes, du famler efter, hvorvidt mennesker er bevidste eller ej om vores handlinger, og når mennesker er voldelige, så vælger du en idé om, at der ikke er nogen bevidsthed om dette. Du synes også at sætte et besynderligt lighedstegn imellem at "tilpasse omgivelserne til os" med en idé om, at mennesker ikke er bevidste om den skade, de ejerfornemmelser har påført alle mulige andre arter (og andre mennesker når f.eks. kristne missionærer har ødelagt hele befolkningsgrupper under påskud af at ville "redde dem".

Så snart du fjerner ideer om bevidst/ubevidst ang. mennesker, så jo, så er vi, helt uden sammenligning, den mest voldelige art der har eksisteret. Hvor mange mennesker er blevet slået ihjel af andre mennesker i krig etc.? Hvor mange milliarder andre dyr bliver slået ihjel af mennesker om året i den såkaldte kødindustri? Hvor mange andre arter forsvinder, fordi mennesker ødelægger og overtager deres levesteder? Og så videre. Der er slet ingen sammenligning, der er værd at nævne eller beskæftige sig med. Det gigantiske problem er netop, at mennesker som art har opført sig, som om vi ejer alt og alle, imens resten af naturen, Jorden, er blevet behandlet af mange, som nogen og noget, der kun kan leje sig ind. Der er blevet tænkt, og skabt systemer, baseret på ideen om ressourcer for mennesker og ingen andre frem for relationer imellem alt og alle i naturen. Når mennesker f.eks. har opfundet en almægitig gud, der så (selvfølgelig) har skabt dem i sit billede, så er det ikke så sært, at "vi" føler os vigtige. Monoteisme, og andre ideer om monologer i forskellige former har ødelagt meget, ødelægger meget og vil, forhåbentligt ikke katastrofalt, ødelægge meget endnu.

Homo sapiens er en art, der har opfundet systemer, religiøse og filosofiske, der gør, at vi bogstaveligt talt skider i egen rede. Og jo, det er der da helt klart en artsarrogance over. Hvilket er udmærket illustreret med en tegning af en mand, der viser rundt i sin stue, hvor væggene er fyldt med udstoppede dyr, med ordene: This room celebrates my egocentric disregard towards other species. Hvis jeg må linke, er billedet her: https://i.pinimg.com/736x/a9/b1/f3/a9b1f3a61c69b005ecd93505c51ebfb1--biz...

Bjørn Pedersen

@Rune Rasmussen
Jeg vil mene at dit syn på menneskeheden, i sig selv (på mig) virker som en sætten mennesket på en piedestal, midt i universet, bare hvor du ikke ser op til til det på piedestalen i ærbødighed, men i en vrede afledt af en sammenligning af det "unaturlige" menneske med en romantiseret "naturen".

Du gør mennesket vigtigere end det er. At vi har ødelagt økosystemer, udryddet arter, og dræber en masse dyr (endda uden at spise dem allesammen), har intet med artsarrogance at gøre mere end ethvert andet dyr er "arrogant" når det nedlægger et bytte. Ligesom myrerne holder vi kvæg, ligesom rovdyrerne spiser vi dem. Og det bør vi skære ned på. Men at tilskrive en naturlig adfærd som jagt, eller kvægdrift, eller som særlig "arrogant", med henvisning til gamle bibelske idealer.

De redskaber vi har opfundet i løbet af de sidste flere titusinder af år vi har eksisteret, er bedre til at dræbe og dræbe flere. Men vores natur er ikke mere voldelig af den grund, vores "lyst" til at dræbe er ikke størrere.

Rune Kjær Rasmussen

@Bjørn Pedersen

Jeg synes ellers, at jeg forholder mig meget objektivt til de selvdestruktive, og dermed destruktive, systemer via sprog, som mennesker har skabt. Jeg ser og pointerer, hvad mennesker har gjort, gør og vil gøre (blandt andet) her på Jorden. Og der er en sammenhæng imellem menneskers selvbevidsthed og selvdestruktive og/eller visionære adfærd, som jeg synes har uendeligt mange nuancer.

Og jeg synes da, at mennesker er vigtige. Det er derfor, at jeg tænker og forholder mig til os netop som et menneske. Og i den sammenhæng vil jeg klart fastholde, at jo, der er artsarrogance forårsaget af sprog på færde hos Homo sapiens. Det synes jeg er så tydeligt, at jeg slet ikke forstår, at nogen vil benægte det med udsagn om, at det er "naturligt" eller lignende påstande om, at alt og alle bare "udfolder" sig på en bestemt måde. Mennesker rundt omkring i verden opfører sig vidt forskelligt. Nogle steder lever de i total harmoni med deres omgivelser. Andre steder forsøger nogen at hjernevaske andre, imens de stjæler deres bosteder.

Mennesker har samvittighed, selvbevidsthed men er også ofte ofre for indoktrinering, manipulation. Med andre ord kan en adfærd ikke siges at være naturlig, imens en anden er unaturlig. Det drejer sig om ikke at ville forskønne eller forringe et selvbillede men forholde sig til, hvad der kan gøres.

Samlet set er menneskets natur den mest voldelige, fordi der udøves vold, og drab, på så mange planer, med så mange ofre og med så mange motiver i forhold til andre arter, at det er usammenligneligt. Det er et faktum. Om det så foregår bevidst eller ej er en anden side af sagen og en vigtig af slagsen, fordi bevidsthed medfører forandring. Og jeg mener ikke, at den forandring kan finde sted ved at opfatte mennesker, andre arter eller Jorden etc. som uvigtige. Tværtimod da. Vi er her sammen med ufatteligt mange andre arter, og det er fantastisk. Eileen Crist skriver om at have en intim oplevelse med naturen i sin bog "Abundant Earth", der utroligt smukt beskriver det, jeg forsøger at skrive om her. Oplevelsen af forbundethed med naturen, med Jorden som ens hjem frem for en uhyggelig fornemmelse af at være en turist på en planet overbefolket af andre mennesker.