Leder

Vi skal passe på, at influenzavaccine til børn ikke underminerer unik opbakning til vaccineprogrammer

En influenzavaccine til børn kan ses som en lille ting, når man kigger på de ofre, mange har gjort sig under coronapandemien. Men ideen om, at børn skal lade sig vaccinere af hensyn til voksne er ikke desto mindre en risikabel vej at gå
Når argumenterne for, hvorfor det er en god idé for det enkelte barn at tage en vaccine begynder at blive uklare, kan det rokke ved tilliden

Når argumenterne for, hvorfor det er en god idé for det enkelte barn at tage en vaccine begynder at blive uklare, kan det rokke ved tilliden

Scanpix Ritzau

Indland
6. september 2021

Umiddelbart ligner det en god idé, at Sundhedsstyrelsen anbefaler alle børn fra 2-6 år at blive vaccineret imod influenza. Man frygter en særlig hård influenzasæson, fordi få blev smittet sidste vinter. Ved at vaccinere de 2-6-årige kan man formentlig begrænse smitten blandt ældre borgere, så sundhedsvæsenet i stedet kan koncentrere sig om eksempelvis coronasmittede og smittede med RS-virus – en luftvejsinfektion, som i visse tilfælde kan kræve indlæggelse. Men selv om der er fordele på kort sigt, er det også en beslutning, som potentielt kan få negative konsekvenser for den generelle opbakning til børnevaccinationsprogrammet.

Man taler om, at vi i Danmark har en særlig – og lidt konservativ – tilgang til vacciner. I blandt andet USA vaccinerer man rutinemæssigt børn imod sæsoninfluenza, skoldkopper og rotavirus, men vi har fravalgt disse vacciner, fordi myndighederne hidtil har vurderet, at sygdommene ikke var alvorlige nok for børn til at indføre en bred vaccination af alle. Det princip – som har en enkelt undtagelse, nemlig vaccinen imod røde hunde – er blevet udfordret under coronakrisen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Det er en vigtig pointe som skribenten overser at tillid kommer af åben og ærlig kommunikation. Her har Sundhedsstyrelsen fået respekt på grundlag af åbenhed om fremlagte overvejelser.
En vurdering og en leder, der bygger på en enkelt mors udsagn er næppe et tilstrækkeligt grundlag at bygge sin argumentation på. Jeg hørte i p4 forleden reaktioner på Sundhedsstyrelsens udmelding fra en række forældre ved en børnehave. Det slog mig her, at fædrene erklærede at være positive overfor vaccinering og tillagde Sundhedsstyrelsens faglighed stor respekt og tillid og var indstillet på at følge anbefalingen. Et par mødre udtrykte derimod betænkelighed.

Er der en kønsforskel i opfattelsen om sygdom, vaccinationer og alternativ behandling??.og hvis der er, hvad skyldes det så. Nogle taler om tvangs vaccination det er vist en stråmands argumentation.

Inge Lehmann, Kim Houmøller, Lars F. Jensen, Jan Fritsbøger, Svend-Erik Runberg, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke forstået begrundelsen for at vaccinere 2-6 årige mod influenza, som om at de 2-6 årige er en primær smittekilde for influenza for ældre borgere.
Det er vel stadig sådan at ældre borgere (pensionister) får tilbudt gratis vaccination mod influenza / sæsoninfluenza.

Det er jo stadig af samfundshensyn: børnene bringer smitten rundt, som gør deres forældre syge i sæsonen, og det er ikke nødvendigvis omkostningsfrit.
Det er jo læren fra coronapandemien, at vi kan undgå influenzaen med de samme virkemidler, men vi kan faktisk undgå den lettere, uden at vi behøver at lukke alting.
I de værste år er der jo ligeså mange døde af influenza, som vi har fået af corona - og her kan vi gøre noget, der er meget mindre indgribende.

Så vidt jeg har forstået mellem linierne, ønsker man at forhindre, at for mange mennesker er nødt til at hoppe ud af voksentrædemøllen, for at passe afkom, der er for syge til at løbe i børnetrædemøllen.

Inger Pedersen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og anne lindegaard anbefalede denne kommentar

Og derved selv bliver syge. Den hellige produktion må beskyttes.

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og anne lindegaard anbefalede denne kommentar
Michael Slotsted

Man kunne vel også se forslaget om influenzavaccine til de små som en lille test af, i hvor høj grad corona har påvirket folks vaccinelyst eller -angst.

Som udgangspunkt lider jeg ikke af vaccineangst, og mine små får influenzasprøjten, når den er klar. Hvorfor ikke? Det er influenzaen, der er fjenden. Det er ikke vaccinen. Altså medmindre man er på influenzaens side, hvilket man selvfølgelig også kan være. Det kan sagtens tolkes som lige lovlig ufint overfor virus, at vi forsvarer os mod denne.

Det sjove er vel mest vaccineangsten. Hey, det er vaccine. Den kommer for at redde dig. Men føl dig fri til endnu en joggingtur rundt om søerne med barnevognen, mens din baby og dig inhalerer lige så mange skadelige partikler på et nanosekund, som vaccinen selv i dine værste mareridt ville sprøjte dig med i en livstid.

Inge Lehmann, Steffen Gliese og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår jeg sidst havde influenza, det er årtier siden men ved ikke hvor mange, og jeg har på intet tidspunkt haft nogen frygt for corona, nok fordi jeg ikke er deltager i trædemøllen længere.

Kim Houmøller, Niels G Madsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke småbørnsmor. Mere. Alene småbørns-bedstemor.

MEN:
Hvis begrundelsen var at skåne mine børn/ børnebørn for slem sygdom, ville jeg formentligt anbefale vaccination.

Hvis begrundelsen er at "skåne familiens gamle" (læs: spare barnets første sygedag/opretholde produktionen/legitimere sygehusvæsenets nedskæringer og trods dette undgå nedbrud) ...

... altså bruge børn som middel til at opretholde samfundsordenen...

Så er mit svar: REND MIG!!!

Torben Skov, Pernille Søgaard, anne lindegaard, Estermarie Mandelquist, Niels G Madsen, Anne Nielsen og Kubilay Karahan anbefalede denne kommentar
Kubilay Karahan

Jeg er noget bekymret for den forskruede almoderlig og alfaderlige beskyttelse af børn som vil komme til at lide af følgerne af den allerede unaturlige, sterile mikro og virusfrie omverden som vi paradoksalt mener at vi beskytter dem i mod.

Hold nu op med det PJAT, og helt enig med Inger Pedersen: REND MIG!!!

anne lindegaard, Estermarie Mandelquist og Niels G Madsen anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Jeg synes stadig, det er beskæmmende at Informations dominerende tilgang til vacciner er helt ukritisk.

Jan Fritsbøger

Anne, jeg savner ikke vaccinekritik, faktisk synes jeg internet nærmest oversvømmes af totalt useriøs vaccinekritik, som helt overdøver den faktiske virkelighed på området,

og jeg er glad for at vi ikke også skal tæppebombarderes med en salgs i information,
at vi skal leve med efter min mening useriøse artikler på mange andre områder er jo et af alsidighedens dilemmaer.

Jan Fritsbøger

den slags ( rettelse til linie 4 )