Leder

Det er et sundhedstegn, at der i 50 år har været plads til Christiania

Fristaden har i sine første 50 leveår langtfra været et uproblematisk bekendtskab. Men den idé, som Christiania bygger på, og det, som Christiania også kan være, når det fungerer derude, er værdifuldt
Christiania markerede onsdag sin 50-årsfødselsdag med en parade fra fristaden til Rådhuspladsen.

Christiania markerede onsdag sin 50-årsfødselsdag med en parade fra fristaden til Rådhuspladsen.

Mads Claus Rasmussen

Indland
25. september 2021

Søndag er det 50 år siden, journalisten og reklamemanden Jacob Ludvigsen og hans venner gik igennem et hul i plankeværket på Bådsmandstrædes Kasserne og grundlagde Christiania. Siden har stedet været et eksperimenterende, livligt, berigende – men også indimellem et kriminaliseret og brutalt – alternativ til den måde, de fleste danskere har valgt at leve på.

Alle har en holdning til Christiania. Nogle har et idyllisk billede af fristaden og mener, at stedet er med til at gøre samfundet rigere, fordi det minder os om, at vi kan leve livet på en anden måde, og måske endnu vigtigere: at frihedstrangen bor i os alle: »I kan ikke slå os ihjel/ for vi er en del af jer selv«, som det hedder i den berømte sang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Christiania har været foran på en lang række områder, selv når det kommer til decentraliseret valuta, som blev introduceret i fristaden allerede tilbage i halvfjerdserne i form af en "FED", der vist nok dengang svarede til prisen på ét gram spliff. Jeg ved ikke om mønten - eller på nudansk: coinen der, så vidt jeg husker, havde en chillum på forsiden og sikkert ganske utilsigtet navnet på den amerikanske centralbank på bagsiden, blev for upraktisk især siden tilkomsten af dankortet - eller om projektet bare ligger i dvale, for evt. at blive genoplivet som ægte krypto-valuta i en eller anden blockchain? Man ved jo aldrig med nitterne, på nogle områder er de lysår forude, mens de på andre sakker en anelse. Heldigvis ser det samlede regnskab ud til at tippe til den rigtige side og det er da optur.

Så længe at den rå kapitalisme også råder på Christiania kan skuden ikke synke.

"I 2015 viste dokumentarfilmen Christianias Børn, hvordan frigørelseseksperimentet havde omkostninger for i hvert fald nogle af de børn, som voksede op midt i det. Christiania er i øvrigt også et sted, hvor journalister risikerer at blive overfaldet, når de filmer, og hvor motionsløbere ikke kan løbe igennem Pusher Street, fordi pusherne tror, der er politirazzia. Det er der ikke meget fristad over."

Burde motionsløbere også kunne løbe gennem Strøget? Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange børn som lider skade af at vokse op i rigmandsghettoer med fraværende, karriereorienterede forældre, eller i fattigdomsramte byområder med ressourcesvage forældre - og på de mange journalister som har fået knubs/tæv af politiet ved demonstrationer udenfor Christianias farlige volde. I sandhed er det da problematisk at Christiania ikke har været problemfrit - ligesom resten af det lykkelige Danmark.

Ruth Sørensen, Palle Yndal-Olsen, Nikolaj Lykke Nielsen, Marianne Jespersen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Birthe Drews, Eva Schwanenflügel, Ninna Maria Slott Andersen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Tiden læger alle sår, siger en klog gammel talemåde. Og over et halvt århundrede har tiden måske også læget "såret", Christiania, men det har ikke været uden store forandringer og direkte magtmisbrug, for nu er det et helt andet Christiania.

Men har tiden læget alt? For den 24. september 1996 - altså for et kvart århundrede siden, blev verden præsenteret for den omfattende traktat om forbud mod atomprøve (CTBT), der skulle gøre verden mere sikker at leve i.

USA var den første nation i verden til at gennemføre en atomprøve i ørkenen i den amerikanske stat New Mexico den 16. juli 1945. Siden da og frem til den 24. september 1996, hvor ratificeringen af ​​CTBT begyndte, blev der udført mere end 2.000 atomprøvninger, iflg. Robert Floyd , leder af FN's Comprehensive Nuclear-Test-Ban Organization (CTBTO), der er et FN-organ.

Og indtil den den 24. september 1996 var der kun blevet udført et par dusin forsøg i Indien, Nordkorea og Pakistan.

Men 8 nuværende atommagter, herunder Kina, Nordkorea og USA, nægter ikke desto mindre at ratificere den historiske traktat, og forhindrer den dermed i formelt at træde i kraft, og der er få tegn på, at de vil ændre mening, siger analytikere.

I alt har 170 lande ratificeret traktaten, herunder atommagterne Storbritannien, Frankrig og Rusland. Men Egypten, Indien, Iran, Israel og Pakistan mangler stadig sammen med Kina, Nordkorea og USA.

Og siden er a-våbentest er blevet tabu blevet tabu oplyser Jean-Marie Collin fra den franske afdeling af den internationale kampagne for at afskaffe atomvåben (ICAN). Traktaten stoppede til en vis grad spredningen af ​​atomvåben, men omtale af a-våbentest er til gengæld blevet frivilligt tabu, som mange af verdens journalister har været tvunget til at tage på sig.

Et andet eksempel på, at tiden læger alle sår, er, at USA nu har opgivet at retsforfølge Huaweis finansdirektør, der har været i husarrest i Canada siden 2018.

Uden at få hende udleveret til retslig konfrontation i USA har det vist sig vanskeligt at få hende til at indrømme overtrædelser af USA´s love. Og derfor kan USA ikke dømme hende straffe for lovovertrædelser.

I stedet for at blive udleveret til USA kan Meng Wanzhou få lov til at vende tilbage til Kina, under forudsætning af, at Canada kan få hende til at indrømme "visse anklager".

Kilde: New York Times.

Torben Lindegaard

@Gert Romme 25. september, 2021 - 09:05

Jeg er bange for, at der er 9 atommagter på denne klode.

@Gert Romme At få Huawei’s CFO udleveret har vist sig at være svær måske fordi der ikke var en sag? Til gengæld sider Assange stadig i fængsel i den frie verden, uden at noget medie i den samme frie verden gider at beskæftige sig med sagen. Manden der afslørede sandheden bag krigen i Irak.

Men tillykke til Christiania som måske overlever trods en ihærdig ideologisk, litterær og fysisk kamp fra begge sider af det politiske spektrum.

"Til gengæld sider Assange stadig i fængsel i den frie verden, uden at noget medie i den samme frie verden gider at beskæftige sig med sagen. Manden der afslørede sandheden bag krigen i Irak."

Assange og Wikileaks har også bidraget væsentligt til afsløring af Libyen-krigens falske præmisser, til afsløring af det vestligt støttede kup i Ukraine i 2014, til afdækning af proxykrigene i Syrien og Yemen m.m. - og til afsløring af flere kinesiske og russiske, politiske forbrydelser. Derudover bidrog Wikileaks væsentligt til afsløringen af Demokraternes censurering og ødelæggelse af den amerikanske venstrefløj samt til afdækning af Trump-administrationens kriminalitet i bl.a. Mellemamerika og i Mellemøsten. Wikileaks modarbejdede også Obama-administrationens dronekrigsførsel og intensivering af kampen mod whistleblowers.

Assange og Wikileaks har, som mange andre, fået nærmest offentligt tæv af myndighederne i den vestlige verden - mens medierne blot har kigget på og ladet historien gå under radaren. Og idag er den seneste nyhed på Wikileaks' forside så vidt jeg husker fra 2019.

Utroligt så stor indflydelse Christiania har på verdensplan.

Daniel Joelsen

@Erik Pedersen - nej, men det er de samme politiske fnidder der har styretChritianias opvækst og ungdom.