Talebans nye regering viser, at bevægelsen langtfra er blevet mere ’moderne’

Talebans annoncering af en foreløbig regering i Kabul har en umiskendelig aura af deja-vu. 

Og samtidig et brutalt dementi af Mette Frederiksens, Jeppe Kofods og Trine Bramsens forsikringer på den nyligt overståede flagdag om, at de 20 års militære besættelse har ændret Taleban til en modernitet, den nødvendigvis må inddrages i den regeringsførelse, der nu står for. At tabet på 44 soldater altså alligevel gjorde nytte.

Besværgelserne er hjulpet af de militante salafisters propaganda. De afviser ikke pigers skolegang og hævder, at kvinder fortsat kan arbejde, blot at det – og her ligger finten – foregår på islamisk lovs præmisser. Men da shariaen som bekendt ikke er en nedskrevet lovtekst, men består af korancitater, der er åbne for fortolkning, er løfterne akkurat så luftige, som de danske politikeres forklaringer.

Det har da også vist sig, at det er ønsketænkning, og at Talebans programerklæringer er varm luft.

FN-sanktioneret mullah

Den pragmatiske forhandlingsleder i den forudgående dialog med USA, mullah Abdul Ghani Baradar – der var medstifter af Taleban-bevægelsen i 90’erne og svoger til den i 2013 afdøde religiøse autoritet mullah Omar – blev af vestlige Taleban-eksperter tippet som den nye regeringsleder i Kabul. Men det er påfaldende, at han er blevet tildelt posten som vicepremierminister. En position, der er akkurat så tømt for indflydelse, som titlen angiver.

Premierminister og reel leder er i stedet mullah Mohammed Hasan Akhund, der var udenrigsminister i Taleban-styret for 20 år siden, og som i øvrigt er underlagt FN-sanktioner, blandt andet fordi han var organisator af heroinproduktionen i perioden 1996-2001. Mullah Akhund var som leder af Talebans eksilstyre i den pakistanske by, Quetta, den såkaldte Rebhari Shura, selvskreven på posten som regeringschef.

To andre centrale poster som indenrigsminister og forsvarsminister er besat af to konservative hardlinere – mullah Omars søn Mohammed Yaqub, der har ledet Talebans militære koordinering, er blevet forsvarsminister, medens Sirajuddin Haqqani, medlem af det berygtede Haqqani-terrornetværk, er tildelt indenrigsministerposten med ansvar for den indre sikkerhed.

Af de øvrige 29 ministerposter er to gået til tajik’er og en enkelt usbeker, så heller ikke i etnisk bredde har Taleban levet op til løfterne. Men det var – ret beset – heller ikke ventet.