Regeringens storstilede plan for udflytning af uddannelser, der i sommer blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, ser ud til at få alvorlige konsekvenser for Københavns Universitet.
Danmarks ældste og største universitet fremlagde for nylig en plan for, hvordan det vil leve op til udflytningsaftalens mål om, at universiteterne skal nedlægge ti procent af deres studiepladser i de store byer frem mod 2030.
Det svarer til 1.590 studiepladser på Københavns Universitet, og hele 40 procent vil blive taget fra humaniora, hvilket er en reduktion på omkring en fjerdedel af Det Humanistiske Fakultets årlige optag. Årsagen er, at sandsynligheden for at komme i beskæftigelse efter endt uddannelse er et af de primære pejlemærker for de berørte studier i udflytningsaftalen.
Det er ikke nyt, at humaniora står hårdest for skud. Ikke nok med, at der er blevet skåret som følge af omprioriteringsbidraget, er de humanistiske uddannelser også blevet neddimensioneret, så optaget i dag er 30 procent lavere end for fem år siden. Og nu skal 640 yderligere pladser så nedlægges i København, hvilket uundgåeligt vil svække diversiteten og kvaliteten af både uddannelser og forskning på Det Humanistiske Fakultet.
Dyrt og vanskeligt
Den politiske aftales ambition er, at de nedlagte studiepladser skal genopstå uden for hovedstaden. Men ud over at flytte omkring 200 pladser til en ny medicinuddannelse i Køge regner Københavns Universitet primært med at måtte nedlægge pladser.
For det er både dyrt og vanskeligt at flytte universitetsuddannelser til provinsen, ligesom det kan være svært at få forskerne til at flytte med, som universitetets rektor påpeger. Derfor er vurderingen også, at Københavns Universitet ikke undgår at lukke nogle uddannelser og afvikle de tilhørende forskningsmiljøer.
Billedet vil formentlig være det samme, når universiteterne i Aarhus, Odense og Aalborg fremlægger deres tilsvarende planer. At det ville ende sådan, var både universiteterne og De Radikale, som står uden for den politiske aftale, ude at advare om fra begyndelsen. Aftalen var forhastet, underfinansieret, og universiteternes input ikke inddraget, lød kritikken blandt andet.
Det kan være en fin ambition at sikre adgang til uddannelse i hele Danmark. Men planen fra Københavns Universitet viser, at den valgte fremgangsmåde risikerer at gøre stor skade på universitetssektoren, der allerede har lidt hårdt under besparelser og politiske prioriteringer.
Udflytning af arbejdspladser har gjort skade på SKAT, Forsvaret, og mange andre styrelser. Nu er turen så for alvor kommet til uddannelsessystemet. Men det handler ikke om at få mest muligt og bedst muligt for pengene, men om politik, bl.a. fordi vores folkevalgte kommer fra hele landet. Og når nu alle gerne vil bo i CPH, så har et flertal i Folketinget valgt at forsøge at gøre det mere attraktivt at blive boende i udkanten. Det koster, men det er nu engang et valg, som man gerne vil betale for.
Socialdemokraterne klapper i deres små hænder. Deres egne poder skal nok sørge for at få sig en plads på drømmeuddannelsen, mens resten af de unge skal ud og lave noget nyttigt, såsom at bygge nye lufthavne, motorveje og grimme beton-øer uden for København. Så slipper vi også for at alt for mange mennesker går rundt og undersøger, hvorfor vi egentlig er her, og har så travlt med at rage til os på klodens og fremtidige generationers bekostning.
Der var brug for en langt mere grundlæggende omstrukturering, herunder nedlæggelse af den lange række af mærkelige pseudofag, der har afløst universalitetskravet.
Men de fag er jo dem, der har politikernes nåde, fordi de i høj grad selv har studeret dem - og vi ved jo fra Parkinson, at en god bureaukrat altid kan finde job til en fagfælle.
Rektor påpeger at det kan være vanskeligt at få forskere til at flytte med. Er årsagen til det ikke bare magelighed og frygten for forandring ? I gamle dage, kaldte man folk for hjemmefødninge hvis de afviste nytænkning og verden udenfor hjemmets trykke rammer.
Drop metroen og kom op på hesten.
Forskellen på at flytte sig fra Nordsjælland til Aarhus eller til Næstved er vel ikke enorm.
@ Steffen Gliese.
”Forskellen på at flytte sig fra Nordsjælland til Aarhus eller til Næstved er vel ikke enorm.”
Ak, du har vist helt misforstået essensen i det her. Hvad ved de bønder i Aarhus eller Næstved om agurkesalat, endsige uddannelse? Og tænk bare, hvilket ramaskrig, der ville opstå, hvis nogen skulle formaste sig til at foreslå Randers eller Ribe som uddannelsescentrum for humanistiske fag? Ligger Ribe ikke i Vestjylland? Og var det ikke i Ribe, en fortvivlet mor udbrød: ”Tak du Gud min søn for, at du ikke kom for Riber ret" - Han hang i Varde Galge.
Eller også har forskernes partnere og øvrige familie deres netværk lokalt, og med mindre forskerne enten skal efterlade deres familier eller have deres partnere til at sige deres jobs op også, så er det mere attraktivt at blive geografisk og søge nyt arbejde, end det er at lade sig flytte på tværs af landet. Det har vi set masser af gange ifbm alle de styrelser, der er blevet flyttet(/smadret).
Når folk er moderne to-indkomst familier er de ikke helt så nemme at flytte som i de "gode" gamle dage hvor det var forsker/embedsmand + hustru, som så enten var hjemmegående eller havde dårligt betalt, ikke særlig specialiseret arbejde.
Min ikke helt klare kommentar hentyder til, at folk jo ikke flytter, bare fordi de har arbejde dér.
Min ikke helt klare kommentar hentyder til, at folk jo ikke flytter, bare fordi de har arbejde dér.
Hvorfor lydet alle universitetstøtterne som om kvalitetsforskning kommer af volumen (antal studerende).
Efter volumen kan Danmark aldrig være førende.
Hvis man vil have et forskningsmiljø på internationalt niveau - med tilhørende undervisning - skal et 'cluster' inden for et felt være temmelig stort.
Og så er det altid givende, at der er forskere/studerende fra andre retninger end ens egen tæt på, så der kan ske en vigtig 'kryds-kontaminering'
Rolf Andersen, nogle af verdens bedste universiteter er små, fjerntbeliggende, men godt forbundne med andre, ofte små institutter på mindre universiteter.
Der er da sikkert områder, hvor massen betyder noget, men på langt de fleste fag er det små, dedikerede grupper af forskere, der gør fremskridtene eller blot besidder den specialiserede viden. Internationalt niveau opnås sammen med fagfællerne, spredt ud i verden.
”Udflytningen” begrundes med afstand til uddannelse. – Ikke med øget kvalitet i uddannelserne!
Det er absurd at tale om store afstande i et land af Danmarks størrelse.
Har man nogensinde hørt nogen mene, at der er langt til Harvard, M.I.T., Stanford, Oxford eller Cambridge?
Danskere har ikke noget imod at flytte sig!
Fleggaard ved Padborg har kunder fra hele Jylland og Fyn!
-Der er aldrig langt, hvis der er noget at komme efter!
Jeg er bosiddende i lille østjysk landsby.
@Steffen Gliese
@Rolf Andersen
I har begge ret, men forskellige fag har brug for forskellige ting. Hvis man har et fagområde der er 'selfcontained', hvor fordybelse og reflekteren er sagen, så er det så absolut rigtigt det Steffen fremfører. Men hvis man har f.eks. et STEM forsknings center, hvor flere faggrupper skal arbejde sammen, og der er brug for fysisk eksperimentel udstyr, nem adgang til international rejser, så er der brug for noget centralt.
Men essensen er nok at One Size Doesn't Fit All. Men for at komme op med noget der virker kræver det analyse, forståelse af de forskellige fag, et målbillede, buyin fra alle interresenter, langsigtede planer, kortsigtede planer etc. etc.
Så er det nemmere bare at skifte skæreblade på grønthøsteren og køre bruge den lidt anderledes end normalt.
En helt anden ting, der også er et problem er, at vi generelt har mange uddannelser der defacto uddanner næsten de samme typer af faggrupper. Og at hver af disse faggrupper undervises i de samme fag, uden at der sådan rigtig er en nem formel måde at sidestille, de kompetencer de studerende får på tværs. Desuden så skelnes der ikke mellem at udvikle forskere og 'universitets uddannede' håndværkere til industrien.
Der er ingen tvivl om, hos mig, at vi har brug for, at skabe uddannelser men det kræver en fundamental gentænkning af det højere uddannelses system. Og for et ministerium med en grønthøster i hånden, ligner alt noget der skal grønthøstes.
// Jesper
Jeg er oprindelig bonde-født og opvokset langt mod vest-nu ældre ikke sur gammel mand med ca 35 års pædagogverden bag mig.
Jeg er fuld bevidst om at forandring kan gøre ondt og at studerende også i humaniora kan frygte af få en skovl i hånden eller blive nødsaget til at arbejd ei et skodjob" med masser af dyb viden i hjernen.
Men men, vi i Odense og andre steder er også mennesker og København er og bliver ikke altid de "kloges" paradis. Vi er et lille land og det gør såmænd ikke ondt at bo udenfor hovedstaden.
Der er lidt mærkeligt at høre om de kortssynede indfaldsvinkler på universitetsdiskussionen som luftes her i kommentarsporet. Der er ikke umiddelbart mange dybere overvejelser om hvorfor et land skal og bør investere i og have råd til store velmeriterede universiteter på internationalt niveau hvor udvikling af videnskaben og de videnskabeligt funderede uddannelser kan trives og blomstre til gavn for landet, befolkningen og verdenen generelt.
I DK har vi eet sådant universitet som rangerer flot på internationalt niveau og det er Københavns Universitet - og så 4 andre mindre universiteter som kæmper for at rykke op ad, men som bl.a. har det svært fordi de ikke altid har underlag og kræfter, herunde økonomiske, nok til at komme opad på ranglisten.
Nu smider regeringen og politikerne med dette paradeforslag om udflytning og nærhed simpelthen en bombe ned i Universiteterne uden en saglig analyse, men for at lefle for udkantskommunernes repræsentater i folketinget og for de vælgere der ( med rette) ikke føler sig godt behandlet, men som næppe kommer til at mærke forskellen andet end i den politiske retorik.
Det tager 30-50 år at opbygge universitetsforsker og uddannelsesmiljøer, men de kan smadres på et ½år eller to. Ikke ret mange i diskussionerne om udflytning af uddannelserne har opdaget at kravene til universiteterne er ren økonomisk tvang og en gevaldig økonomisk spareøvelse. Åreladningen af universiteterne skal financiere oprettelsen af alle mulige eller umulige udannelsesprojekter med mere spredt tyndt ud . Oven i det årelader man også KU med rekordhuslejekrav for Niels Bohr bygningskandalen.
Pointen er i øvrigt, at der er forskel på uddannelser. Der er uddannelser hvor man har brug for mange uddannede professionelle for at holde et velorganiseret effektivt velfærdsamfund kørende, fx. pædagoger, sygeplejersker, folkeskolelærere og revisorer mfl. også højt- og godt uddannede håndværkere som fx. elektrikere, tømmere osv. Dem skal vi have mange af og derfor kan der være god grund til at have uddannelsesinstitutioner på sådanne områder rimeligt mange steder i landet. Men de skal ikke være små ( for små) uddannelsessteder, hvor der ikke er basis i elevunderlaget, så man har den fornødne økonomi til en bred lærergruppe med de forskellige fagligheder, der kræves til en god uddannelse på højt nutidigt nuveau.
Noget andet er de lange videregående uddannelser ved universiteterne. Her er der også noge uddannelser hvor man har brug for en relativ stor gruppe uddannede, fx ingienører og læger, tandlæger, men hvor uddannelsens krav til faciliteter laboratorier, studiesamlinger etc. er så store at det ikke bør etableres og bemandes flere steder end nødvendigt - og hvor de mange forskellige fag under uddannelsen har brug for at være til stede alle sammen på uddannelsesstedet mhp at udgøre den samlede helhed og sammenhæng i uddannelserne.
Derfor fremtræder beslutningen om at flytte 200 medicinstuderende til Køge ( 40 km fra Panuminstituttet) umiddelbart kun som et eksempel på politisk tåbelig og bekostelig Cristiansborgsk signalpolitik. Der er imidlertid andre universitetsuddannelser især inden for humaniora, hvor der ikke er brug for særligt mange mennesker, men hvor det til gengæld er centralt for et land der gerne vil være udviklings- og forskningskompetent og med i den bedre ende, at man har forskere, undervisere mfl. der kan varetage dette. At man kan læse oldgræsk, runer, asiatiske, mellemøstlige og europæiske sprog . Kender historien både menneskehedens, jordens og universets, forsker i teknologi og alt muligt andet som jeg ikke lige skal bruge i mit køkken eller børnehave i morgen, men som har stor betydning for os længere frem.
Man glemmer at de små købstadshospitaler blev nedlagt fordi de ikke kunne levere en nutidig sygdomsbehandling og deres sygeplejeskoler ikke kunne levere de patienter og den faglighed som skulle til at få nutidig kvalificeret sygeplejepersonale. På samme måde kørte en række små seminarer på pumperne. Man skal ikke glemme at disse institutioner typisk blev etableret i forrige århundrede, mange af dem endda i begyndelsen af forrige århundrede. Dengang der var afstand i Danmark og 30 km var en dagsrejse med hestevogn.
Regeringen og en række andre partier malker i øjeblikket en nationalromantisk morten kochs´sk nostalgi under Mantraet NÆRHED fx: Nærhedshospitaler som ingen ved hvad er og hvad man kan bruge dem til. Udflytning af alverdens små statslige enheder med ret få medarbejdere og dermed både kvalitetsmæssig sårbarhed og mange små kasser ( styrelser) som gør kun vanskeligt kan arbejde sammen og tværgående. Bank og finansskandalerne med Skat og bagmandspoliti mv. viser hvordan ," småt er godt" manglende sammenhæng, og manglende højtspecialiseret ordentligt kvalitetspersonale, der naturligt kan samarbejde kan køre velfungerende institutioner i sænk på rekordtid.
Nu er det åbenbart Universiteterne det især skal gå ud over. Færre pladser og højere optagelsekarakterer og forringede uddaannelser bliver resultatet. Det bliver næppe det velbjærgede borgeskabs børn der blever taberne!!
Beklager længden og de små "tyrkfejl", men dette her er faktisk en meget vigtig sag både i forhold til forskning og analyse af vilkårene for vores samfund til, at det kan reduceres til overfladiske smådiskussioner, Københavnerbashing og populisme snak.
Jeg mindes stadig at Århus borgmester Ib Frederiksen i sin tid ville have tilladelse til at lave levertransplantaioner i Århus fordi man ikke havde fået et posttårn! Det fik man så, der var bare det problem at patienterne døde.
Marianne Jespersen:
Vil du mene at professorer m.v. bliver dummere, hvis de skal undervise mennesker vest for Storebælt?
Jeg erkender det e ren svær proces, men kan du dokumentere at menneskesyn og det gode menneske "kun" findes på de gamle gange i København? Universitetet lukker selvfølgelig ikke!