Leder

Automatisk sletning af sms-beskeder skjuler, hvordan magten udøves

Hvis offentligheden skal have mulighed for at få indblik i, hvordan de mest afgørende beslutninger i landet bliver truffet, så skal sms’er i Statsministeriet ikke slettes automatisk
Statsminister Mette Frederiksen sammen med stabchef Martin Justesen og departementschef Barbara Bertelsen under et besøg i Indien. Under Minkkommissionen er det kommet frem, at alle tre centralt placerede personer har automastisk sletning af sms’er på deres telefoner.

Statsminister Mette Frederiksen sammen med stabchef Martin Justesen og departementschef Barbara Bertelsen under et besøg i Indien. Under Minkkommissionen er det kommet frem, at alle tre centralt placerede personer har automastisk sletning af sms’er på deres telefoner.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
29. oktober 2021

At de fire mest magtfulde personer i Statsministeriet har valgt, at deres sms’er automatisk skal slettes efter 30 dage, er bekymrende. Og at det kommer frem i forbindelse med undersøgelsen af den ubetinget største skandale i regeringens levetid, er endnu mere bekymrende.

Er der en sammenhæng, må man spørge. Har Mette Frederiksen og hendes topembedsmænd indført princippet om automatisk sletning for at fjerne belastende bevismateriale i minksagen?

Under alle omstændigheder risikerer Minkkommissionen, at den ikke kan få adgang til kommunikation fra nogle af skandalens mest centrale aktører.

Mette Frederiksen forklarede torsdag, at hun var blevet rådgivet til automatisk sletning af sms’er i Statsministeriet blandt andet af sikkerhedshensyn. Og Statsministeriet hævder, at der ikke er noget juridisk problem med automatisk sletning, så længe »journaliseringspligten iagttages«.

Men som offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen forklarede i Information tirsdag, er det ikke så simpelt. Bare fordi en mail eller sms ikke bliver journaliseret, kan den sagtens være omfattet af aktindsigt. Og derfor er det problematisk at have en automatisk slettefunktion slået til, også selv om det en dag skulle vise sig, at Statsministeriet har sikret, at hver enkelt sms fra de fire topfolk i ministeriet er blevet gennemgået med henblik på eventuel journalisering – hvad der umiddelbart har formodningen imod sig, men selvfølgelig ikke kan afvises.

Et andet problem ved automatisk sletning er, at man derved sætter sig ud over, at Ombudsmanden som uvildig instans kan vurdere, om en sms-besked bør være omfattet af aktindsigt eller ej. Det har han tidligere blandet sig i, men den form for kontrol umuliggøres af automatisk sletning.

Derfor er det også beklageligt, at Ombudsmanden foreløbigt har afvist at gå ind i sagen. I en pressemeddelelse skubber han hele håndteringen over til Minkkommissionen, selv om man ikke kan regne med, at kommissionen tager stilling til de principielle spørgsmål, som sagen rejser.

Det er en fejl – og i hvert fald bør han genoverveje sin beslutning, hvis det viser sig, at Minkkommissionen ikke løser det principielle problem.

Rul jer

Det står klart, at Mette Frederiksen har centraliseret magten til en meget lille gruppe i Statsministeriet, hvor stort set alle væsentlige beslutninger bliver truffet. Det står også klart, at de få mennesker benytter sig flittigt af sms’er som kommunikationsform, og deraf følger, at deres sms’er er vigtige.

I Minkkommissionen kan man se, at departementschef Barbara Bertelsen lægger et meget stort pres på, at Fødevareministeriets (FVM) departementchef Henrik Studsgaard får daværende minister Mogens Jensen til at påtage sig skylden for minkskandalen. Beskederne er kommet frem via Henrik Studsgaards telefon, da Bertelsens beskeder er slettede.

»Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte;),« skrev Bertelsen. Og da ministeren så ikke ’rullede’ sig tilstrækkeligt, blev der skruet yderligere op.

»Ikke mere skyden vildt til højre og venstre mod alle andre. Den mest effektive vej igennem er bare at erkende, at ministeriet lavede en fejl. Og det er man ked af. Ikke et ord om andre myndigheder eller regeringen. Kun ham selv og FVM,« skrev Bertelsen, inden hun lidt over midnat sluttede af med ordene:

»Forfængelighed er en dødssynd ;) Sov godt!«

De fremlagte beskeder illustrerer meget godt, at hvis nogen skal kunne få indblik i, hvordan landet bliver ledet, og hvem der er ansvarlig for de beslutninger, der træffes i centraladministrationen, så er det dybt problematisk automatisk at slette al sms-kommunikation.

Statsministeriet har på baggrund af sagen allerede erkendt, at der mangler klare regler for sletning, og derfor bedt Justitsministeriet om at udarbejde retningslinjer for sletning og opbevaring af sms’er.

Nye retningslinjer er fint, men trods flere interview om sagen har Mette Frederiksen stadig ikke svaret på de to mest centrale spørgsmål: Hvornår startede statsministeren og de fire embedsfolk med automatisk at slette deres sms’er? Og hvem var det præcis, der rådgav dem til det?

Netop de spørgsmål har Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl indkaldt statsministeren i samråd om, hvor hun bør møde op og besvare dem klart – ikke bare som hidtil omtale dem som »tekniske detaljer«.

For kan hun ikke svare overbevisende, er der for alvor grund til bekymring.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Ja, det er træls, det der med en opposition og en fri presse.

Søren Fosberg, Gitte Loeyche, Bent Nørgaard, Tommy Clausen, Klaus Lundahl Engelholt, Inger Pedersen, Erik Fuglsang og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Ups! En mobilos røg ved et uheld med en tur i vaskemaskinen. Og en regering må gå af.

Er det sådan den politiske fremtid skal se ud? For det er i hvert fald den drejning det her tager. Hvis al politisk kommunikation skal kunne følges og dokumenteres, så må der findes en login funktion indbygget i alt politisk kommunikation for at kunne undgå vaskemaskine uheldet - Og det er der ikke idag.

Og hvad med de folkevalgte, som har to telefoner? En til det officielle og en til studehandle og lokumsaftaler. Hvordan vil man forhindre det?

- Denne her sag går ud over det politisk anstændige.

Men sådan er dansk politik blevet efter blå blok har mistet den gode tone fuldstændig efter jagten på de billige point. Men hvad med politikken? Politikken for landets borgere? Alle landets borger. Og ikke kun de velhavende og rige.

Det er der efterhånden ingen medier, som interessere sig for. Og det er skamløst og udemokratisk og uanstændigt.

Kom på banen for anstændigheden i den politiske tone Information. For det er den som viser vejen for danskerner og vores sameksistens. En sameksistens som et samlet folk, som efterhånden er alvorligt truet i en digital mere og mere tåbelig verden.

Lasse Nielsen, Carsten Nielsen, Kurt Nielsen, Lis djørup, Per Kortegaard, Carsten Bjerre, Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen, Inger Pedersen og Karen Damgaard Sørensen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Alle politikere må udstyres med krops kammeraer og mikrofoner, samt GPS for at kunne følge deres politiske ageren i realtime. Hvem snakker med hvem og om hvad. Kun derved kan det ikke skjules, hvordan magten udøves ;-)

- Eller er der en grænse, trods alt, et eller andet sted?

"Har Mette Frederiksen og hendes topembedsmænd indført princippet om automatisk sletning for at fjerne belastende bevismateriale i minksagen?"

Hmmmm, denne kætterske tanke kan vel ikke ganske udelukkes...?

Søren Fosberg, Birgitte Simonsen, Ib Christensen, Bent Nørgaard, Tommy Clausen, Per Torbensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Min kone og jeg snakkede her til aften om, hvor ulækkert politik er blevet.
De forbande mink eller stakels mink kan blive årsag til at en rimelig ,men med skønhedsfejl. falder, fordi de øvrige i folketinget måske ikke var vågne nok, da krisen var højest.. Så er det sjovere her bagefter at være hellige og bilde sig ind de havde klaret det bedre uden fjernelse af mink og ingen smitte af befolkning m.v
Gad vide hvor mange flere der var blevet syge, hvis den beslutning skulle ha været igennem flere led og så måske være blevet vedtaget efter 3-4 uger?
I vores lille hjem her undrer vi os så over at disse minkfarmere eller lejere endnu ikke har fået erstatning-eller i det mindste et ca. beløb.

Lasse Nielsen, Helle Walther og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar

Vi ved fra instrukskommissionen at der ikke altid bliver skrevet mødereferater selv fra vigtige møder, og efterfølgende er der stor uenighed om kommunikationen og beslutningerne. Med eller uden smser ved vi langtfra alt.
Fra instrukskommissionen ved vi også at selv instrukser i fine IT systemer blev holdt "hemmelige" for relevante embedsmænd.
Hvad med alle telefonsamtalerne i ministerierne, hvem ringede om hvad og til hvem.

På andre tidspunkter taler nogle om det store og voksende bureaukrati, og nu er det som om der skal være skriftlighed i alt muligt.

Dorte Sørensen

Kan sikkerheden ikke betyde en udløber af Angela Merkels m.fl. telefoner? Men det tør MF vel ikke sige åbent for ikke at støde "Danmarks bedste ven".

Ja der er brug for mere åbenhed. Venstre kunne jo begynde på deres åbenheds kampagne med at forslå "Mørlægningsloven" revideret, som de tidligere har været meget i mod.

Søren Fosberg, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Henning Kjær, Per Torbensen, John Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

er det ikke pudsigt at Lars Løkkes SMS-kæde med Justitsminister Pind om Instruksen er blevet borte?
Det kan have underholdningsværdi at læse de indbyrdes sprogtoner i ministerierne, når politikerne for åbent tæppe opfører sig sprogligt manipulerende og hånende. Lad os få indblik i alle ministeriernes og de kommunale/regionale møder med lobbyvirksomheder - ikke bare udvalgte referater, men lydspor at beslutningsafgørende samtaler på miljøområdet (Landbrug og Fødevarer, Fiskekvoter mm) på trafikområdet ( bilindustrien, transport (DSV, Mærsk m.fl.) på sundhedsområdet (medicinalindustrien, privathospitaler, Falck mm), på ældreområdet (privatisering, udlicitering mm)

Vi kan vel så også gå de 20 år tilbage, så vi kan få indsigt i Foghs løgne og Løkkes Statsførelse, selv om Irakkommissionen er faldet for forældelse
Det vil naturligvis lamme det gode samarbejde og give masser af bureaukrati og koste en masse penge, men vi er åbenbart på vej til den nye samfundsorden hvor kontrol er bedre end tillid.

Lasse Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Men ad den anden side, hvad med hakkere, det er vel ret nemt at hakke sig ind på sms og email kommunikation. Andre hemlige tjenster er måske intresserede i hvordan det danske statsministerium agerar? At sms bliver slettede efter 30 dage er vel ikke så dumt p.gr.af sekretess. Det virker som om de blå partier og folk her på tråden synes at det hele skal være som en åben bog, tror ikke det sku være så smart.

Arne Albatros Olsen

Jeg går ud fra, at det var Barbara Bertelsen, som gav Mette Frederiksen det gode råd om at slette sms'erne umiddelbart efter.

Men det kommer vel osse frem lidt senere.

Nike Forsander Lorentsen

Og man har vist glemt alt om Edward Snowden som afslørede at den amerikanske efterretningstjenste som arbejde på at registrere ethvert telefonopkald, sms og e-mail, hos private samt regeringer og andre. Så hvorfor sku ikke andre efterretningstjenester gøre det samme. Så rådet at slette sms fra statsministeriet til Mette Frederiksen efter 30 dage, er vel et godt råd...ikke?

Jeg synes ,det vil være en rigtig god ide, at slå koldt vand i blodet og afvente hvad Granskningskommissionens konklusion munder ud i. Lige nu er der alt for mange klogeåger og dommedagsprofeter, som ved byen hed Snerpe, men ikke hvor den snerpede hen. Lige nu hjælper politi og justitsministerium med at genskabe de sms, som sikkert ikke indeholder noget sprængfarligt. Og bisiddere til Mette F. har nu fremsendt mail med bevis på, at de mener der er og var lovhjemmel. Det samme har jeg læst andet steds, hvor den pågældende henviste til tidligere lov om hold af dyr, og den nye lov, som blev lavet d. 16.11.20. Ordlyden i de to lovhjemler er ens, på nær et enkelt ord NU, ellers er indholdet det samme. Så det bliver ret spændende, om det holder vand og de blå får laaaaang næse. politik har de nemlig ikke noget af.

Egon Stich, Lasse Nielsen, Carsten Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Det er næsten morsomt, hvad oppositionen pludselig har af gode idéer til, hvordan man skulle have reageret på Mølbaks risikovurdering om, at en parallel epidemi kunne være under udvikling, og at man risikerede, at man handlede for sent, hvis man ville vente på yderligere forskningsdata.

Senest har Søren Pape sagt, at det havde været bedre og billigere at vaccinere minkene, lige som amerikanerne gør. Haha, som om der i november sidste år overhovedet fandtes vacciner til mink. Jesus Christ, og han er en måske-statsminister-kandidat :-)

Information skriver: "Hvis offentligheden skal have mulighed for at få indblik i, hvordan de mest afgørende beslutninger i landet bliver truffet, så skal sms’er i Statsministeriet IKKE (min fremhævning) slettes automatisk."
Det er et synspunkt, man kun kan være enig i.
Ellers prøv at fjerne "ikke" fra sætningen.