Politik er fuld af traditioner og ritualer. Nogle er værd at holde fast i. Lørdag klokken 12 præcis blev der for eksempel givet tilladelse til at hænge valgplakater op til det nært forestående kommunal- og regionsvalg, og på sekundet drønede kandidaterne og deres hjælpere ud i kapløbet om de bedste lygtepæle.
Et andet ritual udfoldede sig hen over natten til søndag, og hvor meget det end er blevet en tradition, så er det alligevel en uskik. Her tænkes på det rituelle hærværk mod valgplakater fra politikere, man er uenig med.
Dét, kære venner, er politik udført af aber. Hold nu op. Vi er bedre end det.
Det foregår over hele landet og er rettet mod alle partier. I Karup og Kølvrå er der revet plakater ned for Socialdemokratiet, De Konservative, De Radikale, Venstre, DF, Nye Borgerlige og Lokallisten.
På Lille Torv i Rønne gik det ud over 12 plakater fra Nye Borgerlige og på Åkirkebyvej gik det ud over plakaterne fra samtlige partier. I Næstved kunne Michael Jørgensen fra Socialdemokratiet og Kenneth Sørensen fra Venstre bruge deres søndag på at køre rundt og samle ødelagte plakater sammen og hænge nye op.
"Dét, kære venner, er politik udført af aber. Hold nu op. Vi er bedre end det."
Ja da, for hvis der er noget der kendetegner "vores" danske demokrati, er det da respekten for hinanden, at vi alle, høj som lav, uanset herkomst, social status og synspunkter, skal nyde samme grad af frihed og lighed i vores allesammens Velfærdsdanmark. Og som vi har set de sidste par årtier, er ingen mere respektfulde overfor danskerne end de folkevalgte...
Til plakatsmækkere, blot dette: Undlad at smide dem ned på cykelstien, og lad vær at sætte ild til dem: Det er jo heller ikke særligt miljøvenligt eller økonomisk at spilde sprit/tændvæske/benzin/alkohol på den slags. Og lad vær med at hælde noget ulækkert ud over dem og lade dem ligge: Det bliver jo (desværre) ikke politikerne selv, der skal komme og rydde det op.
2 forkerte gir ikke 1 rigtig
Bjørn
Politikerlede..
Hvorfor det da, når alle *host* får i både pose og sæk, og selvom julemanden er blevet kommerciel, kan man jo næsten forveksle ham med enhver valgkampskåd politiker, der har uanede løfter med til folket i lange baner, og leverer dem med julelys i øjnene..?
Men lad nu bare vær' med at være kontrær, og send en klage til Nordpolen, så får du måske en julegris af Frelsens Hær, når du sidder på varmestuen, fordi det psykiatriske hospital har lukket dig ud i mørket uden tandbeskytter.
Men lad nu være med at træde demokratiet over tæerne, fy fy skamme dig, det er for barnligt, og synd for politikerne, der bare vil arbejde i den gode sags tjeneste.
Vær voksen og sæt dit kryds, så vi alle *host* kan slappe af og have det dejligt.
Demokrati er altså holdningskamp, og den kan udmærket gå ud på at tilsmudse, vandalisere eller ligefrem fjerne modstandernes valgplakater. Parlamentarisme er godt i et parlament, men i den store, snavsede virkelighed er kampen om ideerne og kandidaterne mere håndgribelig. Og da vi alle ved, at plakaterne om tre uger kommer ned igen og ikke længere kan bruges til noget (bortset fra at blive klistret over om fire år med nye plakater), er det en ret symbolsk kamp, der udspiller sig.
Uanset om aberne mener at have ret - eller at det er de andre, der er aber - er det stadig politik udført af aber. Barnagtigt, destruktivt og strafværdigt. En form for politisk vold.
Alternativet er selv at gå ind i politik. Punktum.
KUNNE det tænkes, at nedrivning af plakater ikke er en afstandtagen fra demokratiet - men snarere afstandtagen fra reklame- og se-mig-hør-mig-allevegne-tendenserne?
Og måske en afstandtagen fra den visuelle forurening af det fælles rum?
Desuden skal alle plakater være forsynet med kandidatens telf.nr., og de plakater, der ikke er indsamlet efter en given frist, afstedkommer en regning til kandidaten eller partiet.
I hvert fald i Silkeborg kommune
KUNNE det tænkes, at nedrivning af plakater ikke er en afstandtagen fra demokratiet - men snarere afstandtagen fra reklame- og se-mig-hør-mig-allevegne-tendenserne?
Og måske en afstandtagen fra den visuelle forurening af det fælles rum?
Desuden skal alle plakater være forsynet med kandidatens telf.nr., og de plakater, der ikke er indsamlet efter en given frist, afstedkommer en regning til kandidaten eller partiet.
I hvert fald i Silkeborg kommune
Åh nej, nu igen.
Jeg kan ikke slå indlæg op, før jeg har markeret f.eks. billeder med traktorer eller broer - og så kommer de to gange.
Beklager :-(
Foragt fra nogle, men for andre begås det måske i afmagt?
Det kan også fortælle noget om afmagt. Hvis man føler sig hægtet af og magtesløs, er det måske sidste udvej for at blive set og hørt.
Når man ser et problem, og ja der det vel, kan man vælge at dømme dem der har gjort det, her bliver de til aber. Eller man kan forsøge at analysere problemet. Mig bekendt har det altid været sådan, at plakater bliver revet ned. Der er mange grunde til det, nogle gør det fordi de synes det er sjovt. Nogle gør det målrettet imod politiske synspunkter. Nogle gør det grundet almen politikerlede. Hvis man ser på tilslutningen til partierne, i form af medlemstallet, der er stærkt faldende, jeg kan ikke tallene, må man bare konstatere at valget er for de få. Der er færre og færre der involverer sig i det, og der bliver længere og længere imellem opstillede og vælgere. Og så er der dem der i forvejen er marginaliserede, de føler sig formentligt heller ikke inkluderede i denne proces.
Det er et udtryk for en højst uklædelig mangel på humoristisk sans og mangel på at tage den holdningskramp, valget er udtryk for alvorligt, når man går så meget op i valgplakaternes røgt og pleje.
Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi forsøger at få alle til at stemme ved hvert valg!
Hvordan det kan lykkes, ved jeg ikke - men noget med afmagt osv skal vi notere os, tror jeg.
Jeg er i mod valgplakater - sørg for argumenter - og drop personers ego løb.
Hvert parti skal sørge for tilslutning med budskaber.
De fleste partier har sideordnet opstilling, så de konkurrerer indbyrdes om at få flest stemmer. Om at komme foran hinanden. Derfor de mange plakater - ØV.
Vi skal forsøge at få flest mulige til at stemme!
Der er intet nyt i den problemstilling. Det skete også midt i 80'erne da jeg stillede op. Det er samme historie hvert 4. år.
Jo mere en politiker ses på kontrafejet, desto mindre får vedkommende mit kryds.
For mig har valgplakaterne omvendt virkning.
Der er ikke længere seriøsitet i politik.
Det er en katastrofe at alt er facebookpolitik,: Facebook, arnestedet for central topstyring og finansielle magtinteresser styrer i særdeleshed i andedammen.
Valgplakaterne beviser deres forurenende aktiviteter og ligegladhed med virkelige handlinger.
Jeg er dybt imod valgplakaterne men udøver ikke hærværk mod dem.
Det er fuldstændig ligegyldigt hvad vi stemmer på. Politikerne har ingen magt. Vi har et embedsmands vælde kørt af erhvervslivet. Hvis vi virkelig har et folkestyre så virkeligheden noget anderledes ud.
.At hjemløshed stadig er et problem viser med al ønskelig tydelighed afmagten i ødelæggelsen af en bunke photoshoppede portrætter.
Det har ALTID været et sundhedstegn for et demokrati at karikere, gøre grin og og lave grin med politikere. Under den kolde krig i Østeuropa blev det envidere drevet ud i en kunstart at gøre grin med politikere. Det kan være en slags ventil for en frustration. Det er først når politikere eller organisationer blander sig og prøver at styre denne frie ytring, at problemer kan opstå.
Opsætning af valgplakater herhjemme har nået et Facebook-agtigt niveau, uden at det tilsvarende fremmer demokratiet proportionalt, hvilket blot bidrager til at hæve niveauet for politikerlede.
Selvfølgelig skal man ikke rive valgplakater ned, hvis man er uenige med politikerne, men mon ikke nogle af nedrivningerne skyldes, at reglerne for ophængning ikke følges, og de kommunale væsener er meget langsommelige med at pille de plakater ned, som er ophængt ulovligt og sende regningen for nedtagningen til partierne.
Men det ville selvfølgelig klæde de formastelige, hvis de afleverede plakaterne hos kommunen og bad dem returnere dem til rette vedkommende sammen med en regning for nedtagningen.
Udtryk for humor, ligefrem? Hvem ler? Hvis det er humor, er der vist ikke grænser for, hvad der er humor. Hvad med synspunktet, at plakatnedrivning er humor, feks?
At det er udtryk for afmagt og/eller manglende engagement at rive plakater ned? Muligvis. Men er det et rimeligt motiv? Er manglende respekt for demokratiet ikke mindst ligeså nærliggende?
At det er selfies ala Facebook, kunne man sige. Men skal leden ved Facebook gå udover et dansk kommunalvalg? Hvordan hænger de to ting overhovedet sammen?!
Summa: på disse debatsider tales ofte om demokrati som et gode - men i den aktuelle sag kniber det godt nok med tilslutningen.
Endelig kan det vist næppe være et validt argument, at valgplakater alt for ofte hænger oppe for længe, når vi taler om nedrivning af plakater, der dårligt nok har nået at komme op. Har folk en krystalkugle? Eller en "fornemmelse" for hvilke plakater, der vil blive hængende?
Man er en abe når man monterer et stort stykke pap med plasticstrips på et stakkels bytræ, der sikkert har problemer nok foruden. Det er dertil et udtryk for en syg indstilling til naturen når man på sit skilt ydermere slår sig til adel som miljøforkæmper!
Personligt kunne jeg godt undvære alle de valgplakater, men det er jo ingen undskyldning for at rive dem ned. Dybest set er det at rive valgplakater ned vel udtryk for en manglende accept af, at andre kan have en anden holdning end en selv, og et symbolsk forsøg på at lukke munden på dem.
Hvordan mon det ville være, hvis folk med den indstilling havde magten?
Ja, det er et dilemma i demokratiet - som jo kun er det mindst ringe af alternativerne - ikke den bedste af alle verdner - at raseriet bygger sig op indeni folk, når de får braget ansigter af lokalpolitikere lige op i deres eget ansigt. De fotoansigter som nogen anser for undertrykkere og magthavere, symboler for alt det, der er overgået folk selv af uretfærdighed og dårligdom i det offentlige system. Meget menneskeligt tænker jeg.
Partierne hænger deres valgplakater op. Fred med det. Jeg har aldrig brugt en valgplakat til at bestemme mig for et parti ełler en kandidat. Jeg er ikke på Facebook og kunne ikke drømme om det. Ej heller alle andre mere eller syge platforme. Jeg kan finde på at tale med de kandidater der står rundt omkring. Jeg er ret ligeglad med deres plakater. Mest hader jeg dem fra DF og NB. Sig hvad i vil, men de partier ville afskaffe demokratiet, sende alle muslimer hen hvor peberet gror og indføre en uanstændig politik rettet mod indvandrere og for NB vedkommende politik Allan USA. Det er da nok derfor at nogle føler at de ikke gider se på deres fjæs i en lygtepæl m.m. Og men men den der racisme er jo en parasit som alle vore partier bliver inficeret med efterhånden. Mon vi kan udvikle en god medicin mod den. Host host.
Hav en dejlig dag.
Se nu den hund på billedet, der...
Det synes jeg er at pisse på vælgerne.
Personlig synes jeg masseophængning af plakater med en bestemt person er en slags forurening. Det betyder ikke at man skal lave ny forurening ved at ødelægge dem.
Jeg kunne godt se at ingen politiker burde ha lov til at hænge mere end et billede op pr 500 meter Det ville give ligestilling og måske forhindre den irritation man uvilkårligt får ved at se på det samme fæs gange 50 på en strækning. Her i Odense er Venstre utroligt an masende, især en ung rådmand med en far i folketinget.
Jeg hader valgplakaterne. Jeg har svært ved at lade være med at læse dem, selv når jeg kører bil. Og den anden dag måtte jeg afbryde min tur på Amager, fordi alle veje simpelthen var plastret til med dem.
Der er noget helt galt med præmissen; at sætte lighedstegn mellem valgplakater og demokrati.
Før i tiden var der kun aviserne, derfor var valgplakater vigtige. Og der blev udfoldet betragtelig kreativitet i en plakat, der i sig selv var en lille/stor historie.
Men nu har vi både TV, og ikke mindst de sociale medier, hvor politikerne kan boltre sig døgnet rundt.
Faktisk er det nok derfor, valgplakater er blevet så kedelige, og ligner de velfriserede fotos, man bruger til sin Facebook-profil.
"Nedgangen for valgplakaterne begynder fra omkring 1960. Man plejer at sige, at den gyldne periode for danske valgplakater er fra omkring 1920 til 1960, og derfra bliver de mere kedelige og konforme, hvor man kun ser en partileder eller et partibogstav. Forklaringen er, at fjernsynet overtager rollen som det vigtigste medium, når du har valgkamp. Plakaterne bærer ikke et budskab i sig selv, de referer til noget, der foregår et andet sted i de elektroniske medier”, fortæller Peter Nedergaard.
Valgplakaternes deroute mod det kedelige og konforme fortsætter i jævnt tempo i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Dog med enkelte lyspunkter fra venstrefløjen og ungdomspartierne. Politikerportrætter med mandlige kandidater i jakkesæt, hvid skjorte og slips vinder frem akkompagneret af korte slogans. Partibogstavet og vælgerkrydset dominerer plakaten, og det lader til, at man holder fast i det frem til i dag."
https://natmus.dk/webdok/kampen-om-lygtepaelene/
Måske handler det også om, at partiet er gået hen og blevet lidt uvigtigt, nu handler det mere om at gøre sig synlig for den individuelle politiker.
Herunder kan man se et udvalg af ret fantasifulde, historiske valgplakater:
https://www.google.com/amp/s/www.pinterest.dk/amp/hrlillelund/danske-his...
Det er svært at tegne tandbørsteoverskæg på et billede uden fjæs ;-)
Det er åbenbart ikke kun de fysiske valgplakater, som man river med. Det virtuelle står også for tur. De, med en totalitæt tankegang, fjerne også indlæg herinde, som de ikke bryder sig om. Det er da også lettere at leve med en stærk mand - hvis man altså er enig med ham!
For laget i toppen er valghandlingerne en kamp om holdninger. Et spil i fredelig kappestrid hvor man forventes at acceptere uenighederne.
.
For laget i bunden er det 'dødelig alvor'. Et spørgsmål om hvor meget man skal plages de næste fire år. De som er sure over, at der ryger borgerlige valgplakater bør måske glæde sig over, at det ikke er hoveder.
Demokrati fungerer kun hvis folk er lige!
Hvorfor skal klodens aber nu blandes ind i dette her? Er der tale om en særlig plakatnedrivende art?
Er det virkelig aber, der har gjort det? Jeg tvivle på, at de kunne finde på det. Mit bud vil være, at der er nogle lidt ubegavede individer af arten menneske ;-)
Man kunne også have spurgt, hvorfor det sker (og nej jeg synes heller ikke det er den rigtige måde at håndtere politik på at rive plakater ned, og ja der er også nogle partiers plakater jeg ville ønske ikke hængte der).
Jeg synes faktisk det er mangel på forståelse for underklassen, de kriminelle, de psykisk syge, de kronisk blot at sige "gør dog som mig, den velstillede journalist."
Trafiksikkerheden forbedres ikke ligefrem med alt det ragelse, der nu hænger alle steder.
Er du heldig hænger de også så lavt, så når de drejer sig eller bliver drejet, er det ikke altid sjovt at være cyklist.
Ydermere og lige så alvorligt er det spild af ressourcer først at lave dem og senere bortskaffe dem. Så fri os for dem.
Håber virkelig alle partier kan blive enige om at det ikke hører hjemme i det 21. årh.
Der er forskel på at rematerialisere og rive ned.