Leder

Kære Mette Frederiksen, det er ikke nok at drømme om et grønt landbrug

Så holdt statsminister Mette Frederiksen den store, bevægende grønne åbningstale i Folketinget – men landbrugsaftalen, hun berømmer, er præget af luftige ambitioner, princippet om frivillighed og udskydelse af kritisk handling
Billedet her fra præsentationen af landbrugsaftalen mandag aften afspejler, at aftalen er fyldt med problemer for alle involverede.

Billedet her fra præsentationen af landbrugsaftalen mandag aften afspejler, at aftalen er fyldt med problemer for alle involverede.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
6. oktober 2021

Et billede kan sige mere end de 1.209 ord, der står i denne tekst. Fotograf Martin Sylvest fangede mandag aften forhandlerne fra alle partier bag den netop indgåede landbrugsaftale om klima og miljø i det øjeblik, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede resultatet for pressen.

Man kan tælle 18 forhandlere på billedet, og man kan uden at overdrive sige, at aftalen er bredere end smilene. Der er nedadvendte mundvige hos fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), hos Enhedslistens Mai Villadsen og SF’s Pia Olsen Dyhr, hos Kristian Thulesen Dahl (DF) og i den grad hos Jakob Ellemann-Jensen, der rynker panden og slår blikket ned.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

Antallet af svin, ikke kvæg er det største problem i landbruget
og vores store områder med drænet jord, er et lige så stort problem. sammen med ploven

Der mangler ganske enkelt det historiske perspektiv i landbrugsdebatten hvor vores dræning og pløjning, udgør et gigantisk klima og miljø problem.

Der har været et enormt fokus på kreatuers bøvser og prutter af metan, mens man overser, at antallet af kvæg, er reduceret med et ret stort antal siden 1950 til nu, at vores kvægbrug, faktisk producere største delen af sit foder selv og ikke er hovedkilden til den soya import som der er landbruges primære klima problem.

Der har været alt for meget fokus på kreaturers metan, og alt for lidt fokus på protein importen i form af soya. og overhoved INGEN fokus på at jorden optager den metan, som kreatuerne prutter og bøvser efter metan har været omkring 10 år i atmosfæren.

debatten har været meget fokuseret på at vi skal spise plante mad, og meget lidt fokuseret på hvordan vi skal give planterne mad. kreaturer producere nemlig ufattelig god gødning. og når de går på markerne, så opbygges humus i jorden nærmest helt naturligt, og binder carbon, i jorden og forøger biodiversitetteen helt enormt. ja marker hvor der går kreaturer summer af liv mens planterne gror fantastisk, og jorden heler sig selv og bliver næringsrig. sædskiftet, gør at planterne nu har fået mad. og vi binder mere af den vitale fosfor. som der faktisk er et ret stort problem, i gødningen til planterne, mens det er nærmest umuligt og holde fosfor balancen uden kreatuer, på jorden

Det er antallet af svin, ikke kreatuer der udgør den store klima krise. vi har fordoblet antallet af svin, siden 1950. og næsten halveret antallet. af kreatuer, mens antallet af heste er reduceret til næsten ingen ting. hvor vi hade 600,000 heste i dansk landbrug som åd foder svarende til et område på størrelse med fyn

langt de fleste kreatuer går på områder med marginaljord ja områråderne hvor vi har den intense, hold af kreatuer, har vi danmarks dårligste jord. kreatuerne gør at vi faktisk overhoved kan få et udbytte af den jord. mens den gode jord i øst, så også behøver et vis antal kreatuer for at holde den vitale fosfor balance. og få nok kvælstof. til at planterne har mad nok, til at kunne producere den plantemad som by beboerne så skriger så meget op efter at vi skal spise.

Økologi er en klar og god vej, som vil sikre at vi har bedre jord, som der optager mere, co2, og danner herved mere humus,

Metan balancen er forstyret af olie gas og kul industrien derfor er udfaseingen af de forsile brændstoffer så vitalt. mens vi ikke skal lade os forstyre, af at det er landbruget der er den største kilde til metan udledningen da den metan jo som bekendt bliver optaget af ja. plantevæksten. vi skal ha fokus på ubalancen. og herved skabe balancen i naturen, og kloden vil nu hele sig selv,

Antallet af drøvtyggere, er faktisk ikke vokset enormt siden. præ industrelt tid. hvor der var enorme flokke af bisson okser, hjorte, og gnuer i Europa afrika asien og Amerika, og dette historiske perspektiv. savnes totalt i debatten. ja det er antallet af svin der er vokset enormt sammen med antallet af fjerkræ, og når vi nu ser og måler hele vores klima indsats i forehold til præ industrielt tid, er dette en væsenlig måde og se og forstå problemet på. jeg mener naturligvis også vi skal ha mere vild natur. ha gendannet natur områder ved og tage den dårligste jord ud af drift . vi skal ha fokus på det enorme svind som det petrokemiske moderne landbrug har hvor vi bruger enorme mægter energi for at producere en kaloremad.
Det petrokemiske landbrugs intense brug af ploven, ødelægger topjorden. som der nu sender lattergas op i atmosfæren. og enorme mægter metan. mens debatten har ensidigt været fokuseret. kvæg som problemet da ja kvæg prutter og bøvser metan så ser man bort fra hvad der faktisk giver ubalancen i metan balancen. og det er IKKE den halvering af antallet af kvæg siden 1950 der giver den ubalance.

uffe hellum, Viggo Okholm, Mogens Kjær, Karsten Nielsen, Thomas Helbo Hansen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Poul Erik Pedersen, Anders Graae, Torben Arendal, Steen K Petersen, Torben Nielsen, Inge ambrosius, Peter Andersen, Jan Fritsbøger og Bruno Petersen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg mangler og sige at protierne kommer fra især regnskovsområder. og er igen en kilde til ubalancen. mens denne ubalance især er fra antallet af svin og ikke kvæg.

Viggo Okholm, Inge Lehmann, Torben Arendal, Torben Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.

Hørte en landmand i P1 i går sige,at hvis forbrugerne ville have plantebaseret føde og ikke kød så var hans produktion lagt om - da det er markedet der bestemmer.
Er det ikke abekastning af værste skuffe - hvis landmændene ville klimaet det godt kunne de og deres organisationer så ikke selv finde ud af at lægge deres produktion om. De kan også gøre et nummer ud af at de er klimavenlige osv.......

Inge Lehmann, Mogens Holme, Vibeke Olsen, Torben Skov, Steen K Petersen, Gert Romme, erik pedersen, Henning Andersen, Ejvind Larsen og Thomas Helbo Hansen anbefalede denne kommentar

Havde nogen forventet andet? Men hvorfor er enhedslisten, Sf og de radikale med??

Inge Lehmann, Mogens Holme, Vibeke Olsen, Torben Skov, Gert Romme og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Det skal nok gå. Jeg synes at det er flot at støtte forskningen yderligere, selvom udvikling af nye metoder ofte ikke er noget entydigt godt. Jeg hælder til synspunkter om at finde de økologiske balancer. Landmandskab.

Til Martin Sørensen
hvor mange af køerne gør ude i dag, hvad det konventionelle landbrug angår?

Jan Fritsbøger

Signe de er vel med fordi de har fået sat et lillebitte aftryk på aftalen, jeg spørger også hvorfor har S lavet aftalen med V som med garanti har været den vigtigste årsag til at man ikke har haft mere fokus på svinefabrikkernes import af soya og aftalen derfor er så reelt ringe.
og den der med at højrefløjen skal med for at sikre imod slingrekurs er noget tynd når man ved at når V har regeringsmagten så laver de 100% ren borgerlig blokpolitik uden betydelig indflydelse til S dermed har højrefløjen nærmest vetoret, og der blokeres for sociale forbedringer,
derfor er solidariteten afskaffet, og uligheden øges konstant, men forklaringen er jo at S slet ikke er venstrefløj længere, i praksis tilhører de blå blok og medvirker til at holde røde tiltag helt væk fra dansk politik.

P.G. Olsen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Vibeke Olsen, Poul Erik Pedersen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Det er en stor og flot aftale hvor alle partier i folketinget faktisk er med, på nær Alternativet, de ryger nok også ud efter et valg. Nu er chancen for det bliver til noget, langt langt større. Der er ting som er vigtige at forstå. Hvis ikke man har den balance at menigmand og landmand kan følge med, så ender det i rod. Tog man det hårdeste skyts i brug nu, så ville det falde til jorden. Laver man det så folk kan forstå det, og følge med, er der større chance for succes. De unge er jo ikke holdt op med at flyve, rejse, bruge produkter der forurener osv,. At vende en hel verden til at være klimadygtige og gøre det rette er jo utopi. Danmark gør meget, så det er et langt sejt træk.

Wolfgang Mostert

Henvisningen til ambitionen om "én million elbiler på de danske veje i 2030«, men hvor aftalens substans kun »skønnes at medføre 775.000 grønne biler i 2030" illustrerer at man ikke behøver være så pessimistisk som Jørgen Nielsen er i denne artikel. Elrapportenundervurderede hvor hurtigt gennemtrængning af ny forbrugsteknologi sker når først den er blevet konkurencedygtig. Efter 2025 vil møngden af nye avancerede elbilmodeller give bensin/dieselbiler et fortidens skær. Vi får mindst 1 million elbiler på vejene i 2030 , for ladestrkturen kommer også på plads.

til Jørgen Steen
Aftalen drejer sig om frivillighed og ikke regulering, mener han tilsyneladende.
Men er det nu sådan det forholder sig med politiken omkring brugen/dyrkningen af landet?
Historisk set er landbruget reguleret ikke mindst efter anden verdenskrig. Hvorfor startede de 6 med subsidering af landbruget som udviklede sig til produktionsstøtte, med massive problemer og siden konverteret til hektarstøtte.???
Uden hektarstøtten ville megen natur og lavbundsområder ikke blive dyrket.
Og nu gives der ekstra 3,8 milliarder til landbruget i den nye aftale.
Landbruget er stærkt reguleret betalt af skatteyderne! Nogle mener landbruget er priviligeret, skal ikke betale for skadevoldende adfærd på natur, miljø, herunder havvand og grundvand. Al anden adfærd fra private og andre erhverv må stå til ansvar for deres skadevoldende adfærd.
Jo landbruget er i høj grad reguleret og privilegeret. Det bliver bare ikke nøje og ofte beskrevet. Danmark er og bliver et landbrugsland også selvom landbruget ( det primære) udgør under 1,5% af BNP.

Peter Andersen

Det her ligner den første vandmiljøplan, som landbruget uofficielt også var med til at udforme. Alle andre end landbruget levede op til aftalen, og efter en halv snes år blev kravene så endelig strammet. Jeg forudser en reprise, denne gang kommer der bare ikke til at gå 10 år. At 80 procent af vores landbrugsareal bruges til at dyrke foder, og at vi ovenikøbet importerer store mængder soya, som dyrkes, hvor der tidligere stod regnskov, er så himmelråbende grotesk, at jeg ikke kan have det i mig.

uffe hellum, Kirstine Knudsen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Mogens Holme, Vibeke Olsen, Torben Skov og John Andersen anbefalede denne kommentar
Inge ambrosius

Til Torkil Forman
I følge Danmarks statistik er 2 % af kvæget ude hele året, mens 47 % er på græs en del af året. Malkekøer er mindre på græs end andre dyr. Økologsike kvægbrugere udgør 10 % af kvægbrugene, og deres kvæg skal på græs. https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen...

Inge Lehmann, Vibeke Olsen, Poul Erik Pedersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Landbrugsaftalen er bindende. "Men det bindende mål er ikke i aftalen udmøntet i forpligtende handling."

Altså, aftalen kan stikkes skråt op, i gylletanken.

Thomas Helbo Hansen, Erik Nielsen, Torben Skov, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg har aldrig forstået den dybere mening med landbrugsstøtte. Har formålet en gang været, at sørge for at befolkningen havde råd til at spise sig mætte, så ville det have været bedre, at give de "nødlidende" et tilskud. De lave priser på de statssubventionerede fødevarer har som konsekvens; et unaturligt overforbrug med tilhørende miljøbelastning.

Har det på den anden side været tanken, at støtte et "nødlidende" erhverv der var plaget af prispres fra udlandet ja, så kunne man have gået en helt anden vej. Og, det er hvad jeg foreslår vi gør i stedet for alle de komplicerede forslag man nu vil gennemføre.

Vi skal indføre mindstepriser på alle fødevarekategorier som producenterne er forpligtede til at overholde. Importører og eksportører af samme kategorier skal forpligtes til at betale samme pris, respektive sælge til samme pris som danske producenter. Strafansvar for overtrædelse skal lovfæstes.

Derefter fjernes alle offentlige tilskud og støtte til landbruget. Priserne vil nu stige og dét er meningen. Er der nogle forbrugere der kommer nød, så hjælper vi dem - penge bliver der nok af når vi sparer landbrugsstøtten.

Det er skidt når statsministeren 'bedrager' eller jeg vil kalde det, direkte at lyve og når hun har presset en aftale igennem ,så hun kunne green washe fra talerstolen på åbningsdagen. Jeg bryder mig virkelig ikke om hende - dobbeltmoralsk levebrødspolitiker - magt for magtens skyld.
Hvorfor skal nogle af de nye 3,5 milliarder ikke gå til udtagning af lavbundsjorde?
Vi burde kun dyrke det kød og de grøntsager vi har brug for i dk.
Men rigtig mange danskerne er nærmest helt uvillige til at ville omstillingen. De sorterer deres affald, men så er det også sket - forbruget og rejserne er helt i top.
Man glemmer ikke det ramaskrig der kom da regeringen foreslog 2 kødfrie dage om ugen i landets offentlige kantiner, forargelsen fik ideen lagt i skuffen - 2 dage om ugen! For at vise danskerne at vegetarmad kan være super lækkert, det er bare for meget.
En personlig oplevelse med nogle danskeres uvillighed til omstilling.
Elkjærholm ved Egtved dyrker og sælger aronia saft til danskerne. Straks efter høst fryses bærrene og så tøs de op i de portioner der er forudbestilt og som skal ud i nogle få butikker i landet. De fryses straks igen og sendes ud frosne. Du lægger dem igen i fryseren straks ved modtagelse (undtagen den du skal igang med at nyde 1 shot om dagen ;-)
Dorthe og Peter på Elkjærholm arbejdede sammen med Århus universitet om aroniabærrets fortræffeligheder og finder bl.a. ud af at saften kunne holde sig i 3 uger hvis de gik over til at sælge saften i en 1½ liters lufttæt miljøbag (samme type som Herrens Mark sælger rødkløver og mælkebøtte drikke i, blot uden kasse, nem at sende uden en hel masse bobleplast) i mod kun 1 uge i den ½ l flasker af hård plast som de brugte. Saften beholder flere af de gode sager (kan desværre ikke huske præcist) mest antioxidanter og vitaminer i en sådan bag. Elkjærholm fik en prøvetapning sat i gang
Dorthe og Peter fra Elkjærholm fik et enormt negativt baglash på den nye beholder de havde været ude og forberede kunderne, jeg mener faktisk også vi blev spurgt. Jeg glædede mig helt vildt og havde 3 bags med som prøvesmagning til mine 2 senior fitnesshold. De blev kimet ned, svinet til og næsten truet til at gå tilbage til ½ liters flaskerne og fordi de ikke har råd og plads til 2 tappesystemer droppede de miljøbaggen. De var simpelthen bange for at miste kundegrundlaget.
Jeg ved ikke hvorfor folk ikke ville have saften i den bedre miljøbag, med et lille tilhørende dryplåg til at sætte på i køleskabet, når den endda holder sig bedre i 3 uger, i en lufttæt beholder i modsætning til 1 uge i flasken med skruelåg, men jo, den var da mere besværlig at have liggende i køleskab/fryser, men alligevel? Også lidt flere dryp måske, af den meget farvende saft - dryp på det fine hvide design hth køkken - man kunne ikke bare stå klar med kluden? Flere antioxidanter - det er dem vi drikker saften for?
Det er 3 år siden og Elkjærholm gik heldigvis hurtigt derefter over til at lægge pant på flaskerne og så ryger de til genbrugsplast.
Man må håbe at de genforhandlingsaftaler er for at kunne se om der leveres og hvis ikke, så kommer der krav, ikke særlig sandsynligt dog, Det er tragisk.
Det minder alt for meget om amerikansk politik - kurrupt ad h til.........

Poul Erik Pedersen

Jeg har nævnt det ved tidligere lejlighed, men jeg mener det fortjener at blive nævnt igen: Jeg savner noget mere viden om, hvor stor en andel af den danske landbrugsproduktion der er eksportrettet og hvor stor en andel der rent faktisk afsættes på hjemmemarkedet. Denne diskussion er relevant, særligt i relation til at Information jo ofte gør opmærksom på at en del af løsningen på landbrugets klimabelastning er en kostomlægning. En holdning der iøvrigt også kan genfindes i læserbrevssektionen i dagens avis.

Jeg kender ikke tallene selv, det er derfor jeg efterspørger disse!

I forlængelse heraf: det ville da også være af interesse, at få belyst hvor stor en produktion det vil kræve alene at brødføde den danske befolkning. Dette forhold burde det kunne lade sig gøre at afdække, for efterfølgende at finde ud af hvor stort et areal en sådan produktion vil kræve. Det var faktisk en øvelse, man allerede gennemførte under 1. verdenskrig med det mål at sikre den basale forsyning i Danmark.
Det politiske perspektiv i en sådan undersøgelse burde være oplagt: at diskutere om det er så god en ide, et landbruget også er et eksporterhverv. Samtidigt må der så også kunne redegøres for, hvor stor nettoindtjeningen er ved at opretholde en eksportdrevet produktion.
Dette aspekt savner jeg noget, i Informations dækning af sammenhængen mellem landbrugsproduktionen og klimakrisen. Når nu det understreges at det er så vigtigt at befolkningen lægger forbrugsvanerne om, så undrer det mig at lige dette aspekt udelades af diskussionen. Fordi: hvis effekten af forbrugsomlægninge blot vil blive at landbrugserhvervet ser dette som en god anledning til at øge eksporten af animalske produkter, så er nettoeffekten af forbrugeradfærden fraværende. - Og det er vel netop ønsket om at kostomlægningerne skal have produktionsmæssige konsekvenser, der driver anbefalingerne.

Så: der må ligge en oplagt opgave i at få kortlagt forholdet mellem hjememarkedets og eksportmarkedets klimabelastning, i dansk landbrug. En opgave for Information?

mvh. poul.

Medens Mette Frederiksen ikke deltog i EU-topmødet, der sluttede i går, var hendes nære meningsfælle, Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, tilstede. Efter at Storbritannien luskede ud af EU, faldt Mette Frederiksen sammen med en anden forbundsfælle, der ligeledes kritiserer unionen i stedet for at få indflydelse.

Sebastian Kurz har jo længe været mistænkt for både magtmisbrug og medhjælp til korruption. Og disse mistanker grunder i faktiske forhold, hvilket påvirkede det seneste lokalvalg, hvor den store dybt konservative by, Graz, som protest tilfaldt kommunistpartiet.

Men medens Sebastian Kurz udtrykte sin billigelse med det meste ved EU-mødet, havde den offentlige anklager travlt med at gennemføre husransagninger hos regeringspartiet ÖVP, i finansministeriet og i forbundskanslerens kontor i Wien.

Og meget tyder på, at der virkelig er noget at komme efter. Florian Klenk, chefredaktør for nyhedsmagasinet "Falter", skriver på Twitter at Kurz og hans nærmeste medarbejdere skal have anvendt skattepenge til at producere fejk-nyheder (alternative fakta) og pyntede meningsmålinger, som derefter blev spredt ud over Østrig. Videre skal et medie have modtaget omkring 8-9 mio. kronor for sin indsats

Kilde: https://www.diepresse.com/

Vibeke Olsen, Inge Lehmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Gert Romme
Dér fik du lige uddelt en sviner til Mette F.!! For hun '...faldt sammen med en anden forbundsfælle, Sebastian Kurz.'
Og bare det at omgås folk, der er tiltalte, 'smitter af' på dem selv, ikke? Så 'ved' vi andre godt hvordan Mette F. 'også' er, ikke?
Ren demagogi og propaganda.

Jørgen Munksgaard og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

jens christian jacobsen

Nogen kan opfatte det som en sviner.
Andre kan opfatte det som en beskrivelse af fakta.
Andre igen kan opfatte det som et udtryk for en personlig oplevelse.

Kunne du fortælle lidt mere om din baggrund for at opfatte det som en sviner?
Jeg forstår det nemlig ikke.

jens christian jacobsen

En 'personlig oplevelse?'
Romme mere end antyder at Mette F. (næsten) er kriminel FORDI hun har snakket med/er set i selskab med en (næsten) sigtet østrigsk kansler.
En personlig oplevelse..?!

Sig mig hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvem du ér!

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Inger Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Når jeg læser aftalens 7 grundprincipper får jeg den tanke, at de er skrevet af "Bæredygtigt Landbrug". Indholdet af ordet "bæredygtig" er den samme.

1. Landbruget skal udvikles og ikke afvikles.
2. Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at
det er økonomisk bæredygtigt.
3. Landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance.
4. Udledningen af næringsstoffer skal nedbringes for at forbedre vandmiljøet.
5. Landbrugsproduktion skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet.
6. Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet.
7. Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode,
sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgø-
rende position i dansk eksport.

Men ellers er der ikke lagt op til indskrænkninger i landbruget af betydning. Som Martin Sørensen er inde på har dansk svineproduktion et forfærdende aftryk i Amazonas. Det er ikke med i aftalen.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Jan Fritsbøger, Erik Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Landbrugsaftalen beviser at politikerne ikke kan klare opgaven, og man kan tydeligt se, at de har svært ved at skjule det. Men mere end det, slår forløbet fast med syvtommer søm, at erhvervslivet, stadigvæk efter alle de år, årtier, kæmper imod. Det er skræmmende, at virksomhederne vægter deres eget ve og vel højere end deres børns fremtid. Samt at de politiske partier ligeså er mere fikserede på meningsmålingerne ved det kommende valg. Hvorfor er det så svært at fatte at klimaforandringerne er vigtigere end hver eneste politikers karriere?

Kirstine Knudsen, Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Erik Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Alle ved at når liberale erhvervs produktion bliver dyrere så stiger prisen på deres produkt, men når landbrugets produktionsomkostninger stiger så kræves der kompensation og bedre rammebetingelser hvilket i begge tilfælde betyder at den til enhver tid siddende regering hælder flere skattekroner i landbruget.

Der er et komfortabelt flertal for at bistå landbruget med produktion af sunde og giftfri fødevare men det er forræderisk at skiftende regeringers landbrugsbistand bistand bruges på at holde de mest usunde landbrugsprodukter på så lave en pris at misbrug er en nærliggende muligt for selv de laveste indkomstgrupper.

Det berettiger til at spørge hvorfor tobak og alkohol beskattes så voldsomt når dokumenteret usunde fødevare som sukker flæsk og fløde substitueres af den til enhver tid siddende regering.

Alle ved, eller kan ved 1 minuts Googling, overbevise sig om at overforbrug af sukker har mindst lige så alvorlige følger som tobak og alkohol alligevel poster den til enhver tid siddende regering penge i sukkerproduktionen, senest med et gasrør til en milliard til det internationale nordzucker ag braunschweig der producere sukker på Lolland og Falster under navnet Nordic Sugar.
Sukker er så billigt at fødevareindustrien ligefrem spekulere i at bruge sukker som et billigt fyldemiddel.
For at føje spot til skade påstår minister Dan Jørgensen at det er vigtigt at fastholde arbejdspladser i provinsen.
Et mindst lige så intelligent forslag til at fastholde arbejdspladser i provinsen ville være at tillade alle at bære kortløbede skydevåben eller at forbyde lys på biler i mørke.