Leder

Lastbiler på el hjælper klimaet – og kræver mere sol og vind i landskabet

Klimarådet anbefaler at omlægge den tunge vejtransport fra benzin og diesel til CO2-fri strøm fra sol og vind. Det er godt for klimaet, folkesundheden og støjniveauet langs vejene, men det kræver udbygning med vedvarende energi
Omstilling her kan reducere den tunge vejtransports CO2-udledninger med fire til ti procent i 2030. Udfordringerne er større for de tunge lastbiler med meget lange transportveje.

Omstilling her kan reducere den tunge vejtransports CO2-udledninger med fire til ti procent i 2030. Udfordringerne er større for de tunge lastbiler med meget lange transportveje.

Jakob Dall

Indland
18. oktober 2021

Tænk, hvor velsignet stille der kan blive langs vejene, og hvor ren luften vil være, hvis ikke bare personbilerne, men også vare- og lastbiler stiller om fra fossilt brændstof til el, sådan som Klimarådet nu anbefaler. Underligt måske for chaufførerne, der er vant til brølet, når nøglen drejes i tændingen, men skønt for alle i byerne og langs landevejene, som lider under den tunge trafiks støjende og sundhedsbelastende passage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

tænk hvor meget plads, der ville være på vejene, hvis vi holdt fast i at så mange som muligt arbejdede hjemmefra, bare sådan de fleste af ugens dage, og hvis regeringen så skabte et økonomisk incitament for at få så meget gods som muligt over på skinnerne igen. bare tænk....

Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, uffe hellum, Steffen Gliese, Flemming Berger, Dorte Sørensen, John Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Og tænk, hvis en langt større del af bare fødevareproduktionen fandt sted lokalt og slet ikke skulle transporteres hundede- og tusindvis af kilometer. Så ville langt flere arbejde hjemme, ikke engang hjemmefra. Men selvfølgelig ville det blive kedeligt - og hvad skulle alle bogholderne, bankfolkene, teknologerne og fremtidsarkitekterne mon så give sig til? Det er slet ikke nok, i en kapitalistisk kultur, at kunne dække de basale, menneskelige behov.

Estermarie Mandelquist, Søren Bro, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Kristian Knudsen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Der skal slet ikke være så meget gods at transporterer. Mængden af lastbiler og den mængde gods de transporterer bare stiger og stiger. Derfor mener politikerne det er nødvendigt at bygge flere og flere motorveje. Mange lastbiler kører halvtomme fordi det kan betale sig. Og nu skal lastbiler til at have en ekstra sættevogn tilkoblet, så det omdannes til et vogntog på 32 meter - Det giver en del mere last pr. afbrændt liter. Så fin nok.

Men der skal som sagt slet ikke transporteres så mange varer, da mange af den for fremtiden slet ikke skal produceres. Der bliver i dag fremstillet bjerge af produkter hver dag, som slet ikke skulle fremstilles. Deres brugs- og nytteværdi er ganske enkelt alt for lille eller slet ikke eksisterende. Det disse produkter skaber mest af er ressourceoverforbrug til enorm skade. Så afskaf dem. Alle billige produkter med en kort levetid - Væk med dem. Der skal stilles krav til brugs- og nytteværdi, samt holdbarhed i nye direktiver ligesom der findes direktiver, som foreskriver, hvad produkter må indeholde af f.eks. kemikalier. Op mod halvdelen af hele produktionen er overflødig og noget vi udenvidere kunne undvære. Et par bukser skal ikke holde et år. De skal holde i 10 år + for lige at nævne en ting. Elektronik skal kunne opgraderes med indstiksmoduler. Tag f.eks. TV. De seneste 10 år har vi oplevet at først kom det digitale sendenet, som gjorde alle eksisterende TV ikke længere kunne modtage TV signalet da de kun havde en analog tuner. Nogle år senere var den gal igen. Det digitale sendenet blev opgraderet. De fleste TV kunne igen ikke modtage signalet grundet forældet tuner. Det kunne have været løst ved at tuner delen i et TV kunnet trækkes ud som et indstikskort og efter monteres med et nyt med den rette standart. I stedet endte mange TV på genbrugspladsen. En lille miljøkatastrofe af mange, nærmest dagligt. Bare for at nævne et eksempel.

Derudover, så skal den gods, der nu er, slet ikke transporteres på vejnettet når det glæder internationalt gods og transit. Den skal over på skinne nettet og transporteres med tog om natten, hvor strøm forbruget er lille og f.eks. vindmøller kan have svært ved at afsætte deres energi produktion. Til det formål skal der oprettes godsterminale i hele EU, som kan håndtere denne gods fuldautomatisk. Som det sker i f.eks. havnen i Rotterdam. I Danmark skal der være godsterminale tilknyttet skinne nettet fordel i store godscentre landet over. Herfra læsses godset så over på eldrevne lastbiler, som transporterer godset de sidste måske 100 km ud til sin destination.

Og så endelig. Der er ikke behov for flere motorveje, som pløjer lille Danmark op på kryds og tværs, så intet liv kan finde ud af at komme frem og tilbage og som belaster 10.000 vis af menneskers liv med sundhedsskadelig støj.

- Hvad venter vi på?

Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Søren Fosberg, Tommy Rasmussen, Flemming Berger, Per Bøggild, Ole Henriksen, Gunner Boye Olesen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Tryggestad og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Og tænk, hvis "nødvendige" godstransporter i væsentlighed blev transporteret på med skib og jernbane indtil den sidste distribution, der kunne foretages af el-lastbiler.

I Forbundsrepublikken arbejder man aktivt med at realisere denne løsning, og eldrevne flodtransportskibe er opfundet, selv om de endnu ikke er udbredte. Derfor ser man i øvrigt også mange lastbiler på jernbane. Det helt store transport- og trafikproblem er, at Forbundsrepublikken er transitland for andre lande - isæt i øst.

Og COOP i Sverige har en klar koncept for transport af varer fra centrallager til butikker. Jernbane med containere så tæt på butikken som muligt. Og først derefter vejtransport.

Her kan landenes regeringer gøre ganske meget. Men det vil være langt mere effektivt, hvis EU kunne gøre det.

Ole Frank, uffe hellum og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Det er korrekt, at vi slipper for støjen fra forbrændingsmotoren, når vi skifter til eldrevne køretøjer, men en stor del af støjen stammer fra hjulenes friktion mod vejen, og den forsvinder ikke. Den støj er højere, jo hurtigere et køretøj kører, så besparelsen i støj vil være størst i byerne, men heller ikke der vil den være helt væk.

Ole Frank, Thomas Tanghus, Søren Fosberg og John Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Laaangt den største andel støj kommer fra lastbil hjulene. Det er dem du kan hører flere kilometer væk fra en motorvej under de rette vejrforhold. Den støj er væk i det omfang godset sættes på skinner.

Derudover, så er afraspet gummipartikler fra dæk et hidtil overset miljøproblem sammen med mikroskopiske støvpartikler fra bremsebelægninger. Det ender overalt i naturen og sætter sig i dyrelivet kroppe grundet deres mikroskopiske størrelse.

Også her løser skinner en del af problematikken.

Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Mogens Kjær, uffe hellum, Steffen Gliese, Søren Fosberg, John Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Ligesom staten og transportbranchen overser Informations leder helt at længere transporter bør overgå til jernbaner; både for at spare plads, undgå dyre vejudbygninger og reducere støj. Som andre i denne tråd også har påpeget så reducerer el-lastbiler ikke støj ved højere hastigheder på fx motorveje. Og eldrevne tog er langt mere energieffektive end vejtransport, også hvis der skiftes til el-og brintlastbiler.

Ole Frank, Thomas Tanghus, Mogens Kjær, uffe hellum, Steffen Gliese, Søren Fosberg, Børge Jacobsen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Tåbelige dumheder har vi gjort nok af, nærmest på samlebånd grundet kapitalismens krav om størst mulige afkast på kortets mulig tid - Til total udslettelse uundgåelig følger.

Det må og skal være slut. Der skal udvikles langtids holdbare løsninger gennem langtidsplanlægning, hvor alle nye tiltag skal indgå i målsætningen om vedvarende energi og bæredygtighed. Alle nye tiltag, såvel offentlige som private, skal afpasses denne overordnede målsætning.

Og det er slet ikke så svært, hvis det gribes rigtig an. Og første skridt vil være vi skal væk fra de individuelle snævre særinteresser igen, som den deregulerede kapitalisme og konkurrencestat frembringer til stor skade for netop langsigtede og holdbare løsninger. Vi skal tilbage til fællesskabet, hvor drivmidlet i samfundet ikke er egen vinding, men fælles langsigtede holdbare løsninger.

Gør vi det kan omstillingen gøres på få årtier. Fortsætter vi med den deregulerede kapitalistiske konkurrencestat kommer det aldrig til at ske - Vi har valget til at rede vores verden.

jens christian jacobsen

@Gert Romme
Skib og jernbane er ufleksible og kræver meget stor energitæthed for at fungere. Brint og biogas overvejes til jernbaner, men teknologierne er endnu ikke udviklede.
'..I Forbundsrepublikken arbejder man aktivt med at realisere denne løsning, og eldrevne flodtransportskibe er opfundet, selv om de endnu ikke er udbredte. Derfor ser man i øvrigt også mange lastbiler på jernbane.'
I følge mine oplysninger https://www.bundesregierung.de/breg-de/themen/energiewende/energiewende-... udgør varetransport på biltog 4,3 % af al varetransport i landet. Ikke ret meget, og mig bekendt er transport på biltog ikke med i forbundsrepublikkens realistiske fremstidsscenarier. Se linket. Transporten i Tyskland foregår som i alle andre lande i EU på stadig større lastvognstog med mange anhængere. Og meget stor udledning af klimagasser. Den nærmeste grønne løsning for tung transport er biogas, bioethanol og evt. ammoniak. Men teknologierne er her heller ikke parate desværre. Det er bl.a. derfor, at tyskerne er så vilde med gas fra Rusland. men den er langt fra klimavenlig.
Sverige har pæne grønne tal, men man skal huske, at hver gang VE (vedvarende energi) er nævnt på svensk, betyder det at A-kraft indgår. Vattenkraft og flere svenske partier forudsiger også, at Sverige ikke som planlagt stopper alle eksisterende A-kraftværker 2022, men bliver nødt til at 'modernisere' reaktorsystemerne i årene fremover for at blive klimaneutrale 2050. I øvrig en udmærket ide al den stund at affald fra kernekraft baseret på flydende salt nedbrydes i løbet af 100 år og ikke efter 300,000 år som nu med uran som brændsel. Læs om dansk udvikling på området: Seaborg Technologies.
Og så har Sverige (og Finland) europas største lastvognstog på over 30 meter og op til 75 tons. De er som nævnt meget tunge at transportere rundt og meget vanskelige p.t. at flytte rundt vha el. Heller ikke her er teknologien klar.
Vi kan lige så godt se det i øjnene. Vi klarer ikke at nå emissionsneutralitet og overholdelse af Parisaftalen uden A-kraft. Og uden at begrænse især det energi- og ressourcekrævende forbrug. Men er der politisk vilje?

Fra dagens avis: "En typisk elbil kræver seks gange så stort input af mineraler som en konventionel bil, og et vindkraftanlæg på land kræver ni gange flere mineralske ressourcer end et gasfyret kraftværk." - så der er nok ikke nogen (hø-hø) vej udenom at få gang i 'brug og behold'-samfundet

Dorte Sørensen

Var det ikke sådanne omlægninger hr Jørgensen - efter sigende med et grønne hjerte - skulle bruge sin tid på end at skælde Jørgen Steen Nielsen ud for ikke at ha' forstået en pind af klimaproblemerne.

PS. nedbringelsen af partikler fra diselbrændstoffet vil også nedbringe mange dødsfald og det er vel et større eller lige så stort problem som trafikstøjen forudsager.

Der er også store problemer med støj og anden forurening fra tog. Det er ikke noget quick fix.

Børge Jacobsen

Vi kan ikke spare os ud af situationen. Dertil stiger forbruget for voldsomt. Også de mange årtier som kommer. Dagligt kommer der omkring 400.000 nye til, som har et økonomisk forbrugspotentiale til som du og jeg. Vi kan kun udvikle os ud af den.

Lykkedes det ikke, er det Game Over.

- Længere er den ikke.

Børge Jacobsen

Og så kan man ellers fucke rundt så meget som man vil med politiske standpunkter. De tæller ikke en sk.. i det her spil.

Søren Fosberg

Afviklingen af eksisterende transportsystemer baseret på fossile brændsler vil betyde en voldsom investering i elektrificering (som nok bliver den dominerende teknologi -skønt det ved vi jo egentlig ikke) af samfundet, herunder udbygning af elforsyning og jernbanenet til den krævede kapacitet. Og det skal helst være nogenlunde i takt med resten af Europa.

Lige nu ser vi at salget af elbiler bugner. Hurraa. Men pludselig mangler der ladestandere. Jamen. Og der mangler chips til biler så nu har Skoda lukket fabrikken. Midlertidigt.

Helt afgørende er det at vi lykkes at matche udbud med efterspørgsel på elektricitet i udviklingen af det nye samfund. Samtidig en chance for radikalt at ændre og reducere forbruget af ressourcer og skodprodukter vha afgifter på forurening. Og det skal ske ske i tæt samarbejde med de andre lande i EU.

Hvordan vi kan få det hele til at hænge sammen vil jeg ikke rodes ind i. Dertil kommer teknologispring i form af AI og GAI, robotter, førerløse biler og tog og udfasning af mennesker i produktionen til fordel for algoritme styrede maskiner. Og skal det være planøkonomi eller (reguleret)markedsøkonomi? Uha.

Steffen Gliese

Allerede nu er det en næsten rørende oplevelse at se de lokomotivtrukne tog på Roskilde station, trukket af næsten lydløse ellokomotiver.

Jeg synes faktisk ikke det er så enkelt, at afgøre om det er bedst at bruge hydrogen eller el til personbiler, men til lastbiler og tog, der hælder jeg mest mod hydrogen. Det ene udelukker ikke det andet.
I dag er det sådan at en hydrogen bil faktisk bruger sin hydrogen, til i en fuel cell, at producere den el som den kører på.
Skal du have en lastbil eller et tog til at køre 500km eller mere på el, så skal du enten bruge et pænt stort og tungt batteri, eller også skal du have lade kabler hængende over hele landet. Det regner jeg ikke med at vi anser for at være en god løsning.
Men det er jo heller ikke sådan at tiden bare står stille. Jeg forventer at der i 2022 kommer den første lastbil på gaden som kører på hydrogen. Sammenligner man en Toyota Mirai (der kører på hydrogen) med en tilsvarende dieselbil, så kører en Mirai ca. 130km på 1kg hydrogen og en dieselbil kører ca. 20km på en liter diesel. Hvis hydrogen er afgiftsfri og koster ca. 13kr/kg i Danmark og diesel koster ca. 4 kr. plus afgift, så får vi at økonomisk er det ca. halv pris at køre hydrogen i forhold til diesel.
De problemer man tidligere talte om vedrørende storage af hydrogen lader det til at vi er ved at have løst. Se link https://plasmakinetics.com/ Der er selvfølgelig andre muligheder end lige denne løsning.
En af årsagerne til at jeg er så positiv overfor hydrogen er, at jeg har set forskellige metoder til fremstilling af ren hydrogen (lavet af postevand). Den ene er så lovende at jeg forudser, at der på et tidspunkt kan produceres hydrogen blot ved, at hælde postevand på maskinen. Dvs. i teorien kan en Mirai komme til at køre 130km for 24øre, uden at udlede CO2. I praksis vil det være svært for staten at masse producere det, dermed bliver det decentral energi forsyning, som er svær at beskatte. En fuel cell bør kunne omdanne 1kg. hydrogen til ca. 16-20kwh.

Kim Houmøller

I Norge sejler den første færge på brint. Ballard og CMI er de to virksomheder som har noget der virker. Talgo tog fabrikken l Madrid skal have brændselsceller fra Ballard. Der sker noget på den front.