Leder

Måske er det tid til kvindekvoter i bestyrelser

Danmark halter bagefter med ligestilling i bestyrelserne, og virksomhederne er for langsomme til selv at rette op. Måske er det på tide at bruge lidt mere barske greb til at få skubbet kvinder ind i ledelserne. Det kunne være kvoter
De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, har varslet et beslutningsforslag om at indføre kvoter for kvinder i ledelserne. Sådanne tanker bør ikke per refleks fejes af bordet.

De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, har varslet et beslutningsforslag om at indføre kvoter for kvinder i ledelserne. Sådanne tanker bør ikke per refleks fejes af bordet.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
20. oktober 2021

Når biler kører for hurtigt, vedtager vi hastighedsbegrænsninger, bygger fartbump og stiller kameravogne op. Når firmaer kører for langsomt, så gør vi … foreløbig ingenting?

Det er en polemisk sammenligning, javel, men alligevel. Hver eneste gang medier og forskere dykker ned i emnet, viser tallene det samme: Kvinder er underrepræsenterede i ledelserne i danske virksomheder. Danmark halter bagud, og andelen udvikler sig i samme tempo som en 90-årig med rollator i knæhøjt, iskoldt mudder.

Derfor er det måske ved at være tid for at rumstere lidt i værktøjskassen og se, om der skulle være andre brugbare greb end blot at lade stå til i håb om, at virksomhederne selv retter op.

De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, lover nu at komme med et beslutningsforslag om at indføre kvoter for kvinder i ledelserne. Sådanne tanker bør ikke per refleks fejes af bordet, og det er ikke, fordi Danmark med en vedtagelse af kvindekvoter bliver et foregangsland. Sidste år indførte Tyskland krav om kvindelige bestyrelsesmedlemmer, og flere andre lande – blandt andet Frankrig, Italien og Belgien – har lovkrav om kvinder i ledelserne.

Også Norge har indført kvindekvoter. Her virkede kvotekravet. Efter vedtagelsen steg andelen fra tæt på nul til cirka 40 procent.

For og imod

Der er mange gode argumenter for og imod kvindekvoter i bestyrelserne.

Imod taler blandt andet, at kvoter angriber virksomhedernes ejendoms- og selvbestemmelsesret og indskrænker muligheden for at sammensætte den bedst mulige bestyrelse. For taler blandt andet, at kvoter ikke diskriminerer, men kompenserer for de vaner og netværksmekanismer, der holder kvinderne ude af drengeklubben.

Det er værd at bemærke, at erhvervslivet selv har rykket sig og taler positivt om kvoter som en mulighed. Nationalbankdirektør Lars Rohde har peget på, at manglen på ligestilling er et økonomisk problem, og han har sagt til Berlingske, at »på ligestillingsområdet er vi på niveau med lande som Venezuela og Burundi«.

Ønskesedlen må være, hvis der indføres et kvotekrav, at det bliver et krav med bid i – i modsætning til den fuldstændigt tandløse lovgivning om måltal for kvinder i bestyrelser i Danmark, som blev indført under Thorning-Schmidt-regeringen, og som har haft stort set nul effekt

Med andre ord: Der er et problem. Det skal løses. Kom med et forslag, og lad os drøfte det. Og skrot Thorning-Schmidt-regeringens overflødige og virkningsløse symbollovgivning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Frimann Ljungberg

Nej.

// Jesper

Carsten Bjerre, Peter Hansen, ulrik mortensen, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Martin Kristensen, Kenneth Graakjær, Søren Nielsen, Hanne Utoft og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Personligt ville jeg hade at blive ansat på en kvindekvote, men på den anden side, de fleste mænd bliver jo allerede nu ansat på en 100% mandekvote, og det udviser de ikke megen flovhed over.

Bo Elkjær, Lotte Tvede, Anna Christensen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Gunilla Kurdahl, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, erik pedersen, Christel Gruner-Olesen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Er det ikke snarere tid til at se på det evindelige, politiske krav om vækst og profit? Det er påfaldende som hovedparten af opinionsdannere, medier og politikere er optaget af kvotebaseret vinduespynt i et samfundsøkonomisk system, som umuliggør demokratisk proces, øger uligheden og smadrer naturgrundlaget.

Flemming Berger, Jan Fritsbøger, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Steffen Rahdoust Boeskov, Jesper Frimann Ljungberg, erik pedersen, Torben Nielsen, Henrik Ilskov-Jensen og Kenneth Graakjær anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Når i begynder at kæmpe for kvoter for kvinder i militæret, for asfaltarbejdere, skraldemænd, tømrere, murere og alle andre lag, så giver det mening i ligestillingens navn. Men, når det kun drejer sig om de fedt betalte og magtfulde stillinger, giver jeg ikke meget for dette.

Niels Jacobs, Michael Christensen, Jan Kauffmann, Egon Stich, Carsten Bjerre, Bjørn Pedersen, erik pedersen, Torben Nielsen, Jørgen M. Mollerup, ulrik mortensen, Per Torbensen, Morten Larsen, Henrik Ilskov-Jensen, Kenneth Graakjær, Søren Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft, har svært ved at se, at det er en modsætning, det er jo, hvad man vælger at gøre det til. Vinduespynt?

Jeppe Bundgaard, det er typisk på de magtfulde poster, at der kan skabes samfundsændringer. Derfor er det vigtigt.

Jan Fritsbøger, Maria Ulsig, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Vinduespynt er, Rikke Nielsen, når man sætter pæne blomster i vinduet, mens husets indre er ved at gå til i råd og manglende vedligehold. Og nej, alt er ikke blot hvad man vælger at gøre det til - kun inde i eget hoved, hvis man insisterer eller er fantasiløs nok.

Jan Fritsbøger, Steffen Rahdoust Boeskov, Henrik Ilskov-Jensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft, så er det godt, at jeg ikke er fantasiløs :-)

Søren Nielsen

Bo, du er fyret.
Der er for mange mandlige journalister på Information.

Kenneth Graakjær

Det bedste argument for kvindekvoter er at det kan få de eksorbitante honorarer, nogle bestyrelser opererer med, ned.

Bestyrelser rekrutterer ideelt set medlemmer der har omfattende erfaringer med at opbygge, lede og udvikle virksomheder, og helst større virksomheder. Der er ikke så mange kvinder med denne baggrund, så derfor er det ikke så mærkeligt, at bestyrelserne domineres af mænd. Den naturlige udvikling ville værre, at vi først fik mange flere kvindelige iværksættere af betydelige virksomheder, inden de begynder at fylde i bestyrelserne. Norge er ikke relevant at sammenligne med, alene af den grund, at vækst og velstand her er noget man bare pumper op af Nordsøen.

Da der ofte er tale om eksklusive grupper, inden for de forskellige virksomhedstyper, er det dog meget sandsynligt, at der også er en vis tendens til mere eller mindre lukkede klubber, hvor man ikke kun rekrutterer efter kvalifikationer, men også på baggrund af sociale relationer. Pointen er så bare, at hvis dette holder kvinderne ude, gælder det samme jo for langt størstedelen af den mandlige del af befolkningen, der heller ikke har adgang til dette fællesskab. For dem vil kvindekvoter blot betyde et ekstra lag af diskrimination.

I øvrigt, hvis kvoter er en acceptabel måde at skabe ligestilling på, hvorfor ser man så ikke først på det offentlige område? Her er det politikerne selv, der er arbejdsgivere, og alle ansættelser er et resultat af politiske prioriteringer. Måske er det fordi, at det offentlige har flest kvinder ansat, og på nogle områder også har kvindedominans (eller er på vej til at få det) på de magtfulde niveauer. Og at man derfor uundgåeligt også vil ende med, at skulle tale om kvoter til mænd, hvilket nok ikke er hensigten.

Kvindekvoter i bestyrelserne er således ikke ligestilling, men selektiv karrierehjælp til en udvalgt gruppe man gerne vil fremme.

Niels Jacobs, Hanne Utoft, Christian de Thurah, Carsten Bjerre, Torben Nielsen, Jens Christensen, ulrik mortensen, Peter Møllgaard, Per Torbensen, Jacob Mathiasen, arne tørsleff, Kenneth Graakjær, Jeppe Bundgaard og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Rikke Nielsen
"Jeppe Bundgaard, det er typisk på de magtfulde poster, at der kan skabes samfundsændringer. Derfor er det vigtigt."

Derfor er det vigtigt, at irrelevante forhold, som køn, race, seksuel orientering, hårfarve, vægt, hvilket fodbold hold man holder med etc., ikke ligges til grund for om man vælges til en bestyrelse. Men kun faglige forhold. Vi kan så begynde at diskutere om de folk, der vælges til bestyrelse afspejler de reelle ejeres interesser, men det er jo en helt anden sag.

Den vej som vi er på vej nedad her er IMHO farlig, da den potentielt leder til udemokratiske konstruktioner. For hvad er det næste ? Kvoter på folkevalgte ?

// Jesper

Carsten Bjerre, ulrik mortensen, Per Torbensen, arne tørsleff, Henrik Ilskov-Jensen, Søren Nielsen, Erik Winberg og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann Ljungberg, i et eksklusionsforhold på magtens tinder, har jeg svært ved at se, at køn er en irrelevant parameter, eftersom halvdelen af befolkning - ja, faktisk flere - er kvinder. Ar sammenligne køn med vægt og hårfarve viser din manglende forståelse (pænt sagt). Jeg angriber, at mænd henter kloner af dem selv ind i et lukket magtkredsløb forbeholdt mænd.

At vores repræsentative demokrati ikke er repræsentativt for befolkningens sammensætning, er da i høj grad et demokratisk problem! Men det er vist en anden debat.

Fine kandidater til bestyrelsesposter kan findes her: https://www.bestyrelseskvinder.dk/

Randi Seeberg Løbger, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Helene Thorup Hayes, Lotte Tvede og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

@Rikke Nielsen
"Jeppe Bundgaard, det er typisk på de magtfulde poster, at der kan skabes samfundsændringer. Derfor er det vigtigt".

I øvrigt, Rikke Nielsen, hvor mange partiledere på Christiansborg er kvinder? Mai, Pia, Mette, Pernille og Isabelle Arendt( Kristendemokraterne repræsenteret ved Jens Rohde). Det er vidst bare med at komme igang med de samfundsændringer.

Jeg emner at det burde være evner som gør at folk kommer højt op i systemet og ikke kønnet.
Heldigvis står De radikale alene med dette forslag.

Synes snart at der er sådan, at bare man er kvinde, så står alle døre åbne og vi kan se på det mange områder i dag hvor kvinderne har overtaget toppen i en organisation.
2 mænd er Formænd for et parti i dag, resten er kvinder.
På TV kanaler er der snart kun kvinder og vi ser kun kvindefilm.

Jeg kan gå ind for ligestilling på mange områder, men det skal ikke være sådan at fordi de er kvinder, så skal de have speceile regler for at komme op i systemet.
Er kvinderne dygtige nok, så skal de nok ende i toppen.

Der er jo firmaer som udelukkende består af mænd i bestyrelsen, men de tør ikke melde det ud i dag, for så får de kvinderne og ligestilling på nakken.
Det har taget overhånd.

En mand bliver udstillet i medierne fordi han har gjort noget for 20år siden, men en svømmer som har udstillet en anden kvinde slipper fri.
Ligestilling, hhmm?

Carsten Bjerre, erik pedersen, Torben Nielsen, Jens Christensen, ulrik mortensen, Per Torbensen, Jesper Frimann Ljungberg og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

... Og Sofie Carsten Nielsen...

Kim Houmøller

Vi har kvoter for alt. Når vi har silde og torskekvoter, så hvorfor ikke kvindekvoter? Skal der også være et maksimum for kvinder? Det næste bliver vel mandekvoter?
Nej tak til det hele!

Kim.

Jeg tror snart vi skal have mandekvoter for at kunne overleve :-(

Krister Meyersahm

Kønskvotering er ikke tilladt.

Positiv særbehandling af det ene køn må nødvendigvis betyde negativ behandling af det andet. Der er helt enkelt tale om diskrimination. Ulige behandling af andre, p.g.a. køn, race, religion med videre som stadfæstet i Menneskerettighedskonventionen, er ikke tilladt af hverken stater eller private.

Jeg undrer i øvrigt, om de der går ind for positiv særbehandling af kvinder, også er faste i kødet når det gælder kvinder der bærer tørklæde. Folketinget var det ikke, da man indførte lov om dommeres beklædning for få år siden og dermed udelukkede muslimske kvinder fra at søge et dommerembede, selvom alle kvalifikationer var førsteklasses. Jeg fornemmer også at der heller ikke kommer mange tørklædebærere i direktions- og bestyrelseslokalerne?

ulrik mortensen, Kim Houmøller, Jeppe Bundgaard, Jesper Frimann Ljungberg og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Rikke Nielsen
"Jesper Frimann Ljungberg, i et eksklusionsforhold på magtens tinder, har jeg svært ved at se, at køn er en irrelevant parameter, eftersom halvdelen af befolkning - ja, faktisk flere - er kvinder. Ar sammenligne køn med vægt og hårfarve viser din manglende forståelse (pænt sagt). Jeg angriber, at mænd henter kloner af dem selv ind i et lukket magtkredsløb forbeholdt mænd."

Jamen, tror du da disse magtkredsløb ændrer sig fordi fordi vi opper andel af kvinder noget ?
Har du nogen sinde set eller interageret med sådanne kredsløb ?
Tror du at de kvinder der sidder i disse er anderledes end deres mandlige kollegaer ?
Tror du virkelig at magt korrumperer kvinder mindre end mænd ?

Så må jeg altså kalde din holdning for at være sexistisk. For du tillægger et specifikt køn nogle politiske og menneskelige kvaliteter, som der ikke er kvalitativ belæg for.

Det er ikke mig der er forkert på den, ved at insistere på at det er en persons kvaliteter, der skal afgøre om de skal sidde i en direktion, eller...

Det er dig er taler for diskrimination pga. køn. Ikke mig.

// Jesper

Egon Stich, Flemming Berger, Michael Christensen, Carsten Bjerre og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Jesper Frimann Ljungberg, en gang til for prins Knud, så mener jeg, at problemet er de uformelle mandekvoter, hvor mænd vælger mænd. Som skrevet i 2. indlæg i denne tråd, går jeg ikke ind for kvindekvoter. Men kvindekvoter kan alligevel være nødvendige for at bryde med mandekvoterne, også selvom jeg ikke går ind for dem. For at sidestille de 2 kvotesystemer. Ganske enkelt.

Randi Seeberg Løbger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Krister Meyersahm, jeg har svært ved at se, hvad burkaloven har med nærværende debat at gøre.

Men alligevel, når du nu fremhæver problemstillingen, er jeg indædt modstander af burkaloven og alt anden lovgivning, der bruger staten til at sætte grænser for kvinders frihed.

Jesper Frimann Ljungberg, jeg tror på, at diversitet er godt på de magtfulde poster. Det er der vist ikke meget sexisme i.

Jens Christensen

Spøjst, jeg er på ingen måde bekendt med, at der er nogen tendens til, at kvinder afvises på grund af deres køn. Faktisk måske snarere direkte modsat.

Vejen til en bestyrelsespost af professionel karakter går mest af alt gennem direktionserfaring og gerne i en bred vifte heraf. Og enhver dygtig ledelse og/eller ejerskab skal i al almindelighed nok udvælge bedst kvalificerede, hvorved en afvisning af nogen bare begrundet i køn ville være tåbeligt - mest af alt for virksomheden selv.

Kvinder skal da bare gå i gang. Uden smutveje. Jeg tror ikke på, de holdes tilbage af nogen på noget generelt plan, måske dog bortset mest af alt af dem selv.

Fine og kompetente kandidater til bestyrelsesposter kan i hvert fald findes her: https://www.bestyrelseskvinder.dk/

Og virksomhederne kan jo nemt undgå kvindekvoter ved selv at tage ansvar. Så det er bare med at gå i gang.

Jesper Frimann Ljungberg

@Rikke Nielsen

Jamen.. hvis vi virkelig skal have kønskvoter, så må vi jo ændre på sammensætningen af partiledere i folketinget. Der må vi jo så have kønskvoter, for som du skrev:
"Jesper Frimann Ljungberg, jeg tror på, at diversitet er godt på de magtfulde poster. Det er der vist ikke meget sexisme i."

Lige nu er der 7 kvindelige partiledere mod 4 mandlige (Nogle vil så sige at Det er Pia der bestemmer i DF således at det defactor er 8-3).

Dansk Folkeparti: Kristian Thulesen Dahl (defacto Pia Kærsgaard) (M)
Venstre: Jakob Ellemann-Jensen (M)
Socialdemokratiet: Mette Frederiksen (K)
SF: Pia Olsen Dyhr (K)
Radikale venstre: Sofie Carsten Nielsen (K)
Enhedslisten:Mai Villadsen (K)
Konservative:Søren Pape Poulsen (M)
Ny borgerlige:Pernille Vermund (K)
Kristdemokraterne: Isabella Arendt (K)
Liberal Alliance:Alex Vanopslagh (M)
Alternativet:Franciska Rosenkilde (K)

Dette betyder også at mandatfordelingen bag disse partier er skævt, således at vi risikere at der føres kønspolitik. Altså vi sørge for at fordelingen af magt også er fifty fifty.......

Nej.... vel ?

// Jesper

Steffen Gliese

- og er det ikke sigende, at det er de såkaldt 'erhvervsvenlige' partier, der vælger mænd som ledere?

Afslutningsvis vil jeg lige sige, at det er virkelig skørt at få skudt i skoene, at kampen mod sexisme i de øverste magtfulde lag i samfundet, bestyrelsesposterne, er sexistisk.

Det er meget mærkeligt, at kampen for diversitet kan bringe så megen vrede med sig.

Torben Nielsen

Ja hvis det kun var en kamp for diversitet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Rikke Nielsen
"Afslutningsvis vil jeg lige sige, at det er virkelig skørt at få skudt i skoene, at kampen mod sexisme i de øverste magtfulde lag i samfundet, bestyrelsesposterne, er sexistisk. "
Jeg kan kun sige at two wrong doesn't make a right. Og køn på bestyrelsesmedlemmer er ikke det reelle problem. Det reelle problem er at de reelle ejere ofte ikke har indflydelse. Meget store dele af de danske virksomheder er ejet af pensionskasser, sagt med andre ord almindelige lønmodtagere.
Vi har bare defacto ingen indflydelse, fordi det ikke er os selv, der bestemmer, hvem der bliver sat i bestyrelserne for 'vores penge'.

"Det er meget mærkeligt, at kampen for diversitet kan bringe så megen vrede med sig."
Undskyld mig, men hvilken vrede ?

// Jesper

Gert Friis Christiansen

Det er ikke svært at blive CEO eller bestyrelsesformand i en virksomhed, heller ikke for kvinder; man skal bare oprette virksomheden selv, med de omkostninger der nu er ved det. Så kan man som ejer, vælge at lave bestyrelser med den sammensætning man har lyst til. Det er jo det mænd har gjort i mange år. Nogle af virksomhederne er blevet store, andre og andre er gået neden om og hjem, men det er vel de der har overlevet, nogle kvinder vil have en bestyrelseskvote i.

Bjørn Pedersen

Måske skulle man spørge sig selv om kvoter for hvor stor en del af bestyrelser der skal bestå af kvinder, løser det problem det ønsker atløse - og hvilket problem det er. For er problemet ene og alene at mens både mænd og kvinder i den givne bestyrelse tænker ens, tror ens, har samme motiver, samme idealer, samme målsætninger, samme fremgangsmåde så er det den biologiske forskel der tæller? Er dette målsætningen?

Eller... er forudsætningen, antagelsen, at der er noget uretfærdigt eller uholdbart i "manglen" på "diversitet" (for det er åbenbart mangfoldigt at være...kvinde? fordi der... faktisk er en mangel på diversitet af sind, på grund af en skæv kønssammensætning? Altså at kønsforskel i sig selv vitterligt er den eneste, vigtige faktor?

Hvis det er det sidstnævnte, der er problemet, skal der en generelt kulturændring til - af køns-rollerne, køns-idealerne, for hvad vi forstår som succes, for hvad vi har af idealer. Er det førstnævnte... er det et ligeså stort "problem" som at der "mangler" kvindelige soldater, smede, jord og betonarbejdere, etc. Eller kvindelige debattører i Informations kommentariat? Mangler der også kvindekvoter her?

Måske skulle man hellere fokusere på det generelle demokratiske og kulturelle problem, at kvinder bare generelt ikke deltager i samme udstrækning i job (og frivillige sociale fællesskaber) hvor der kan opstå konflikt, diskussioner og debat. Bestyrelser, ja... men kønssammensætning kan ses her, og mange andre fora, kommercielle og frivillige. Løs kulturelle og sociale problemstillinger... kulturelt og socialt.

Jesper Frimann Ljungberg, Carsten Bjerre og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

*Der gik lidt kuk i redigeringen. "Altså at kønsforskel i sig selv vitterligt er den eneste, vigtige faktor" skulle være oppe i ovenstående afsnit (flyttede rundt på teksten et par gange). Andet afsnit antager den holdning at mænd og kvinder har andre måder at lede på, administrere på, skabe resultater på og at det er denne mangel i bestyrelser i firmaer, kulturinstitutioner, mm. der faktisk savnes.

Søren Kristensen

Skal luftfartsselskaberne så også til at operere med kvindekvoter i cockpittet - og mandekvoter i kabinen?

Jasper Jacobsen

Igen den samme fejlagtige antagelse om at fordi en given fordeling ikke manifesterer sig 50/50 eller i nærheden af, så er der nogen der er blevet uretfærdigt behandlet i udgangspositionen. Problemet er bare, at det ikke er rigtigt. Verden er fyldt med skævvredne fordelinger som intet har med diskrimination at gøre. Kvoter er ikke en løsning på noget som helst. Det er et frontalangreb på det klassiske meritokrati som er en grundværdi i vores samfund. Diskrimination i anti-diskriminationens navn er jo en absurditet i sig selv.

Jesper Frimann Ljungberg og Nicolaj Ottsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Spørgsmålet er måske ikke så meget, hvorfor kvinder ikke vælger de mange, praktiske jobfunktioner, venlige mandlige debattører anbefaler dem - men hvad der får mænd til at vælge dem? De anses jo tydeligvis ikke som attraktive eller ønskværdige; men på et tidspunkt er valget jo truffet, og man må gå ud fra, at det i det mindste på det pågældende tidspunkt har været set som det mindste onde.
Er problemet, at mænd simpelthen er for nøjsomme?

Steffen Gliese

Ja, Jasper Jacobsen, der er brug for et kraftigt opgør med den meritokratiske løgn.

Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det der gør en person attraktiv i en bestyrelse er slet ikke det som postuleres, den klart vigtigste faktor er at man accepterer den privilegerede klasses privilegier og det menneskesyn som råder, for eksempel at penge er vigtigere end de ansattes trivsel,
og det har man jo bevist hvis man har erfaring med ledelse på topplan, der er jo intet svært ved at sidde i en bestyrelse, det kræver ikke meget indsigt, viden, eller forståelse af noget,
for mange medlemmer er det bare et lukrativt ben man kan få via sit netværk hvis man er villig til at nikke ja til formandens beslutninger.

Jan Fritsbøger

hovsa jeg fik lige øje på noget lidt interessant i opgørelsen af kønsfordeling iblandt partiledere, nemlig at jo længere til venstre på den politiske skala man kommer jo mere hyppigt forekommer kvindelige partiledere, men det er jo et øjebliksbillede som jo faktisk lige nu er atypisk,
at nye tarvelige har en kvinde er så lidt pudsigt i den sammenhæng, men det tror jeg er en slags salgstrick,
og hun er måske ikke helt typisk kvinde i sine holdninger, men vi ved jo alle at mænd kan have feminine sider og kvinder maskuline, og kvoteringen burde måske se på holdninger frem for fysisk køn, altså at der bør være ligevægt imellem for eks. empati og egoisme i enhver bestyrelse.

Jasper Jacobsen

Kære artikelskribent: "Når firmaer kører for langsomt, så gør vi … foreløbig ingenting?" Hvad mener du med kører for langsomt? I forhold til hvad? Skuffer omsætningen, eksportmængden eller EBITDA-margenen den kære Informations-journalist? Har du eksempler fra dansk erhvervsliv hvor fremgang i økonomiske nøgletal har kausal sammenhæng til antal medlemmer i top-direktion med kromosomkonfigurationen "XX"?
Og det fortsætter: "Også Norge har indført kvindekvoter. Her virkede kvotekravet. Efter vedtagelsen steg andelen fra tæt på nul til cirka 40 procent."
Ja, kvotekravet virkede, dvs diskriminationen mod mulige mandlige kandidater virkede. Men hvad med virksomhederne? klarede de sig bedre? - og hvis de gjorde, hvordan beviser du så ovenstående kausale sammenhæng? Det nævnes ikke at de nyudnævnte norske bestyrelseskvinder bliver omtalt som "guldskørterne" - en ret nedladende term som måske er fremkommet fordi disse kvinder reelt ikke har gjort sig fortjent til de bestyrelsesposter. Er det der vi vil hen i Danmark?

Jeg har arbejdet i den danske pharma/biotekbranche i 10 år og noterer mig at hæderkronede firmaer som Novozymes, Lundbeck og LEO Pharma i dag alle har kvindelige CEOs. Dog performer ingen af deres årsregnskaber bare i nærheden af Novo Nordisk (mandlig CEO, sorry) så artiklens postulerede sammenhæng er ikke så tydelig i den virkelige verden.

Vi lever i et land hvor mulighederne hænger på træerne og hvor de allerdygtigste nok skal få udlevet deres fulde potientiale - hvis de vælger det. Men alt har omkostninger, og livet som bestyrelsesforperson/CEO bliver alt for ofte romantiseret i pressen. Kvinder har samme muligheder for at nå til tops, men tager oftere valget at balancere familie og arbejde anderledes og gør det på et informeret grundlag. Vi skal passe meget på med ikke at tale karrierekvinderne op og omsorgskvinderne ned bare fordi vi ønsker et nydeligt tableau af 50/50 kønsfordeling i bestyrelser kun for at tilfredsstille os selv.

Daniel Joelsen

Det er uansvarligt at lade bestyrelser og ledelser være domineret af mandeklubber og ikke åbne for mere afbalancerede sammensætning. Der findes kunder i alle køn og naturligt ville ledelse og bestyrelse vinde ved at have flere køn i egne rækker. Og tilsidesætter ledelsen hentydningen, må man tvinge dem til det.
Det nytter ikke at pege på et par succesfulde mænd i en verden af stort set kun mænd, og ikke samtidigt nævne de milioner af fejlskud der sker hele tiden.

Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Bo Elkjær anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Daniel Joelsen
"Der findes kunder i alle køn og naturligt ville ledelse og bestyrelse vinde ved at have flere køn i egne rækker."
Prøv at forklare mig hvilke specielle kompetencer, ens køn giver en til besidde en bestyrelsespost.
Hvilke specifikke kompetencer er det at mænd har, som kvinder ikke har ?
Hvilke specifikke kompetencer er det at kvinder har, som mænd ikke har ?

Jeg har en privat virksomhed, hvis jeg skulle vælge at lave en bestyrelse, hvorfor skal du så have indflydelse på hvem jeg ønsker skal repræsentere mig i bestyrelsen ?

Igen jeg benægter ikke at der ikke er et 'old boys' netværk af indavlede forstokkede medlemmer (m/k). Men at tro, at denne forstokkethed er signifikant afhængig af køn, er efter min mening... ja.. kønsdiskriminerende.

// Jesper

- Tja, i det kvindestyrede Radikale venstre er det måske også ved at være på tide med mandekvoter i den politiske ledelse.

"Det er uansvarligt at lade bestyrelser og ledelser være domineret af mandeklubber og ikke åbne for mere afbalancerede sammensætning."

Det er samfundsøkonomisk langt mere uansvarligt at have et erhvervsliv, hvor ledelse og bestyrelsesstrukturer bestemmer udviklingen; det er langt mere samfundsøkonomisk forsvarligt, demokratisk og bæredygtigt at have et samfund, hvor små og/eller kollektivt næringsdrivende dækker behovene for produktion.