Historien om regeringens håndtering af de danske børn i Syrien er en historie om en forbløffende kynisme.
I lang tid nægtede regeringen at hente børnene hjem, selv om det stod klart, at de levede under horrible forhold i de kurdiske fangelejre i Syrien. Appeller fra FN og det kurdiske styre hjalp ikke noget.
Kun i undtagelsestilfælde kunne børnene blive evakueret. Og det forudsatte, at de befandt sig i en kritisk helbredsmæssig situation, og at deres mødre gav samtykke til, at børnene kunne hentes hjem uden dem.
Mødrene havde nemlig vendt Danmark ryggen og ville udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis de fik lov at vende tilbage, sagde Mette Frederiksen gang på gang.
Først da medierne og støttepartierne lagde hårdt pres på regeringen, ændrede socialdemokraterne kurs. Tilsyneladende ikke for børnenes skyld, men af opportunistiske årsager. Nemlig for at redde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvis ministerpost var kommet i fare, fordi Folketinget ikke var blevet behørigt orienteret.
Regeringen indgik en bred aftale i Folketinget om, at en task force skulle undersøge muligheden for at evakuere de i alt 19 danske børn. Men sammen med aftalepartierne Venstre og De Konservative insisterede den fortsat på, at mødrene ikke måtte komme med tilbage til Danmark.
Konsekvenserne af den position blev illustreret i sagen om en fireårig pige, der sammen med sin mor og adoptivbror var indespærret i fangelejren al-Roj.
Som DR kunne fortælle, led hun af svær PTSD. I en udredning bestilt af Udenrigsministeriet konstaterede tre speciallæger, at hun kunne »udvikle permanente, psykiske forstyrrelser«, hvis hun skulle blive i lejren uden mulighed for at modtage specialiseret behandling. Og at morens deltagelse i behandlingen af et barn på denne alder er »afgørende nødvendig«.
Da Udenrigsministeriet alligevel forhørte sig om muligheden for behandling uden morens deltagelse, understregede lægerne, at en adskillelse ville »indebære en yderligere traumatisering« af pigen.
Ny sikkerhedsrisiko
Af et civiliseret land som Danmark ville man forvente, at regeringen besindede sig og evakuerede både mor, datter og adoptivsøn. Men nej. På trods af lægernes umisforståelige advarsler fastholdt Udenrigsministeriet, at pigen kun kunne evakueres alene.
Moren afviste at lade sig skille fra pigen. Alligevel er familien blandt dem, der i den forgangne uge blev hentet hjem til Danmark.
Det skyldes alene, at PET i sidste ende vurderede, at sikkerhedsrisikoen ved at lade børn og mødre blive i lejrene på længere sigt vil være større end risikoen ved at hente dem hjem og resocialisere dem. For som justitsminister Nick Hækkerup understregede ved et pressemøde, var børnene ellers kun blevet tilbudt evakuering uden deres mødre.
Igen udviste regeringen således en total mangel på respekt for lægelige vurderinger. I forbindelse med task forcens arbejde havde et hold læger nemlig endnu en gang været udsendt, og, som Sundhedsstyrelsen beskrev i et notat, advarede de entydigt imod en adskillelse af børnene fra deres mødre.
Lægerne havde undersøgt ti af de danske børn og konstaterede blandt andet, at de alle udviste angst, og at flere af dem var underernærede, nogle i alvorlig grad.
Samlet vurderede lægerne, at lejrene var »uegnede for børn«. Og at de burde evakueres sammen med deres mødre, fordi en adskillelse ville påføre dem »en yderligere sundhedsmæssig belastning med risiko for yderligere forværring af deres psykiske tilstand«.
Men denne vurdering var altså ikke afgørende for regeringen og et flertal i Folketinget. Og det er også årsagen til, at fem af de 19 danske børn i lejrene ikke er blevet evakueret.
De fem børns mødre er blevet frataget deres danske statsborgerskab, og derfor vil regeringen alene tillade en evakuering af børnene uden mødrene.
Sikkerhedsmæssigt giver det ingen mening, eftersom børnene vil kunne blive radikaliseret i lejrene, og som danske statsborgere senere vil kunne indrejse i Danmark – hvad der netop er årsagen til, at PET anbefalede en evakuering, da tjenesten blev bedt om at vurdere sagerne om de 14 andre børn. Juridisk er beslutningen også højst tvivlsom, eftersom det meget vel kan udgøre forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser at lade de fem børn blive i lejrene, mens andre i en lignende situation hentes hjem
Og endelig er det, moralsk betragtet, fuldkommen afsporet, at regeringen og et flertal i Folketinget endnu en gang går direkte imod henstillingen fra de læger, som de selv har udsendt, og efterlader fem børn med dansk statsborgerskab i en håbløs situation.
Jeg tror det er på tide, at der skabes overensstemmelse mellem Danmarks ratificering af Menneskerettighedskonventionen (de punkter, som Danmark har ratificeret - da Danmark ikke har sagt ja til alle punkter) og Danmarks faktiske overholdelse af Menneskerettighedskonventionen.
Bare sådan for at få det på det rene, hvad det egentlig er Den danske regering ikke længere ser som støtbare konventioner, når det handler om menneskers rettigheder.
Regeringen Lars Løkke Rasmussen ville hjemtage bemeldte pige og hendes adopterede lillebror.
Men efter valget fremkom 'en ny situation'.
Denne situation handlede om vælgere til socialdemokratiet.
Udlændingepolitikken skulle være 'fair' og Ikke symbolpolitisk, med minister Tesfayes egne ord, da han overgav kagekniven til sin forgænger, Inger Støjberg.
Men nu må man sande, at symbolpolitikken lever i bedste velgående.
Socialdemokratiet er blevet slyngvenner med Polen, Ungarn, Østrig og Israel, senest Indien og Pakistan.
Tak, tak, tak lyder det til enhver diktaturstat.
PS. Regeringen Lars Løkke Rasmussen var ansvarlig for utilregnelig og dyb asocial politik.
Fuldstændigt hovedløst at fjerne børn fra forældre på denne måde. Men helt i overensstemmelse med Mette Frederiksens og co., der jo har som hovedformål at rense ud i enhver medmenneskelighed-..
Og helt uforståelig fjernelsespolitik ,set i lyset af, at det netop er i denne iskolde-knivs-adskillelsepolitik at fremtidens terrorister skabes.
Men det slutter desværre ikke her for de 14 hjemtagne børn - herunder den pige der blev undersøgt af regeringens udsende læger- da deres mødre er fængslet uden deres børn og der er kun afsat en halv times samvær om ugen med børnene. Så den danske dommerstand har heller ikke megen menneskelig forståelse - håber at udfaldet bliver mere human efter ankesagen.
Regeringen OG FOLKETINGETS FLERTAL… det er den grufulde virkelighed, som i den grad er røget af sporet. Man kunne håbe at besindelse var en mulighed, men hvor reel er den?
Hvordan Informations leder kan få sig selv til i overskriften at kalde regeringens kynisme utrolig, er mig en gåde. Der er da ikke spor utroligt i den kynisme, der lægges for dagen af den danske regering tilmed med et befolkningsflertal i ryggen. DF og flere med dem har kokkerereret i 30 år på den muddersuppe, vi åbenbart ikke kan få nok af.
Jeg giver Finn Jokobsen ret.
De er et offer af historie, og det gør det hele endnu mere sørgeligt.
Jeg trode at veganere var et fredeligt folkefærd men det tro jeg ikke mere.
Hvis der før var usikkerhed om, hvilke grusomheder mødrene kunne finde på til skade for Danmark, så har regeringens kyniske adskillelse spændt ben for en integrationsindsats og øget risikoen for pay back. Det er dumt og usselt.
At tage børnene med til at kæmpe for Islamisk Stat, det er vel kynisme...ikke? Og er det ikke på tide at gøre op med den helige ejendomsret forældre har til sine barn, at se barn som individer og at de også kan knytte sig til andre voksne.
Er det ikke underligt at vi oplever disse uhyrlige tilstande i en periode hvor vi har en selverklæret børnenes statsminister?
Nike Forsander:
Jo enig, og ansvaret er kvindernes uden diskussion i min optik, men når det er sagt kan alle ud fra min tro og menneskesyn ændre egen karma hvis de vil og får et modspil til det. Uanset så kunne de kvinder her være kærlige mødre i deres kynisme/naivitet godt være kærlige mødre og hermed børnenes anker! At fjerne børn fra deres kærlighed er og bliver aldrig godt!
Hvor mange der har taget deres børn med eller fået børn dernede - det er ikke oplyst - men i debatten lyder det som alle kvinderne havde børn med derned.
Det er også fortalt at i en af kvinderne allerede fortrød da hun var ankommet og forsøgte at flygte - ja det er nok mere kompliceret end debatten gerne vil have - med landsforræder og terrorister.
Dorte, det var nu ikke dommerne der absolut ville adskille børnene fra deres mødre.
Det var anklagemyndigheden, der havde forsømt at forberede fængsling i surrogat, hvad de ellers efter loven er forpligtede til.
Muligvis tæller denne forsømmelse i børnenes favør ved ankesagen.
Der er flere problemer i sagen. Dobbelt statsborgerskab. Det er ikke noget man kan få i mange lande. Jeg har kun fundet det i Skandinavien. Her kan man beholde det første statsborgerskab man har, og ligge et dansk/svensk/norsk oven i. Nu kan kan så skændes om, om kvinderne er danske eller det andet statsborgerskab. Og med nogen ret spørge hvorfor de alle nu kun vil være danske.
Der bliver længere oppe i indlægene spurgt til, om en af mødrene ikke kunne være en god mor, selv om havde opført sig dårligt i kalifatet. Jo det kan hun da godt. Jeg tror at selv hr og fru Goebbels var glade for deres børn og de behandlede dem godt, lige til dag 0. Men det fritager ikke kvinderne for konsekvenserne af deres handlinger. Og det bliver nok så godt som umuligt at reetabliblere børnene. De er programerettil at blive hellige krigere.
Til h med den stavekontrol. Reatablere
gad vide om Bent forsøgte at skrive rehabilitere,
eller måske re-etablere, ???
( bindestregen er for at tydeliggøre og er ikke nødvendig )
men dejligt at man kan give stavekontrol aben ;o)
Bent Nørgaard
I Tyskland har borgerne også ret til dobbelt statsborgerskab.
To af de hjemtagne kvinder er etnisk danske, og har kun dansk statsborgerskab.
Den tredje har dobbelt. Det er dansk/østeuropæisk.
Om børnene kan resocialiseres/rehabiliteres/reetableres er noget, vi ikke ved, men i Danmark er man ret dygtige til at 'afprogrammere' ved at anvende Aaarhus-modellen.
(Slå den op)
Men sikkert er det, at det bestemt ikke hjælper i forvejen dybt traumatiserede børn at adskille dem fra deres eneste og primære omsorgsgiver.
Så kan det blive en selvopfyldende profeti, hvis børnene senere vil hævne sig.
Frakendelse af statsborgerskab.
Det, at folketinget har bestemt at et tildelt statsborgerskab kan frakendes borgere der bryder mod visse regler, er ikke juridisk holdbart. Man kan ikke sanktionere visse statsborgere med andre metoder end det der gælder for alle andre. Er man først blevet statsborger, skal man være omfattet af samme rettigheder og forpligtelser som alle andre. Herunder den beskyttelse lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention garanterer.
Konventionen (art. 17) forbyder staten at begive sig ud i noget ærinde som tilintetgør de rettigheder der er givet i konventionen. Når man fratager statsborgerskabet fra en person, har denne ikke længere den beskyttelse der er sikret i art. 14 som bestemmer; at konventionens rettigheder og friheder skal sikres alle, uden forskel p.g.a. af køn, religion, national oprindelse, m.fl. og desuden; ethvert andet forhold. Sidstnævnte, ethvert andet forhold, gør det umuligt for lovgiver at tilvejebringe et lovgrundlag som domstolene kan anerkende.
Ønsker folketinget legal ret til at fratage borgere statsborgerskabet, må man først opsige relevante bestemmelser i Menneskerettighedskonventionen.
Tak for rettelsen Eva . Men den halve times samkvem per uger er vel dommerens afgørelse. Her kunne han godt ha' givet børnene længere og oftere tid til at være sammen med deres mor.
Håber at denne forsømmelse med at forberede fængsling i surrogat tæller med i ankesagen.
Det er jo ikke noget nyt, at børn skilles fra deres forældre, når forældrene skal afsone en dom i et fængsel. Det er altid synd for børnene, men skulle det være sådan, at folk, som har børn, slipper for at afsone deres dom af hensyn til børnene?
Denne her situation er noget anderledes, da børnene kun har haft moren som omsorgsperson - og kvinderne skulle være gode og omsorgsfulde personer efter meddelelser fra fangelejrene.
Sidst og ikke mindst så har børnene en påtale fra eksperter, om at de bliver endnu mere traumatiseret, hvis de adskilles fra moren - så alene derfor burde det danske samfund ha' ladet møderne i første omgang afsone i et surrogatfængsel(som lovgivningen også giver hjemmel til).
Det er altså ikke kun nordiske lande som giver mulighed for dobbelt statsborgerskab som en her i kommentarfeltet mener. Mine børn har f.eks. dobbelt statsborgerskab. Halvdelen af deres familie befinder sig i Chile - nå ja og Canada (et resultat af det USA støttede miliktærkup den 11. september 1973 som medførte at en del af Chiles statsborgere efterfølgende måtte flygte). Mange lande har derimod en grundlovssikret ret til det statsborgerskab de har fået. Det er ikke noget man fjerner med et administativt snuptag.
administrativt snuptag.
Ja, Pia N, der er da masser af mennesker med dobbelt statsborgerskab.
For eksempel ganske mange, der både har dobbelt statsborgerskab i USA og Israel - og tilmed med stemmeret begge steder.
Der er jo kolosalt forskel på hvordan et barn kan tænkes at blive påvirket ved en fjernelse fra sin primære omsorgsperson. F.eks. barnets udviklingstrin. Det er ikke muligt at forklare et lille barn hvad der foregår og at det vil se sin mor igen. En 13 årig har bedre mulighed for at forstå at det måske ikke er endegyldigt. Men uanset hvordan dette foregår er det et alvorligt indgreb. Næsten alle der har været ude for traumatiske oplevelser og klarer sig på trods af dette har haft en betydningsgivende anden. Vi ved hvor vigtig barndommen er men det er åbenbart vigtigere at straffe kvinderne end sikre børnenes ve og vel. Børnenes statsminister har vist sig at være isdronning. Jeg opdeler ikke længere ført politik i blå blok rød blok, jeg finder det mere relevant at opdele det politiske spektrum i varme hjerter og kolde hjerter.