Ny serie

Samtaler om klimaet kan ødelægge fester, familier og venskaber. Men det behøver de ikke gøre

Samtaler om klima spreder dårlig samvittighed og arrogant moralisme, de kan ødelægge fester, familier og venskaber. Men det er heller ikke til at holde ud ikke at tale om. Vi skal lære at tale om klima forfra, så det gør os frie og stærke
Vi har her på Information gjort meget ud af at skrive om klimaforandringerne, men vi har ikke gjort så meget ud af, hvordan vi skal tale sammen om dem. Det gør vi nu.

Vi har her på Information gjort meget ud af at skrive om klimaforandringerne, men vi har ikke gjort så meget ud af, hvordan vi skal tale sammen om dem. Det gør vi nu.

Vlad Sokhin

Indland
27. oktober 2021

»Nu gider vi ikke snakke mere om det dumme miljø.« Det siger Bodil Jørgensens som moren på landet i den nye danske spillefilm, Hvor kragerne vender. Og man forstår hende. Hendes datter, der er født på landet og som barn elskede at spise kød, er kommet hjem på besøg fra hovedstaden. Datteren har fundet sig selv, siger hun. Er blevet forfatter og klippet korthåret og har skiftet navn fra Laura til Irina. Og nu vil hun ikke spise den steg, hendes mor har forberedt særligt til hende.

»Du kan da i det mindste tage lidt sovs,« siger moren ængsteligt. Men også dér må datteren takke nej. Der er fløde i, og hun spiser ikke noget fra dyr.

»Hvad skal jeg så give dig,« spørger moren trist. Og det er præcist formuleret. Hun vil give sin voksne datter noget. Men det, hun har at tilbyde, er blevet til noget, som ødelægger verden. Det oplever moren som en afvisning af alt det, hun står for, og det, hun har at give.

»Du plejede da at spise masser af kød,« siger hendes voksne lillebror, som også er med ved selskabet. Irina svarer at, hun er blevet klogere. Hvortil broren svarer spydigt, at så kan hun komme og give dem dårlig samvittighed. Irina mener ikke, at det vil skade dem at tænke lidt over klimaet, »nu hvor jorden basically er ved at gå under …«. Det er der, moren for at holde sammen på det hele siger, at nu skal de ikke længere tale om det dumme miljø.

Rædselsfulde samtaler

Denne scene er bare ét eksempel på, hvordan klimaforandringerne kan skabe sociale rædselsscenarier. Splitte familier i beskyldninger om, at den ene ikke tager ansvar for kloden, og den anden ikke drager omsorg for familie. Få venskaber til at gå i stykker og give dårlig samvittighed. Ødelægge samtaler, som bliver til gensidige beskyldninger om at sprede skyld og skam.

Vi kan ikke holde ud ikke at tale om klima, det er vores store opgave og forpligtelse sammen. Men vi kan heller ikke holde ud at tale om det på den måde. Ingen af os er uskyldige, men der er heller ingen, som har ansvaret for det hele.

Bæredygtige forhold

Vi har her på Information gjort rigtig meget ud af hele kampen mod klimaforandringer. Og vi vil blive ved med at appellere til det største og det bedste i os alle sammen og drage alle dem, der har magt, til regnskab for deres løfte. Og pege på løsninger, muligheder og håb. Men vi har ikke gjort meget ud af at tænke over, hvordan vi så skal tale om det, leve med det sammen.

Det gør vi nu i en serie som vi indleder med et interview med den norske klimapsykolog Per Espen Stoknes. Det hele hænger jo sammen, vi skal have bæredygtige fællesskaber, hvis vi skal levere en grøn omstilling. Og vi skal bruge den grønne omstilling til at skabe bedre, mere retfærdige og frie måder at leve sammen på.

Serie

Vi skal finde hinanden forfra i samtaler om klimaforandringer

Alt for længe har vi kun skrevet om, hvordan vi kan og skal gøre vores bedste for at undgå klimaforandringer. Vi har ikke skrevet nok om, hvordan vi skal tale med vores familie og venner, bekendte og kolleger om at leve med klimaforandringer.

Information taler i denne serie med en række kloge mennesker om, hvordan vi lærer at være sammen og tale om klimaforandringer på en måde, som ikke gør os til uvenner og skaber fjendskaber. Vi skal finde hinanden forfra.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Stor tak til Inf. for at starte denne serie og gøre det med fokus på samtalen. Det er familie- og vennesamtalerne, der er problemet. I familien er der tit børn til stede, og så er det begrænset, hvad der kan tales om. I min familie med tre børnebørn er det nærmest tabu, men ungerne må gerne sidde og skyde løs på Fortnight. Det er drabelige ting, der foregår der, men klimaet er jo alvor, det andet ‘bare’ for sjov. Vennerne må jeg også tage lidt hensyn til, selvom de er godt med.

Det skal komme oppefra, som nu denne serie. Så har man en ‘baggrundshistorie’ og dem skal der være mange af. Demonstrationer deltager kun få i, så det bliver lidt specielt at snakke om.

John Liebach, Ejvind Larsen, Dan Ysnæs, Ruth Sørensen, Kurt Nielsen, nanna Brendstrup, Helle Brøcker, jens christian jacobsen, Eigil Hansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja, tak til Lykkeberg for at tage klimaproblematikken op fra lidt andre vinkler end dem, vi er vant til. Jeg lægger mærke til og glæder mig over to ting i introduktionen: At vi skal have bæredygtige fællesskaber for at virkeliggøre de nødvendige politiske forandringer.
Og så at udtrykket arrogante moralister øjensynligt er kommet for at blive. De er venstrefløjens svar på det heldigvis lukkede Nationen.dk på EB.

Anne-Marie Esmann

Ja Rune Lykkeberg. Det kan klima godt. I min familie er det dog invandrerdebatten der splitter. De 2 emner kan vi ikke li. Det er ligesom om vi glemmer den debat i tide og utide. Hvorfor nævner jeg det. Fordi det også handler om klima. Vi vil få klima-flygtninge. Her hjælper det ikke at lave lejre i nærområdet er for de er også ramt. Så nær vi taler klima skal vi måske hellere tale om hvad vi kan gøre nu og her hurtigt før store dele af vores verden er ubeboelig for nogen og ikke til at leve i for de fleste. Men jeg kender godt sætningen:"nu havde vi det lige så hyggeligt"

Men tak til information for at være en seriøs og fakta basseret avis. Hav en dejlig dag.

John Liebach, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Ingen af os er uskyldige, men der er heller ingen, som har ansvaret for det hele."

Godt, så har vi den på plads. Kan vi så komme i gang med at handle?

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar

Alt håb er baseret på en antagelse om at homo sapiens er et rationelt væsen.

Når jeg læser historiebøgerne helt tilbage fra Saxo Grammaticus og fremad må jeg tilstå at den antagelse er svær at finde belæg for.

Men under alle omstændigheder er vi nødt til at mobilisere den antagelse hurtigst muligt hvis vores børn og børnebørn skal have en chance for at overleve et gennemsnitnigt livsforløb.

John Liebach, Ejvind Larsen, René Arestrup, Dan Ysnæs, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når jeg ligesom Kurt Nielsen ser på historien, kommer jeg til det resultat, at vores færden er gået på at tømme et område for levemuligheder og flytte et andet sted hen. Vi kan besøge ruinerne af de gamle kulturer.
Homo Sabiens har spist alle spiselige dyr, indhegnet dem på forskellig måde og sprøjtet dem væk. Nu klager vi over, at insekterne forsvinder.

Kan man forlange, at vi pludselig skal bryde med 100.000 - 200.00 års indkodning for overlevelse. Vi har været en succes lige indtil i dag, hvor vi pludselig er blevet en tragedie.
Morten Balling komme med et udmærket forslag om, at vi skal se at komme i gang. Støtter! Men-eh, hvordan og hvorledes? Jeg synes, jeg har været i gang længe, men de store resultater kan jeg ikke fremvise. For 12 år siden, hvor jeg kom ind i dette forum, var der flere kommunister. De mente, at arbejderklassen skulle gå foran og vise vejen, og det var noget med at tage fra de rige og give til de fattige. At de fattige bliver rigere hjælper ikke temperaturen ned, og det er dette ‘ned’, der er opgaven i dag, hvis man ikke kan lide ordet problemet. Man kan også bruge ordene ‘op i ansvarlighed’, men ligegyldigt, vi skal i gang, og hvor starter vi? Jeg har et par grupper at anbefale, men det har alle vel?

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

'Sociale rædselsscenarier' finder jeg langt mere attraktive end den uhyggelige danske hygge, som forsøger at skjule substantielle uenigheder. Men hvordan vi så skal tale om det er et presserende spørgsmål. Den danske hygge-kultur indebærer, at uenigheder ofte udløser konflikt - dvs. negativt følelsesladede uenigheder. Samtalens fundament er uenigheden, hvor argumentationskraften er afgørende, og hvor det ikke gælder om at 'vinde' men at blive klogere.
Men jeg er aldrig stødt på nogen undervisningsmæssig sammenhæng, hvor den kvalificerede samtale har været på dagsordenen. Hvordan skulle man kunne bedrive samtale uden at have lært det?

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, jens christian jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Vi kan jo, på disse sider, starte med at blive enige om, at ingen af os kan tillade os at være frelste overfor nogle som helst andre. Vi tilgår alle et online medie og er dermed med til at bruge ressourcer på de store datacentre, der er med i gruppen af klimasyndere. Når vi ligesom har det på plads, kan vi tage en ligeværdig samtale...

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Jeg har indtryk af, at langt de fleste samtaler om klima og miljø hurtigt går i stykker, fordi udgangspunktet for mange synes at være, at det netop er et spørgsmål om skam og skyld og placering af denne. Muligvis, og sandsynligvis, tænker jeg, fordi så mange har oplevet den slags i alle mulige andre sammenhænge. At få fjernet det egocentriske udgangspunkt, som så hurtigt bliver indtaget / dannet, for disse enormt vigtige samtaler, hvor det menneskelige ego hurtigt kan blive blæst ud af proportioner er det vigtigste i den sammenhæng. I den forbindelse kan man starte med at prøve på at få fastlagt, at vi ikke taler om forhold mennesker imellem, men om forhold vi som mennesker skal forholde os til på fuldstændigt andre måder, end mange systemer / teorier / religioner / filosofier / politiske ideer har fortalt os. I mange tilfælde er der tale om noget, der næppe kan omtales som andet end indoktrinering, når der stilles tilpas mange spørgsmål til det.

At få fjernet fokus fra samtalen om mennesker imellem, og kaste blikket på den verden, den planet, vi er en del af, er starten på samtalen. Spørgsmål som: Hvor er vi? Hvem er vi? Hvordan opfatter vi os selv som væsener, en dyreart blandt andre dyrearter, på Jorden? Hvilke potentielle fordele og ulemper kan der være ved at være et selvbevidst væsen, på den måde man kan være som menneske, når først det at spørge om alt, evt. ret frygtsomt først, begynder for alvor? Hvem og hvad opfattes som autoriteter, og er der nogen reel grund til det? Og hvem hjælpes i dette samfund nærmest som en selvfølge, imens andre ikke bare ikke hjælpes men lever som reelt usynlige væsener og hvorfor? Hvad er privilegieblindhed, og hvem taler fra den? Hvad siges der derfra? Er der hierarkier, der ikke stilles spørgsmålstegn ved, så de udelukkende eksisterer som noget, man kan stige op eller ned i frem for illusionære konstruktioner uden hold i virkeligheden? Hvad og hvem frygter du i dit liv og hvorfor? Kender du dig selv? Elsker du dig selv? Hvis du havde mere magt og var mere indflydelsesrig, hvad ville du så gøre? Og hvad er det valg på et teoretisk plan bygget på? Hvordan omtaler du dig selv i dit eget sind, og hvordan omtaler du andre?

Niels-Simon Larsen

Jeg mener også, at der er meget, der skal laves om, men desværre ser jeg en samling om alt det, der er årsag til problemerne. Aldrig har kongehus og kirke været så populære. Det samme med militæret med flagdag og hyldning af soldaterne, som har været ude at gøre en forskel, der bestod i at komme hjem med PTSD. At besidde fast ejendom ønsker de fleste, for det er der penge i. At jord kun må lejes sælger ingen billetter. At landbruget for længst burde være lagt helt om, har kun få tilhængere. At sukker og alkohol skal forbydes og psykedelica tillades er uden for debat. I virkeligheden er det ikke ret meget, folk ønsker ændret. Den totalt ødelæggende bilisme er en hellig ko, og der bliver flere og flere biler.
Folk går ind for ændringer lige indtil noget bliver ændret, for så lukkes der til.

Vibeke Olsen, erik pedersen, Kurt Nielsen og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

En af mine meget kloge venner sagde engang at alting var styret af "økonomi og komfort". Under pandemiens start tilføjede han dødsangst (økonomi, komfort og dødsangst). Helt så enkelt er det nok ikke, men hvis man tilføjer forplantningstrang (økonomi, komfort, dødsangst og forplantningstrang), så kan man i store træk forklare alting ;)

Mennesker køber f.eks. den nye iPhone fordi den er en mikro smule hurtigere end den "gamle", men ligesom bilen som er større end naboens, så giver den spritnye iPhone status, og status øger chancen for at føre ens gener videre (hvis man ikke dør inden). Selvom den er dyr, så vurderer man at gevinsten i form af (yderst potentiel) forøget forplantningsmulighed er pengene værd. Og ellers er den jo "lidt hurtigere" og har "lidt bedre" skærm.

Selvom mange her i debatten tydeligvis tror på ånder og spøgelser, fri vilje i et deterministisk Univers, osv., så er mennesker måske ikke så "komplekse" som vi gerne vil tro (fordi det gør os spændende). Man siger nu at vi har 27 forskellige følelser, men de 21 nye er lidt afledninger af de oprindelige seks følelser: Glæde, sorg, frygt, vrede, overraskelse og afsky.

Niels-Simon Larsen

Morten Balling: Eh-ø, er der nogen her, der tydeligvis tror på ånder og spøgelser? Ikke mig bekendt. Jeg taler om ånd, og det er noget andet, men du bryder dig måske ikke om ordet.
Det er ikke så interessant, hvad din ven mener, men mere hvad du mener- især om situationen, og hvad der bør gøres.
Pas på med at holde foredrag for mig. Debatten går på, hvad fanden vi skal gøre, så her forventer jeg noget fra dig.

Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Den med ånder var ikke rettet mod dig.

Min vens "teori" er relevant, fordi den er enkel, og alle de hensyn man mener at vi bør tage til hinanden "mens vi redder" planeten ofte gøres ekstremt komplekse.

Hvis du spørger mig om en "løsning", så starter den med at vi bliver enige om hvad det er vi "sætter pris" på. Er det vores arts fremtid, eller er det vores egen magelighed. Som jeg også har nævnt før er vi langt fra enige om hvad "Utopia" er. Vi har ikke noget fælles mål. Det burde vi starte med at få. Så ville mange ting give sig selv ift en løsning, som kunne være at vi skar vores forbrug ned til at kunne overleve, og brugte de resterende ressourcer på at indrette et bedre og frem for alt bæredygtigt samfund.

Malene Wiinblad

Nu har jeg arbejdet med klima i 28 år dvs fremme af vedvarende energi især vindmøller, klimatilpasning i u-lande, klimafinansiering og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer bl.a. skov. Jeg har egentlig aldrig diskuteret det så meget andet end med kolleger. Min holdning er at det er de strukturelle ændringer som virkeligt batter og regulering hvorfor jeg primært har arbejdet med Stater. Det er dog stadigvæk vigtigt at vi som individer, familier og civilsamfund gør vores og skubber på. Jeg synes, at at EU kan spille en meget vigtig rolle på verdensplan, da EU er en af de største hvis ikke den største donor til udviklingslingslande. Jeg anbefaler læsning af EU's Green Deal dokument.
Med håb om ikke at virke belærende så tænker jeg at man kan overveje flere ting på familieplanet. 1. Lav mad af friske råvarer, reducer forbrug af rødt kød fx til højst 1 gang om ugen, undgå produkter med palm oil som fører til meget afskovning. Undgå madspild. 2. Cykle og bruge offentligt transport, købe en elbil. 3. Investere i firmaer og pensionsselskaber som producere/støtter vedvarende energi. 4. Investere i et godt skovbevarelse og skovrejsningsprojekt som kompensation for flyveture. 5. Byg i træ og begræns brugen af cement, hvis du skal bygge. 6. Støt grønne investeringer i udviklingslande (Selv om vi omlægger i DK kan det gå helt galt pga af infrastruktur investeringer rundt omkring i Verden). 7. Køb mindre nyt, især hvis du er over 50 år. (Jeg er selv 54 år.) 8. Stem på partier som er seriøse med klimadagsordenen. Det er ikke revolutionerende, men det er da en start.

Morten Balling

@Malene Wiinblad

I en anden tråd nævnte jeg, lettere utopisk, at alle kunne være med til at vise deres gode vilje ved at droppe julen i år (det ville også være godt ift. pandemien). Det er dog med et gran af alvor, i og med at julen er 100% overflødig og et godt eksempel på unødvendigt overforbrug af ressourcer. Samtidig er det oplagt at der skal tages politiske beslutninger, men i det lange løb er det den enkeltes forbrug som batter noget, fordi samfund består af individer.