Leder

Socialdemokratiets almene boligdrøm er nødvendig i et dysfunktionelt boligmarked

Regeringen har ret i, at storbyerne er på vej til at blive for de få. I det lys giver det god mening at støtte byggeriet af flere almene boliger
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterede tirsdag udspillet ’Tættere på – Byer med plads til alle’. Den måske vigtigste del af udspillet er, at regeringen vil tilføre det almene byggeri ti milliarder kroner og desuden se på, hvordan man kan få styr på kommunernes sagsbehandling

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) præsenterede tirsdag udspillet ’Tættere på – Byer med plads til alle’. Den måske vigtigste del af udspillet er, at regeringen vil tilføre det almene byggeri ti milliarder kroner og desuden se på, hvordan man kan få styr på kommunernes sagsbehandling

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
14. oktober 2021

I tredje sæson af Badehotellet er en af seriens hovedkarakterer, den moralsk afsporede og pengegriske men alligevel elskelige grosserer Georg Madsen, spillet af Lars Ranthe, på en mission.

Det er sommeren 1930. Året forinden har grossereren tabt næsten hele sin enorme formue i børskrakket, fordi han havde placeret alle sine penge i amerikanske aktier.

Men det har ikke slået Madsen ud. Han er oprindeligt født i tredje baggård og taler som en københavnsk havnearbejder, men har brugt hele sit liv og sin næse for gode handler på at kæmpe sig ud af armodet og op i det bedre borgerskab. Og det vil han gøre igen.

Missionen handler om byggeri af almene boliger. Netop i de år planlægger den socialdemokratiske regering med statsminister Thorvald Stauning i spidsen nemlig at bygge hundreder af boliger til arbejderne, som der kun kommer flere og flere af i storbyen.

Der er sgu penge i lortet, tænker Madsen. Han vil være byggematador og blive rig igen på at bygge lejligheder til arbejderklassen i København.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Jo, det lyder da meget godt at give kommunerne -mulighed... - for at kræve en højere andel af almene boliger.

Samtidig med, at kommunernes budgetter er så skrapt statsstyrede, at de for at holde skindet på næsen formentligt vil gøre MEGET eller ALT for at få flere skatteydere, der er markant mere velaflagte end polititibetjente og sygeplejersker og alle andre, der kan tænkes som kunder til almene boliger.

Men øvelsen gør da, at regering og folketing kan sende aben videre til kommunerne...

Alvin Jensen, Rolf Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Skribenten fremfører, at den måske vigtigste del af udspillet er at regeringen vil tilføre det almene bygger ti milliarder kroner, men nævner ikke at disse. penge hugges op af lejernes egne lommer.
Efter gerne over en tredive års periode tilbagebetaler de almene boligforeninger de lån, de først via kommunerne har. fået garanti for at løse de opgaver de har fået pålagt , at opføre og drifte boliger uden private profithensyn, at udbyde studie- og ungdomsboliger, samt opføre plejehjem og andre ældreboliger. Kommunerne får dækket deres risiko ind gennem statslig garanti fra boligministeriet. Men lejerne tvinges til at fortsætte med at betale for de afviklede lån, og beløbene løber sammen i Landsbyggefonden, som boligministeren hugger uden ekspropriationserstatning, og nu gør sig til gode for.

Jeppe Bundgaard, Tina Peirano, Alvin Jensen, Viggo Okholm, ingemaje lange, Michael Waterstradt, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Boligministeren stjæler fra lejerne og jeg undrer om målet er, at gøde jorden for en fed stilling som fondsbestyrer over lejernes penge når den politiske karriere er slut.

Ministerens forslag er i hvert fald ingen nyskabelse men mere et byggeri i bureaukrati. For, der kan bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. For, har det offentlige behov for, eller private lyst til, at opføre billige lejeboliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån, eventuelt med staten som garant, som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Har det offentlige haft omkostninger til garantistillelse o.a., afbetales og forrentes det på samme måde.

Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være lavere end i en ejerkonstruktion idet, der ikke skal genereres profit til en ejer. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.

Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.

Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Torben Morten Lund

Skribenten fremfører, at den måske vigtigste del af udspillet er, at regeringen vil tilføre det almene bygger ti milliarder kroner, men nævner ikke at disse. penge hugges op af lejernes lommer.
Efter gerne over tredive år tilbagebetaler de almene boligforeninger de lån, de først via kommunerne har fået garanti for at løse de opgaver, de har fået pålagt : at opføre og drifte boliger uden private profithensyn, at udbyde studie- og ungdomsboliger, samt opføre plejehjem og andre ældreboliger. Kommunerne får dækket deres risiko ind gennem statslig garanti fra boligministeriet. Men lejerne tvinges til at fortsætte med at betale for de afviklede lån, og beløbene løber sammen i Landsbyggefonden, som boligministeren hugger uden ekspropriationserstatning, og nu gør sig til gode for.

Michael Waterstradt, Inger Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Almene boliger. Almene? 39% af befolkningen bor alene og alligevel skal lejlighederne angiveligt være mellem 60 og 80 kvadratmeter - endnu et eksempel på børnefamiliernes altdominerende hærgen. Lidt ligesom supermarkedernes pakning af to bøffer, hvor svejsningen mellem dem lige præcis ikke går helt igennem, så du forhindres i at gemme den ene til weekenden. Rendyrket idioti er måske så meget sagt, men ubetænksomt er det i hvert fald.

Bjørn Pedersen, Rolf Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Man vil åbenbart gøre sig store anstrengelser for bla. at skaffe sygeplejerskerne boliger , som er til at betale.

Samtidig er man i slet ikke interesseret i at løse samme faggruppes løn og arbejdsforhold !

Hvor fanden er sammenhængskraften ?

Eller er det ord gået helt af mode !

Anders Lund, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Er man sygeplejerske eller politibetjent er man vel flyttet ud af København og fundet et langt bedre sted at bo og arbejde. Byen er sandet til i trafik, der åbenbart skal være meget værre. En betalingsring mangler vi Københavnere, der må acceptere meget lange transporttider.

At det bliver svært at rekruttere personale siger vel sig selv!

Søren Kristensen

Betalelige boliger i byerne. I det hele taget er det dejligt at nogle af de gode gamle socialdemokratiske mærkesager er på vej ind i varmen, igen. Ved i hvad der også er brug for, selv om det ikke har noget med boligpolitik at gøre: det er gratis tandlægehjælp - eller i hvert fald mere end de 75 kr. i tilskud jeg fik til den sidste plumpe. Jeg mener, hvorfor ikke også få dét fikset, mens tid er? Man ved jo aldrig hvornår de blå bussemænd, som kun har de rige for øje, kommer tilbage.

Steffen Gliese

Et columbusæg ville være at genindføre tjenesteboliger.