De løber stærkt i det danske sundhedsvæsen i øjeblikket.
Et krydspres af ekstra sygdom efter genåbningen og en pukkel af aflyste operationer tynger, og situationen risikerer at blive forværret af en potentiel dobbeltepidemi af corona og influenza til vinter.
Men den massive travlhed skyldes også, at der mangler hænder til at behandle de mange patienter. Stillingerne er der – men de bliver ikke besat. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at 47 procent af alle nye sygeplejerskestillinger fra december til april ikke blev udfyldt.
Mange sygeplejersker er desuden så utilfredse med regeringens indgreb i konflikten i sommer, der ikke gav dem ekstra indrømmelser, at de nu nægter at tage ekstra vagter, ligesom flere stadig nedlægger arbejdet på skift. Det er en forudsigelig udvikling efter den fiaskoramte strejke, som ikke desto mindre presser sundhedsvæsenet yderligere.
Og de manglende ansatte gælder ikke kun for sygeplejerskerne. Rekordmangel på jordemødre har presset især Region Hovedstaden, som ifølge DR havde 55 ubesatte stillinger i juni i år, en fordobling fra sidste år, hvor debatten om travle fødegange brød ud.
Samtidig advarer fagforeningen FOA om, at manglen på sosu-assistenter er ved at få ældreplejen til at krakelere. 40 procent af forsøgene på at få ansat en sosu-assistent i juni i år var ifølge tal fra STAR forgæves.
Alvorlige konsekvenser
Konsekvenserne viser sig allerede rundt omkring på afdelingerne, og de kan blive alvorlige. Både for sundhedspersonalet, der må arbejde ekstrahurtigt for at følge med, men også for de mange patienter og borgere i kontakt med vores sundhedssystem. I sidste ende er der jo tale om liv eller død. Senest har to sygeplejersker fortalt DR om blandt andet oversete blodpropper som følge af travlheden.
Selv om problemet er akut, er årsagerne langstrakte. Forud går årtier med nedskæringer, rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og kritik af arbejdsmiljø og for lave lønninger.
Det betyder desværre også, at der ikke er nogen lette løsninger.
Den lønkommission, der blev nedsat som en del af sygeplejerskernes overenskomstaftale, bliver forhåbentlig efterfulgt af politisk handling. Men der er også brug for ordentlige arbejdsvilkår. De løbende politiske mål om bedre rekruttering og fastholdelse, såsom 1.000 nye sygeplejersker, bliver ikke løst, hvis man ikke sætter ind her.
Det er nødvendigt. For i sidste ende handler det om at værne om en af grundstenene i vores universelle velfærdssamfund, nemlig et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle.
Hvis man læser til SOSU på Skelbækgade i Kbh, er der 78 i en skoleklasse. Det er helt normalt at nogle lakerer negle og glatter hår. Højlydt tjekker videoer på mobilen, og ignorerer at andre forsøger at lytte til underviseren og uden at lærerne stopper larm og uro. Min datter valgte at droppe uddannelsen efter 1,5 år selvom hun virkelig gerne ville have den, fordi hun var ved at bryde sammen af stress over hendes skoledag. Så jeg tror det er vigtigt at kigge på uddannelsesinstitutioner og forhold for at fastholde de elever, der rent faktisk er på uddannelsen fordi den interesserer dem.
Problemet med mangel på sygeplejersker løser sig jo nok, når Mette Frederiksen leverer de 1000 ekstra sygeplejersker hun lovede under valgkampen.
Kære alle jer, der stemte på Mette Frederiksen, det er på tide I kræver hun llever op til sit løfte til jer. Hvis Mette Frederiksen - mod forventning - IKKE lever op til sit valgløfte, vil jeg foreslå jer, at finde en anden at stemme på ved næste valg.
https://www.information.dk/debat/2020/11/sygeplejersker-venter-stadig-pa...
I følge de liberale markedsmekanismer, vi sværger til her i DK, er det ENESTE virkemiddel, der rent praktisk kan benyttes for at tiltrække flere sygeplejersker, højere løn.. .. men tilsyneladende gælder det fri marked (for arbejdskraft) ikke for offentligt ansatte, hvilket betyder at "den danske model" er STENDØD!
Det er SÅ usselt, at VI (som samfund) tillader at de, der yder allermest for vores velfærd, bliver trådt på - igen og igen..
De skulle nok have haft den lønforhøjelse de bad om i 2008
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen, giv dem bedre arbejdsforhold, og det står også i artiklen, start med at give dem bedre arbejdsvilkår. Mette Frederiksen talte selv om det på et stort møde i Fredericia, nu burde hun tage fat i bolden, når hun kender problemet, hvorfor gør hun ikke mere ved det, hun taler ikke engang om det. Var det varm luft? Med den kurs, der begyndte lidt før 2000, tog rigtig fart under AF, og det er blev værre og værre, og er nu rigtig slemt, med sundhedsreformen fra 2007, de 3 store reformer ser vi konsekvensen af nu. LLR må være stolt af sig selv, da han smadrede det danske sundhedsvæsen. Fjern 80-90% af beukratiet, og meget af problemet er løst, når de også bliver frataget det meste af skrivebordsarbejdet, letter det også på deres arbejdspres. Det kan løses med at ansætte sekretærer, som der har været mange af. For at jeg så kan nå de sidste 10-20 procent er det til lønnen, det ville gavne. De er ikke robotter, men mennesker, der yder en stor indsats, men bliver ikke værdsat, for de forskellige regeringer tror, at de kan gøre som de vil, at det er en resurse, der bare er der altid, men sådan spiller klaveret ikke. Deres uddannelse er, at hjælpe mennesker i nød, og ikke sidde bag et skrivebord.
På billedet er der 6 par hænder eller om man vil 12 hænder om én patient. Selv med Rexona er der næppe plads til flere. Spøg til side men måske ER der også arbejdsgange som kunne omtænkes. Jeg hørte for nogle år siden i radioen en kvindelig kirurg fortælle hvordan hun havde lavet om på arbejdsforholdene. Før var det sådan at alle arbejdede fem dage om ugen og man kunne nå en operation om dagen. Hun lavede det om så man arbejdede fire dage om ugen og kunne på den måde nå to operationer om dagen . Man gik altså fra fem ugentlige operationer til otte . Alle fik en længere arbejdsdag men også fri om fredagen.
Jeg har selv været i kløerne på hospitalsvæsnet med hjertet, huden og andet godt. Jeg synes at det for 99% vedkommende har været en positiv oplevelse med dygtige, imødekommende og venlige mennesker. Og de sidste år med opfølgende samtaler og ret til henvendelse, som jeg ikke oplevede for godt ti år siden. Jo der er flaskehalse, men alt i alt er hospitalvæsnet i DK velfungerende med dygtige, empatiske medarbejdere.
Ikke underligt at det fungerer ad helvede til, med en arbejdsgiver, alias regering og folketing der er fuldstændig ude af trit med sundhedssystemets problemer i hverdagen.
Man kan klart slå fast, at regeringen ikke gjorde sig nogen som helst anstrengelser for at imødekomme sygeplejerskernes krav og befolkningens behov for betjening, men valgte at lade konflikten løbe til præcis det punkt, hvor man vurderede at et lovindgreb blev juridisk spiseligt.
Det er et demokratisk problem, at regering/folketing, som den reelle arbejdsgiver, tager sig ret til at lovgive/lockoute i konflikter man selv er part i. Det krænker strejkeretten, som er en del af Menneskerettighedskonventionens garantier til borgerne og også dansk lov. Ingen anden arbejdsgiver kan lovgive sig ud af en strejke men må i stedet blive enig med modparten om en løsning.
Man bør minde regering/folketing om, at det ikke er tilladt nogen, heller ikke staten, at tilintetgøre eller begrænse, nogen af de rettigheder der er garanteret i Konventionens art. 17.
Sygeplejersken er jo en helt indlysende ikonisk figur i det danske velfærdssamfund.
Når hun ikke har det godt , går det ad helvede til på landets sygehuse.
Ufatteligt at et parti som socialdemokratiet ikke forstår det faktum, men bare tromler dem, fordi de kan.
De forråder jo i den grad deres egne rødder.
Hvad fanden sker der for dem ?
I Danmark er der generelt stor opbakning til det offentlige sundheds væsen. Og det er nok en torn i øjet på dem der ønsker, at tjene penge på et privat sundheds system.
For dem vil det være en sejer, hvis det offentlige system falder fra hinanden og mange klager.
Tænker det kan være en del af motivet for hvordan regeringerne her i landet forvalter ansvaret for vores sundhedsvæsen.
Alle kronjuvelerne, borgernes skattekroner har finansieret, er efterhånden solgt fra og privatiseret.
Ib Christensen
Osse min tanke.
Fra artiklen:
"... For i sidste ende handler det om at værne om en af grundstenene i vores universelle velfærdssamfund, nemlig et velfungerende offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle."
Jeg er absolut ikke sikker på, at alle er enige i det mål...
Arne der er såmænd bare sket det med S at de er gået hen og blevet borgerlige, og det har de vel kunnet på grund af visse vælgere som bare er socialdemokrater pr definition og ikke egentlig interesserer sig for politik, den slags vælgere findes i de fleste gamle partier og i hvert fald i venstre og konservative.
Jeg har virkelig tænkt over hvorfor Mette Frederiksen er så fuldstændig utilbøjelig til at ville give sygeplejerskerne mere i løn? Søgte hun ind på studiet, blev afvist og måtte tage til takke med Afrika studier? Spøg til side - men jeg kan ikke forstå hvorfor regeringen handlede som den gjorde med indgrebet i vores strejke? Hun, og Peter og Magnus måtte da vide at vi ikke bare ville smække hælene sammen og indordne os. Hvis ikke de var klar over det må man formode at en embedsmand/kvinde ville have gjort dem opmærksomme på det. Anders Kynau vidste da besked. Synes det er en interessant hypotese Ib Christensen og Inger Pedersen har - altså at "man" har interesse i at det offentlige sundhedsvæsen falder fra hinanden med privatisering af sundhedsydelser til følge. Kan det virkelig være sådan?
erene rusmann
Jeg tror desværre, det kan være sådan. Man kan jo "bare" betale en forsikring...
Lidt ud fra samme logik, som får forældre til at betale for Reserve and Ride i Legoland, hvor man kan bestille tid til forlystelser, springe over køen og undgå ventetid for de gulnæbbede små...
Legoland har formentligt afstemt antallet af forlystelser med antallet af besøgende, så man får flest muligt ekstrabetalende.
I lighed med de"liberalt" økonomisk tænkende i Finansen: Hvad gavner det såkaldt frie erhvervsliv bedst?
erene rusmann, jeg tror det bla. er fordi S er et borgerligt parti i dag, det er jo god latin på højrefløjen at holde lønninger nede "af hensyn til konkurrenceevnen" dette gælder dog primært (kun) for manden M/K på gulvet, bankdirektørers løn må gerne stige alt det den kan, de er jo en slags magthavere ligesom politikerne så der er der frit valg på alle hylder.
"Det er helt normalt at nogle lakerer negle og glatter hår. Højlydt tjekker videoer på mobilen, og ignorerer at andre forsøger at lytte til underviseren og uden at lærerne stopper larm og uro".
Når skolerne bliver aflønnet efter taxameter ordning, altså hvor mange der uddannes, og ikke efter hvor godt de uddannes, har læren og ledelsen især, ikke det store incitament til at smide larmende og ikke engagerede elever ud.
Da jeg gik på SOSU skole, havde jeg indtryk af, at mange gik der for at undgå kontanthjælp og jobcenterkontrol, da man får elevløn under uddannelse.
Inger Pedersen - du mener at "man" går efter amerikanske tilstande hvor alt, også behandling af akut sygdom, koster? Eller?
erene rusmann
Ja, det tror jeg faktisk - formentligt kraftigt lobbyet af forsikringsselskaber.
En opdeling i A- og B-hold er nået langt.
Og de sjællandske sygehuses IT-løsninger er forhåndsdesignet til det.
da de borgerlige fik presset mulighed for privathospitaler igennem,
var det jo fordi de synes det er urimeligt at selv fattige i teorien får samme ydelse som "vigtigere" mennesker, for så er der jo ikke nok fordele ved at være VIP,
man opererer med et menneskesyn hvor nogen er menneskeligt affald, og de selv er eliten, som fortjener, ( har ret til ) alverdens privilegier,
og for dem er tilstandene i USA helt ideelle, så det er helt sikkert et forbillede som de efterstræber helst skal gælde i hele verden, og selvfølgelig også her i Danmark.
Sundhedsforskning der blev indført som et tilbud, er i dag stort set påtvunget ved ansættelse.
Og visse arbejdsgivere anser den for en erstatning for, at tage ansvaret for arbejdsmiljø og en forsikring mod sygedage.
Det er den amerikanske model, ikke den danske. Og i de private klinikkers lommer.
Med frasalget af skatteborgernes kronjuveler, er der ikke så meget tilbage. at sælge til profit skabelse hos vennerne.
Vores vandforsyning er der også mange der gerne vil have fingrene i. Og med den store forurening af boringer, er der nok flere politikere der, heller end gerne, vil af med ansvaret.
Husker i ikke AFR's "minimalstat". Så er der jo ikke meget tilbage, at skulle være ansvarlig for, udover at skaffe donationer til sit parti og sig selv.
Da jeg for snart mange år siden skrev en klage til min nærmeste leder, fordi der var nogle arbejdsforhold i Hjemmeplejen både for SOSUérne, Hjælperne og mig som fast Aften-sygeplejerske, måtte jeg efterfølgende stå skoleret foran min Leder og sige "Undskyld". Ikke så meget fordi jeg havde sendt klagen til hende, men havde haft den store frækhed også at sende den digitalt til den økonomiske Leder samt Kommunens Borgmester. DET var hun SÅ ked af! Men efter en over 40 timers arbejdsuge i Juleugen, tænkte jeg ikke "så klart" ;) Hvis jeg ikke gav en undskyldning, måtte hun fyre mig. Så jeg blev afskediget! DET er forholdene, er jeg bange for, selv i dag!?! Og nej; i dag arbejder jeg ikke som Sygeplejerske!