Leder

Boligaftale styrker den almene boligsektor i de store byer. Det er tiltrængt

Den nye boligaftale er et stort skridt i den rigtige retning mod at få flere billige boliger i København. Nu er det op til partierne på Københavns Rådhus at få samarbejdet til at fungere og få boligerne realiseret
»Fonden for blandede byer« er et stort skridt i den rigtige retning, da den fjerner nogle af de blokeringer, der står i vejen for, at Enhedslisten og Socialdemokratiet kan samarbejde konstruktivt om boligpolitikken i København

»Fonden for blandede byer« er et stort skridt i den rigtige retning, da den fjerner nogle af de blokeringer, der står i vejen for, at Enhedslisten og Socialdemokratiet kan samarbejde konstruktivt om boligpolitikken i København

Nils Meilvang

Indland
30. november 2021

Det har været den største diskussion mellem Københavns to største partier – Enhedslisten og Socialdemokratiet – i den nyligt overståede kommunalvalgkamp:

Hvordan sikrer man billige boliger til helt almindelige lønmodtagere i byen?

Diskussionen har stået på i årtier, hvor forskellige løsningsmodeller er kuldsejlet politisk, og lovgivning med gode intentioner har vist sig at støde på problemer i praksis.

Imens er prisudviklingen kun gået én vej og har gjort udfordringen mere og mere presserende. Hvor det for ti år siden handlede om at finde plads til folk på kanten af arbejdsmarkedet, er det nu folk med helt almindelige indkomster – pædagoger, lærere, sygeplejersker – som bliver presset ud af byen.

Den nye boligaftale giver med ’Fonden for blandede byer’ først og fremmest tre vigtige redskaber i kampen for at sikre flere billige boliger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Så går vi den ene vej, så går vi den anden. vej. Prøv lige og se dette forlig i sammenhæng med ghettoloven, hvor eksisterende almene boliger skal rives ned eller privatiseres.

“Der bliver også afsat samlet set halvanden milliard til at opkøbe egnede erhvervsejendomme og eksisterende udlejningsejendomme for at omdanne dem til almene boliger.”

Det bedste der kan siges om den realøkonomiske virkning af dette forlig er, at skatteydere udover hele landet kommer til at bidrage.

Danny Hedegaard

Jeg synes at man burde definere problemstillingen som et andet, end at det er vigtigt at København har en blandet befolkning, hvor der derfor også skal være billige boliger.

Som jeg ser det, så er det vigtige at det er muligt for mennesker med beskedne indtægter både at bo billigt, og at kunne arbejde i København.

Hvis dette er muligt, ophæver det efter min mening behovet for en mangfoldig beboer sammensætning i København.

Alt andet er ideologi, men det er ikke nødvendigt hvis bare arbejdsmarkedet kan få dets behov dækket.

Det som derfor er nødvendigt, det er en logistik i den offentlige trafik, der kan tilbyde ekspres forbindelser fra forstæder og opland til København.
Som kan sikre skift i København, der samlet set minimerer transport tiden til arbejde eller uddannelse.

Afstande er i dag et relativt begreb, og kan vi blot reducere tiden til transport til et absolut minimum, og gøre transport så lidt besværligt som muligt.
Så er der plads til at kun dem der har råd bor i København, mens dem der ikke har råd, kan bo sådan at de stadig kan arbejde i København.

På den måde kan du også arbejde i København, men betale din kommunale skat i en kommune der har mere brug for din skat end Købehavn har.
I forvejen pendler mange højt lønnede fra velhaver kommuner i nord til København i egen bil, men betaler deres skat i deres egen velhavende kommune i nord.

Vi har brug for at flere med lavere indtægter kan gøre det samme i deres kommune, hvor de kan bo billigt.

Man kunne også overveje at forbeholde de billigere boliger som findes i København, for alle der enten er i arbejde, og hvis ikke de er, så i det mindste står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis du er gået på pension, eller du er på anden offentlig overførsel, så er det ikke rimeligt at du kan beholde en billig bolig i København, som du har været heldig i sin tid at opnå, og som lejeloven sikrer at du kan betale.
Så må du flytte så langt fra København at du har råd til en bolig med den indkomst du har.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Information kører videre i den tilsyneladende uendelige serie af artikler om boligmarkedet i København - set gennem et par boligejerbriller. Er der nogen fastansatte journalister, der selv bor til leje?
Ja, der er indgået en aftale om muligt byggeri af - ikke billige - men almennyttige boliger, der er underlagt en anden prisudviklingsmodel end privatboligudlejning er. Men aftalen er stadig en dråbe i havet, hvis man sammen sammenligner det antal boliger, den (måske) omfatter i forhold til antallet af meget, meget dyre lejligheder i København, og man skaber ikke et blandet boligmarked i København ved at bygge almennyttige boliger efter de nuværende modeller - man fortsætter bare den økonomiske segregering mellem lejere og ejere , hvor de (måske) kommende almennyttige boliger bliver moderne husvildebarakker til alle dem, der ikke har råd til at deltage i formuegevinstspillet på ejermarkedet.

Inger Pedersen, Bjørn Pedersen, Inge Lehmann, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Min dybeste medfølelse med lejerne i den eksisterende almene boligmasse. De snu politikere har lige hentet 10 mia. i jeres pengekasse og foræret dem til den uduelige boligminister og hans legekammerater i bureaukratiet.

Hvorfor gør han ikke sådan i stedet - det koster ingen en krone.

Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne.

Metoden er den ganske enkle, at optage de nødvendige lån med staten som garant – det koster ikke noget. Afdragstiden bør være noget længere end lån til privates boligfinansiering, måske 40 år. Dette vil sikre, at staten ikke behøver at yde tilskud til betaling af huslejen, i det mindste til betydeligt færre, end det antal borgere der i dag får huslejetilskud.

Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser. I takt med at lånene betales af, kan man nedsætte lejen eller forbedre ejendommen. Lejen vil være betydelig lavere end i en privatejet- eller almenkonstruktion, idet der ikke skal genereres profit til udenforstående. Konstruktionen forhindrer desuden, at politikere, lejere og spekulanter kan få adgang til boligforeningens ejendom og formue som ligger trygt og godt beskyttet i stiftelsen.

Konstruktionen som vi kender den nu, hvor det offentlige snupper en del af boligforeningernes penge og flytter dem til landsbyggefonden, må i øvrigt anses for, at stride mod Grundlovens garanti om ejendomsrettens ukrænkelighed. For det må være sådan, at i det øjeblik det offentlige har fået indfriet sit pant i en boligforenings ejendom, så træder ejendomsretten 100% i stedet og den kan staten eller lovhjemlede fonde som landsbyggefonden, ikke gøre indhug i.
Konstruktionen med stiftelser som ”ejere”, kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag, der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. På samme måde kan man, som Grundloven giver mulighed for, ”i almenvellets interesse” ekspropriere ejendomme og lægge dem i en stiftelse.

Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver afkastbeskatning (ikke ejendomsskat), af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Alt der behøves for at komme i gang, er velvilje og handlekraft fra gode kræfter i folketinget og - viljen til at skrotte den evigt begrænsende vanetænkning på området.

Inger Pedersen, Lasse Glavind, ingemaje lange, Bjørn Pedersen, Peter Wulff, Inge Lehmann, Dennis Tomsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Uanset hvad og hvor man bygger, så flytter den rådne ghettolovgivning med. :(

Al jazeera fra igår:

https://www.aljazeera.com/program/witness/2021/11/29/am-i-danish-ibrahim...

Krister Meyersahm

Man må bo hvor man vil. Ghetto lovgivningen er ikke legal. Lovgiver har overskredet sit mandat.

Man må bosætte sig hvor som helst man har lyst - også i en såkaldt ghetto. Det kan folketinget slet ikke blande sig i. For det første, blev stavnsbåndet ophævet for mere end tohundrede år siden og friheden til bosætte sig efter eget ønske er nu om dage garanteret i Menneskerettighedskonventionen.

Konventionen som er dansk lov (1992-04-29-L285) bestemmer, at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Se artikel 2, stk. 1 og 3. Se endvidere artiklerne 14 og 17.

Tak Torben for den fine film fra Al Jazeera.

Krister Meyersahm

"Der kan nemlig ganske enkelt, bygges billige lejeboliger uden en eneste offentlig støttekrone. Ministeren og folketinget skal blot skabe et lovgrundlag, så man kan organisere lejeboliger i selvejende boligforeninger, såkaldte stiftelser eller selvejende fonde. På denne måde bliver både bureaukrater og kapitalister frataget al indflydelse og mulighed for at lave profit på lejerne."

Ja.

Men dermed mister statsmagten, bureaukrater og kapitalister jo deres indflydelse... Kan du fortælle mig, hvem der herefter skulle kunne tænkes at fremsætte det lovforslag - og derefter stemme for det?

Det var ud fra dette tankesæt, der i 80'erne blev lovgivet om støttede andelsboligforeninger: Stat og kommuner betalte renter af etableringslånene, hvor restgælden til gengæld blev indeksreguleret efter pristallet - og der blev fastsat en max-pris ved handel efter den offentlige vurdering minus gæld.

Den model har blå regeringer siden AFR med nidkærhed søgt at kvæle og gøre til en del af det private ejerboligmarked.
Måske kunne den med fordel genoplives?

Det er så trættende. Folketinget vedtager en ghetolov, som reducerer - ja, faktisk destruerer - almen boliger i de såkaldte ghetto områder, og nu skal samme Folketing vedtage en lov, som vil øge antal almen boliger til erstatning for dem det har lige sørget for blev enten jævnet med jorden eller solgt til privat. På den med bliver væksten i den almen bolig sektor lige nul.
I Mjølnerparken i København skal halvdelen - hele to boligblokke solgt til private investorer, selvom afdelingbestyrelsen i et forsøg at udøve deres såkaldt beboerdemokrati forslå en anden løsning til et mere blandet beboer sammensætning. Deres forslag omfattet netop en omlægning af en større del af beboelser til unge/studenterboliger og ældreboliger. Netop en af de boligblokke, som boligselskab vil sælge til privat eksistere er hjem til en seniorbofællesskab, som har været så lykkelig en boligløsning, både økonomisk og socialt, at det er blevet en model for en hele seniorbofællesskab bevægelse! Mjølnerparkens seniorbofællesskab har tidligere været rost af selvsamme boligselskab, som nu ødelægger den, for at støtte aktivt løsning af social problem og den positive udvikling i boligområdet.
Jeg kan kun håber at efter kommunevalg kan der samles nok sundfornuft på Rådhuset at ghettoloven kan sættes ud af kraft og de boliger i Mjølnerparken og andre lignende boligområder kan redes og være med til at øge procentdelen af boliger til folk med almindelige indtægter.

Peter Wulff, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar