Leder

Med Nye Borgerlige på vej frem, kan vi nemt komme til at savne Dansk Folkeparti

Det er ingen lille nyhed, at Nye Borgerlige tilsyneladende er ved at udmanøvrere Dansk Folkeparti. Partiet sværmer for konspiratorikere, angriber socialstaten og stiller sig i opposition til institutionerne. Vagtskiftet på det yderste højre risikerer at sætte nedslående aftryk på dansk politik de kommende år
Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, tordner mod institutionerne, stiller ultimative krav, sværmer for vaccineskeptikere og viser foreløbigt ingen vilje til kompromis.

Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, tordner mod institutionerne, stiller ultimative krav, sværmer for vaccineskeptikere og viser foreløbigt ingen vilje til kompromis.

Miriam Dalsgaard

Indland
27. november 2021

Kommunalvalget bekræftede det billede, man længe har kunnet tyde i meningsmålingerne: Nye Borgerlige er ved at erstatte Dansk Folkeparti som den yderste højrefløjs dominerende parti. Dansk Folkeparti gik tilbage i samtlige 98 kommuner, mens Nye Borgerlige firedoblede sin stemmeandel i forhold til sidste kommunalvalg.

På venstrefløjen har mange trukket på skuldrene og glædet sig over, at de to partier samlet set gik tilbage i forhold til valget i 2017. Men Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ikke ét fedt, og vagtskiftet kan vise sig at få store, nedslående konsekvenser i dansk politik de kommende år.

Partierne deler ganske vist både den aggressive modstand mod indvandring og en selvforståelse om at facilitere folkets, de rigtige danskeres, kamp mod eliten. Men Nye Borgerlige er et på alle måder mere radikalt parti. Ikke kun i udlændingepolitikken, hvor formand Pernille Vermund har gjort opgøret med internationale konventioner til et »ufravigeligt krav« og droppet alle eufemismer om »ikkevestlige indvandrere« for i stedet at stille forslag om eksplicit diskriminerende lovgivning rettet mod borgere med rødder i »lande præget af islamisk kultur«.

Det er endnu for tidligt at skrive en nekrolog over Dansk Folkeparti, men det er måske værd at lade sig inspirere af genrens tilbøjelighed til at pege på det bedste i den nyligt afdøde. Man kan og bør kritisere partiet for meget, og det har nærværende avis bestemt også gjort, men på sin vis har højrepopulismen i Danmark haft et relativt moderat udtryk sammenlignet med andre europæiske lande.

Over hele kontinentet er system- og indvandringskritiske partier piblet frem siden årtusindskiftet. De fleste steder har partierne, ligesom Mogens Glistrups Fremskridtspartiet og nu Nye Borgerlige, kombineret hård udlændingepolitik med uforsonlig kamp mod institutionerne.

Det kan man ikke sige om Dansk Folkeparti. Partiets medlemmer har brølt og buldret og presset udlændingepolitikken til grænsen af konventionerne, men i praksis har de i det store hele arbejdet med og ikke imod institutionerne.

Man kan indvende, at Dansk Folkeparti opgav sin kamp mod systemet, fordi det hurtigt blev en del af det. Prisen var i første omgang, at partiet kom tæt på magten, og i anden omgang, at alle partier fra Socialdemokratiet mod højre i det store hele overtog dets udlændingepolitik.

At den proces nu starter forfra med Nye Borgerlige er en uoverskuelig tanke. Pernille Vermund tordner mod institutionerne, stiller ultimative krav, sværmer for vaccineskeptikere og viser foreløbigt ingen vilje til kompromis. Foreløbigt er det svært at undslippe fornemmelsen af, at det har en radikaliserende effekt på de øvrige borgerlige partier, som virker bange for at komme i konflikt med hende.

Ultraliberalisme

Noget tyder på, at et sted mellem fem og ti procent af danskerne ser bort fra alle andre politiske hensyn og stemmer på det parti, der står for den hårdeste, mest brutale udlændingepolitik. For dem er indvandring et eksistentielt anliggende, som går forud for alle andre spørgsmål. For os andre er det ikke uden betydning, hvordan partiets stemmer bliver forvaltet på andre politikområder.

I virkeligheden er det mest bekymrende ved Nye Borgerlige ikke, at det markerer endnu et højreskred i udlændingepolitikken. Realpolitisk bliver den ikke længere radikaliseret, men forvaltet. Vi balancerer allerede på kanten af konventionerne, og det er uklart, om det overhovedet er muligt at stramme yderligere. Der er de små symbolske tiltag. Da nydanskere i denne uge tog den såkaldte indfødsretsprøve var der for eksempel lagt fem spørgsmål til i forhold til sidste år.

Mest bekymrende er Nye Borgerliges ultraliberalistiske økonomiske politik. Partiet vil sænke skatten med 100 milliarder kroner, skære 85 milliarder på statsbudgettet og nedbringe antallet af offentligt ansatte med 100.000.

Hvor Dansk Folkeparti nogle gange havde en decideret modererende effekt på blå bloks økonomiske politik, stillede sig i vejen for topskattelettelser og bekæmpede angreb på kernevelfærd, vil Nye Borgerlige med sikkerhed bruge sine mandater på det modsatte. Og da en eventuel kommende borgerlig regering næppe vil imødekomme krav om asylstop og konventionsbrud, kan prisen for Nye Borgerliges mandater blive hård nedskæringspolitik.

For et par år siden havde de færreste forestillet sig det, men venstrefløjen kan hurtigt komme til at savne Dansk Folkeparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg håber ikke det går helt så galt. Og man kan jo også vælge at se lidt mere positivt på det. DF har hele tiden rummet både blå socialdemokrater og ultraliberale. De har været forenet af deres had til muslimske flygtninge og indvandrere. Men nu er partiet blevet spaltet i to, et blåt SD (som fx går med i den nye boligaftale) og et ultraliberalt Vermund-parti (som stort set holder sig ude af alle aftaler). Det er vel sandsynligt at de to partier vil bruge en del krudt på at bekæmpe hinanden. Men meget kommer selvfølgelig til at afhænge af hvem der bliver DF's nye formand. Og om DF overhovedet overlever. Her kan man naturligvis godt blive noget bekymret.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Gert Romme og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Det venstrefløjen savner mest, er pondus.

Flemming Olsen, Dan Jensen, Erik Fuglsang, Dylan Storm, Mikael Benzon, Dennis Tomsen, Erik Winberg, Rolf Andersen, Torben Skov, Gert Romme og Eric Philipp anbefalede denne kommentar

Hvis man kigger på Tyskland, så er der i de sidste årtier sket det modsatte. Her har den yderste højrefløj nemlig nærmest samlet sig i et stor parti. Hvor man for 20 år siden havde partier som Nationaldemokratische Partei Deutschlands NPD og Deutsche Volksunion, som med alt deres historiehvidvask, anti-institutionalisme og fremmedhad aldrig har kunne komme i Bundestag, har man i dag Alternative für Deutschland, som ikke kun sidder i alle landsdelsparlamenter, men også i Bundestag.
Godt nok er de ikke alle sammen ultranationalistiske Neonazister, men de fungerer som talerør også for dem. Så på den måde har AfD gjort det muligt, at der sidder Nazister i den tyske forbundsdag igen.

Så jeg synes at man egentlig kunne være forsigtigt optimistisk når den store "folkelige" Dansk Folkeparti går i opløsning og man i stedet for få de mindre og mere radikaliserede Nye Borgerlige. For de viser, som skribenten siger, meget tydeligt alt deres fremmedhadske og antistatslige ansigt og gemmer det knapt så godt bag en borgerlig facade.
Så det burde egentlig være nemmere for ordentlige demokrater at tage afstand til dem. Også fordi de ikke repræsenterer nær så mange vælgere.

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Per Larsen Andersen og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der kommer vel en dag hvor Nye Borgerlige ikke er nye mere.

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Vil man forstå Nye Borgerlige og Liberal Alliance, er der et personsammenfald, som er det vigtigt at være opmærksomme på.

Lars Seier Christensen er god for flere mia. som ejer af Saxo Bank. Fra Schweiz blander han sig i Dansk Politik - bl.a. ved i en årrække at give stærk støtte til Liberal Alliance. Både økonomisk og mere aktivt med rådgivning og netværk. Det er ikke tilfældigt at Liberal Alliance også kaldes "Saxo Bank partiet".

Hans bror, Peter Seier Christensen er så en af hoved mændende bag Nye Borgerlige, som også arbejder for at fremme interesserne for de superrige.

Lars Seier Christensen tiltrækker dem, der er mere moderate i deres syn på flygtninge/udlændinge, mens Peter Seier Christensen tiltrækker de mest rabiate og fremmedfjendske vælgere.

Men begge brødre arbejder for det samme: At fremme interesserne for ultra rige mennesker på bekostning af alle andre.

Skal man forholde sig til Liberal Alliance og Nye Borgerlige, er det nødvendigt at vide, at et brødre par står bag de 2 partier.

Lars Seier Christensen som superrig bankmand - Peter Seier Christensen - som ingeniør, der dog er god for adskillige mio.

Liberal Alliances politik om at øge den ekstreme ulighed i verden endnu mere - til gavn for nogle ganske, ganske få mennesker der har meget mere end rigeligt - finder jeg meget, meget usympatisk.

Ny Borgerliges politik, om at øge den ekstreme ulighed i verden endnu mere - til gavn for nogle ganske, ganske få - SAMTIDIG med at dem, som i den grad har deres på det tørre, ønsker at trampe på nogle af verdens allersvageste, og sårbare mennesker - nemlig verdens flygtninge.
Det finder jeg direkte frastødende og klamt.

Lillian Larsen, René Pedersen, Franz Nitschke, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Anders Graae, Tina Peirano, Per Selmer, Daniel Jensen, Torben Arendal, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, uffe hellum, Anker Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Frederikke Nielsen, Jeanette Dahl, Niels Peter Nielsen, Dan Jensen, Peter Nissen, Søren Veje, Finn Egelund, Ib Christensen, Thomas Højmark, Steen Dohrn Petersen, Henriette Lund, Jan Nielsen, tove helbo, Marianne Jespersen, Morten Bo Johansen, Birte Pedersen, Merete Andersen, Ole Meyer, Mogens Kjær, Gunvor Henriksen, Steen K Petersen, Mette Bulloch, Bjørn Pedersen, Peter Wulff, Kurt Nielsen, Inge Lehmann, Erik Winberg, Torben Skov, Helle Brøcker, Ebbe Overbye, Poul Erik Pedersen, Asiya Andersen, Eric Philipp, Hans Larsen, David Adam, Ervin Lazar og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg ser det lidt anderledes: skiftende partier er svar på skiftende holdninger i befolkningen. Er det ikke det frihed og demokrati handler om? Intet samfund et statisk, men i stadig forandring.

Claus Nielsen, Flemming Olsen, arne tørsleff og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Tjaeh .. engang blev Folketinget opdelt i 'Højre' og 'Venstre' i forhold til, hvor i salen de tradtionelle erhvervsfolk havde sæde i tinget, og hvor de nye, højskoleuddannede bønder sad. ... Højre og Venstre.

En hel del ting er sket siden da ;) ... men det er er jo bare historie, og den kan man ikke lære noget af.

Nu taler man bare om 'Rød' og 'Blå' ... tankevækkende ;)

[spor af ironi kan forekomme]

kjeld hougaard, Ib Christensen, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

... og så kom, der selvfølgelig en arbejderbevægelse (med tilhørende politisk parti)

.. med det er jo også historie ;)

erik pedersen, Torben Skov og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Skriver det igen og igen, det er åbenbart vigtigt så folket kan bliver oplyst:

Nye Borgerliges primære projekt er ultraliberalisme. For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål, nemlig yderligere globalisering, privatisering, liberalisering, skattelettelser og angreb på velfærdssamfundet

Ny Borgerliges egentlige mål: Økonomisk omfordeling, privatisering og angreb på velfærden og på arbejderklassen generelt.

Nye Borgerlige vil sætte selskabsskatten ned til nul procent. Fjerne opgaver fra det offentlige. Forenkle regler og love. Afskaffe flere love, end man vedtager, hedder det blandt andet i partiets økonomiske plan.

Nye Borgerliges formel er helt klassisk del og hersk-politik: Nemlig at skabe fjendebilleder og had mod muslimer og islam og flygtninge- og indvandrere - og bruge splittelsen til at sætte gang i en omfattende omfordering og gå til angreb på arbejderklassen ved at svække velfærdssamfundet og arbejderklassen.

Ole Frank, Alvin Jensen, Anders Hejgaard, Torben Arendal, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen, Niels Peter Nielsen, Søren Veje, Henriette Lund, Per Klüver, Marianne Jespersen, Birte Pedersen, Peter Wulff og Ole Meyer anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Hvor er det dog plat med det billede. Information burde være mere seriøs.

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Jørgen Munksgaard, Olherji Hammer, Dylan Storm, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, t. helleskov og Peter Wulff anbefalede denne kommentar

Når Ny Borgerlige taler om, at udlændingespørgsmålet skal løses fra bunden, løber det mig koldt ned ad ryggen.

Hans Larsen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen, Inger Pedersen, Ib Christensen og Henriette Lund anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Der har altid været et parti eller flere på den yderste højrefløj i DK, med (ultra) liberal politik.
Tjek her : http://www5.kb.dk/da/nb/materialer/smaatryk/polprog.

Som regel afskalninger fra konservative eller venstre, eller for den sags skyld det radikale venstre.

Et hybrid parti som DF er mere sjældent, selvom der også er/har været trængsel på midten.

NB er et rent ultra liberalt sammenrend, med en økonomisk politik, som er kemisk renset for velfærd, som de færreste finder sympatisk.

Alene af den grund, bliver det nemmere, at argumentere imod NB.

William Mannicke

Der er langt mellem Over Danmark og provinsen:

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13362051/staten-siger-at-bent-lang...

Og alt efter evne, indsigt og ræsonnement, konkluderes der i, både elite DK og provins.

Man må da medgive dem en vis genialitet:
De kan få hårdt pressede mennesker med små og ofte overførselsindkomster, til at blive bange for indvandring.
De stemmer så på NB, som tager røven på de selvsamme pressede mennesker når de forringer (læs afskaffer) velfærdsstaten.
Det er da smart !
Jeg håber blot at bedraget bliver opdaget før det er for sent.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Frederikke Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Dansk Folkeparti gik 130+ byrådspladser tilbage. Nye Borgerlige gik 60+ frem. Var det ikke noget i den stil?

Bjørn Pedersen

Hvorfor har Information valgt netop dét billede til at illustrere med? Det virker som et af NB's egne PR-produkter.

Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanneh Christensen og Dylan Storm anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Oj, hvad pessimismen fløder, er det ikke de Nye Borgelige, minksagen eller den nye Corona mutationen, mundbind, antivaccere/men in black osv. Hele venstrefløjlen ku hente inspiration fra det svenske Vänsterpartiet og dess leder Nooshi Dadgostar, venstrefløjlen trænger til vind i sejlen her i Danmark og det kan hentes fra den anden side sundet.

Ærlig talt får fotoet mig til at tænke:
Galionsfigur, ja. Men HVEM styrer skibet???

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Alvin Jensen, Ib Christensen, Steen K Petersen, Bjørn Pedersen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Nike Forsander Lorentsen
Hvad præcist er det ved Dadgostar, den danske venstrefløj (eller lederne for samme, går jeg ud fra?) kunne lære noget af? Når jeg kigger på deres seneste riksdagsvalg, så ja, de gik frem, men kun med to mandater, så hvad er det hun har sagt/gjort der virker mere inspirerende/inspireret?

Jesper Frimann Ljungberg

Og vi ser allerede nu, hvordan man har fået forankret den her 'dem vs. os' i ministerierne, og hvordan det nu er Stål mod kød, når man finder nogen man kan køre maskinen på.

Man må så spørge sig selv, hvornår nogen opdager, hvor godt et middel det her er mod, sine politiske modstandere. For langt de fleste af os er jo nok tilflyttere på et eller andet niveau, alt afhængig af hvordan man definerer tingene. Bare se her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/hana-er-foedt-som-dansk-statsborger-og...

// Jesper

Ebbe Overbye, Alvin Jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar