Leder

Vi løser ikke sundhedsvæsenets grundlæggende problemer med en akutpakke

En vinterhjælpepakke til sundhedssystemet er langtfra nok til at afhjælpe personalekrisen på hospitalerne og sygeplejerskernes lønutilfredshed. Man kan håbe på villighed til større omfordeling af lønkroner fra de mest privilegerede faggrupper. Og at lønstrukturkomiteen kan pege på varige løsninger
Efter flere dages pres fra SF og Enhedslisten lægger regeringen op til en vinterredningspakke til det trængte sundhedsvæsen. Pengene skal tages fra coronakrigskassen og blandt andet bruges til at afvikle pukler af udskudte operationer og honorere ekstraarbejde.

Efter flere dages pres fra SF og Enhedslisten lægger regeringen op til en vinterredningspakke til det trængte sundhedsvæsen. Pengene skal tages fra coronakrigskassen og blandt andet bruges til at afvikle pukler af udskudte operationer og honorere ekstraarbejde.

Morten Pedersen

Indland
2. december 2021

Med den seneste tids arbejdsnedlæggelser og modvilje mod ekstraarbejde og at besætte ledige stillinger har sygeplejerskerne vist, at offentlige lønmodtagere faktisk har effektive pressionsmidler.

Den asymmetriske magt mellem arbejdsgivere og -tagere i den offentlige sektor er ellers velbeskrevet. Ikke mindst efter strejken i sommer, der endte med et politisk indgreb, hvor sygeplejerskerne ikke fik en krone mere end i den overenskomstsaftale, de ellers have stemt nej til.

Dengang lød analysen fra flere sider, at corona udgjorde en uheldig timing, fordi pandemien stjal både det politiske og befolkningens fokus. Men nu har sundhedskrisen understreget, hvor meget magt sygeplejerskerne reelt har. Vi er afhængige af dem, både som patienter, men også som borgere i et velfærdssamfund, der i øjeblikket kun kan holdes åbent, så længe der er kapacitet til det i vores hospitalsvæsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man ligger som man har redt. Det er helt ufatteligt at man ikke så den her komme for lang tid siden, dengang man viftede sygeplejerskerne i hovederne med en finger, midt i en pandemi. Jeg tror man skal være økonomiuddannet for at se det smarte i det move.

Troels Ken Pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Torben Skov, Jan Fritsbøger, Michael Waterstradt, erene rusmann, Rikke Petersen, Inger Pedersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Økonomisk handler det om den ledelseskult, der uhæmmet har bredt sig med liberalismens tilbagekomst, og som vi aldrig tidligere har været så befængt med, fordi vi i bund og grund er et fornuftigt og besindigt folk og nok skal blive det igen.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Torben Skov, Poul Søren Kjærsgaard, jens christian jacobsen, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Kim Houmøller og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Hvorfor forsvarer sundhedsministeren ikke sit domæne - der er jo en total mangel på vilje til at hjælpe den nødlidende sundhedssektor. Kom i sving inden det går helt galt. Det er vel for pokker regeringens og folketingets pligt at få sektoren på fødder. Kan I ikke det, så forlad dog jeres mandater.

Mæglingsforslaget der blev ophøjet til lov, fik grundlønnen med pension op med; 1400 kroner om måneden, når den er helt indfaset - om 3 år. Det er stadig et godt stykke under andre jobs som; elektriker, tømrer, snedker og mange flere. Og hvad har det med sagen at gøre? Jo, det betyder, at vi gerne betaler vore bygningshåndværkere en god løn men vore sundhedsarbejdere - dem vil vi blæse på - de er jo offentligt ansatte og derfor en skattemæssig belastning.

Vi skal skamme os og i særlig grad, skal der kastes skam på en regering og et folketing, der er ude af stand til at se hvilken risiko man løber med sundhedssektoren. Og, som hele tiden gemmer sig bag argumentet, at man ikke vil blande sig i parternes (arbejdstageres og arbejdsgiveres) forhandlingsret. Men, stat/folketinget er jo den ene part - har man glemt det. Man har i det mindste ikke glemt, hvem der har magten til at tryne sygeplejerskerne tilbage i folden.

Med ubesatte stillinger i tusindvis og et signal til unge der overvejer en fremtid som sygeplejerske om at - her er lønnen dårlig og arbejdsgiveren ikke til at hugge og stikke i. Man kunne ellers ganske enkelt have imødekommet sygeplejerskerne, uden større udgift. Man kunne jo have tilbudt sygeplejerskerne lønstigningen på de 1400 kroner allerede nu og ikke splattet ud over tre år. Det ville sikkert også have været muligt at overtale et flertal i folketinget til, at give håndslag på, at sygeplejerskerne vil få mindst det samme ved næste overenskomst.

Men nej - hellere være stædig og lade sundhedssektoren gå i forfald mens pengene fosser ud af regionernes kasse til vikardækning og diverse "lokketilbud".

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Torben Skov, Michael Waterstradt, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar

179 personer er valgt til Folketinget. De skal lede dette land til gavn for hele befolkningen. Denne uduelighed har stået på i årtier. Det må skyldes enten uvidende eller dumhed.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Krister Meyersahm 01. december, 2021 - 23:24

Du har helt ret i, at personalemanglen i sundhedssektoren medfører øget træk på vikarkontoen.

Jeg kender en lægesekretær, der har oprettet sit eget vikarbureau med 1 ansat - hende selv.
Hun har beregnet, at hun kan tjene de samme penge på den halve tid -
plus stå friere, når de kedeligste vagter skal besættes -
og hun kan få alle de timer, som hun orker.

Det er da til at forstå !!

Troels Ken Pedersen, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Jacob Nielsen, Per Torbensen, Jane Jensen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Søren Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Michael Waterstradt, Leanette Nathalia Chresta Jensen, kjeld hougaard og Morten Balling anbefalede denne kommentar

“VI HAR VALGT: – 179 personer er valgt til Folketinget”. Det er os, de danske borgere, du og jeg der har valgt dem. Hvorfor? Fordi de lover os den fremtid vi ønsker. Sundhedssektoren: enten stats drevet, eller 1000 nye sygeplejersker + jeg ved ikke hvor mange ”nærsygehuse” – som ingen ved hvad er, men ”nær” og ”sygehuse” er præcis hvad jeg behøver + ”supersygehuse” + ”ingen ventetid” til en psykolog som kan dæmpe min livsangst for det store stygge verden der udenfor pigtråden. Andet alternativ blev valgt. Hvorfor? Fordi det lyder som noget vi vil ha. I disse juletider: ” Hvad du ønsker, skal du få når jeg blot tør stole på…………….at du stemmer på mig. Og det ganske gratis. Se jer i spejlet mine venner, I ser en naivitet lyse ud af det billede af jer selv. Og I ser en kriger: skyd de anderledes andre i lande langt væk, vi betaler!

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Torben Skov og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Lad være med at klynke over det valg I selv har afgjort. I har stemt på de store midterpartier på trods af, at de har svigtet jer de sidste 8 valg, og i vil stemme på et af dem igen ved næste valg "for en sikkerheds skyld", for at stemme på "et seriøst parti".
Og hovedparten af pressen vil flokkes om de partilederne, der vil magten, mens det er de politikere der vil samfundet, vi egentlig burde vælge.

Egon Stich, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, erene rusmann, Jeppe Bundgaard, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Torben Skov, Kurt Nielsen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det er direkte naivt at tro at lønstrukturkomiteen kan sikre holdbare varige løsninger. Vil lige gentage min gennemgang af medlemmernes politiske dagsorden;
Endnu engang får vi cementeret at den socialdemokratiske regering totalt har opgivet forsøget på at implementere andre teorier end de neoliberale som grundlag for regeringens reformpolitik. Komiteen har en klar overvægt af medlemmer med neoliberal tilgang til arbejdsmarkedsreformer. På ekspertsiden endda en medstifter af Cepos Henrik Bach Mortensen. På de økonomiske eksperters område er det stadig de samme mainstreamøkonomer der optræder nu bare med lidt mere kvindeorienteret forskningserfaring dog stadig kun med mikroøkonomisk perspektiv.
På organisationssiden ser vi endnu engang den mest magtfulde og neoliberale fagforeningsformand vi har i Danmark Claus Jensen som klart har udtalt sig mod forbedrede forhold for sygeplejerskerne og beklaget sig over ulighedshysteriet i Danmark i hans foretrukne organ Børsen. Derudover er der de sædvanlige arbejdsgiverrepræsentanter og de mest nødvendige fagforeningsrepræsentanter fra kvindefagene som det handler om. Alt i alt en komite der ikke giver noget som helst håb om en løsning for en offentlig velfærdssektor på katastrofekurs.

Michael Waterstradt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Søren Jensen, erene rusmann, Torben Skov, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Sundhedsvæsnet er blevet skåret de sidste mange år under borgelig regering. Det er man begyndt at rette op på, men ting tager desværre tid. Ingen bilder sig ind at en coronahjælpepakke generelt til sundhedsvæsnet hjælper alverden, men dog noget og så skal der rettes op på lønnings og arbejdsforhold generelt i sundhedssektoren, det er alle klar over. Der bliver indkaldt nu til aftale om en sundhedsreform. Og med fokus på sygeplejesker, sundheds hjælpere osv. Sådan hørte jeg det i går fra pressemøde hos MF.
Det med hele tiden at være bagklog som journalist, de har alle, tror de selv, rigtige løsning, oftest er det mest klage og brok over at man ikke har tryllet og løst problemer med et snuptag, det er lidt træls at høre på.

Udover lav løn mm. er der en kæmpe udfordring i sundhedsvæsenet, som stort set ikke bliver italesat - nemlig vagtbelastningen på senge døgn afsnit og øvrige afsnit med stor vagtbyrde. Jeg oplever at det er de mange vagter der får de unge sygeplejersker med små børn til at sige op. Både de og deres mænd/ kærester finder ikke mors arbejdstider foreneligt med et familieliv. Faktisk har jeg flere eksempler på at mine unge kolleger er blevet tvunget til at finde et vagt frit job hvis de vil beholde ægteskabet. Jeg oplever at det er et tiltagende fenomen. Er det de unge familie fædre der er nogle skvat? Ændrede værdier ift familie livet? Eller? Egentlig er det ligemeget hvad grunden er, men det er et kæmpe problem man er nødt til at forholde sig til. Jeg ved jo ikke om problematikken er generel, men det tror jeg. Løsningen kunne være at "nogen" undersøger om jeg har ret, og hvis det er tilfældet - så skal sygeplejersker med høj vagtbyrde have et ordentligt fastholdelsestillæg. Så ville det blive muligt for den enkelte sygeplejerske at gå ned i tid og dermed ville der blive frigivet timer til at der kunne blive ansat flere sygeplejersker i afsnittet. Hvilket betyder at der bliver flere til at deles om vagtbyrden og giver færre vagter til hver enkelt sygeplejerske. Ifølge mine unge kolleger ville det gøre en væsentlig forskel. Jeg ved ikke om de har taget deres mænd/kærester i ed?

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese og Rikke Petersen anbefalede denne kommentar

Men reguleringsordningen er døden for vores engang betydeligt mere velfungerende og lige samfund: da var det den regulerede løn i det offentlige, der sikrede, at folk ikke blev udsat for sulteløn i det private, og at virksomhed, der ikke kunne hoste op med lønninger, man kunne leve anstændigt for, simpelthen ikke blev udført her i landet.
Man sikrede sig med andre ord imod den ustoppelige grådighed hos private interessenter i samfundet, ligesom man med tjenestemandssystemet sikrede folk rimelige lønstigninger i takt med ancienniteten i job, man holdt og udviklede sig i, medmindre det var indlysende, at man skulle videre opad eller ud.
Den ordning var det bedste værn imod den bureaukratisering og jobpendlen i især toppen af den offentlige sektor, hvor man ikke forstår at fastholde det, der virker og sikrer den løbende udvikling indenfor institutionerne, men i stedet konstant kaster de ansatte ud i nye, belastende omkalfatringer, der ikke medfører andet end en skadelige foreløbighed, hvor man aldrig når at få systemet til at virke til gunst for opgaven.

Egon Stich, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Tomas Hoch, Jane Jensen, Alvin Jensen, Søren Jensen, Jan Fritsbøger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Kim er det med vilje du udelod den mest sandsynlige årsag, nemlig ond vilje,
for jeg tror ikke på at man i folketinget er hverken uvidende eller dumme,
men man tror man har ret til at bestemme, i tæt samarbejde med pengemagten hos den besiddende klasse,
som helt sikkert har vilje til at tryne menneskene på gulvet, da det jo har potentiale til at øge egen rigdom og magt, det har jo længe været "god (?) borgerlig politik" at øge uligheden aktivt.

Egon Stich, Michael Waterstradt, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Alvin Jensen, Inger Pedersen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Der skal noget mere gennemgribende til.
Hvis der fortsat skal findes en skattefinansieret velfærdsstat i Danmark, kommer vi til at refinansiere og omlægge de offentlige udgifter betragteligt. Den uhyrlige og primitive 2% årlige nedskrivning af budgetterne i den offentlige sektor, som den borgerlige regering gennemførte med ’samordningsminister’ Sofie Løhde i spidsen (og med socialdemokraternes billigelse), har været en hovedårsag til ressourceknapheden ikke alene i sundhedssektoren, men også i andre offentlige sektorer som dagtilbud, folkeskole samt ældrepleje.
Først et større finansiering. Der skal gennemføres en højere beskatning af forbrug, og vi kan begynde med luksusforbrug. Det kan man skændes længe om, men vi har et velfungerende momssystem, der kan indrettes differentieret, selvom politikere altid har påstået noget andet. Udlandet kan give politikerne inspiration. Dernæst skal formueskatten have et nøk opad ligesom beskatning af al fortjeneste på salg af jord og fast ejendom. Til gengæld tror jeg, at lønskatten kan sættes ned. Men det samlede provenu skal op – der skal flere penge i kassen, for de offentlige udgifter stiger i disse år pga pandemi og klimaødelæggelser.
Dernæst en omlægning af udgifterne. Det danske sundhedsvæsen er faldet adskillige pladser i europæiske kvalitetsranglister. Det er en afvikling, der har fundet sted de sidste ca 20 år. Så der er noget at indhente.
Så skal sundhedspersonalet have væsentlig mere i løn. Til gengæld må de give afkald på strejkeretten, men det skal de have betaling for. Dernæst skal der ske en væsentlig hurtigere institutionel adskillelse mellem sygdomme og lidelser, som ikke kræver dyr specialistbehandling og lidelser, der netop kræver denne. Der har politisk været foreslået to grundmodeller plus et par kombinationer af modellerne. Grundmodellen er enten Løkkes lokale sundhedshuse + regionssygehuse eller socialdemokraternes nærhospitaler + specialiserede lægebehandling. Hvilken, der er bedst, har jeg ikke forstand på, men svenskerne (sic) har i en lang årrække haft en opdeling i lazaretter og länshospitaler, som bygger som samme adskillelsesprincip som de to grundmodeller.
Så det er med at få fingrene ud hos de danske politikere. Velfærdsstaten knager i sammenføjningerne. Vi kan for min skyld skære militæret med nogle milliarder, men det vil hverken befolkning, politikere, USA eller EU med til. Men mindre kan gøre det. Jeg tror optimistisk, der vil være et flertal for forslaget ovenover.

erene rusmann, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jens, er ret enig i noget af det du siger om skatten, man burde genindføre formueskatten , og man kunne øge progressionen i skatten måske endda genindføre mellemskatten og øge topskatten,
jeg er dog ikke enig i at man skal nøjes med at skære militæret med nogle mia. det skidt bør helt udfases,
verden har slet ikke brug for krige eller trusler om krige,
at du mener at befolkningen ikke vil skære i militæret er jeg uenig i, og hvis du har ret så skyldes det den massive propaganda for militarismen, som vores samfund er totalt gennemsyret af,
for der er ingen tvivl om at magthaverne gerne vil have så mange og så effektive magtmidler som muligt,
og derfor skal folket jo overbevises om militærs nytteværdi som godt nok ikke findes,
så vore medier flyder over med massiv og mangfoldig propaganda, i form af actionfilm som sælger den syge ide, at problemer bedst løses af tungt bevæbnede og ekstremt voldelige mænd,
og i form af helte-gørelse af soldaten, i form af ord som ærens mark, og tale om at ofre sig for sit land som noget meget ædelt,
og det er selvfølgelig også helt bevidst at man ikke taler om "militæret" nej det hedder "forsvaret" selv om våben faktisk ikke kan forsvare nogen,
våben kan kun dræbe og ødelægge, og så konstruerer man fjendebilleder og dæmoniserer "de andre", og taler om truslen fra dem,
men alle lande som har militær er jo trusler, og den langt største trussel imod fred i verden er faktisk NATO/USA med lille dumme danmark som villige allierede,
jeg fatter ikke at nogen kan mene at man kan have pligt til at smide bomber på medmennesker som nogen har valgt at kalde fjender, men det viser jo hvor syge ideer propaganda kan sælge.

Der er mange gode bud på hvordan vi kan forbedre forholdene for os medarbejdere i sundhedsvæsnet. Jeg er læge og ser hver dag mine gode kollegaer knokle hårdt for patienternes skyld.. Det er en holdindsats som kræver både kompetencer, samarbejde og pligtopfyldenhed fra hver enkelte. Lige fra portøren, som både fragter pt'er til undersøgelser og render til hjertestop og giver hjertemassage, over sekretærer, sosuassistenter, sygeplejersker og læger, som alle holder et vågent øje på patienten og gør deres for at hjælpe patienterne bedst gennem sygdommen. Selvom nogen tror det, så er et hospital ikke som andre arbejdspladser. Patienterne er jo ofte ganske sårbare, når de havner på hospitalet og har brug for ekstra hensyn i deres nød. Man skal ikke prøve at effektivisere et hospital mest muligt, fordi den tid man tror man sparer i effektivitet, det koster patienten i kærlig omsorg. Næstekærlighed er ofte det, der giver ledetråden til hvilken behandling der er den rette. Jo mere man prøver at spare, desto ringere behandling får patienten. Idag har vi indført et digitalt mellemled, som overvåger om personalet nu gør det samme, som et regneark forlanger, samtidig med at det samme system, skaber afstand ml. behandlere og patienter. Ikke bare symbolsk, men også direkte fysisk. Der spildes oceaner af plejetid foran skærme på at dokumentere, ofte ting, som kun har management betydning. I gamle dage, havde vi sekretærer til at tage et diktat, booke undersøgelser, sikre at patienterne kom rigtig ind, gennem og ud ad hospitalerne. Intet glemt eller udeladt. En meget vigtig funktion, som kræver ro og overskud, på et tilbagetrukket kontor, så alt ordnes. Sekretærenes vanlige opgaver er idag stort set sparet væk eller lagt over på sygeplejersker og læger, som gør det både ringere, altså mindre overskueligt, med flere forglemmelser og mindre effektivt. Man kunne jo lige forestille sig en virksomhed, der fyrede sine sekretærer, hvor hurtigt ville der ikke komme knas i maskineriet. Så vi skal selvfølgelig have sekretærene tilbage i deres oprindelige funktion. Det ville frigøre store plejeressourcer.
Lønnen skal selvfølgelig hæves, for alle faggrupper. Samfundet er blevet meget dyre at leve i og lønnen er ikke fulgt med. Som læge har man knap råd til et hus idag. Tænk bare på at sosu'er, sygeplejersker og andet godt folk også skal have et hus at bo i. Omfordeling er ikke løsningen, der skal et regulært lønløfte til ca 20 % for alle. Så har vi alt for mange jurister og økonomer, kommunikationsmedarbejdere, andre chefer og mellemledere ansat uden sundhedsfaglig indsigt, som reelt kun lægger hindringer i vejen for de hverv som leverer kerneydelserne. Det private skriger jo på arbejdskraft, så det er synd at vi holder på dem i sundhedsvæsnet med pseudoopgaver. Hvis vi lod dem gå hen, hvor man bedre kunne have glæde af deres kompetencer, så ville vi dels frigøre en masse spildte økonomiske ressoucer og samtidig fjerne mange unødvendige forhindringer. At arbejde i sundhedsvæsnet, kræver først og fremmest samvittighed. Mistillid, kontrol, overvågning, effektiviseringer, løndumping er gift for både ansatte og patienter. Lad os lave tingene om, mens tid er. Sundhedsfaglige, folk som har været på gulvet, skal stå i spidsen for hospitaler og vi skal skaffe flere ressourcer og så skal vi holde op med at spilde vores tid. Så får vi et bedre sundhedsvæsen.

Egon Stich, Peter Beck-Lauritzen, Kristian Jensen, Torben Larsen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Krister Meyersahm, Dennis Tomsen, erene rusmann, Alvin Jensen, Niels Bent Johansen, Peter Knap og Jane Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Der er meget u-væsen i sygehusvæsenet! I stedet for faste stillinger, benytter u-væsenet sig af free-lance læger på konsulent honorar, sygeplejersker på vikar-basis og høje cheflønninger, samt pæne vederlag til politikkere i regionsrådet!
Ryst posen! Tag den totale lønsum og fordel den efter længden af uddannelse og ansvarsområde. Og de valgte politikkere! Har de den fornødne indsigt i drift og styring af hospitalsvæsenet? Næppe! Erstat dem med folk med forstand på drift, nå, nej de er der allerede, djøf'ferne. Giv djøfferne/driftøkonomerne en økonomisk ramme og stil krav til produktivitet, ud fra et total samfundsperspektiv. Så undgår vi sikkert også de hundedyre supersygehuse, der er beskåret, for at overholde budgettet.
Ligeså, "hen-til-kommoden-igen-farcen ved at genåbne de små lokale sygehuse/sygehusecentre! Meget kunne styres bedre!

jens christian jacobsen

Peter, hvorfor er det en 'farce' at genåbne små, lokale sygehuse? Rent bortset fra at der IKKE er tale om genåbning, men om at gøre behandlingen billigere af mindre komplicerede lidelser, der ikke kræver specialiseret behandling bl.a. ved samle beh. i mindre enheder.
?

Peter Beck-Lauritzen

Jcj: farcen ligger i den kortsynethed, politikkerne udviser. Flere småsygehuse var specialiseret i sygdomme, der kunne klares ambulant eller med kort indlæggelse. Nu skal de så genopstå, ca. med de samme, enkle opgaver.
Det er godt for patienterne og lange transporter undgås, når der er tale om småskavanker.

jens christian jacobsen, Jan Fritsbøger, Søren Jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

For få dage siden var Søren Pape i Deadline og fasholdt ufortrødent at der ikke var brug for kompensation (0,6%) for det demografiske træk.
Han mente at optimeringer/rationaliseringer og mindre administration kan financiere mere hospitalsbehandling p.g.a. flere ældre. Søren Pape udtrykte ikke ønske om flere penge til hospitalerne.

“Pengene skal blive i borgernes lommer” - et skønt udtryk fra de blå rækker. Og pengene ER blevet i borgernes lommer de seneste mange år.
Det er sket ved effektiviseringer og nedskæringer i bla. sygehusvæsenet, folkeskolen, hjemmeplejen. Og rigtig, rigtig meget af nedskæringerne er sket ved et markant øget pres på kernemedarbejderne; sygeplejersken, læreren, pædagogen, SOSU’en.
Hvordan kan det så undre, at færre og færre ønsker ansættelse i samtlige de brancher med jobmangel til følge? Og præcis derfor er en omfordeling indenfor den eksisterende offentlige ramme fra “velvillige” til dårligere lønnede offentlige ansatte noget vrøvl, uden gang på jord.
Næ, hvis vi gerne vil have et solidt offentligt sygehusvæsen, en god folkeskole, en anstændig ældrepleje, så er der kun en vej: “der skal lidt flere penge ud af borgernes lommer”.

Egon Stich, Jan Fritsbøger, Søren Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

I mine øjne er det en katastrofe, at vi ikke kan fastholde eller rekruttere tilstrækkeligt med sosu'er, sygeplejersker og læger. De ansatte på hospitalet over en bred kam, gør jo ikke deres arbejde for pengenes skyld, men fordi de holder af mennesker, vil hjælpe den i nød og ved at deres job giver mening. Enhver der har prøvet at være med til at redde et liv, ved at gerningen giver mening på at højere plan og er noget at det absolut mest tilfredsstillende man kan anvende sin tid på. Jeg er selv læge og. har efterhånden flere tusinde hakker i bæltet, heraf ganske få, måske et par håndfulde, hvor det var noget jeg opdagede alene, der gjorde udslaget. Resten skyldes en holdindsats eller ofte en særligt samvittighedfuld og pligtopfyldende sosu eller sygeplejerske. Det er lige tilfredstillende hver gang. Når vi presser vore sosu'er, sygeplejersker, læger, portører og sekretærer så får de mindre overskud til patienterne. Alle besparelser er lig med serviceforringelse. Lad os nu gøre vores arbejde i fred. Skab de fornødne økonomiske og tidsmæssige rammer, så skal vi nok være der til at redde dit liv med glæde, når din tid kommer.

Jan Fritsbøger

Kristian, jeg ville ønske at jeg var helt enig med dig, og det er jeg da også næsten, men min erfaring siger mig desværre, at nogen gør deres arbejde primært for pengenes skyld,
man kan genkende dem på at de gør mere ud af at gøre karriere, end af at vise omsorg for og engagement i patienternes trivsel,
for en del år siden mødte jeg et ungt menneske som jeg faldt i snak med imens vi ventede på bussen,
og da han fortalte at han læste til læge spurgte jeg hvorfor han havde valgt det fag, og svaret faldt prompte, "fordi der er rigtig gode karriere muligheder" ,
og jeg fik desværre det indtryk at han muligvis ikke ville blive en god læge,
men at han helt sikkert ville ende i en ledende stilling,
for hans engagement handlede om den forventede gode karriere, og da jeg spurgte ind til ansvaret som læge, virkede det ikke som om han tillagde det nogen særlig betydning.
og jeg har siden da mødt den type læger, som virker ligeglade med patienterne og føler sig højt hævet som følge af deres position, og de vil typisk ikke lytte til patienterne, men meget gerne være autoriteter, for de ved jo bedre.