Leder

Regeringen bør følge vesteuropæiske lande og indføre en handlingsplan mod hadforbrydelser

Danmark er et af de få lande i Vesteuropa, der ikke har en bred handlingsplan mod hadforbrydelser. Det er positivt, at en handlingsplan mod antisemitisme er på vej, men også andre mindretal oplever diskrimination og had. Derfor bør regeringen sætte ind for at stoppe hadforbrydelser mod alle relevante minoriteter
Danmark har modsat de fleste andre lande i Vesteuropa ikke nogen handlingsplan mod hadforbrydelser. På billedet ses en demonstration mod hadforbrydelser, som fandt sted på Christiansborg Slotsplads i maj 2021.

Danmark har modsat de fleste andre lande i Vesteuropa ikke nogen handlingsplan mod hadforbrydelser. På billedet ses en demonstration mod hadforbrydelser, som fandt sted på Christiansborg Slotsplads i maj 2021.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
20. december 2021

De fleste lande i Vesteuropa har en national handlingsplan mod hadforbrydelser. Men det har Danmark ikke.

Det viser en kortlægning over 32 europæiske lande, som Institut for Menneskerettigheder har lavet. Lande som Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien har en plan mod hadforbrydelser, hadefulde ytringer og diskrimination, og flere lande har en på vej.

I maj blev dansk lovgivning vedrørende menneskerettigheder eksamineret af FN’s Menneskerettighedsråd, der anbefalede Danmark at udforme en national handlingsplan mod racisme og hadforbrydelser, som inkluderer alle relevante etniske og religiøse minoriteter. Siden 2019 og frem til slutningen af i år har Danmark været medlem af rådet, og det er derfor påfaldende, at Danmark som menneskeretlig bannerfører efterfølgende afviste anbefalingen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Er det ikke ret indlysende? Hvis man laver en generel handlingsplan mod hadforbrydelser, kommer den jo også til at omfatte hadforbrydelser mod muslimer. Og det tør/vil regeringen ikke, for så mister man de hårdt tilkæmpede DF-stemmer.

Anne Bruun, Fie Ankjer Nielsen, uffe hellum, Niels østergård, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Carsten Munk, erik pedersen, Peter Meyling, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Elisabeth From, Dorte Sørensen, Franz Nitschke og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Nu er regeringen jo ikke specielt glade for menneskerettigheder, bare spørg justitsministeren.
Jeg er ikke så hooked på lovgivning der indeholder specifikke minoriteter. Jeg mener at alle skal behandles lige for loven.

// Jesper

Søren Ferling, Anne Bruun, Niels østergård, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Hanne Utoft, Carsten Munk, Nicolaj Ottsen, Alvin Jensen, Christian Mondrup, Sus johnsen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Antisemitisme må vel så også gælde f.eks en dansk jødes udtalelser om palæstinensere (et semitisk folk).

Anne Bruun, Rasmus Kristiansen, Hanne Utoft, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal alle hadforbrydelser behandles lige i samme lovgivning. Alt andet er yderlig diskrimination.

Anne Bruun, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Dan Mouritzsen, Franz Nitschke, Hanne Utoft, Alvin Jensen og Jakob Ulrich anbefalede denne kommentar

En handlingsplan der kun omfatter antisemitisme og ikke andre former for had tror jeg strider imod grundloven. Så simpelt er det.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Er der ingen betænkeligheder?
En grov forbrydelse bliver vel ikke undskyldelig eller lille blot fordi en advokat eventuelt taler overbevisende for at den ikke er grundet i had.
Og kan man lovgive sig fra "had"?
Eller vil mange blot sørge for at pakke deres holdninger bedre ind?

Svend-Erik Runberg

Jeg ved godt, at de fleste kalder det / siger en "handlingsplan", men det hedder altså en handleplan. Men de fleste er ikke nødvendigvis de klogeste, - men blot de fleste.
En handlingsplan er en skitse til en roman, skuespil eller film. Det kan også være f.eks. kirkens liturgi eller andre nedskrevne regler for en ceremoni.
Handleplan er:
Retskrivningsordbogen:
"handleplan sb. -en, -er, -erne
§ en plan for hvordan man gør el. udretter noget man har sat sig for at gennemføre"

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Kjeldstrup og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Gad vide om det bliver ligesom de paragraffer de har i Tyskland pg Frankrig hvor antisemitisme pludselig inkluderer kritik af israel.

@Jan Henrik Wegener -- værktøjet er for at modvirke systemsik racisme, dvs højrefløjens terror imod "mindretal".

Hvis en dum mand slår mig oven i hovedet, og jeg falder og skal på skadestuen, så er det væmmeligt, men sikkert ikke udtryk for terror imod danskere i seattle. Jeg bliver bange for min egen skygge, og får psykiske følgevirkninger der langt overstiger lidt skrammer og lidt hovedpine, men andre danskere bliver sikkert ikke utrygge.

Hvis en organiseret racist foretager sig nøjagtigt det samme, imod en uniformeret jøde, så er der TO forbrydelser. Den væsentligste er et signal til andre jøder, og et signal til andre racister, om at der er noget "forkert" eller "risikabelt" ved at gå på gaden med sine slangekrøller og sin kalot.

En dom om "hadforbrydelse" sender et signal fra samfundet, at det er A-OK at gå med kappe og kalot og tørklæde og regnbueflag, men at vi fandeme ikke vil tillade højrefløjens terrorister. Vi siger jatak til flere bøsser og muslimer, og nejtak til trumpanzer.

Det er et lille, men effektivt signal, om at højrefløjserne ikke er rigtige danskere, men at deres ofre er en velkommen del af vores samfund.

@Svend-Erik Runberg

Damn - du har ret, du kommer bare fem årtier for sent. Udtrykket har været brugt på samme måde siden 1970.

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=handlingsplan&tab=for

Måske kan du fokusere kampen på at afskaffe de tre tåbeligste bogstaver ÆØÅ, eller kampen imod tidszoner? Og hjælpe os med at indføre SI-systemet i USA, når ingen andre bruger britiske måleenheder længere?

Jan Henrik Wegener

Hellum: Mon ikke der vil komme nogle overraskende konsekvenser hvis/når begrebet bliver almindelig brugt i retssammenhæng?

Der er ikke noget der tyder på, at det giver problemer i alle de lande, der allerede benytter begrebet i retssammenhæng.

Måske kan selv dommerne fra gadekæret i danmark efteruddannes, hvis der er store problemer med at forstå konceptet?

Jeg tror muligvis, at du fisker efter "problemer" med at lovgivningen, helt efter hensigten, afstraffer organiseret kriminalitet, netop fordi den er genkendeligt organiseret. Ofrene forstår jo helt fint idag, at deres forbrydelse var manglende underdanighed overfor herrefolket.

Forskellen er, at anklageren kan påpege det i anklageskriftet, og at dommeren kan straffe det. Altså ikke straffe den manglende underdanighed, men at straffe at forbrydelsen blev begået i en sammenhæng, så hammeren falder noget hårdere.

Jeg er imod enhver "mindstestraf", og imod hårdere straffe generelt, men jeg mener netop det giver retssystemet mulighed for at sætte navn på en del af straffen, og omvendt, erklære at anden tåbelig adfærd takseres til IKKE at være en hadforbrydelse, og dermed lette lidt på udmålingen.

Jan Henrik Wegener

I mit tilfælde kan samfundet nu spare efteruddannelsen, da jeg slet ikke er jurist.
Men jeg ser ikke det som noget holdbart at man når det gælder lov, ret og domme ser efter "værktøj til at modvirke højrefløjens terror imod mindretal".