Leder

Sex mellem praktikanter og medarbejdere behøver ikke være problematisk

Cecilie Beck-sagen har været med til at fremkalde en erkendelse af, at det ikke er seksualiteten i sig selv, men magtmisbrug, chikane og pression, der er problemet. Derfor er løsningen heller ikke at forbyde sex mellem medarbejdere og praktikanter på arbejdspladsen
Hvis man mener, at historien om Cecilie Beck og praktikanten ikke er en #MeToo-historie, må man nødvendigvis også mene, at det er ok, at en medarbejder med mange års anciennitet har sex med en praktikant, så længe det er frivilligt for begge parter

Hvis man mener, at historien om Cecilie Beck og praktikanten ikke er en #MeToo-historie, må man nødvendigvis også mene, at det er ok, at en medarbejder med mange års anciennitet har sex med en praktikant, så længe det er frivilligt for begge parter

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
22. december 2021

I den forgangne uge har debatten om #MeToo taget endnu en drejning. Efter Impact og Informations afsløringer af sexisme og overgreb på TV 2 bragte Ekstra Bladet den 15. december en historie om, at den profilerede vært Cecilie Beck – som selv optræder i dokumentaren og har været med til at problematisere kulturen på TV 2 – i 2016 var sammen med en praktikant på en arbejdsrelateret rejse.

Ekstra Bladets historie er med rette blevet kritiseret for at sidestille Cecilie Becks handling med de ting, som kvinderne i dokumentaren fortæller om Jes Dorph Petersen, selv om praktikanten i Cecilie Becks tilfælde på ingen måde føler sig krænket. Derfor er det ikke en #MeToo-historie – men snarere dyneløfteri – lyder argumentet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Det her er i princippet rigtigt. Det er bare også virkelig svært at implementere på en måde, der ikke gør det super nemt at misbruge sin magt og slippe afsted med det. Jeg er loren ved at vi installerer kattelemme allerede nu, længe før vi reelt har fundet ud af at stoppe seksuelt magtmisbrug i arbejdsmæssige sammenhænge.

Malte Svale, Magnus Fischer, Lise Lotte Rahbek, Ole Olesen, anne lindegaard, David Zennaro, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Hanneh Christensen, Susanne Kaspersen, Søren Nielsen, Holger Nielsen, Daniel Joelsen, Claus Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Vi lever i en tid hvor holdningen er, at Cecilie Beck er sej, da hun har scoret en væsentlig yngre mand, mens Jeppe Kofoed er klam og misbruger sin magt, når han er sammen med væsentlig yngre kvinde.
Jeg vil medgive, at Jeppe Kofoeds omstændigheder er måske det værste mandeeksempel, men pigen var dog over den seksuelle lavalder.

jan sørensen, Ib Christensen, Eric Bøgh Svinth, Helle Walther, Alvin Jensen, Holger Nielsen og Tom Pedersen anbefalede denne kommentar

Nu har der jo været så mange beretninger fra TV2, om overgreb på yngre kvinder, begået af modne fremtrædende mandlige ansatte, at man i hele mediespektret for længst har karakteriseret det som en alment gældende sexistisk kultur. Og som en konsekvens heraf, er der også flere steder blevet fremført den vurdering, at det ikke kun er de regulære overgreb der er problemet, men i det hele taget disse mænds seksuelle omgang med de yngre kvinder. Også i andre sammenhænge er det blevet problematiseret, at mænd med magt eller status, har omgang med unge kvinder der rangerer langt under dem, selv når det forekommer at være på helt frivillige vilkår. Dette synspunkt har indtil nu stået uimodsagt. Men så kommer der pludselig bl.a. en historie om Cecilie Beck. Og nu er det så blevet nødvendigt med nogle refleksioner. Er Cecile Becks forhold noget tilsvarende, eller noget helt andet. Og behøver sex på tværs af store forskelle i rang og status egentlig altid at være et problem?

Tilsyneladende er denne drejning kommet som en stor overraskelse. Har man set det som troværdigt, at man på en større arbejdsplads, med en solid blanding af begge køn på alle niveauer, kan have en stærkt seksualiseret kultur, hvor det alene er mændene der er aktivt handlende? Mere sandsynligt er det vel, at en underbevidst fordom er i spil. Man er vant til at betragte mænds seksualdrift som en trussel, mens det at kvinder udlever drifterne bare er skøn frigjorthed. Perspektivet determineres også af det sprogbrug der vælges. Når unge kvinder f.eks. beskrives som et tag-selv-bord, udgrænses den mulighed, at nogle af dem måske selv er aktive og byder sig til. Og selv hvis denne mulighed alligevel er tydeligt tilstede, har det ingen betydning. For man kan altid forestille sig at de har været genstand for pres eller intimidering. For kvinders vedkommende behøver der slet ikke at være åbenlyse tegn på noget sådant. Alene den hypotetiske mulighed er tilstrækkelig, for at vælge denne fortolkning. Helt anderledes er det selvfølgelig med de unge mænd. Man kan slet ikke forstille sig andet end, at de altid gør helt hvad de selv har lyst til, uanset forskelle i alder, erfaring, status eller rang.

Det er meget muligt at der findes en sexistisk kultur på TV2, der skal arbejdes med. Men i mediebilledet generelt, burde man også se selvkritisk på, hvorvidt man har sexistisk tendens til dobbeltmoral, i tilgangen til at bedømme henholdsvis mænd og kvinder.

jan sørensen, Claus Nielsen, John Poulsen, Jacob Mathiasen, jens christian jacobsen, Finn Bendixen, Ole Olesen, jens peter hansen, Michael Larsen, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Gert Friis Christiansen, Jens Jensen, Lars Kramhøft, ulrik mortensen, Holger Nielsen, Jan Kauffmann, John Kristensen, Per Christensen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Michael Friis

§ 223 Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

Michael Friis, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanneh Christensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Den amerikansk importerede ledelseskult er problemet. Vi har en god tradition for flade strukturer, der ikke tilskriver chefen specielle egenskaber eller særlige rettigheder samt forholdsvis beskyttede arbejdsforhold, hvor man ikke uden videre kan skille sig af med sine medarbejdere på usagligt grundlag.
Alt det har vi opgivet, vi har systematisk genproletariseret lønarbejderne og endog skabt en klasse, helt uanstændigt, af daglejere, ofte højtuddannede og specialiserede, der er under krydspres fra det offentlige støttesystem, der burde være deres værn imod udnyttelse, og virksomheder, der har fået at vide, at det eneste, de skal gå op i, er at tjene penge.
Vi er simpelthen tilbage i den primitive liberaliserings værste kampår, hvor almindelige mennesker groft udnyttes, og hvor den grundlæggende demokratiske kamp for at sikre alle et godt liv med udstrakt personlig indflydelse, er blevet stjålet af nye overklasser, der stjæler de ressourcer, der bør komme alle til gode.

Søren Fosberg, David Adam, Magnus Fischer, Lise Lotte Rahbek, Peter Mikkelsen, Michael Gudnæs, Finn Bendixen, David Breuer, Jakob Trägårdh, Vibeke Olsen, Kurt Nielsen, Finn Jakobsen, David Zennaro, Ebbe Overbye, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Gert Friis Christiansen, Lillian Larsen, Hanneh Christensen, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Det hænger ikke helt godt sammen vel?

Hanneh Christensen

Information har i den grad med sin Leder vist, at de ikke har forstået MeToo-sagen, hvilket er dybt skræmmende.

MeToo-sagen viser, at næsten samtlige kvinder i årtier har oplevet sig sexchikaneret af overordnede eller personer de stod i et magtskævt forhold til, og at det har været fortiet i årtier. Nogle kvinder har sagt hurtigt fra, andre ikke og har gået hele vejen, men fælles er, at de gerne ville have været tilnærmelserne foruden, at de har følt det ubehageligt, og de mange har haft svært ved at sige fra pga det skæve magtforhold. Kvinderne har følt så det skamfuldt, at de ikke har formået at sige fra, at de har fortiet det selv efter magtforholdet er ophørt. Vi har også været vidne til, at kvinderne kun ville stå anonymt frem.

Det gælder ikke kun kvinder. Også mænd har oplevet uønskede tilnærmelser af kvinder i en magtfuld relation til dem. Men i det efterfølgende vil jeg bruge betegnelsen “kvinde”, som den underordnede.

I kritiserer Q for ikke at kontakte praktikanten. Mig bekendt er det imidlertid ikke praktikanten, der er gået til pressen. Har Lederen overhovedet overvejet, hvor grænseoverskridende det kan være for praktikanten, og at en påstand om at have gjort det frivilligt overhovedet ikke kan bruges til noget, hverken be- eller afkræftende i og med, en sådan udtalelse ligeså godt kan være sagt for at slippe med pressen hurtigst muligt. Cecilie Beck ved reelt først, om forholdet er frivilligt, hvis hun afventer det seksuelle forhold til, praktikperioden er udløbet. Eller hun selv vælger at fratræde.

Ufatteligt mange kvinder (og mænd) har måtte forlade arbejdspladsen, enten for at slippe for chikanøren, eller fordi sexchikanen gik over i arbejdschikane, hvis kvinden ikke opfyldte chefens ønsker.

Det er også uhensigtsmæssigt og en ansporing til dårligt arbejdsmiljø, hvis chefen har en særlig personlig relation til en af de underordnede, - tilmed måske uden de andre medarbejderes viden. De fleste medarbejdere ville givetvis gerne være det foruden.

Selv om forholdet indledes frivilligt, hvad så hvis den ene ønsker forholdet afbrudt? Igen udsættes arbejdspladsen og øvrige medarbejdere for noget, der er privat, men som ikke kan undgås at påvirke stemningen. Hidtil har typisk den underordnede, typisk kvinden, måtte forlade arbejdspladsen. Har Information forholdt sig til det?

Vi har også kun set toppen af isbjerget. Megen sexchikane foregår ikke alene ved, at en chef pludselig slikker ind i øret eller tager kvinden på låret, bagdelen osv. Nej, chefen bager på den underordnede gennem lang tid og viser en oprigtig interesse og forelskelse i kvinden, - og kvinden falder så for charmøren. Erobringen er overstået, og chefen har fuldendt sit ærinde. For det var selve erobringen, der var interessant for ham. Tilbage står den underordnede forsmået og skamfuld tilbage. Og nu går udstødelsen ind. Det er heri den overordnede får sit magtkick. Han kan såvel erobre kvinden og efterfølgende give hende skubbet ud over kanten. Hun er gennem hele processen i hans vold. Er der tale om frivillighed? Skamfuldheden er tifold større end kvinden, der fik listet hånden væk igen under bordet.

Hvis nu forholdet så rent faktisk førte til giftemål, hvad så. Kan den underordnede så biive i samme afdeling. Vel, kan man da godt undtagelsesvis forestille sig, at det kan fungere, men reelt vil der nu være tale om 2 chefer. De fleste kan vel se, at i de fleste tilfælde vil det være uhensigtsmæssigt, altså den ene (gerne kvinden) må finde sig et nyt job.

Faktum er, at uanset en lykkelig udgang eller ej, så holder et over/underordnet forhold kun indtil det bliver erkendt af andre. Herefter må kvinden forlade arbejdspladsen sædvanligvis. Ergo kan kvinden lige så godt forlade arbejdspladsen, inden forholdet indledes.

Så snart en overordnet lægger an på en underordnet, om det er af oprigtig interesse eller ej, så er den underordnet så udsat, at de fleste ender ved udgangen. Det har ganske enkelt arbejdsmæssige konsekvenser undtagen for de få underordnede, der forstår at tackle det med en hurtig afvisning.

Man må spørge Information, hvem det er, man beskytter i sin Leder. Hvis der er tale om frivillighed, hvem er det så, der givetvis må forlade arbejdspladsen, hvis forholdet ophører? Hvis forholdet bliver en succes, de bliver gift e.l., hvem er det så, der må forflyttes? Vi kender jo godt svaret. Så hvorfor ikke tage konsekvensen up front? Have et kodeks, der siger, at hvis en underordnet indleder et forhold eller bliver ramt af sexchikane, må hun forlade arbejdspladsen?

Er svaret ikke, fordi det ville virke urimeligt og frygtelig gammeldags? Ligefrem puritansk?

Jamen, så er det igen, jeg må spørge Information, om I har tænkt jer om? Afleder I ikke blot MeToo-sagen med en romantisk beskrivelse af det “lykkelige” praktikant-forhold (der dog er ophørt og praktikanten væk fra TV2)? Skjuler Information ikke blot egen puritanitet?

Hvis man tilmed accepterer de såkaldte frivillige forhold, hvem skal så bevise denne frivillighed? Skal chefen fyres, hvis praktikanten senere så påstår, at det var ufrivilligt? Eller hvad skal konsekvensen så være heraf?

Det er dybt skuffende, at Information lader alle disse spørgsmål stå ubesvarede hen, men forlader sig på en romantisk forestilling om, at et praktikantforhold kan ende lykkeligt. Mon ikke i stedet, vi har nogle redaktører på Information, der egentlig bare ønsker tilstandene fortsætte uændret. Det har Information så ikke modet til at skrive i disse MeToo-tider, men reelt må man vel læse Lederen som sådan.

Claus Nielsen, René Petersen, Ole Olesen, Vibeke Olsen, Fam. Tejsner, anne lindegaard, Thomas Helbo Hansen, Per Christensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Jeg synes, der er noget utroligt ulækkert over ideen om, at enhver handling, seksuel eller anden, kan blive til en idé om at "afsløre noget" eller være udgangspunkt for altid at "dele noget", som om selve den private handling/oplevelse ikke kan, eller må, stå for sig selv. Der er opstået en slags vrangvending af det private rum / liv og det offentlige rum / det iscenesatte, poserende liv, som jeg ikke tror på har nogen god effekt på nogen. Der er i visse situationer en idé om, at ALT er skabt, designet, til en potentiel debat, hvilket i min opfattelse mest af alt bare fører til mennesker, der bliver mere og mere selvrefererende, egocentriske og mindre og mindre livs- og verdensreflekterende. I værste fald ophøjes et kronisk narcissistisk projekt til at være en rollemodel, selvom det blot er opskriften på (forsøg på) adfærdskontrol af andre.

Ekstra Bladet har "afsløret", at to mennesker har haft sex ved en given lejlighed. Det skulle de have ladet været med for at respektere privatlivets fred. Og det ville være en selvfølge i en verden, hvor netop privatliv er en selvfølge. Det er "afsløringen", der er det krænkende her.

Søren Fosberg, Martin Mortensen, Carsten Bjerre, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jakob Trägårdh og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lisbeth Gudmand-Høyer

For det første er klar jeg tilhænger af, at man ikke skal starte forhold på sin arbejdsplads. Sker det alligevel, hvad det selvfølgelig ofte gør, må den ene forlade arbejdspladsen. Pardannelser på arbejdspladsen forstyrrer kommunikationen mellem medarbejder og medarbejder og medarbejder og leder og ledere i mellem. Det kan let føre frem til en form for korruption. Og selvfølgelig synes jeg da heller ikke, at det er ok med seksuelle forbindelser på tværs af diverse magthierakier. Magtforskelle kan let give anledning til misbrug uanset køn!

Claus Nielsen, Helle Walther og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
anne lindegaard

Ville var klart bedst, da han havde små børn og meget indfølt beskrev konkurrencen om hvem det havde sovet mindst.
I såvel vaccine- som metoo debatten virker han ret ureflekteret.

Måske skal vi bare begynde at lade være med at dyrke arbejdspladsen som verdens centrum og sætte forholdet mellem mennesker i dets sted?
Så ville den magt, arbejdsgivere kan presse medarbejderne med, også i højere grad falde til jorden.

Mikael Velschow-Rasmussen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Eric Bøgh Svinth

Newer f-word the crew...er en glimragende læresætning.

Kristian Villesens kritik af Ekstra Bladets historie om Cecilie Beck og praktikanten bekræfter den grimme mistanke, at MeToo-sagen for nogle handler om kønskamp, om kvinde mod mand!

For hvorfor griber lederskribenten ikke denne gyldne mulighed til at påpege, at der gælder samme spilleregler for begge køn, hvis en praktikant frivilligt har haft sex med en kollega med mange års anciennitet?

Lige indtil Ekstra Bladet bragte historien om Cecilie Beck, var budskabet, at det afgørende ikke er samtykke, men magtrelationer. At der aldrig må være et skævt magtforhold, når der er sex blandt kolleger, fordi det kan føre til, at den ene part ubevidst føler sig presset. Cecilie Beck sagde det selv så smukt tidligere på året, da hun omtalte praktikanter som "meget sårbare".

Hvorfor skal spillereglerne akut redefineres, nu hvor én af MeToo-bevægelsens egne er kommet i søgelyset?

Diskussionen on MeToo har gjort os alle meget klogere. Den har medført en helt nødvendig selvransagelse og tvunget os til at reflektere over forholdet mellem at have magt og at have sex. Det har været godt. Det har været sundt. Og i dag må de fleste tage sig til hovedet over, hvad der var gængs praksis på arbejdspladser for bare få år siden.

Nu er det vigtigt at holde tungen lige i munden og sikre, at kampen mod seksuelle krænkelser ikke reduceres til en fløjkrig med bagstræberiske mænd i det ene hjørne – og højtråbende kvinder i det andet.

René Petersen, Jacob Mathiasen, Nicolaj Ottsen, Peter Jensen og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar

Skillelinjen må være når magtforholdet udnyttes til at opnå seksuelle tjenester hos den part med laveste eller ingen magt, og er afhængig af jobbet som indtjeningskilde for et liv med familie.

- Det er den slag der skal gøres op med i de organisationer hvor det findes.

- Det er TV2 åbenbart ikke til sinds med.

Uden for disse arbejdspladsrammer findes der også klare magtforhold - som f.eks. lønforskel mellem mand og kvinde afhængig af uddannelse, jobmulighed o.m.a. som grundlag for uligheden i intellektuel magt eller økonomisk indtjenings-overlegenhed hos den ene part, - men alligevel så forelsker mennesker sig i hinanden på kryds og tværs, og det finder de fleste vel meget normalt.

Vi skal vist ikke være helt så skråsikre på hvordan andres liv skal leves i deres valg af partner - enten for et enkelt seksuelt forhold, eller et livslangt seksuelt forhold.

Krænkelse kan også være når andre hele tiden skal blande sig i andres liv og deres måde at leve livet på - og kræve undskyldninger for andre, som de ikke selv er en del af., - men de får blot tiden til at gå med den slags, som var det normalt, i stedet for blot at passe sig selv.

'Everything in the world is about sex except sex. Sex is about power.'

- Oscar Wilde

Michael Friis, Claus Nielsen, Jens Jensen, Steffen Gliese og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Sex er risikobetonet og noget man kan nyde og siden fortryde.

Jeg får lidt ondt at Cecilie Beck og andre, der har/har haft et sexuelt forhold med en med lavere status og alder. Tænk en gang sexpartneren har resten af livet til at fortryde. Elendige odds og livslang afpresningobjekt.
Men konsekvenserne er tilfældige mange er dømt permanent ude mens Jeppe Kofoed mister sine poster i et par måneder og derefter får post i EU og siden bliver udenrigsminister.

Det hele virker lidt tilfældigt - eller måske ikke.

Glædelig jul.

Per Christensen, Nicolaj Ottsen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

'Sex mellem medarbejdere og praktikanter behøver ikke at være problematisk'! Nej, under forudsætning af, at praktikanten er hankøn og medarbejderen hunkøn. Ellers er det per definition en forbrydelse, har MeToo jo tydeligt demonstreret.

Hurra for de overleverede kønsroller - de er som rotter og overlever alt!

Michael Friis, Per Christensen, Claus Nielsen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De fleste kvinder har - på den lange bane - ikke brug for en yngre mand, de har (alene bedømt ud fra deres adfærd) brug for en mand der tjener mere end dem selv. Hvilket, sammen med moderskabets biologiske fordringer) forklarer hvorfor der er så få kvindelige statsministre, jægerpiloter og koncerndirektører, men ikke nødvendigvis hvorfor me too vender den tunge ende mod kvinder, selv om det sidste sikkert også har meget mere med biologi at gøre end vi sådan lige er villige til at indse.

Hvis man skal måle på levetid, har kvinder brug for en yngre mand. Kvinder ender med at være alene i mange år, fordi de har valgt en ældre mand. Myter siger også, at kvinder er mere seksuelle i en høj alder, mens ældre mænd heller vil have "en ostemad". Derfor et forhold mellem en kvinde og en yngre mand en win-win. Desværre er der noget råddent i vores kultur, hvad det angår.

Men ellers er jeg meget enig med Ole Olesen her. Et adfærdskodeks på en arbejdsplads bør være kønsneutral. Sex i magtrelationer er ikke ok. Cecilie Beck har derfor dummet sig, og hun burde have vidste bedre.

Hvor er det nemt, Frederikke Nielsen.
"Cecilie Beck har derfor dummet sig, og hun burde have vidste bedre."
Ja så er det jo fuldstændigt uddebatteret. Ingen grund til at blive. Alt godt. Get going.....

Det samme sker jo også omkring den nuværende direktør på TV2....

Men....
Havde Cecilie Beck været en mand, ja så havde man forlangt hans afgang, uden rettergang, blot grundet den offentlige gabestoks mening. Også hans afgang i kommende stillinger....

Me-too er meget langt hjemmefra endnu.

Michael Friis, Per Christensen og Aage Eriksen anbefalede denne kommentar

John Poulsen

Ved sgu ikke om jeg gider hoppe på din kønskampvogn. Men alligevel.

Jeg synes, at Cecilie Beck står meget svagt. Hvis der i "Cecilie Beck"-sagen også dukker informationer op om nogle former for seksuel afpresning, og hun dermed står i samme situation. som de mandlige chefer, der har handlet med seksuel afpresning, mener jeg, at hun skal ud. Vi mangler bare at høre dette.

Hvad direktøren angår, mener jeg, at hun ikke har vist dømmekraft nok til at vedblive i sin stilling. Som direktør skal man være en bedre udgave af sig selv. Det var hun ikke.

Rune Kjær Rasmussen

Jeg havde ikke forudset, at der ville begynde at dukke konspirationsteoretiske ideer op ang. to personer, der har haft sex på helt frivillig, og, må man formode, lystbetonet, basis, men det er åbenbart heller ikke et emne, der går fri på det plan.

Den sammenblanding af sex imellem to parter, der har lyst til det, på den ene side og seksuelle krænkelser på den anden, viser, at nogen meget gerne vil finde noget, der ikke er der, selv når nogen står frem og afkræfter mistanken om misbrug af en evt. magtposition. Det at blive udsat for såkaldt journalistisk dyneløfteri i sit privatliv er, som tidligere skrevet, det egentligt krænkende her.

Per Christensen

Jeg har nok ikke fulgt tilstrækkeligt med i dette, så hav mig undskyldt hvis jeg spørger dumt:
A) Har praktikanten udtalt sig om dette og i så fald bekræftet at han ikke følte sig forpligtet, presset eller manipuleret til at deltage?
B) Hvor gammel var praktikanten, da dette skete?
C) Hvorledes kan man vide om praktikanten ikke ser anderledes på dette i en mere moden alder eller på et tidspunkt hvor det ikke kan skade hans karriere?

Måske er det ret sigende, at hun /Beck selv efterfølgende fik kolde fødder og funderede over, om det var et ok forhold, hvilket hun jo også selv siger det nok ikke var, også i relation til virksomhedspolitikken ?

Det er jo det med meget i den her debat…..at nogen bliver klogere bagefter, og bagefter - lang lang tid bagefter - kyler folk i forargelsesdomstolen.