Det blev betegnet som årtiers største efterretningsskandale.
Historisk hårde beskyldninger fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne førte til resolut handling fra den ansvarlige minister. Både den nuværende og tidligere ledelse blev sendt hjem, og en undersøgelseskommission skulle endevende sagen.
I et år har tre landsdommere gennemgået materialet, og mandag formiddag – få timer inden Støjberg-dommen tog alt opmærksomheden – kom resultatet: en total frifindelse af efterretningscheferne og ikke engang en kritisk bemærkning til Forsvarets Efterretningstjeneste på noget punkt.
Normalt når en undersøgelseskommission bliver færdig, kommer medarbejdere på nyhedsmedierne bærende ind på redaktionen med tykke bind i papkasser. Men i denne undersøgelse fik offentligheden ikke mere end en sammenfatning på 5.000 tegn svarende til en kort artikel i Information. Kommissoriet var også hemmeligt, og kommissionen oplyser ikke engang offentligheden om, hvorvidt den har benyttet muligheden for at afhøre vidner.
Der er heller ingen juridiske overvejelser i sammenfatningen. På grund af pressens afdækning ved vi, at et af sagens afgørende punkter handler om, hvorvidt der igennem en overvågning af fiberkabler i Danmark i samarbejde med amerikanske NSA har været adgang til for mange data om danske statsborgere, og hvorvidt FE af den grund kom på kant med sit lovgrundlag. Om det skriver kommissionen, »at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven«.
Tjenesten bør åbne op
Det er bestemt positivt, at FE ikke »generelt« har brudt loven ved at indhente og videregive oplysninger om danskere. Men samtidig kunne det også være rart med bare en smule flere detaljer om, hvad det egentlig betyder, og om tilsynet har haft bare tilnærmelsesvis en pointe, når det påpegede, at der var en risiko for, at det skete.
Tillid til FE skal genetableres efter tilsynets hårde kritik. Det bidrager den ekstreme lukkethed ikke til. Når det så sker, samtidig med at fire nuværende og tidligere efterretningsansatte er blevet sigtet for at lække oplysninger, og efterretningstjenesterne har taget initiativ til præventive samtaler med flere medier, er der grund til for alvor at blive bekymret. I stedet for at lukke ned – bør tjenesten bruge anledningen til at åbne op.
Det er åbenlyst, at der bør være en særlig fortrolighed omkring sådan en undersøgelse. Men det er vanskeligt at se, hvorfor kommissionen ikke kan være bare lidt mere åben omkring sine konklusioner.
Hvem er hæren, flåden, luftvåben, politi, FE&PE, politikere, sundhedsvæsenet osv. sat til at beskytte og hjælpe? BORGERNE.
Hvem betaler for det? BORGERNE.
Offentlighed i forvaltningen/hvad bruges borgernes penge til? Fuld transperans?
Nogen opfører sig som en stat i staten, selv overfor befolkningens politiske repræsentanter! Uacceptabelt. Når tilsynet med FE&PE fremføre kritik, skal det undersøges og offentligheden have fuld indsigt i de kritisable forhold! Af hensyn til landets sikkerhed og samarbejdet med andre magter, er undskyldningen? Jeg sætter stor pris på den indsigt Snowdon og Assange gav offentligheden! Statsmagten mod befolkningen! Så, op på disken med svedsken: fuld indsigt i tilsynets kritik og efterfølgende undersøgelse!
Tak til Information håber at I ikke lade jer tryne af FE og PET.
Når den instans som var skulle føre tilsyn med FE og PET kommer med en så hård kritik og forsvarsminister ser sig nødsaget til at sende 4 chefer hjem - så kan det da ikke heles med 3 landsretsdommers undersøgning - hvor meget har de i øvrigt fået lov at gennemse osv...... og hvorfor var det ikke højesteretsdommere, der blev sat til opgaven??????? Ja der er mange, mange ubesvarede spørgsmål.
Skulle vi ikke lige gå tilbage til sagens oprindelse og medtage lidt flere fakta?
I 2019 gik en whistleblower til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) med en mistanke om ulovligheder i FE. Siden 21. december 2020 har FE-kommissionens tre landsdommere arbejdet med sagen.
FE-kommissionen har nu offentliggjort sine konklusioner i kort format. Den fulde ordlyd af kommissionens rapport er sendt til medlemmerne af Folketingets kontroludvalg, dvs. TET.
Er den samlede troværdighed hos tre landsdommere og TET så lille, at vi ikke bare kan acceptere konklusionerne?
@ Sven Jespersen
Det er tæt på!
Svend Jespersen
Det der er galt er der ikke er nogen klarhed over hvad de 3 landsdommere er sat til at undersøge og hvad de har fået lov at gennemse. Så derfor er det umuligt at godtage en konklusion.
At det bliver sendt til medlemmerne af Folketingets kontroludvalg - vil ikke hjælpe da de har tavshedspligt og må ikke tale med nogen uden for udvalget om indholdet.
Som Dorte Sørensen er inde på forventes vi at have tillid til processer og handlinger, vi ikke kan have fuldt udsyn til (og dermed viden om). Vi overlades i stedet til troen på at de magtbetroede, som ikke underlægges adækvat demokratisk kontrol, er kompetente og notorisk har gode hensigter i forhold til almenvellet. Det hører religionen til at tro - og dermed blotlægges det at vores demokratidiskurs overvejende er af religiøs karakter.
Det er svært at genoprette en tillid, der aldrig har eksisteret - og det er grænseløst naivt at tro, at vi nogensinde får indsigt i, hvad der foregår af brud på den danske suverænitet i forhold til USA.
@ Dorte Sørensen.
Jo, Dorte Sørensen, vi ved helt sikkert, ”... hvad de 3 landsdommere er sat til at undersøge og hvad de har fået lov at gennemse”. Det fremgår af kommissionens redegørelse, hvori der bl.a. står:
”Kommissionen har haft adgang til det samme materiale, som har ligget til grund for tilsynets særlige undersøgelse. Som en del af undersøgelsen har kommissionen yderligere gennemgået et omfattende materiale, der af kommissionen er indhentet fra bl.a. Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsministeriet. ”
Har du læst den?
At Folketingets kontroludvalg måske ikke må citere visse dele af den nøjagtige ordlyd i den tekst, udvalget har fået tilsendt, er ikke ensbetydende med, at medlemmer ikke kan bestride indholdet. De kan stadig sige: ”Vi er ikke enige i jeres konklusioner”, men jeg har endnu ikke set nogen af dem gøre det.
"genoprette tillid" - et udtryk der lugter af manipulation. Jeg foreslår "genoprette troværdighed".
Svend Jespersen 15. december, 2021 - 20:06
Du ved åbenbart meget mere end Folketingspolitikerne og befolkningen i almindelighed.
Det der høres er ellers, at hvad der er bedt om at undersøge er ikke lagt frem for offentligheden mv.
Men hvis du kan bidrage til tydelige og yderlige oplysninger så "vi" andre også kan få viden om hvad der er ret og vrang i denne sag - er du mere end velkommen.
Sagen med tilbageholdelserne af flere tidligere og ansatte lyder da som at der er mere i den sag end ren frikendelse. Ligeledes at Efterretningstjenesterne har været ud og bede flere aviser ikke komme med artikler om sagen tyder da også på noget andet end ren frifindelse.
Nej, jeg ved ikke mere, end ”Folketingspolitikerne og befolkningen i almindelighed.” Jeg ved blot, hvad enhver med adgang til nettet har kunnet læse sig til om den sag. Og jeg har så megen tiltro til vores regering, Folketingets politikere, TET og de tre landsdommere, at jeg vælger at tro på dem.
Og nej, efterretningstjenesterne har ikke ”… været ud og bede flere aviser ikke komme med artikler om sagen”. Hvor har du det fra?
Efterretningstjenesterne har været ude for at fortælle medierne, at en ukritisk gengivelse af uverificerbare oplysninger fra ukendte eller kendte whistleblowers kan være i strid med dansk lov. Men at henvendelsen til medierne kommer netop nu, det kan sagtens have noget med afslutningen af FE-kommissionens arbejde at gøre. Faktisk er det højt sandsynligt.
Du skriver, at "Efterretningstjenesterne har været ude for at fortælle medierne, at en ukritisk gengivelse af uverificerbare oplysninger fra ukendte eller kendte whistleblowers kan være i strid med dansk lov. " - ja men helt imod dansk lov kan det vel ikke være , når journalisterne, der bragte Frank Grevil oplysninger om Irak krigsdeltagelsen ikke blev dømt - FG blev dømt for at bryde sin tavshedspligt - Journalisterne blev ikke dømt da de bragte noget, der var i almenhedens interesse.
Jeg deler desværre ikke din tillid. Jeg kan bedst leve med åbenhed og ikke en sådan total mørklægning. Jeg er også imod mørklægningen i regeringen og mellem partierne i forbindelse med lovforslag osv. I mine øjne vil "vi" få et bedre demokrati , hvis meget mere blev lagt åbent frem og kunne få mange flere med i beslutningerne. .
@Dorthe Sørensen.
Frank Grevil blev idømt fire måneders fængsel. Hvis man har tiltro til domstolenes uafhægighed og troværdighed i et af verdens mest frie, åbne og demokratiske samfund, så må man også erkende, at han overtrådte landets love, uanset hvad man måtte mene om den politiske vinkel i hans afsløringer. Lige som man som borger i Danmark må erkende, at Inger Støjberg har overtrådt lovene, uanset éns politiske tilhørsforhold.
Hvis du mener, der er noget galt med dansk lovgivning, så hold dig til det i stedet for at mistænkeliggøre både Folketinget, FE, TET og de tre landsdommeres hæderlighed.
Begrebet "almenhedens interesse" er så elastisk et begreb, at jeg også mener, vi bør overlade det til domstolenes afgørelser. Og ingen har i denne forbindelse sagt et eneste ord om "almenhedens interesse".
Svend Jespersen
Vi bliver nok ikke enige - men jeg mistænkeliggør ikke nogen - jeg kritiserer bare denne lukkethed i håb om at der kan ske ændringer.
Hvor meget Folketingets kontroludvalg egentligt er værd kan diskuteres, når de medlemmer der har plads i det ikke må udtale sig til nogen - (end ikke diskuterer konsekvenser/ændringer ol. med sin partiformand). Så hvad de få indsigt i må ikke gå videre - hvad er disse oplysninger så værd?
mvh.
@Svend:
Tillid er normalt godt, ja, men når det handler om magt er det kun den tillid man kan efterprøve der er god. Demokrati kraver åbenhed og at magt giver mindre frihed - ikke mere. Og når der kommer en skandale skal den kunde lægges ud så alle kan finde ud af ALT om den. I modsat fald er det jo en totalitær stat i staten.
Det må du meget gerne huske på alt sammen.
Nej, Alvin Jensen, det er ikke kun den tillid, man kan efterprøve, der er god. Ægte tillid er baseret på, at man i nogle tilfælde stoler 100% på, at man trygt kan overlade det til andre mennesker at handle på éns vegne.
Det er den tillid, der ligger bag vores tro på, at f.eks. læger kun vil vores bedste, når vi er syge, at piloter er uddannede godt nok til sikkert at kunne flyve os fra A til B, at forældre kun ønsker det bedste for deres børn, at alle bilister her i Danmark vil holde sig i højre side af vejen og stoppe for rødt lys, og, at tre landsdommere og Folketingets TET-udvalg efter bedste overbevisning handler i overensstemmelse med Danmarks interesser.