Leder

Uden flere jordemødre vil løfter om bedre rettigheder til fødende næppe blive realiseret

De fødende er kommet på både myndighedernes og den politiske dagsorden med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om tidligere igangsættelser og støttepartiernes finanslovskrav om ret til længere indlæggelse efter fødslen. Men intet af det kan realiseres uden flere jordemødre. Derfor bør fokus flyttes til bedre løn og arbejdsvilkår på fødegangene
Uanset hvilke forbedringer politikerne ønsker at give de fødende, kan de ikke realiserese uden flere jordemødre.

Uanset hvilke forbedringer politikerne ønsker at give de fødende, kan de ikke realiserese uden flere jordemødre.

Tor Birk Trads

Indland
6. december 2021

Det er desværre ikke nogen nyhed, at forholdene på mange danske fødegange er stærkt kritisable. Arbejdstilsynet har været mødt af grædende personale, kvinder får traumatiske fødselsoplevelser på grund af underbemanding, og der er store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for jordemødrene.

Skiftende regeringer har lovet bedre vilkår, men overordnet set er den politiske handling udeblevet. Det ændrer sig måske nu.

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører er forholdene for fødende en del af de aktuelle finanslovsforhandlinger. Over for DR vil han dog ikke præcisere hvordan. Men Enhedslisten og SF presser på for, at nybagte forældre skal have ret til at blive to dage på hospitalet, hvilket var en del af Socialdemokratiets sundhedsudspil for tre år siden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der er gået helt galt for tilpasning af uddannelsessøgende til behovet for dette erhverv? For også nabolande til Danmark mangler jordmødre i en ret katastrofal grad. Og det er ikke direkte "lagervarer" hos branchens enormt store vikarbureauer.

- Kan det virkelig passe, at danskerne pludselig producerer flere børn uden at have informeret politikerne?

- Hvis det er noget med at følge udviklingen over populationen i Danmarks Statistik, Statistikmyndigheten SCB, Statistisk sentralbyrå, Tilastokeskus samt Statistische Jahrbuck, kan man da godt frygte, at der både kommer til at mangle skoler, uddannelsessteder, boliger og alt muligt andet.

Men kan der egentlig gives andre begrundelser?

Måske er faggrænser problemet?

I USA kan man videreuddannes til jordemoder fra en basis-sygeplejerske.

Det er et almindeligt argument at fødsels-behandling er en service-ydelse, ikke som hovedregel sygdoms-behandling. Så ligger det lige til højrebenet at spore den ikke-sygdoms-orienterede jordemoder-funktion ind som en slags sygepleje.

Det ville have flere fordele:
- Afklaring af skellet imellem service (jordemoder) og behandling (fødselslæge)
- Lettere adgang til faget for allerede eksisterende sygeplejersker med barsels-erfaring
- Øge tiltrækningen til sygeplejefaget, for dem, som håber på at blive jordemødre engang, når de får erfaring. Det er IKKE målet med en masse unge jordemødre på nitten eller femogtyve år.
- Nedsættelse af lønnen per jordemoder, men mange flere af dem, så fødende kan få den service, vi forventer i en rig velfærdsstat.

Det gælder (i mine øjne) ikke kun om at yde en billigere service, men også om at respektere service-erhverv, så flere kan få det service-job, de drømmer om, og vi allesammen kan modtage mere personlig service, som er en vigtig del af et behandlingsforløb.

Det giver ingen mening at ansætte flere. Der er de sidste 20 år kommer 20% flere jordemødre uden at der er kommer flere fødsler.

Dette er et udtryk for ledelsesflugt at man ikke planlægger arbejdet bedre eller siger nej til den massive administration eller overbehandling der udføres.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/12-sygehuspolitik/22-vi-ov...
https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-derfor-har-jordemoedre-mere-...

Så vi mangle ikke flere offentligt ansatte men derimod ledelse der har som målsætning at udføre så meget produktion som muligt pr arbejdsenhed. Og bliver målt på det.