Leder

Uigennemtænkt piratmission i Guinea-bugten var dømt til at udfordre retsstaten

Folketinget diskuterede ikke med et eneste ord muligheden for, at der ville blive taget fanger, da man sendte fregatten Esbern Snare på piratmission til Guinea-bugten. Nu står Danmark med en unødvendig udfordring for retssikkerheden
I en lille måneds tid har fregatten Esbern Snare sejlet rundt med fire tilfangetagne pirater, heraf en enkelt skamskudt, der nu er sejlet til Ghana. Derudover har den fire døde pirater i fryseren

I en lille måneds tid har fregatten Esbern Snare sejlet rundt med fire tilfangetagne pirater, heraf en enkelt skamskudt, der nu er sejlet til Ghana. Derudover har den fire døde pirater i fryseren

Indland
22. december 2021

Man skulle efter mere end 20 års missioner tro, at Folketinget efterhånden var blevet fravænnet at vade hovedløst ind i den dybt problematiske fælde, det er, at sende militæret ud for at løse opgaver af politimæssig karakter. Og det er netop, hvad bekæmpelse af terrorisme og pirateri er.

I en lille måneds tid har fregatten Esbern Snare sejlet rundt med fire tilfangetagne pirater, heraf en enkelt skamskudt, der nu er sejlet til Ghana. Derudover har den fire døde pirater i fryseren.

De fire fanger er ved en dansk domstol blevet varetægtsfængslet in absentia, og senest blev varetægtsfængslingen forlænget til den 22. december. De er ikke sigtet for pirateri, men forsøg på manddrab, fordi de skød på danske styrker under ildkampen i Guinea-bugten i november.

Der er ingen gode muligheder. Piraterne kan ikke blive siddende i burene på Esbern Snares dæk. Danmark kan næppe udlevere piraterne til retsforfølgelse i Nigeria, hvor de formentlig stammer fra, for de grundlæggende, menneskeretlige krav forhindrer udlevering af fanger til lande, hvor der er risiko for tortur eller umenneskelig behandling.

Ideen er blevet luftet, at piraterne skulle kunne udleveres til Ghana, men her er udfordringen, at Ghana indtil nu på grund af manglende lovgivning ikke selv har retsforfulgt pirater, men ofte blot videregivet dem til Nigeria til straf og fængsel.

Et alternativ er uden videre at slippe dem fri på en måde, så de selv kan sejle i land.

For dansk ret

Endelig kan man stille dem for en dansk ret med den mulighed, at de søger asyl og får fast ophold i Danmark, hvad der nok skal udløse massiv kritik fra stort set alle de partier, der selv stemte for det militære bidrag til antipiratmissionen i Guinea-bugten.

Regeringen sendte Esbern Snare på en ren dansk mission uden opbakning fra hverken FN, NATO, EU eller andre. Den danske fregat blev sendt afsted med beslutningsforslag B295. Under behandlingen af forslaget spurgte ingen ind til bemærkningen om, at det ikke kunne udelukkes, at der »som led i skibsbidragets opgavevaretagelse vil blive foretaget frihedsberøvelse af personer i forbindelse med indsættelsen«, men der blev talt meget om Danmarks status som verdens femtestørste søfartsnation, og hvor vigtigt det er, at Danmark tager ansvar.

Alligevel forsømte Folketinget at sikre den rimeligt væsentlige del af det at ’tage ansvar’, som det er at sørge for, at retsstaten sejlede med, da Esbern Snare blev sendt afsted. Tag ikke fejl: Folkene ombord på fregatten har løst deres opgave. Men det har Folketinget ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark kan formodentlig anses være en retsstat for danskere i Danmark. Men vores medvirkning til krige i Afghanistan og Mellemøsten var ikke gennemført i overensstemmelse med international lov. De seneste dages Pentagonpapirer viser en brutalitet der vel kunne fortjene granskning af ICC. Da ICC ville starte en granskning, blev dommeren sanktioneret af vores alliance leder ”vi anerkender” ikke ICC. Hvor mange civile, kvinder og børn vi danskere har dræbt, det tales det ikke om i ”den frie Danske presse”. Et stort plus for USA! I vores meganomale krigeriske eufori sender vi tungt bevæbnede soldater mod en båd i internationalt farvand. I det miljø synes det helt ret at bådens besætning i selvforsvar skød mod os. Vi anså vi havde ret til at skyde dem – fordi vi FORMODEDE – de skulle kunne foretage en pirat handling i fremtiden. Det eneste rette er at prøve sagen ved en dansk domstol.

Steen Simonsen, David Zennaro, Josephine Kaldan, erik pedersen, Michael Gudnæs, Morten Voss, Finn Jakobsen, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Alvin Jensen, Hans Larsen, Elisabeth From, Thomas Petersen og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Citater fra den kilde Elkjær nævner, der ikke giver 'opbakning' til den danske indsats i området:
'...Danmark har et bredt samtænkt engagement i regionen, som bl.a. omfatter stabiliserings- og diplomatiske indsatser i samarbejde med kyststaterne, den regionale maritime sikkerhedsarkitektur (Yaoundé Code of Conduct), Det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) samt med FN-organisationer som Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC)'.
'..Danmark er derudover med i det fransk-ledede European Intervention Initiative (EI2).'
Der er desuden flere andre referencer i lovforslaget om et bredt internationalt samarbejde mod pirateri mm der også omfatter militære indsatser. Hvordan Elkjær kan bruge lovforslagets tekst som begrundelse for, at der ikke er 'opbakning' til den danske indsats, står hen i det uvisse.

Tak for god kommentar. Er ES sendt sydpå for at mindske sikkerhedsudgifterne for Mærsk? Vurderet ud fra koncernens seneste regnskab er dette helt unødvendigt!! Måske ?? kan TB svare? Hvis hun ikke er taget på tidlig juleferie på Ærø

Vibeke Olsen, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Vi ser den ene gang efter den anden, at Danmark roder sig ud i militære eventyr langt fra fædrelandet i lande, der i anden sammenhæng frejdigt karakteriseres som nærområder. Igen og igen gribes vi af uoverskuelige konsekvenser af den 'aktivistiske' politik, som alene er motiveret af, at danske regeringer ønsker se godt ud i Washington og Paris.

Vibeke Olsen, David Zennaro, Hanne Utoft, erik pedersen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Holger Nielsen og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

Hvis og når et firma her i landet har brug for vagt og kontrol - så er Securitas og andre klar
Måske ku vi “” bruge midlerne bedre Mig bekendt sejler hele sundheds sektoren!

Det virker helt ubegribeligt, at man sender et krigsskib til Guinea-bugten for at 'bekæmpe' pirateri uden at overveje, at skibet og dets besætning rent faktisk kunne komme i nærkontakt med pirater.

Det tager sig ærlig talt ud som rendyrket dilettanteri ...

Erik Fuglsang, Peter Meyling, lars pedersen, Vibeke Olsen, David Zennaro, Hanne Utoft, erik pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Apropos dilettanteri og den danske retsstat,
jvf. Hougaards ellers udmærkede kommentar kl. 07.41:
https://www.youtube.com/watch?v=q5sGZ4z7Hj8
https://www.dr.dk/drtv/se/i-politiets-vold_-betjentens-ord-mod-dit_192716

En dansk helikopter er blevet beskudt i rum sø, derefter en dansk patruliebåd. Så tillader den danske patruliebåd at forsvare sig. Uha, uha. Det kaldes selvforsvar. Det må man godt ifølge dansk lov. Selv med døden til følge for angriberen Og så er den ikke længere. Slut.

Carsten Bjerre, Erik Fuglsang, Klaus Ipsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

kjeld hougaard
22. december, 2021 - 07:41@

Det var krigen i Irak som var en ulovlig krig(uden FN -mandat), ikke Afghanganistan, selvom der ikke er meget positivt at sige om resultatet af denne.

I forhold til Esbern Snare missionen: De (formentlig) Nigerianske statsborgere, som pt. er taget til fange på Esbern Snare, efter at have beskudt Danske specialoperationsstyrker - kan vi nok bedst komme af med ved at sende dem i land i en gummibåd(som de får udleveret gratis på vegne af Danske skatteydere). Behandl dem ordentligt - giv dem mad og drikke til turen, send dem afsted og sagen er lukket. De eventuelt retsikkerhedsmæssigt angribelige forhold i en sådan operation overlever Danmark nok.

Brian W. Andersen

@ kjeld hougaard

Det er et ret tvivlsomt "kan" som du har fået indsat i formodningen: "Danmark kan formodentlig anses være en retsstat for danskere i Danmark." Vi har i dag grupper i befolkningen, som er de facto retsløse, selvom de nok så meget består af danskere. Dette er et holdningsstyret forhold formet Danmarks flertal af ressourcestærke borgere og et som også er styrende for dansk deltagelse (hovedløs eller ej) i missioner rundt om i verden. De fleste lægger ikke engang mærke til hvor langt væk fra retssamfundet vi er kommet, selvom det har sat sig dybt i vores sprog sammen med rigelige mængder anglisering og amerikanisering.

Opdagede du måske den uacceptable detalje i artiklen herover, som ingen læserkommentator endnu har reageret på? Lad mig vise hvor den er:

"I en lille måneds tid har fregatten Esbern Snare sejlet rundt med fire tilfangetagne pirater, heraf en enkelt skamskudt, der nu er sejlet til Ghana."

Skamskudt? Det er når en jæger/skytte sårer et dyr i stedet for at dræbe det, således at dyret lider unødvendigt, og den normale løsning på denne unødvendige lidelse, er at dræbe dyret hurtigst muligt. Perspektivet bliver ret ubehagelig når samme ord bruges om et menneske og selvom her er tale om en pirat, så er det stadigt et menneske.

Bo Elkjær kunne have skrevet "..,heraf en enkelt såret af skud" eller "..,heraf en enkelt skudskadet", men fik enten bevidst eller ubevidst valgt at skrive "skamskudt" og dette er i en lederartikel, som jo er det særlige at den repræsenterer et medies holdning. Og lige så bevidst eller ubevidst har alle indtil nu ladet det stå upåtalt.

Hvis Danmark skal være en retsstat, så skal mange til at tænke nærmere over hvordan og hvorfor ting som denne hele tiden sker, fordi sproget styrer vores tanker og vores tanker styrer vores sprog.

Jeg er rørt til tåre! Jeg fuldstændigt, rystende liglad, om om det var medlemmer af den ene eller anden gruppe lystfiskere. Det der interessere mig er, at de skød med skarpt mod en dansk helikopter og patruliebåd. Det udløste et kontant svar. Erstatning? for hvad. Bevis? For hvad? Et tomt magasin fra et maskingevær er alt rigeligt for mig. For øvrigt gælder der skrappere regler for uniformerede, bevæbnede styrker. Omkring ingen.

Uuniformerede. Den stavekontrol

Premissen for artiklen er forkert, fordi den lægger op til at militærmissionen skulle gå glat. Med andre ord en stor succes og uden nævnevärdige problemer, af hverken militær, politisk eller juridisk karakter. Og det er ingenlunde korrekt, for en del af formålet med missionen er træning i alle tre parametre. For militæret er det en god øvelse i at operere i “ukendt” og ustøttet farvand hvor vi er alene om missionen. For det politiske niveau er det i mindst lige så høj grad en øvelse, hvor både udenrigs- og forsvarsministeriet skal trænes i at håndtere disse situationer hvor der ikke på forhånd er en facitliste. Og det er der netop ikke i dén her situation, fordi den omhandler bl.a. tilfangetagelse og operationer med våbenbrug i internationalt farvand, overdragelse af en såret fange til 3. part land (Ghana) hvor han ligger på sygehuset, tilbageholdelse og fængsling af pirater efter dansk dommerkendelse og mange andre problemer.

Missioner er derfor indtil videre en stor succes for det flertal i Folketinget der satte den iværk.

For alle os andre er den et hovedrystende makværk.

William Mannicke

Dette er uden tvivl et parts indlæg, fra en gammel sømand.

”Især Guineabugten vest for Afrika er hårdt plaget af piratangreb, hvor mere end 95 procent af alle kidnapninger til søs skete sidste år. De seneste måneder er tre danske handelsskibe blevet angrebet.”
https://www.danishshipping.dk/presse/nyheder/danmark-gaar-forrest-for-at...

Mere end 95 procent af alle kidnapninger til søs skete sidste år i Guineabugten.
* I alt blev der registreret 130 kidnapninger, som er det højeste antal, International Maritime Bureau nogensinde har set i området. Det er en stigning fra 121 i 2019 og 78 i 2018 ifølge bureauets tal.
* Herudover kommer en lang række hændelser, hvor skibe er blevet angrebet, og pirater kan have været om bord, men besætningen ikke er blevet kidnappet.
https://avisendanmark.dk/artikel/pirateri-og-kidnapninger-i-guineabugten...

17. mar. 2021 — De 15 besætningsmedlemmer, der den 11. marts blev kidnappet af pirater fra et kemikalietankskib, har givet livstegn, oplyser talsmand fra De ...
https://www.soefart.dk/article/view/816105/piratangreb_i_guineabugten_bl...

Og det værste danske eksempel på kidnapning, jeg lige kan huske:
Efter 838 dage: De danske sømands-gidsler er endelig frigivet
https://www.kristeligt-dagblad.dk › udland › efter-838-da

Hver 3. dag er der søfolk,der bliver kidnappet, til en uvis skæbne.

Men selvfølgelig er det ikke nær så slemt, som hvis DK skulle overtræde nogle juridiske spidsfindigheder for at forhindre det.
Jurister kræver endda, at DK trækker sig ud af hensyn til paragraffer. Så skide med de søfolk, der bliver kidnappet.
Hvor meget tunnel syn kan man have, sojurist?
Tror juristerne, at de ”formodede” pirater er taget på fisketur mere end 50 sømil fra land bevæbnet med hvad som helst, undtagen fiskeudstyr, for at fange fisk?

Det muligt at Esben Snare skal sejle rundt med tilfangetagede ”formodede” pirater i årevis, måske endda i mere end 838 dage?
Det jo bare synd for ”fiskerne”.Og Espen Snare, skal jo sejle alligevel, og en tur til nord Atlanten mellem Grønland og Island om vinteren er jo en herlig tur.

Inger: Du er ikke dømt uværdig for dine holdninger til barnebrude, du dømt uværdig fordi du ikke ville overholde loven, på trods af advarsler
Inger: Du er ikke dømt uværdig for dine holdninger til barnebrude, du dømt uværdig fordi du ikke ville overholde loven, på trods af advarsler

William Mannicke

Ups: der kom hvis lige lidt fra et gammelt indlæg med i skyndingen.
Men Hvad:
Det kan jo gentages for tit;-)

jens christian jacobsen

@ Gert Romme
De første 25 hurtige opslag ved alm. googling skriver ALLE, at de 'fiskere,' som du kalder piraterne i Guinea-bugten, var - pirater. Adskillige af referencerne henviser til nigerianske, ghanesiske og ivoranske kilder - som kalder 'fiskerne' for pirater. Men du ved som sædvanlig meget bedre end alle andre. For du har læst eller set AlJazeera.
Jeg synes du skal gå sammen med andre borgere for at rejse en sag enten ved den Internationale Domstol i Haag eller ved en national domstol i et af landene v. Guineabugten hvor I skal anklage den danske stat for mord på fredelige 'fiskere'.
Eller du kan nøjes med at opgive alle de mange kilder, du påstår hævder, at piraterne var 'fiskere.'

Hvis hændelsesforløbet vitterlig er som beskrevet af Forsvarskommandoen, mener jeg ikke der er ret meget at komme efter. Det er farligt at være pirat - og det er specielt farligt, hvis man begynder at skyde - først mod en helikopter og dernæst mod en rip-båd fyldt med frømænd.

Versionen, der forvandler piraterne til fredelige fiskere, forekommer ærlig talt temmelig søgt. De benytter næppe automatvåben som fangstredskab.

John S. Hansen, Carsten Bjerre og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar