Leder

Det er en vigtig beslutning at bygge mere havvind, men også en nem beslutning. Nu venter de svære

Med den grønne delaftale om finansloven har et flertal i Folketinget besluttet at bygge flere havvindmøller i Danmark. Det er en vigtig, men også en nem beslutning, og i de kommende måneder og år venter de svære
Ifølge en delaftale om finansloven skal der bygges havvindmøller med en kapacitet på to gigawatt.

Ifølge en delaftale om finansloven skal der bygges havvindmøller med en kapacitet på to gigawatt.

Marius Renner

Indland
7. december 2021

I 1991 blev verdens første havvindmøllepark bygget.

Ud for kysten ved Vindeby på den nordlige del af Lolland kunne man se de hvide møllevinger og mølletårnene, som var forbundet med transformatorstationen på land og derfra med det danske elnet. Dengang kostede det staten penge, hver gang møllerne på Lolland producerede en kilowatt-time.

Siden er der blevet rejst 14 havvindmølleparker, lige så mange er under opførelse, og ikke mindst er prisen på elektricitet fra havvind faldet.

Da regeringen og et flertal bestående af SF, De Radiale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne i denne weekend blev enige om en delaftale om finansloven, var udbygning af havvindmølleparkerne i Danmark et af hovedpunkterne. Ifølge aftalen skal der bygges vindmøller med en kapacitet på to gigawatt, hvilket svarer til 400 havvindmølleparker som den ved Vindeby på Lolland.

Det er en vigtig beslutning, fordi Danmark i løbet af de kommende år vil få brug for mere elektricitet til blandt andet et stigende antal elbiler og til opvarmning af boliger med varmepumper.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Nielsen

Hvorfor undlader regeringen totalt at se bort fra kernekraft?

Jesper Frimann Ljungberg

@Jørgen Nielsen
Der er forklaringen vist ovre i artiklen om videnskab vs politik.

// Jesper

@ Jørgen Nielsen,

Måske er der flere forklaringer.
- At det tager mange år at bygge a-kraftanlæg.
- Men især at man har solgt hele energiforsyningen og destributionen til private aktører, og derfor må købe det hele tilbage igen.

Kim Houmøller, Carsten Munk og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jamen jørgen dog, regeringen undlader da ikke at se bort fra kernekraft, men at de ser bort fra den er der mange gode grunde til,
den efter min mening vigtigste grund er at det er en illusion at Akraft udbygning kan redde klimaet,
og årsagen er jo at vi ikke kan tillade os at øge co2 udledningen markant i årtier for senere at kunne få mindre co2 udledning,
bygningen af adskillige Akraftværker vil simpelt hen vælte læsset endegyldigt inden de første nye værker levere strøm,
og der er faktisk en hel del flere ulemper ved Akraft, men de fleste bliver nidkært ignoreret af tilhængerne og af dem som markedsfører skidtet vældig aktivt for tiden.

Carsten Munk, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Når nu det skønnes, at bølgekraft har potentiale til at kunne dække ca. 15 % af DKs energiforbrug, håber jeg da, at der vil tilføres mindst en lille klat af de nævnte ca. 100 mio. kr. til denne forskning og udvikling. Det oplagte er, at sådanne flydende bølgekraftanlæg vil kunne kobles på samme havkabel og dele udgiften med vindmølleparken. En forholdsvis nem beslutning, vil jeg mene, hvis DK skal gøre sig nogen forestilling om at være et innovativt foregangsland.
Derimod synes jeg, at CO2-lagring i oliehuler er mere tvivlsom. Jeg har da ikke umiddelbart tillid til at en branche (der i over 30 år har holdt viden om dens klimapåvirkning hemmelig og som sætter profit over klima så længe som det er muligt) ikke vil blive fristet til at snyde med en usynlig luftart, der angiveligt er for meget af. Når der lugtes store penge, kan der også bedrages.

Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Thomas Tanghus og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar