Det er på tide at sundhedsmyndighederne genovervejer deres anbefaling af coronavacciner til de 5-11-årige. En oplagt mulighed er fremover kun at anbefale vacciner til børn i risikogruppen og lade vaccination være et tilbud – men ikke en anbefaling – til alle andre. Denne tilgang har Folkehelseinstituttet i Norge valgt. De norske myndigheder lægger i deres vurdering vægt på, at det er »usikkert om behovet er tilstrækkeligt«, og at der er »mangelfuld viden om ulemper i form af sjældne bivirkninger og bivirkninger, som kan opstå på lang sigt«.
Selv om alt tyder på, at vaccinen er sikker, så er der et ekstra forsigtighedshensyn at tage, netop fordi der er tale om børn – især i en situation, hvor vi ved, at gevinsterne ved at vælge vaccinen er begrænsede. Det er vigtigt at holde fast i, at der altid skal være gode grunde, før man anbefaler en vaccine – eller en behandling for den sags skyld.
Det altafgørende argument for massevaccination af børn herhjemme er hensynet til smittespredningen i samfundet. Men omikron har ændret på de forudsætninger, for vaccinerne ser ud til kun at give en meget kortvarig og relativt lav beskyttelse imod omikronsmitte. Desuden ser omikron ud til at være markant mindre farlig for de medborgere, som det er tanken, at børnene er med til at beskytte. Derfor kan man diskutere, om det overhovedet er et stort problem, at der er udbredt smitte blandt børn.
Opdater argumenterne
Lige nu fremstår myndighederne utroværdige, og det har forældrene tilsyneladende gennemskuet. Kun 41 procent af de 5-11-årige er påbegyndt vaccination, kun 26 procent er færdigvaccinerede. Hvis de danske sundhedsmyndigheder vil bevare den tillid, som mange borgere har til myndighederne herhjemme – og som ofte i coronapandemien er blevet højt besunget og udråbt som afgørende for, at vi er kommet godt igennem de seneste år – så bør man straks genbesøge anbefalingerne.
At gøre vaccinen til et tilbud frem for en anbefaling kan synes som en lille ændring, for forældre kan jo også i dag fravælge vaccinen. Men det at gå imod statens vaccineanbefalinger – sådan som næsten 60 procent af alle forældre foreløbig har valgt at gøre – er ikke trivielt. Og hvis man som borger ikke stoler på denne vaccineanbefaling, hvad betyder det så for holdningen til de øvrige vaccine- og sundhedsanbefalinger fra myndighederne og regeringen fremover?
Der er meget på spil. Som minimum bør sundhedsmyndighederne – hvis de fortsat mener, at det giver mening at anbefale vaccinerne til alle børn – opdatere sin argumentation, så den fremstår troværdig.
Det er så rigtigt, det "I" skriver.
Problemet er, at det kunne "enhver", der tænkte sig lidt om, have sagt sig selv for 5-6 uger siden.
Hvor var Information da? Omtanke og kritiske spørgsmål....
Og for den sags skyld under det meste af covid 19?
Intelligente mennesker keder sig aldrig, og de medløber heller aldrig.
Nu er det jo stadig en pandemi, vi er en del af, og ikke alle steder i verden er den under kontrol. Så på trods af de trygge tilstande i Danmark, er der stadig meget høj sandsynlighed for, at der opstår nye mutanter.
Så selvom vi teoretiserer over, at pandemien er ved at klinge ud, så kan ingen forudsige farligheden af disse mutanter. Derfor giver det stadig god mening at blive vaccineret. Derfor giver det stadig god mening at nedbringe sandsynligheden for smittespredning.
Situatinen udvikler sig / ændrer sig hele tiden.
I starten (11. marts. 2020) tog MF og BBB styringen på forbilledlig vis. Få uger inden 11. marts havde Søren Brostrøm udtalt i et interview i Politiken, at nedlukninger som vi så i Kina aldrig ville forekomme i et vestligt land, men BBB havde læst internationale fagtidsskrifter og skred til handling. Man kan mene meget om BBB, her fortjener hun stor ros.
Men herefter gik det galt: Der blev ikke nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe - med deltagelse af eksterne eksperter fra universiteter og organisationer, og omfattende sundhedsfaglige, okønomer, jurister ...
Men nu 'kender' vi situationen - og véd, at den hele tiden ændrer sig. Så vis Mette Frederiksen og hendes styrelser / institutioner vil opnå lidt troværdighed i den situation vi er i nu, burde hun vedtage, at f.eks. hver den 1. tirsdag i måneden blev situationen vurderet.
Så kunne vejledninger, restriktioner osv. blive ændret på kendte tidspunkter, og ikke sådan 'flapsi-hapsi' som det forekommer nu.
Så kunne man med sikre,
(fortsat):
Så kunne man sikre, at befolkningen havde tillid til de vejledninger etc. der blev givet hvar gennemtænkte.
... og befolkningen kunne gennemskue argumentationen for ændringerne.
PS: Undskyld de misplacerede 'h'-er.
I den kommende tid vil man opleve en vis kø ved håndsprit-dispenseren...
Det er repræsentanter for den store gruppe af medløbere, hvis samvittighed byder dem ikke at fremstå som kollaboratører fordi de lod sig hverve til koret af udskammere af enhver sund skepsis og ditto intuition.
Er Kristian Villesen læge?
Mange herinde går jo ind for tvang for det "fælles bedste", så det gælder vel også de små smittespredere, eller hvad?
Den store majoritet herinde, der snakker om vaccinetvang, er vaccine/tiltagsmodstanderne.
Og man kan da vist med samme ret sige, at ingen kender risikoen for senfølger i børn. Måske de har større tendens til at få blodpropper eller KOL om 40 år, eller corona øger risikoen for f.eks. leverkræft/ nyrekræft/hjernetumorer. Alt sammen steder der angribes af corona.
Til gengæld ved vi, at der ikke kendes senvirkninger ved andre vacciner flere år efter. Det giver utrolig lav sandsynlighed, det lige pludseligt skulle gælde coronavaccinen.
Det ser ud til, at hele mediesegmentet, har besluttet sig for, at pandemien er overstået, fordi nogen er kommet til at bruge ordet mild om omikron og de ikke kan tøjle deres utålmodighed mere..
Jeg kunne hverken finde hoved eller hale i rapporteringen af de Israelske erfari her med fjerde stik i de enslydende beskrivelser her i dk.
I udenlandske medier kunne man så læse, at 4 stik ikke yder yderligere beskyttelse mod smitte ved omikron. Derimod gav boosterstikket yderligere beskyttelse og to stik ikke er nok som ved polio. Dog er der forsigtig evidens for, at for nuværende ser 4 stik i de sårbare ud til at give beskyttelse mod omikron, hvorimod det ikke giver mening for resten af befolkningen. I selv samme artikel kunne man også læse, at omikron er 25 % "mildere" end delta i uvaccinerede.
Nogen der husker, at alfa var ca. 60 % alvorligere end wildtypen og at delta var ca. 60% mere alvorligt, end alfa. Så at omikron er mildere må være fordi virussen har gode PRfolk.
Som nævnt før, vi har stadig en pandemi kørende med en RNA virus der muteret flittigt. Det er set før som f.eks. ved den spanske syge, at virus muteret og pludselig angriber en anden aldersgruppe.
Sker det for corona er vaccinerede børn sandsynligvis bedre stillet ved en optimeret vaccine og ikke skulle starte forfra for at opnå 3 stik.
Lige nu ved vi, at selv om mere alvorlige vaccinebivirkninger er sjældne, er de mere sjældne end alvorlige coronabivirkningee.
Vi har ikke vaccinetvang i Danmark. Myndighederne har heller ikke ud over anbefalingen for vaccinen påtalt de uvaccinerede børn (i de skriftlige medier), derfor er anbefaling om vaccination af de yngste også et tilbud.
Den store majoritet herinde, der snakker om vaccinetvang, er vaccine/tiltagsmodstanderne.
Og man kan da vist med samme ret sige, at ingen kender risikoen for senfølger i børn. Måske de har større tendens til at få blodpropper eller KOL om 40 år, eller corona øger risikoen for f.eks. leverkræft/ nyrekræft/hjernetumorer. Alt sammen steder der angribes af corona.
Til gengæld ved vi, at der ikke kendes senvirkninger ved andre vacciner flere år efter. Det giver utrolig lav sandsynlighed, det lige pludseligt skulle gælde coronavaccinen.
Det ser ud til, at hele mediesegmentet, har besluttet sig for, at pandemien er overstået, fordi nogen er kommet til at bruge ordet mild om omikron og de ikke kan tøjle deres utålmodighed mere..
Jeg kunne hverken finde hoved eller hale i rapporteringen af de Israelske erfari her med fjerde stik i de enslydende beskrivelser her i dk.
I udenlandske medier kunne man så læse, at 4 stik ikke yder yderligere beskyttelse mod smitte ved omikron. Derimod gav boosterstikket yderligere beskyttelse og to stik ikke er nok som ved polio. Dog er der forsigtig evidens for, at for nuværende ser 4 stik i de sårbare ud til at give beskyttelse mod omikron, hvorimod det ikke giver mening for resten af befolkningen. I selv samme artikel kunne man også læse, at omikron er 25 % "mildere" end delta i uvaccinerede.
Nogen der husker, at alfa var ca. 60 % alvorligere end wildtypen og at delta var ca. 60% mere alvorligt, end alfa. Så at omikron er mildere må være fordi virussen har gode PRfolk.
Som nævnt før, vi har stadig en pandemi kørende med en RNA virus der muteret flittigt. Det er set før som f.eks. ved den spanske syge, at virus muteret og pludselig angriber en anden aldersgruppe.
Sker det for corona er vaccinerede børn sandsynligvis bedre stillet ved en optimeret vaccine og ikke skulle starte forfra for at opnå 3 stik.
Lige nu ved vi, at selv om mere alvorlige vaccinebivirkninger er sjældne, er de mere sjældne end alvorlige coronabivirkningee.
Vi har ikke vaccinetvang i Danmark. Myndighederne har heller ikke ud over anbefalingen for vaccinen påtalt de uvaccinerede børn (i de skriftlige medier), derfor er anbefaling om vaccination af de yngste ikke andet end et tilbud.
Lehman: “ Lige nu ved vi, at selv om mere alvorlige vaccinebivirkninger er sjældne, er de mere sjældne end alvorlige coronabivirkningee.”
Ikke sandt, når det gælder børn.
https://twitter.com/FSBuchholzer/status/1482762825244323859
Stefan Rahdoust Boeskov jeg har prøvet, at følge dit link til Twitter. Kan være det er fordi, jeg ikke har Twitter, at jeg ikke kan se noget, der siger noget om risikoen af coronavacciner for børn. Jeg kan hverken finde hoved eller hale i det.
Har du et ordentligt link?
Her er link til det studie, der bliver beskrevet. https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.12.23.21268276v1.full.pdf