Leder

Danmark er genåbnet og snart vil alt være ved det gamle. Men intet bliver som før

Livet vender tilbage, og det kan man vælge at glæde sig over – eller blive deprimeret over, hvis man havde håbet, at krisen førte til et bedre samfund. For alt bliver som før – og så alligevel slet ikke. Der er sket gennemgribende forandringer, selv om de bliver svære at se lige med det samme
Med genåbningen kan de unge og lette om hjertet atter feste uden bagkant, og arenakoncerter og sexmesser kan slå dørene op for tusinder. Det er svært ikke at glæde sig over friheden.

Med genåbningen kan de unge og lette om hjertet atter feste uden bagkant, og arenakoncerter og sexmesser kan slå dørene op for tusinder. Det er svært ikke at glæde sig over friheden.

Katrine Hørup Noer

Indland
27. januar 2022

Så faldt de sidste masker, og allerede på tirsdag kan vi med regeringens velsignelse igen med blottede kropsåbninger kaste os ud i det menneskehav, vi kalder samfundet.

Vi har godt nok gjort det før i denne pandemi, men denne gang ser det ud til at være mere definitivt. Til trods for det rekordhøje smittetryk er landet nu så gennemvaccineret og sygdommen tilsyneladende så tilpas svag, at der ikke længere er grund til at anskue COVID-19 som en samfundskritisk sygdom herhjemme, og det er ikke længere nødvendigt at tage alle de forbehold, der har været så indgribende i vores liv de seneste to år.

De unge og lette om hjertet kan feste uden bagkant, arenakoncerter og sexmesser kan slå dørene op for tusinder, og selv om det kun er de færreste af os, der bliver pænere af det, bliver det nu meget rart at lade mundbindet blive i lommen med gamle bolsjer og hundeposer for igen at kunne høre, hvad folk siger, se et smil fra en fremmed og slippe for duggede briller ved købmanden. Der er mange steder i verden, hvor pandemien endnu hærger og vender op og ned på dagligdagen, men Danmark er ved at være sig selv igen.

Ligesom i forsommeren, da vi sidst oplevede denne eufori, vil vi formentlig hurtigt finde tilbage til den verden, vi slap i det tidlige forår 2020. Som land har vi vist os overraskende omstillingsparate og solidariske i denne krise, og ligesom vi hurtigt og trofast accepterede en kollektiv passivitet med de helt uvante og voldsomme regler, der blev sat op for os, lige så hurtigt har vi vist os parate til at gå tilbage. Tilliden til politikerne og de offentlige myndigheder er relativ stærk, og velfærdstaten har også internationalt vundet over alle andre samfundsmodeller. Beklager, ultraliberalister.

Verden er ikke den samme

Livet vender tilbage, og som sociologen Emilia Van Hauen sagde i pandemiens første uger, vil vi formentligt lynhurtigt opføre os, som om intet er sket. Det kan man vælge at glæde sig over, eller man kan vælge at blive deprimeret over det, alt efter hvor fantastisk man synes, verden var før pandemien. Men alt vil være ved det gamle – det er sikkert. Til gengæld vil intet blive som før – det er også sikkert. For nok kommer store samfundsændringer med store enkeltstående begivenheder, men de viser sig sjældent, som vi tror, og sjældent, når vi tror.

Coronakrisen er en grundlæggende samfundsændrende begivenhed, og modsat de seneste årtiers store omvæltende begivenheder – som 11. september, finanskrisen, iPhonen og it-boblen – så har denne krise berørt stort set alle niveauer af verden, hvilket gør den endnu mere uforudsigelig:

Fysiologisk har denne krise ramt vores kroppe på et celleniveau, vi endnu ikke har set slutningen på, og psykologisk har den ramt vores sociale omgang og vores blikke på hinanden. Børn i toårsalderen rækker ud efter håndspritten, når de kommer ind i et rum, de kan navngive mikrober, og deres forældre har ikke været til et regulært forældremøde i to år.

Skole-hjem-samtaler er holdt digitalt, unge mennesker har ikke måttet se hinanden, ikke måttet feste, kysse eller dumme sig, og arbejdspladsen er til forhandling og rykket ind i hjemmet eller måske helt forsvundet for mange.

Statens rolle er blevet vigtigere og samlende, problemerne i sundhedsvæsnet tindrende klare, nationale grænser tegnet hårdere op, EU er blevet stærkere, Afrika svagere og både Kina, Rusland og USA har lidt alvorlige tab på alle de områder, de skulle forestille at være førende på.

Medicinalindustrien har udvidet sin magt, den økonomiske krisehåndtering har eksperimenteret med uprøvede økonomiske modeller, og på både på nationalt og individniveau er uligheden vokset markant. Verden er ikke den samme.

Stagediving i det uvisse

Og, nå ja, så er der lige den ubekendte, som vil bo i os alle sammen mange år endnu: Hvornår kommer det hele igen? Er omikron virkelig den sidste coronavariant, som vi bør tage alvorligt, eller kommer der en ny og farligere eller en helt ny virus fra en flagermus-laboratorie-lækat på et tætbefolket marked i en storby eller fra en død fugl på Samsø? Hvordan forbereder vi os på den næste pandemi?

Det er utænkeligt, at en så gennemgribende og bevidsthedsudvidende begivenhed, som hele pandemien har været, ikke også vil føre til gennemgribende forandringer i vores verden – sociologisk, økonomisk, nationalt og personligt. Men hvor de forandringer kommer, er straks lidt sværere at tænke sig til og se lige med det samme.

Her gælder det om at holde øjnene åbne, hvis man vil være med til at præge dem. Det kan man da godt lige have i baghovedet, når vi på tirsdag stagediver ud i menneskehavet. Ud i den forandrede verden. God fest. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Nu synes jeg, at man skal se fremad.

Jeg satte min hustru af ved sygehuset i morges, hvor hun er sygeplejerske, og sagde til hende: husk nu at være mere robust, og glem ikke det gode humør, hvorefter jeg skyndte mig at køre videre.

Jeg kunne se i bakspejlet, at hun vinkede til mig... godt nok med en knyttet hånd.

Inger Pedersen, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jeg er meget enig i, at blå blok har været - ja, kan ikke finde et bedre ord - illoyale overfor den situation landet har været i. Og det har de været i over et år. Det er til tider blevet noget skingert.

Men når nu det er sagt, så er faktum, at vi har et erhvervsliv, der bløder, og det har ikke kun konsekvenser for erhvervslivet, men for hele vores velfærdssamfund. Så selvfølgelig er det ekstremt vigtigt, at få åbnet op for det igen. Lige så snart det er muligt.

Og det er tæt på at være muligt lige nu.

At erhvervslivet så har sådanne dårlige politiske repræsentanter, ja, det har i princippet intet med sagen at gøre.

Samfundskritisk er jo ikke kun om sundhedsvæsenet kan holde med, det gælder også tilgængeligheden af sunde og raske medarbejdere i resten af andre funktioner i samfundet.

I Tyskland har de lavet beregninger og planlægning efter hvad de kan tåle, for at samfundskritiske strukturer stadig kan fungere. Dvs politiet, brandvæsenet, vandværker osv.

Forøvrigt har sundhedspersonalet brokket sig. De har udtalt, at bare fordi behandlingsgarantien er tilbage, skal danskerne ikke forvente, at kunne få behandling. De har stadig mange meget ressourcekrævende indlagte med corona, stor andel sygemeldt smittet personale og ikke fået flere kollegaer. Derfor advarede de mod at fjerne restriktionerne, da det vil påvirke alle parametre negativt.

Konklusionen må jo være, at sundhedsvæsenet ikke anses som samfundskritisk af politikerne og erhvervslivet, og at det ikke var derfor vi fik restriktioner i første omgang.

I en artikel fra 14.01 på TV2 Rekordhøje smittetal bekymrer ikke eksperterne,... Kunne man læse længere nede, at omikron ikke var skvulpet over på de sårbare endnu og at alvorligheden ved corona først ses 3 til 4 uger efter smitte. Dette billede ses også i andre lande. Dvs vi kan tidligst sige noget om omikrons alvorlighed i vaccinerede sårbare engang efter 5 februar.

Sjovt også, at grænsen for genoplivning sættes ved 60 år, grænsen for hvor en stor stigning for sårbare for corona findes, men længere og længere væk fra pensionsalderen i Danmark.
Enten regnes man som rask og arbejdsparat ved 60 år eller som slidt og syg nok til ikke at få gavn af en genoplivning og dermed alt andet end arbejdsdygtig og ønsket af erhvervslivet.

Flet disse informationer sammen med behandlingen af syge og handicappede, så er det størrelsen af arbejdsudbuddet, der har været regeringens eneste kriterier for restriktioner i Danmark, måske sammen med en evt. effekt på eksportmuligheden ved en hjemmegroet farlig minkvariant.

Tager man dertil udtalelser fra en del tiltagsmodstandere, der ikke engang var villige til at tage mundbind på for de svage, de skal jo alligevel dø, hvorfor ikke hjælpe dem hurtigere på vej og derudover støtten til tiltagsmodstanderne fra medierne er vi i Danmark, hvor Weimar var i starten af 1930erne.

Mennesker, der ikke kan klare corona eller arbejde, er bare uværdigt liv, nutzlose Esser.

Inger Pedersen, Lillian Larsen, Freddie Vindberg, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Øh er der egentlig nogen, der har læst nyhederne om, at det går forrygende for dansk økonomi?

Gælden har aldrig været så lav i mange år,
så staten Danmark har råd.

De små og mellemstore virksomheder til gengæld meldte allerede til nytår, at de havde store tab pga mange sygemeldte medarbejdere.

På jagt efter artikler, der forklarer de israelske resultater, og ikke bare udtaler 4 stik virker ikke mod omikron, fandt jeg en forklarende udenlandsk artikel.
Den beskrev omikron som 25 procent mindre alvorlig end delta i ikkevaccinerede. Altså stadig mere alvorlig end alfa og influenza.
Forøvrigt viste forskningen fra Israel også, at det kræver 3 stik, for at være fuldvaccineret mod corona. At 4 stik ikke hjælper mod smitte med omikron, hvorfor 4 stik ikke giver mening for den ikkesårbare befolkning, men så ud til at vise effekt på alvorligheden hos de sårbare, hvor effekten af 3 stik falder igen efter 3 måneder. Det er så de færreste af de sårbare, der tilbydes 4stik i Danmark.

Dansk forskning af omikronsmittespredning i familier viste, at omikron ikke er mere smitsom end delta.

Så ja danskere følger selvfølgelig tiltagene imod corona og bærer mundbind.....under hagen, under næsen, omkring øret eller i lommen. Selv på sygehusene sjokker danskerne gerne ind uden mundbind.

Jeg tror derfor ikke, at ophævelsen af tiltagene vil kunne ses på smittetallene, men desværre
kun på vaccinationstallene.

Som isoleret sårbar ser jeg frem til, at omikronsmitten brænder hurtigst muligt ud, så jeg kan komme udenfor en dør igen.

Så håber jeg bare, at kalkulen for politikerne går op, at sygemelingerne skyldes positivt testresultat og ikke sygdom.
Der er i hvertfald ikke kun problemer med sygt personale på sygehusene, skolerne og i børnehaverne, men også i de services, der leverer til os indespærrede.

Da der, ingen steder i verden endnu er viden om omikrons alvorlighed hos vaccinerede sårbare, anbefaler jeg visir og ffp2maske til sårbare, hvis man er tvunget til at gå ud.
Tysk forskning har vist ffp2 masker beskytter mod, at blive smittet.

Knæk og bræk for det danske samfund.

Steffen Gliese, Freddie Vindberg, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Fra uge 49 og til og med foreløbig uge 1 var der en overdødelighed i Danmark pga corona. Det er hvad vi ved. Herudover har vi fortsat stigende og rekordhøje smittetal.
Det er muligt at intensivsengene ikke er fyldte, men personalet på sygehuse og plejehjem lægger sig på stribe eller kaldes på ekstravagter m.m. pædagoger, lærere, politi og andre folk med samfundskritiske funktioner lægger sig også trods restriktionerne på stribe.

Så hvorfor samfundskritiske funktioner kun omhandler sygehusvæsenet er ubegribeligt. Og hvorfor epidemikommissionen konkluderer at sygdommen ikke er samfundskritisk længere er ubegribeligt.
Nu er de ca 30% mere eller mindre sårbare overladt til sig selv og de andres velvilje og hensyn.
Erfaringen fra tidligere er ikke særligt gode, alle hensyn fordufter. Afstanden og spritten i butikkerne formindskes og ikke mindst fjernes restriktionerne og hensyn i den offentlige traffik og man kan ikke bare få lov at holde sig hjemme fx. fra job.

Måske skulle politikerne tænke mere på samfundssind , tryghed og etik - og mindre på at lefle for restaurations- og underholdningsbranchen og modeuge mv.
De 2 uafhængige eksperter skulle have sagt nej. Men måske er de knap så uafhængige længere.

Inger Pedersen, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Det bliver skønt, at få friheden tilbage. Tid til at være menneske på godt og ondt. Vi kunne måske have åbnet og fjernet restriktionerne for et år siden. Måske resultaterne ville have været de samme. Vi finder aldrig ud af det. Der er gjort stor skade både menneskeligt og økonomisk. Det var selvfølgelig svært at læse i Mette Frederiksens storsmilende ansigt i går. Vi skulle vel alle have følelsen at taknemlighed og frelse, fra vores store leder. Vi skal igen vende os til, at livet er ensbetydende med død og lidelse. Hellere det end forfærdelig kedsomhed og ligegyldighed. Til alle de unge mennesker God fest

Flemming Rasmussen det er altså tilladt, at lære af erfaringerne fra andre lande.

Så nej det ville ikke have været harmløst, at fjerne restriktionerne sidste år.

Og nej Sverige er ikke kørt uden restriktioner på noget tidspunkt.

Deres valg, til at lade de ældre og sårbare dø af kvælning uden behandling under 1 bølge, har efterladt en del pårørende og sundhedspersonale meget vred tilbage. Vi hører bare ikke så meget om det i Danmark.

Steffen Gliese, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Gode nyheder fra UK health security agency, set på Guardian under live news.

To uger efter 3 stik øges beskyttelsen mod død fra omikron til 95 procent i personer på 50 år og over.

Ligeledes beskyttes man stadig 6 måneder efter stik nr. 2 af enhver? covidvaccine mod død med 60 procent i personer på 50 år og over.

Effekten på hospitalisering var 90 procent for BioNtech med fald til 75 procent 10 til 14 uger efter 3 stik. For Moderna lå effekten på 90 til 95 procent op til 9 uger efter 3 stik.

Effekten mod symptomatisk sygdom lå på 9 procent for BA.1 og 13 procent for BA.2 25+ uger efter nr. 2 stik. For 3 stik steg effekten til 63 procent for BA.1 og 70 procent for BA.2 to uger efter boosterstikket.
For arbejdsudbuddet er der vist ikke bedre argument end dette for boosterstikket.

Glæder mig til forhåbentlig, at kunne få tilbudt vaccine direkte mod omikron. Så vi også får has på smitten og symptomerne.

Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Inger Pedersen - Vedrørende hjertestartere på plejehjem. De behøves nødvendigvis ikke at bruges på beboere. Både personale og besøgende kan også rammes af hjertestop. Om det så er at udnytte placeringerne af hjertestartere optimalt, er en anden diskussion.
Eva Schwanenflügel - Men efter coronavirus har der stort set ikke været influenza.
Hvad fortæller det?
At man i sundhedssystemet har opprioriteret rengøring, hygiejne og masker, ligesom i resten af samfundet.
Netop godt med den bedre rengøring mv. + vi blev bedre til at holde os hjemme, når der optrådte begyndende symptomer

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Flemming Jensen, jeg er virkelig nysgerrig efter, hvordan det had til statsministeren kan opstå. Vil du ikke sætte lidt flere ord på. F.eks. hvad du selv havde gjort, hvis du havde været statsminister og du skulle styre landet igennem en pandemi med en ukendt virus?

Henriette Bøhne, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider