Leder

Endnu en sag viser, at retssikkerheden for kontanthjælpsmodtagere halter

En sag om ulovlig behandling af tusindvis af kontanthjælpsmodtagere understreger, at der er behov for et mere enkelt kontanthjælpssystem, så borgere kan overskue egne rettigheder, og sagsbehandlerne ikke begår så mange fejl
Det var et tilfælde, at en socialrådgiver på et værested opdagede, at Preben Jensen var for svag, til at han skulle leve op til 225-timersreglen. Hun gjorde kommunen opmærksom på det, og Preben Jensen blev kompenseret med 33.970 kroner før skat.

Det var et tilfælde, at en socialrådgiver på et værested opdagede, at Preben Jensen var for svag, til at han skulle leve op til 225-timersreglen. Hun gjorde kommunen opmærksom på det, og Preben Jensen blev kompenseret med 33.970 kroner før skat.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Indland
8. januar 2022

Kommuner har ulovligt trukket tusindvis af borgere i kontanthjælp i årevis. Det kunne P1 Dokumentar forleden afsløre.

De pågældende kontanthjælpsmodtagere er blevet trukket i ydelse, fordi de ikke har levet op til den såkaldte 225-timersregel. Den betyder, at man mister noget af sin ydelse, hvis ikke man har arbejdet i ordinært job mindst 225 timer inden for det seneste år.

Medmindre borgeren har en nedsat arbejdsevne. I det tilfælde må kommunerne ikke trække borgeren i ydelse. Men det har kommuner landet over gjort, viser P1 Dokumentars research.

En af de borgere, som er blevet fejlbehandlet, er Preben Jensen. Han har ikke arbejdet 225 timer om året, fordi han har slidt sine nakkehvirvler. Men på trods af sin nedsatte arbejdsevne er han blevet trukket omkring 1.000 kroner om måneden i flere år.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Kommunerne har siden 2016 haft en ulovlig praksis med at trække borgere i deres ydelse, selvom de udmærket var klar over, det var forkert.
Det har DR dokumenteret.

Desuden har alle kommuner undtagen tre undladt at reagere på STAR's gentagne henvendelser om at få rettet op på sagerne, og endda siddet beskæftigelsministerens eget brev angående samme overhørigt.

Det er der ingen somhelst undskyldning for, ikke engang absurde love og regler.

Kommunerne har bevidst handlet forkert, og det er hverken første eller sidste gang det sker.

Se for eksempel artiklen om Bitten Vivi Jensens sag i dagens avis.

Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Naja Abelsen, Lisbeth Gudmand-Høyer, Jane Jensen, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Katja Bramgaard, ingemaje lange, Steffen Gliese, Knud Chr. Pedersen, Ivan Mortensen, Hanneh Christensen, Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Anne Hansen, Bitten Jensen, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Søren Andersen, Bjørn Pedersen, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Peter Meyling, Jens Voldby Crumlin, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Dan Mouritzsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Håber at det bliver brugt i Højesteret ved Bitten Vivi Jensens sag, der heldigvis fik lov til en tur i Højesteret.

Naja Abelsen, Lisbeth Gudmand-Høyer, Katja Bramgaard, Steffen Gliese, Ivan Mortensen, Hanneh Christensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

Lad os håbe at det får konsekvenser for beskæftigelses direktørerne i de kommuner, der har fejlbehandlet.

Naja Abelsen, Katja Bramgaard, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Selvfølgelig skal socialrådgiver have autorisation, så de er personlige ansvarlige, så kan kommunerne heller ikke løbe fra deres ansvar, fordi det ville hjælpe hvis socialrådgiver i kommunerne var underlagt samme sanktionsmuligheder som sundhedspersonale - eller en elektriker for den sags skyld - at muligheden for at arbejde som socialrådgiver blev taget fra en hvis reglerne ikke overholdes.

Selvfølgelig kombineret med at ledere der udsteder ordre/vejledninger om at sagsbehandle i strid med loven straffes økonomisk og personligt.

Vi lever tros alt i et retssamfund eller hvad?

Helle Bovenius, Naja Abelsen, Marianne Jespersen, Katja Bramgaard, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Arne Albatros Olsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Er sagen ikke mere mudret?
Dels har socialrådgiverne haft flere sager end de kunne overskue og give tid til en ordenlig behandling .
Det ses fx. i Københavns Lærkevej afdeling - efter at den enkelte sagsbehandler har fået tildelt færre sager så opstår der ikke så mange fejl.

Dels vil kommunerne spare hvor de kan og har indskærpet det over for sagsbehandlerne.
Så det kan være betingelsen for videre ansættelse.

I mine øjne er det mere et politisk ansvar og ikke mindst lovgivernes for en stor og uforståelig lovgivning.

Helle Bovenius, Naja Abelsen, Marianne Jespersen, Katja Bramgaard, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, David Zennaro og Mette Bulloch anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kontanthjælpssystemet stinker og har gjort det i årtier.
Og nu vil man så vældig glædeligt endnu engang positivt incitamente ledige borgere til at TAGE et arbejde.

Pis og papir! Bullshit og bavl! Jeg bliver så rasende at at læse det samme ævl igen og igen. Man kan ikke helbrede en sygdom ved at behandle på den forkerte patient.

Det er arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer hvem og hvor mange de vil ansætte.
Hvis ikke arbejdsgivere (herunder også kommuner)er villige til at ansætte og lønne kontanthjælpsmodtagere på lige fod med andre, så kan man incitamente kontanthjælpsmodtagere til verden bryder sammen. Det kommer de ikke i arbejde af. Det gør de kun, hvis de bliver ansat af en arbejdsgiver og det er virkelig svært at få arbejdsgivere til at ansætte mennesker, som er kontanthjælpsmodtagere.
Kontanthjælpsmodtagere ringeagtes i en grad så deres retssikkerhed som borgere negligeres, som artiklen fortæller.
Det er der ingen tegn på at politikere vil lave om på.

Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Naja Abelsen, Viggo Okholm, Morten Højer, Jesper Frimann Ljungberg, Jane Jensen, Lars Løfgren, Dan Mouritzsen, Marianne Jespersen, Katja Bramgaard, ingemaje lange, Steffen Gliese, Nikolaj Lykke Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Ivan Mortensen, Hanneh Christensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Anne Hansen, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Peter Meyling, David Zennaro og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Der er noget, jeg ikke forstår (eller i hvert fald lader jeg som om...):

Hvis en mand eller kvinde ikke vurderes i stand til at arbejde 225 timer om året = ca. 4 timer om ugen - og derfor skal fritages fra reglen:

Så skal han/hun vel ikke have kontanthjælp, men førtidspension?

Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Naja Abelsen, Lisbeth Gudmand-Høyer, Jane Jensen, Dan Mouritzsen, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Katja Bramgaard, Lene Basballe, Steffen Gliese, Mette Johansson, Hanneh Christensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Jens Erik Starup, Rikke Petersen, Steen K Petersen, David Zennaro, Peter Meyling og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hjælpen til kontanthjælpsmodtagere virker til at være baseret på den forestilling, at det er mennesker, der bare ikke gider arbejde.

For en stor del af kontanthjælpsmodtagerne er manglende arbejde det mindste af deres udfordringer.

Estermarie Mandelquist, Naja Abelsen, Jane Jensen, Marianne Jespersen, Lillian Larsen, Inger Pedersen, Katja Bramgaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Rikke Petersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

"Det var et tilfælde, at en socialrådgiver på et værested opdagede..."
Jamen for f..... da! Et tilfælde. Kommunen må jo ikke have gjort sit arbejde godt nok. Med skandaler i denne størrelsesorden, er det ikke en enkelt kommune eller en enkelt sagsbehandler, der har svigtet, men hele systemet, der ikke er godt nok. Der må flere ressourcer til dette område og og bedre sagsbehandling, så svage og udsatte borgere, som der ofte ses skævt til, sikres de (begrænsede) rettigheder, de har.

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Katja Bramgaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Inger Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis der er noget område , hvor der trænges til at luge ud i bureaukratiet, så er her!

Franz Kafka var en amatør.

Men det skal siges til hans undskyldning, at han trods alt var helt alene om det, og hans bog "Processen" på godt og vel små 200 sider, jo kun var en helt fiktiv fortælling og ikke en manual til at implementere et bureaukratisk mareridt i en større skala.

Tværtimod kunne/kan bogen bla. læses som en velment og alvorlig advarsel til at gøre noget forsøg i den retning, bogen beskriver alle de fortrædeligheder, som de opleves af enkeltindividet.

Selv om denne advarsel blev overset efter bogens udgivelse har den alligevel været en stor inspiration og en litterær berigelse, som ikke kan undervurderes, bla. fordi bogen har skabt et almen kendt reference til fænomenet, givet det ord og et navn, "Kafkask".

(Udtrykket er et skældsord og en diagnose på en og samme tid.)

Moskva processerne i 1936-38, Nazi Tysklands udrensning af jøder, sigøjnere, handicappede og politiske modstandere, Mc.Carthyismens udrensning af alle mulige venstreorienterede i 50-erne USA og kulturrevolutionen i 60-ernes Kina, skete jo alligevel.

Et fællestræk her er at magthaverne af særlige politiske årsager udser sig en særlig befolkningsgruppe som syndebuk.
Denne befolkningsgruppe vil langt de fleste tilfælde være en mindretalsgruppe. Det sker af 2 grunde ,for det første vil en majoritets gruppe som syndebuk kunne udgøre et stort problem.
Den vil kunne forsvare sig og måske ligefrem vinde kampen, og derfor vælger man ikke den.

Til resten af befolkningen vil man her hævde, at netop de er langt bedre mennesker og borgere end den minoritets gruppe, man har udset sig som ofre. Så kan man med lethed efterfølgende praktisere det helt klassiske del og hersk princip.

Den udsete minoritetsgruppe bliver lagt for had ved at udbrede misledende propaganda og sprede falske fordomme om den.

Når jagten for alvor går ind tilsidesættes retslige principper og al humanitet i de efterfølgende retssager, som igen bliver til opvisninger i grotesk absurditet, hvilket en utallige casestories fra de 4 nævnte skueprocesser i historien kan opvise talrige eksempler på.

Magthaverne har jo aldrig kæret sig synderlig om enkeltindividets finere fornemmelser, og det uanset om navnet var H. D. Thoreau, Leo Tolstoj, Henri Barbusse, Kafka, Gandhi, Herbert Marcuse, Carsten Jensen, Madsen Kim Madsen, Bitten Vivi Jensen og mange andre.
Det skulle da lige være hvis de var i stand til at stable en massedemonstration på benene ,eller frembringe en udsigt til et artilleri af en vis kaliber og i en passende intimiderende afstand for magthavernes åsyn.

Disse skueprocesser er ikke uden store økonomiske omkostninger, men det største tab er tabet af menneskeliv, alle de menneskelige ressourcer og deres iboende skaberkraft, som forsvinder som dug for solen, og efterlader et uopretteligt tab.

Noget sådant vil aldrig kunne ske i Danmark vil de fleste tro. Vi er for vennesæle, hyggelige, for gode, og for konfliktsky til at det ville være muligt.

Til det vil jeg hævde at vi skam godt kan være med her. Ganske vist ikke her på den samme grandiose facon, og helt ud i de samme ekstremer som i det tidligere Sovjetunionen, Tyskland, USA, og Kina.

Men som man siger her til lands. LIDT HAR OGSÅ RET.

Tænkt bare på kontanthjæpsreformen vedtaget i 2013 med Mette Frederiksen i spidsen, og det efterfølgende såkaldte "Moderne kontanthjæpsloft" vedtaget i 2016 med Lars Løkke som bannerfører.

Disse såkaldte "reformer" følger i stor udstrækning den skabelon, som ses i de ovennævnte politiske skueprocesser.

Syndebukken her er den svageste gruppe i samfundet (inklusiv flygtninge) som ikke er i stand til at forsørge sig selv, enten pga. af midlertidig arbejdsløshed, store personlige sociale problemer eller pga. af sygdomme og handicap af den ene eller anden slags.

Først startede der en helt bevidst kampagne i medierne med Dovne Robert og Carina, som fremstod som mere eller mindre ufrivillige modeller til den påstand, at det ikke kunne betale sig at arbejde, fordi man som kontanthjælpsmodtager fik langt mere ved at blive hjemme.
En udenlandsk familie med rigtig mange børn indgik også i denne kampagne, som i bund og grund var misvisende og manipuleret, dels gennem mere eller mindre fiktive regnestykker og ikke mindst ved at gøre i kraft af at man hævdede, at dette var mere eller mindre gældende for størstedelen af kontantshjælpsmodtagerne i Danmark.
Hvilket naturligvis var en vandret løgn.

Folk på overførselsindkomster havde det simpelthen for godt og gad ikke yde noget for samfundet, og det kunne man selvfølgelig ikke have siddende på sig.

Så derfor skulle der nu strammes op med en ny lovgivning, som indebær en række nye initiativer, stramninger, økonomiske besparelser og nye skrappe sanktionsmuligheder.

For det skal med djævlens vold og magt kunne betale sig at arbejde, uanset hvem den, og uanset hvor syg eller handicappet du måtte være.

Alle borgerlige politikere har uimodsagt gentaget dette mantra i samtlige medier indtil ukendelighed i de sidste mange år for med eftertryk at praktisere den Goebbelsske doktrin, om at man bare skal gentage en løgn til strækkelig mange gange, indtil at løgnen bliver fastslået som en sandhed.

Selve sætningen er en indlysende banal sandhed for selvfølgelig kan det betale sig at arbejde. Det ved en hver idiot da.

Men når de her bruger ordet "skal" i denne sætning, opfattes det som en markant understregning, der dels har en klang at desperation, men også af en autoritær bydeform. " Du skal gøre ,som jeg siger. "

Total og helt misforstået autoritær 1950-ser retro i mine øjne.

Og der er så helt helt underforstået, at dem der ikke har forstået dette budskab og kommer i arbejde, skal straffes, selv om de allerede i forvejen lever på en økonomisk knivsæg, hvor der lige er penge nok til at eksistere uden helt at skulle sulte ihjel.

Det kommer de også til med det nye "Moderne Kontantshjælpsloft", uanset om de er kronisk syge, handicappede eller, at der er andre vægtige årsåger til, at de ikke kan forsørge sig selv ved et ordinært lønarbejde. Yderligere bliver de kørt rundt i alle mulige stressende forløb, kurser, arbejdsmarkedsprøvninger og ressourceforløb, som ludo brikker der hele tiden bliver slået tilbage til start, når et forløb er afsluttet startes et nyt, og dermed bliver de fastholdt på den laveste ydelse i rigtig mange år uden at kunne flytte sig ud af stedet, og få den ydelse de måske er berettiget til i form at af flexjob, pension eller andet og uden at have nærmet sig arbejdsmarkedet det mindste for de helt allerflestes vedkommende.

For de syges vedkommende bliver pensions ansøgninger en bureaukratisk spidsrod, som kan tage årevis for så til sidst at ende med et afslag, fordi loven er sådan indrettet at det er op til et udvalg at "vurdere", hvorvidt en ansøgning imødekommes eller ej. Disse vurderings muligheder er indbygget i lovgivningen, og en anke kan ikke føres i en retten.

Der er en klar defekt i det danske retssystem.

Ordsproget, "Så længe der er liv er der håb" , har jobcentrene efterhånden konverteret til, "Så længe der er liv, forefindes der en potentiel, fiktiv og dermed en ren teoretisk arbejdsevne.
Det tages helt bogstaveligt, uanset det faktum at de findes de lægelige udtalelser for den enkelte ansøger, som siger noget ganske andet. Man er helt bevidst forfaldet til an slags magisk ønsketænkning for økonomien og de mulige besparelsers skyld. Det skal dog hertil nævnes at kommunen får en refusion på op til 65 000 kr pr. pensionsafslag fra staten, og at visse medarbejdere på nogle jobcentre har fået en årlig bonus for at optimere de årlige besparelser hos samme kommune.

Der er med andre ord stærke incitamenter for denne praksis, som i tidens løb har udviklet sig i en fuldstændig absurd retning.

Der bliver med andre ord "klippet tæer og hugget hæle" til den store guldmedalje i den utopiske jagt på den helt fiktive arbejdsevne, som i rigtig mange tilfælde jo ikke findes,.
Systematiske overtrædelser af god forvaltnings og andre ulovligheder er daglig praksis, ganske enkelt fordi at disse lovovertrædelser ikke har nogen konsekvenser for jobcentrene og forvaltningerne bag.

Der findes eksempler på at syge borgere sendes ud i en såkaldt sengepraktisk, hvor der enten medbringes en seng eller der forefindes en seng på arbejdsstedet, hvor den syge kan hvile sig og det selv i tilfælde helt ned til 12-15 minutter om ugen.

Hvis en eller flere pinse menigheder rundt om i landet kunne opvise bare en minimal helbredelsesproces, kunne være sikker på at jobcentrene rundt om i landet ville køre adskillige busser til vækkelses møderne. Men da dette ikke var en mulighed har man taget dele at New Age universets værktøjskasse i brug i form af obligatoriske kurser i mindfulness, positiv psykologi og meget andet.

Intet stopper jobcentrenes jagt og bestræbelser på at udvikle og påvise en imaginær arbejdsevne og at mange faktisk er døde i disse forløb ,holder det (slettes)dem ikke tilbage.

På TV.Fyn kunne man d. 22-7 17 se et indslag om en tidligere alkoholiker, som blev sendt i praktik på et værtshus. Den 7-1 2018 kunne man på Jobcentrets Ofre læse om en handicappet mand med psykiske problemer som har været under udredning i 24 år på kontanthjælp.
I Næstved kommune fik næsten blinde Carol Rask afslag på førtidspension, og blev sat i et ressourceforløb, hvor hun skulle checke datomærker.
I 2010 fik en vietnamesisk kvinde godkendt en praktik på et bordel. Om hun skulle ligge på lagnerne eller skifte dem ud, husker jeg ikke lige i skrivende stund.

Rækken af groteske eksempler på dårlig sagsbehandling synes ikke at tage nogen ende, og man hører jævnligt om nye i pressen konstant, fordi selv terminale diagnoser i mange tilfælde ikke er nogen garanti for at få tildelt en førtidspension.

Der er snart ikke de ting man ikke vil gøre for disse besparelser og afstraffelsers skyld, lovlige eller ulovlige.

Som noget af det sidste nye var oprettelsen af en ulovlig lægeklinik på jobcenter Lærkevej. her skulle læge konsulenten så tvivl om tidligere lægers erklæringer bla. ved at konvertere fysiske sygdomme til psykiske ,ovs.
Ligesom man andre steder prøver at gøre det samme, fordi helbredelses mulighederne anset for at være bedre her, og dermed kan man nemmere fastholde folk på kontanthjælp.

På Dansk Psykologs hjemmeside kunne man den 10 juni 2016 læse en artikel om at kommunerne sender medarbejdere på kursus, hvor de lærer at spotte folk, som simulerer psykiske sygdomme. "Men simulation af sygdomme skal be- eller afkræftes via en læge vurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser eller noter fra en samtale med en borger", udtaler Tine Wøbbe, ledende psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans.

Alligevel bliver man åbenbart ved med det, og det siger alt om dette systems udtalte fordomme om de mennesker , som de rent faktisk skulle hjælpe.

Hundredevis af jurister og embedsmænd i en årrække har arbejdet med og "kultiveret" dette lovgivnings komplekset vedr. de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne, og det overstiger efterhånden 30 000 sider.
Franz Kafta's roman på ca. 200 sider blegner jo fuldstændig sammenlignet med det tal. Årligt koster hele dette absurde gigantiske teater langt over 14 mia, årligt, hvis det kan gøre det og den besparelses effekt man snakker om her, vil jeg påstå er ikke eksisterende.
Men skadesvirkningerne for de implicerede er helt uoverskuelige, men dette vil bliver af gode grunde aldrig udredt.

Man kan med rette spørge sig selv, hvorfor tingene har udviklet sig i den retning og om det tjener andre formål end en ondsindet og kollektiv mobning af de svageste grupper i samfundet. Og det vil jeg faktisk mene ,at det gør.

Det er jo langt fra tilfældet at en tidligere direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening af Venstre regeringen bliver udnævnt til beskæftigelsesminister i 2015. Dette tydelig træk er jo bare et ud af flere som indikere at hele dette menageri grundlæggende og bagom liggende motiv, handler om at holde arbejdsmarkedet i så absolut stramme tøjler som muligt.

Det er langsomt sket over en årrække, hvor man efterhånden kan fået skabt 2 skræmmende helvedes scenarier for arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere.
F.eks. er dæknings graden for arbejdsløse i A-kaserne faldet fra 67 % i 1980 til 47 %.
I dag er dagpengeperioden er væsentligt forkortet og jobsøgnings kravene skærpet.
De ovennævnte reformer på kontanthjælps området har ligeledes skabt væsentlige forringelser, og et yderligere bureaukrati.

Udsigten for den almindelige lønmodtagere om at havne i en af de grupper er derfor meget skræmmende, så de vil gå langt for at beholde deres arbejde. De fleste ser sig nødtvungne til at løbe mindst 2% stærkere hvert år, eller hvad der nu forlanges af dem.

Gradvist har New Public Management og andre neoliberalistiske ideer igennem en årrække skabt en tendens til at opfatte hele samfundet som et virksomhed, der med djævlens vold og magt skal drives så lønsomt som muligt.
Tilliden, anstændigheden, den sunde fornuft empatien og medmenneskeligheden er for længst hældt ud med badevandet, og selv internationale humanistiske standarder vedr. menneskerettigheder, bliver der jævnligt sået åbenlys tvivl om i medierne, særligt når det drejer sig om flygtninge.

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Cepos kommer jævnlig med en strøm af forslag i medierne om hvordan man yderligere kan stramme op for at øge arbejdsudbuddet ,som de så smukt kalder det. Alt sammen med en "ridefogedmentalitet" som går flere hundrede år tilbage, og hvor det eneste som har forandret sig her, er metoderne og sprogbruget.

Men jeg tror faktisk alle 3 aktører her helt grundlæggende stærkt forsømmer deres egentlige kerneområde.

For er det ikke også deres kerneområde og ansvar at skabe flere job, at skabe gode inkluderende arbejdspladser med plads til alle, lærlinge, handicappede og flexjobbere.
Dejlige arbejdspladser med gratis frokostordninger med mad lavet med de bedste råvarer, gode løn og arbejdsforhold med et godt klima og arbejdsmiljø ,og hvor hver eneste dag naturligvis er en god arbejdsdag.

Så alle der vitterligt kan arbejde mærker at det skam kan betale sig og det ikke kun rent økonomisk.

Jeg håber, at det vil komme markante ændringer i fremtiden.

Franz Kafka var en amatør, lad os lige for en ordens skyld slå det fast en gang for alle.

Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Keld Sandkvist, Viggo Okholm, Egon Stich, Asiya Andersen, Peter Wulff, Kenneth Jacobsen, Vibeke Olsen, David Adam, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, Jane Jensen, jørgen djørup, Marianne Jespersen, johnny volke, Katja Bramgaard, Lene Basballe, Vivi Hemmingsen, Mette Johansson, Søren Dahl, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Anne Hansen, Bjørn Pedersen, Bitten Jensen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak @Arne Albatros Olsen for at sætte ord på virklighedens Danmark.

Som du skriver, så koster cirkus jobcenter, kroner 14 mia. om året, dertil skal lægges alle de følgesygdomme som dette system påføre de syge/svage. Ingen kender tallet, men vi ved fra undersøgelser, at mange mennesker bliver meget mere syge af at være i dette cirkus.

Et er folketinget (folket?) der tillader dette, noget andet er den private interesse organisation, KL, kommunernes landsorganisation, der orkestre dette umenneskelig system. Tænk vi som borgere er tvunget til at betale til dem, hvor efter de behandler os nærmest som dyr.

Hvem husker ikke de sager, hvor forskellige kommuner, havde svigtet deres ansvar overfor anbragte børn, hvor sags papirer på forunderlig vis er blevet væk, og hvor KL advarede disse kommuner om at give erstatning, da det kunne danne præcedens, så disse misbrugte børn måtte lægge sag an mod deres kommune.

Tænk også på de arbejdsskadet der i årevis, ja i flere tilfælde årtier, bliver kastet rundt i dette umenneskelig system.

Man skal som sagt bedømme et samfund på, hvorledes det behandler sine syge, svage og udsatte, Danmark befinder sig på bunden, selvom vi er et af verdens rigste, hvis ikke rigeste land, men når vi sætter penge før menneske, så har fået et land, hvor retssikkerheden ikke eksistere for disse udsatte grupper.

Danmark skam dig

Estermarie Mandelquist, Helle Bovenius, Keld Sandkvist, Viggo Okholm, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, Marianne Jespersen, johnny volke, Arne Albatros Olsen, ingemaje lange, Katja Bramgaard, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Anne Hansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Inger Pedersen
Ofte vil det være dem der kaldes "aktivitetsparate" kontanthjælpsmodtagere, der er undtaget for 225 timers reglen, men det kan også være "jobparate", som man er ved at finde ud om de skal være aktivitetsparate eller ej. Jeg har dog selv været job og aktivitetsparat og omfattet af 225 timers-reglen, så hvis jeg har forstået Preben Jensens tilfælde korrekt, vil jeg skyde på at han er aktivitetsparat. Men det er socialrådgiveren der skal vurdere om en borger skal fritages eller ej - den måde de dokumentere det på, fører ikke nødvendigvis til den process hvorved man enten bliver visiteret til (godkendt som) fleksjobber eller førtidspensionist. Jeg har haft kroniske øjensmerter som følge af sygdom samt svær angst i 19 år, og har samlet set været i kontanthjælpssystemet i 10 eller 11 år, fem af dem som jobparat. Blev visiteret til fleksjob i august sidste år, efter at en ny rådgiver for halvandet år siden ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke var blevet tildelt fleksjob. Jeg havde spurgt for år tilbage, men dengang fået at vide at jeg havde arbejdet for mange timer til at de mente at jeg kunne blive visiteret til fleksjob.

https://aktivsocialraadgiver.dk/definitioner-jobparat/

Og her kan du læse om 225 timers reglen, der er en seperat side for gifte og ugifte

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/dagpenge-kontanthjaelp-og-s...

Læser man under 225 timers reglen, vil der stå at man kan undtages hvis man ikke vurderes klar til at varetage 225 timers arbejde. Førtidspension er langt mere sjældent tildelt i dag end det var for bare få år tilbage. Jeg går f.eks. til et fleksjobs-jobværksted (reelt set bare opkald af jobs godkendt som fleksjob) hvor der er borgere, der kun kan arbejde ca. fem timer om ugen.

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, Katja Bramgaard, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Susanne Kaspersen

Kontanthjælpsmodtagere m. fl. er underlagt alskens sanktionerer for overtrædelse af stort og småt i en kæmpestor, uoverskuelig og overkompliceret lovgivning. Kommunerne derimod kan gøre lige hvad de (ikke) vil - stort set uden konsekvenser. Det har et flertal i folketinget bestemt. Også partier der elsker at sige at individet er vigtigere end systemet. Forslag om en forvaltningsdomstol blev hurtigt og meget hovent afvist. Det siger en del om den herremandsmentalitet der hersker på Christiansborg.

Helle Bovenius, Anne Schøtt, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, johnny volke, Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, Bjørn Pedersen, Katja Bramgaard, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Bitten Jensen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

Retssikkerheden halter for kontanthjælpsmodtagere? Det var år siden.
I dag eksisterer den nærmest ikke.

Helle Bovenius, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, johnny volke, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Katja Bramgaard, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvis man bliver tildelt ret, til at søge fleksjob, får man ikke flere penge.

Kontanthjælpen bliver bare kaldt ledighedsydelse i stedet for.

Sæt det sammen med det faktum, at arbejdsgiverne ikke gider ansætte fleksjobbere, betyder det, at syge er fattige på kontanthjælp permanent.

Hjælpen man kan få til medicin, hjælpemidler og transport er stadig beregnet efter regler, hvor syge ikke var permanent fattige på kontanthjælp, og har derfor egenbetaling bestemt ud fra en anden tid. Hvis man da ikke får afslag.

Derudover hjælper kommunen heller ikke mere, med at finde ekstra hjælpemuligheder.

Læste Køge bugts kommuners reaktion på, at By og Havn bare var begyndt på at klappe gytje i Køge Bugt.
Det var lidt sjovt, at iagttage deres forundring og foragrelse på den behandling de havde fået. Især fordi det er nøjagtig samme behandling, som kommunerne byder deres egne borgere.

Lidt også som den hvide kvinde i USA, der blev arresteret for det ulovlige hun gjorde. Det kunne ikke passe, hun var da hvid kristen og ikke sort. Dermed kunne hun aldrig være kriminel.

Jeg tror, en del af politikerne og embedsmændene er lige som kvinden i USA faldet for deres egen propaganda.

Vores politikere, journalister, erhvervsliv og embedsmænd lever nu effektivt i deres egen Dunning Kruger boble.
Lige som den amerikanske kvinde, kan de jo ikke lave noget kriminelt eller ondt. De er jo respektable mennesker, der jo trods alt lever i en retsstat og et demokrati, hvor der per definition ikke kan ske noget horribelt.

Måske derfor vores journalister ikke kan lave analyser som Arne Albatros Hansen.
På et tidspunkt burde de jo have fået en erkendelse af, hvornår de enkelte snefnug ikke er snefnug mere men en lavine. De siges trods alt, at have en hvis intellekt og bliver betalt for at læse, finde og behandle nyheder, samt systematisere og analysere dem.

Hvad er ellers forklaringen på, at de drukner alle forsøg fra sagsbehandlere, læger og andres prøven på opråb, med mange ukritiske mikrofholderartikler, der får lov til at kreere et konstant bagtæppe af usandheder?

Nogen der har set nogen medier, inklusive Information, bruge lige så mange artikler, interviews og analyser på det her, som de f.eks. bruger på minksagen og andre emner?

Selv om der er mange, der ikke vil erkende det, jo propaganda virker også i demokratier.

Det er derfor, de her ting kan lade sig gøre i Danmark. Vi har ingen, der har nok magt og gennemslagskraft, der kan holde vores politikere til ansvar. Meningen var, at det skulle være vores fjerde statsmagt.

Helle Bovenius, Viggo Okholm, Egon Stich, Vibeke Olsen, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, johnny volke, Arne Albatros Olsen, Bjørn Pedersen, Katja Bramgaard, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Dennis Tomsen, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Skal berette om en sag fra det virkelige liv. Har en bekendt der har arbejdet i flere forskellige kommuner med hjælp til at få ledige i arbejde. Virksomhederne valgte alle at opsige samarbejdet med de ledige ved prøvetidens udløb. Vi taler om kvalificerede, der ikke kunne blive ansat, fordi de da bare fik en ny gratis arbejdskraft.

Hun valgte at opsige samarbejdet med de berørte kommuner, der ikke levede op til målsætningen. Vedkommende valgte helt at forlade arbejdsmarkedet og gå på pension. Det svineri ville hun simpelthen ikke være med til!

Helle Bovenius, Inge Lehmann, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, Jane Jensen, Dan Mouritzsen, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Mette Johansson, Inger Pedersen, Søren Dahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Arne Albatros Olsen

Super stærkt indlæg, du burde udgive som kronik.

Bravo! :)

Helle Bovenius, Egon Stich, Inge Lehmann, Lillian Larsen, johnny volke, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak @ Inge Lehman for at inddrage Dunning-Kruger effekten.

For dem som vil vide mere om deres egne og andres kognitive bias/fordomme, kan anbefales denne artikel fra Zetland:

https://www.zetland.dk/historie/sOMV95K1-ae2KvJdE-777bf

Inge Lehmann, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Bjørn Pedersen

Tak for din udførlige redegørelse!

Jeg er ked af, at du har brugt så meget tid på at svare mig, for jeg må erkende, at det nærmest var et retorisk spørgsmål: Jeg ved godt, hvordan det officielle program er, sådan som du beskriver det.

MEN: Kontanthjælpen sagdes i sin tid at være skabt for dem, der KUNNE arbejde.
De, der ikke kunne, var der diverse andre ordninger til.

... og så blev de smeltet sammen i én pærevælling - Halleluja!

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Katja Bramgaard, Lise Lotte Rahbek, Anders Hüttel, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

- og diverse politikere står med jævne mellemrum frem og bedyrer, at det da a-a-a-a-a-a-aldrig er meningen, at mennesker skal spises af med kontanthjælp i tiår...

... samtidig med, at de giver love og regler, der netop gør dette til hovedvejen for de fleste...

Inge Lehmann, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, johnny volke, Bjørn Pedersen, Katja Bramgaard, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Systemet bør blive endnu mere komplekst i en tid der ekploderer i kompleksitet.

Lærere og jurister ser sig overflødige overfor digitaliseringens indtog. Karnov er en stor samling som en robot hurtigt slår op i.

Jeg er glad for digitalisering, hvis der findes udskrifter i en dyb kælder når det hele ramler. Og sætte en robot til at bestemme ens begrænsninger og særligt udfordringer og hvilke hjælpemidler, mennesker og ydelser den enkelte har brug for.
Det vil begrænse mange fejl og den uligevægt som er mellem de 98 kommuner - i vores nul-fejls-kultur.

Nu har Danmark også udviklet danskerne til ikke at acceptere for meget forskellighed. Fattige uudannede forældres børn får et langt mindre udviklet sprog i deres "sump" mens akademikernes børn stråler (logik for høns, ikke). Så forskellene mellem svag og stærk, rig og fattig er ofte livslang og svær at slippe op ad.

Mens forskellen mellem dem som er inde og kører på oktan og de andre bare bliver større år efter år. De klogeste tager fandema stoffer for at holde deres peak, mens de svage gør det for at glemme.

Så vi står med et strukturelt apartheid system som kun vil det normale eller det sublime. Et oprør nedfra vil altid blive knust et sekund efter det er iværksat. Det er jo nærmest det som skal til. Mens de stærke nu demonstrerer for mink, klima og retten til at skide på pøblen.

Jeg var engang overlærer, så kom strokesene og nu er jeg igang med noget meningsløst nemlig, 11 timer ugenligt praktik, hvori vi sammen udreder hvad jeg kan.
Jeg har næsten ingen korttidshukommelse tilbage så når jobcenteret ringer kan jeg huske en brøkdel. Det ved jobcenteret godt, for det står i min rapport men de plejer jo at ringe til borgeren i disse corona tid.

Kirken har jo altid hjulpet de svage men de drukner i henvendelser i disse år. Medmenneskelighed er blevet en by Rusland.

Jeg kalder det vi gør for strukturel aparthied.

Dennis Tomsen, Lise Lotte Rahbek, Hanneh Christensen, Lillian Larsen, johnny volke, Steen K Petersen, ingemaje lange, Katja Bramgaard, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er det grundlæggende misbrug af registerloven, vi skal se på - den er, trods givne garantier, blevet brugt til at blande sig alt for meget i folks private og personlige liv, hvor man har kunnet detailregulere og opdele befolkningen på uhørt og urimelig vis.
Da CPR-registeret i sin tid blev grundlagt, var det med løfter til befolkningen om, at man ALDRIG ville tillade samkøring af registre. Over årene har man så filet på dette løfte, og undertiden med god grund, også for borgerne selv, men i de sidste mange år, hvor man har kunnet bruge registreringerne på måder, som var aldeles umulige at forudsige i 1970, er det gået over gevind, ligesom så meget andet, der er blevet syntetiseret og forringet i samfundet, imod borgernes interesser og ønsker.
Der er brug for en alvorlig oprydning, men også i den forbindelse en klargøring af de mange tråde, der er filtret ind i hinanden over tid.
F.eks. bemærker vi sjældent, at der for kontanthjælpsmodtagere er to fronter: dels den, der synes, at man skal tage langt mere hensyn, sikre bedre socialt og forlange nogle bedre vilkår i overgangen til et arbejde.
Men for mange kontanthjælpsmodtagere er problemet oplevet modsat! De oplever, at de igennem mange år ikke for alvor får hjælp til at komme i arbejde eller få en anerkendelse af deres begrænsede arbejdsevne med dertil hørende social sikring.
Dette sidste overhøres ofte af den gruppe, der ser det som det største problem, at folk ikke får deres fulde lønmodtagerrettigheder, når de lægger timer i det, der burde være et regulært job, bl.a. fordi det ikke er frivilligt.
- Jeg er selv ret meget på den fløj, men må samtidig erkende, at en stor del af problemet og løftestangen for forringelserne er den undergravelse, der er sket på arbejdsmarkedet af de over tid tilkæmpede, på solidaritet baserede, rettigheder, herunder en økonomisk garanti ved arbejdsløshed igennem en som oftest selvfinansierende forsikring.
Vi voksede i min tid op med meget repressiv tolerance overfor det, der dengang var bistandsmodtagerne, vi anerkendte, at de havde andre behov, og de med rimelighed burde sikres en hjælp, så de kunne leve ordentligt.
For mange kontanthjælpsmodtagere i dag gælder det jo, at de er blevet hældt ud af arbejdsmarkedet, fordi politikerne er holdt op med at skelne imellem grupper af ledige. Det var Claus Hjort Frederiksen, der stod bag denne skændighed, som både almindelige arbejdsløse lønmodtagere og folk på kontanthjælp med andre legitime krav på hjælp er blevet straffet af.
Med til forståelsen var så det, mange af os også bærer med som en erfaring: firsernes massearbejdsløshed, især blandt unge. Hvad der dog aldrig helt fremgik af medierne dengang var, at ikke under 85% i de år var i arbejde eller under uddannelse - mere omfattende var krisen aldrig; men den havde ideologisk set et grundlæggende frigørende potentiale, som politikere, embedsmænd og organisationer dog siden 90erne har ført en krig imod. Desværre som en konform, konventionel og begrænsende øvrighed, fremfor en motiverende, konkret og problemløsende lavpraktisk og antibureaukratisk indsatsstyrke.

Steen K Petersen, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Katja Bramgaard, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

"Hvad siger du, jeg forstår dig ikke når du savler. Troede du virkelig at vi var venner. Der tog du desværre fejl. Der er kun én regel der knytter alle folk sammen.
Ét overordnet princip, der definerer alle forhold på Guds grønne jord; De svages kød er de stærkes brød." citat fra filmen "Cloud Atlas"

Dennis Tomsen, Inge Lehmann, Lillian Larsen, johnny volke, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Inger Pedersen
Beklager at jeg ikke indså at dit spørgsmål var retorisk, men så kan andre læsere med reelle fordomme og uvidenheder forhåbentligt bruge informationen til noget, hvis de da tør tabe ansigt på at tage fejl. Ganske enig i din forundring i øvrigt.

Arne Albatros Olsen

Tak for komplimenten Eva Schwanenflügel.

Til din orientering kan jeg oplyse , at jeg selv i den grad har været der, fra 2012 -2020.
På visse tidspunkter troede jeg ikke , at jeg ville leve længe nok til at gå på folkepension på grad af mit dårlige helbred med flere kroniske diagnoser.

Jeg har selv oplevet en stor del af svinestregerne og måtte til sidst kaste håndklædet i ringen efter et afslag i Ankestyrelsen, og så måtte jeg jo bare forsøge , at trøste mig med det gode råd fra Jørgen Hjorting, (De ringer ,vi spiller)
om bare at tage en dag af gangen, mens jeg selvfølgelig talte dem, og i øvrigt forsøgte at holde den værste e-posttraumatiske stress fra døren.

De første par år fattede jeg ikke helt rigtig , hvad der foregik, men efterhånden begyndte sandheden at dæmre for mig.

Satiren og sarkasmen flere steder i indlægget er i virkelige bare et udtryk for en enorm vrede.

Jeg håber at Bitten for medhold i retten, men det kan ikke udelukkes, at systemet lukker om sig selv, forholder kun til formalia, og glemmer alt om etik og menneskelighed. Jura er desværre ikke en eksakt videnskab.

Inge Lehmann, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Komplimenten er i dén grad fortjent, Arne Albatros Olsen!

Det gør mig ondt at høre, at du selv har været udsat for hærværk fra det offentliges side..
Håber, at du efterhånden er kommet dig nogenlunde.

Og tak for at dele dine dyrekøbte erfaringer med os.
Jeg mener stadig, dit indlæg egner sig til en kronik, især i nærværende avis :)

Lillian Larsen, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Velkommen til affundet.
Stedet, hvor du gerne må slå på nogen, der er mindre end dig selv.
Hellere end gerne!

Lillian Larsen

Adskillige forsikringsselskaber er blevet dømt til at betale erstatning til kvinder, der havde fået afslag i forbindelse med graviditet og fødsel. Og de blev dømt til at skulle finde frem til disse kvinder, så det ikke var kvindernes opgave at finde frem til deres rettigheder.
Kontanthjælpsmodtagere som er blevet snydt i årevis for 1000 kr/md må da også have krav på erstatning for de gener, snyderiet har påført dem.

Bjørn Pedersen

Det er utroligt hvor ligeglad medie-Danmark har været med denne nyhed. TV2 ignorerede historien fuldstændigt, deres seneste historie om kontanthjælp er snarere en forargelseshistorie om at kontanthjælpsmodtagere tager på ferie. Har heller ikke finde noget på Politiken, Berlingske, JP eller Ekstrabladet.

Det bekræfter bare at der er medier, der kun vil dække historier hvis de kan bekræfte en fordom. TV2 kan f.eks påstå at deres dækning af historier om kontanthjælpsmodtagere er sande, men hvis de kun VÆLGER at dække én type af historier om kontanthjælpsmodtagere (som usolidariske sociale bedragere) men tænker: "Det ønsker danskerne da ikke at høre om", når virkeligheden ikke passer ind i den faste fortælling, er det også kun den "sandhed" danskere flest møder.

Dennis Tomsen, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Hanneh Christensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

@Gert Romme
Jeg er enig i, at den enkelte sagsbehandler er ansvarlig, lad det være sagt. Kynismen har for mig ingen undskyldning.

En sagsbehandler skal opføre sig som en bonus pater. Dvs. som de fleste ville opføres sig. Eller et gennemsnitsmenneske ville opføre sig, eller den gode familiefader.

Hvis en sagsbehandler siger fra, er spørgsmålet, om konsekvensen ikke blot er, at personen bliver fyret og dermed mister sit indtægtsgrundlag med de voldsomme økonomiske, menneskelige og sociale konsekvenser, det kan føre med sig.

Hvis jeg havde en god ven, som var sagsbehandler, og som spurgte mig til råd om, hvordan hun skulle agere på disse ulovligheder, så ville jeg alene råde hende til at søge væk. Finde sig et nyt job. At agere den frelsende engel her er udtryk for naivitet.

En god familiefar, en bonus pater, er ikke en, der sætter hele familiens livsgrundlag på spil for en sag, personen slet ikke har styrke til at vinde.

Støjberg-sagen viser, at selv højtstående embedsfolk ikke er i stand til at sige fra.

Jeg mener ikke,at man kan lægge ansvaret for et strukturelt problem over på det enkelte menneske. Det er ganske enkelt for let, og er reelt ikke udtryk for en ansvarlig omtanke.

Problemet er jo, at disse sagsbehandlere ikke er beskyttede. Tidligere var de ansat som tjenestemænd for derved at give dem en beskyttelse, så de kunne udføre deres arbejde kvalitativt og modstå politisk pres. Den beskyttelse valgte politikerne, og dermed vælgerne at afskaffe. I dag har en sagsbehandler typisk 3-6 måneders opsigelsesperiode. Når den ledige sagsbehandler så søger nye job, vil den nye arbejdsgiver typisk bede om referencer. Og de vil næppe falde pænt ud, hvis hun er fyret.

Hertil kommer, at en sagsbehandler næppe kan overskue et lovkompleks på 30.000 sider. Hun vil meget vel blive mødt med modargumenter om, at højtstående jurister i organisationen har vurderet lovligheden. Se blot Støjberg-sagen. Også den sag synes umiddelbart simpel, men alligevel er der nok skrevet hundredevis af sider, før Retten nåede frem til at dømme Støjberg.

Så jeg nok give dig ret i, at de bærer et ansvar, men dog ikke i et omfang, så jeg ligefrem synes, at de skal straffes.

Hanneh Christensen

Jobcentrenes adfærd er udtryk for et strukturelt problem, der ikke kan adskilles fra det øvrige samfunds adfærd, politikernes, journalisters og vælgernes. Arne Albatros Olsen ridser det så glimrende den kafkanske jobcenter kultur op, og hvordan det er et output af politisk og journalistisk demagogi. Skal man her gå efter sagsbehandleren, eller efter de reelt ansvarlige, politikerne og journalisterne. Man kan næppe heller stille poltikerne for en domstol, men man kan gøre sit for, at disse ikke genvælges. Dermed ender ansvaret hos dig og mig. Vel, såvel du og jeg deltager ivrigt i disse også tidskrævende debatter. Men det kan synes som at slå i en pude. Selvom vi kommenterer direkte i kommentarfeltet til avisernes artikler, sker ingenting. Enten læser redaktørerne og skribenterne kommentarfeltet og er ligeglade, eller også gider de ikke engang læse og forholde sig til dette.

De betragter os ganske enkelt som en pøbel. Debatpøbel.

Det er som MeToo sagen. Til trods for at næsten samtlige kvinder har oplevet chikane af mere eller mindre grov karakter, har det været omfattet af fortielser og fornægtelser.

Til trods for at vi lever i frigørelsens tidsalder, tør vi ikke erkende tingenes tilstand: Overgreb, uanset om overgrebet er af seksuel karakter eller er systematiseret psykisk og økonomisk vold mod ledige og syge.

Interessant er i denne sammenhæng, at når man taler om vold mod kvinder, har man 3 kategorier: Fysisk, psykisk og økonomisk vold. Ofte erkender vi kun den fysiske vold. Men ikke desto mindre er det den psykiske og økonomiske vold, der fastholder offeret i voldens jerngreb og nedbryder dem. Det er også det, der i omfattende grad sker med personer, der har været langvarige ledige eller syge. De ender også som nedbrudte mennesker.

Systemet kan opretholdes, fordi vi reelt ikke er frigjorte. Frigørelsen handlede om at gøre sig fri af hidtidige særlige seksuelle normer og for en autoritetstro kultur. Reelt har vi blot fået nye normer baseret på nye autoriteter og kulturer. Mens kvinder tidligere i 60’erne forventedes at tage sig af hjemmet frem for at deltage i arbejdsmarkedet, ja, det var alm. kultur på arb.pladserne, at kvinder blev fyret ved giftemål, så er det i dag omvendt. Tidligere var man bundet af normer omkring hjemmet, i dag er man bundet af normer omkring arbejdet. Kvinde som mand.

Denne kultur er desværre ført frem af de værste demagoger, af journalister og politiske medløbere, som beskrevet af Arne Albatros Olsen. Men interessant er også, hvorfor vælgerne stemmer dem til tinge og hopper på retorikken. Eller gør de det?

Finansministeret skrev i 2018 en rapport om aktiveringsindsatsen og påpegede den såkaldte sorteringseffekt:

“Sorteringseffekten beskriver en lavere tilgang til ledighed som følge af øget arbejdsindsats blandt de beskæftigede, hvilket reducerer sandsynligheden for at blive afskediget og dermed for at blive berørt af den aktive indsats. Herudover kan personer, som er afskediget (og har opsigelsesvarsel), forventes at øge deres søgeintensitet i opsigelsesperioden for at overgå til beskæftigelse . Med andre ord vil den aktive beskæftigelsesindsats i sig selv indebære, at beskæftigede reducerer tilgangen til ledighed, fordi samtaler, aktivering mv. ses som en omkostning forbundet med det at være ledig.”

Sagt med andre ord, Finansministeriet ser en positiv effekt i aktiveringsindsatsen, fordi den får andre ansatte til at knokle mere og affinde sig i ringere arbejdsforhold.

Man kan også sige, at aktiveringsindsatsen fungerer som skræk og advarsel for de ordinært ansatte. Og man kan konkludere, at myndighederne (og dermed politikerne) er helt opmærksomme på denne effekt og betragter den som positiv.

Man kan også konkludere, at borgerne derved også mere eller mindre bevidst er klar over dette, da de jo ikke ellers ville reagere på dette skrækscenarie. Borgerne stemmer altså for en politik, som de selv er så skrækslagne for selv at blive omfattet af, så de ligefrem affinder sig med dårlige arbejdsforhold..Borgerne lader sig altså fodre med egen hale.

Det er altså ikke kun de direkte berørte borgere, de ledige og syge, der påvirkes af de rigide forhold, det gør så mange, at Finansministeriet ligefrem giver det et navn, Sorteringseffekten.

Spørgsmålet er, hvorfor vælgerne ikke bare stemmer disse politikere ud. Er det, fordi det trods alt er bedre at være medløber end skydeskive. Da de færreste vil erkende den tankegang og rolle, så træder benægtelsen ind. Man fornægter disse forhold og sin egen skræk. Man stemmer tilmed på disse politikere for at understrege fornægtelsen. Man køber ind på parolerne. Selv ledige og syge gør det. Fx begynder syge at argumentere for, at de skal beskyttes mod tvangsarbejdet og besparelser, underforstået at det er ok, at raske ledige tvinges hertil. Pårørende til syge bruger også samme retorik, når de påstår at det for dem ikke kan betale sig at arbejde, når nu de modregnes pga. deres ægtefælles ydelser. Dem imødegår MF nu. Men når pårørende og syge bruger denne retorik, anerkender de den også. Altså, de anerkender parolen, det skal kunne betale sig at arbejde, til trods for de nok udmærket kender til tomheden og demagogien i sætningen. De ved godt, at en rask kontanthjælpsmodtager ikke får een krone ud af at arbejde 10 timer ugentligt, da alt vil blive modregnet. Ikke desto mindre anvender de retorikken i håb om, at de selv kan opnå en fordel.

Her kommer del-og-hersk princippet, som Arne Albatros også nævner, konkret til udtryk. Syge i parforhold anerkender systemet, blot de ikke selv omfattes. Man ser det også, når fagbevægelsen accepterer diverse forringede forhold, fx de 37 timers arbejdspligt, givet vis i en forhandling om, at deres egne kernemedlemmer får et lidt større dagpengebeløb ved de første 3 måneders ledighed.

Magthaverne benytter sig flittigt af del-og-hersk princippet, samtidig med at de udsatte borgere flittigt lader sig udnytte og dele, og accepterer disse herskere, der reelt undertrykker dem. Men selvfølgelig på en sofistikeret vis, så det ikke er direkte sammenligneligt med de værste regimer, deres arbejdslejre, afstraffelsesmetoder og undertrykkelse af befolkningen. Vi har jo fortsat demokrati her til lands. I Afghanistan forventede amerikanerne m.fl., at befolkningen selv ville tage over og fastholde de opnåede rettigheder, når amerikanerne trak sig tilbage. Men hvad skete?

Vi danskere er ikke bedre end afghanere. Vi har måske bare en anden sofistikeret tilgang til undertrykkelse. Vi fornægter også undertrykkelsen. Og vi fornægter den i et håb om, derved ikke selv at blive ramt af den. Så giver vi andre skylden og mener, at de skal på skafottet. Men i Danmark kan vi kun komme undertrykkelsen til livs ved først og fremmest at erkende den, erkende dehumaniseringen, erkende fornægtelsen og erkende, at vi næsten alle er med til at bidrage hertil, via del-og hersk princippet, via vores stemmeseddel, via vores passivitet, men også ved ikke at anerkende, hvor ualmindelig svært det er at komme undertrykkelsen til livs. Selv et parti som Enhedslisten deltager jo ved at understøtte et regeringsbærende parti, der nu vil indføre 37 timers arbejdspligt. Selvfølgelig i første omgang over for en lille gruppe ældre indvandrerkvinder. Ældre, kvinde, indvandrer, - retorikken er velvalgt i al sin demagogi.

Og jeg forstår godt, Enhedslistens tvivl om, hvad der er bedst. Jeg deler den tvivl. Men hælder nok mest til, at det er tid til at de sætter foden på bremsen. Det bevæger sig ganske enkelt ikke i den rigtige retning. MF udvider fortsat reformerne trin for trin. Nedsætter dimittendsatsen, importerer mere løndumpende arbejdskraft, indfører 37 timers arbejdspligt osv., mens hun spinner det ind i en retorik, der skal få det til at glide lettere ned og fastholde fornægtelsen i befolkningen. Og hvorfor gør hun det. Undersøgelser, som hun tilmed ikke benægter, viser, at det kun vil bringe omkring 2-300 i ordinært arbejde, trods mange, mange tusinde nu tvinges til 37 timers nyttearbejde. Det er altså næppe det direkte resultat, hun går efter. Så der må være et indirekte. Og ja, målet er jo nok netop din og min stemme til næste valg.

Vi er altså styret af politikere, som fører en politik, hvis effekt ikke er essensen, men hvor alt drejer sig om deres eget genvalg. Og deres middel til magten er den demagogiske, del-og-hersk princippet, skræk og advarsler og bevidstheden om fornægtelsen i befolkningen.

Konsekvensen er ud over de direkte ofre fra jobcentrene, at politikerne er optaget af at gennemføre non-effektiv politik, frem for at sikre samfundet mod fremtidens udfordringer. Derfor står vi nu i en klimatisk katastrofal situation, derfor står vi dårligt rustet til den tekniske tidsalder, hvor vi måske kun reddes af, at andre landes herskere har været lige så ukvalificerede, og vi står uforberedte over for en demografisk udvikling med stigende levealder, hvor det eneste politikerne har gjort i 20 år er, at ændre et tal 65 til 67, altså sætte pensionsalderen op. Det har haft en mega lille effekt. Fx er kun 10 % flere 64-årige kvinder i arbejde uden understøttelse, tilmed ofte i deltidsarbejde. Omvendt har de mange reformer skabt utroligt stor økonomisk utryghed for seniorerne.

Produktiviteten vil alt andet lige også falde, når man hersker gennem skræk og advarsel. Det kan da være meget behageligt for virksomhederne, at de ansatte klapper hælene sammen, men effektivt er det ikke, og vel kan det opleves som positivt med færre på offentlig forsørgelse, men hvis prisen er et 14 mia. kroner dyrt jobcentercirkus og lavere produktivitet i virksomhederne, ja, så kan nettogevinsten meget vel blive negativ.

Egon Stich, Dennis Tomsen, Kim Houmøller, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Gert Romme

Den udvikling du har set under jeres sidste runde hjemme i Danmark er fortsat. Sagsbehandlere på jobcentrene er blandt andre ofte kommunomer, tolke og administrationsbachelorer, der har gennemgået korte (typisk interne) kurser i socialjura. Dertil er der jobkonsulenterne, der kan være uddannet som lidt af hvert og som typisk har en baggrund fra enten det private erhvervsliv eller administration. Dette er folk som kommunerne i varierende grad har ansat flere og flere af, fordi de har faglige kompetencer til udføre specifikke opgaver i beskæftigelsesindsatsen.

Kommunomer og administrationsbachelorer er f.eks. meget effektive medarbejdere, når der skal laves de mange lag af dokumentation på målrettede indsatser, som er krævet af staten for at kommunen kan få de lækre penge fra refusionsloven. Jobkonsulenter med rødder i det private erhvervsliv er der typisk pga. sine erhvervskontakter og erfaring med erhvervskommunikation, der i jobcenterregi anvendes til at kommunen kan nå målene for virksomhedspraktikker og nyttejobs, som også kaster penge af sig fra refusionloven. Og tolkene...?

Tja, politikerne er jo blevet enige om at flygtninge helst skal arbejde fra dag 1 og at integration sker på arbejdsmarkedet, men de er også bundet af inkorporeringsloven (menneskerettighederne) til at sikre at personer, der ikke taler dansk, får oplyst deres rettigheder, muligheder og hvilke krav de forventes at opfylde på et sprog de forstår. Det koster nogle penge hver gang der både skal sidde en socialrådgiver og en tolk ved bordet, så kommunerne har kunnet høste store besparelser ved at "forfremme" tolke til sagsbehandlere og sende socialrådgiverne på pension eller over i andet arbejde (typisk på ældre eller unge-området).

Der er stadig en del uddannede, såvel som erfarne socialrådgivere på jobcentrene, men møder en ledig/syg borger op på jobcenteret for at søge kontanthjælp eller anden ydelse efter aktivloven, så er chancen for at en af disse bliver sagsbehandler på borgerens sag begrænset og den bliver fortsat mindre. For borgeren er det en form for russisk roulette, fordi kommunomer, socialrådgivere, tolke, administrationsbachelorer og flere andre, som direkte arbejder med borgersager, alle bærer den generiske titel "sagsbehandler". Folk der møder op på jobcenteret for at få hjælp har derfor ingen mulighed for at vide om sagsbehandleren de får tildelt, har kompetencer til et hjælpe dem eller i det mindste bare forstå deres situation.

En af de mange konsekvenser af dette er at borgere med privilegeret baggrund og borgere hvis ledighed skyldes enkle problemer får bedre og/eller mere hjælp, end underprivilegerede borgere med alvorlige og komplekse problemer. Klasseuligheden er ganske simpelt rykket ind på jobcentrene i mindst lige så stor grad som den er i det danske sundhedsvæsen og på ca. samme måde.

Det er et system udviklet og styret af middelklassen og for middelklassen, som skal hjælpe de svageste grupper i samfundet. Og i dette system ligger der en indbygget antagelse af alle borgeres ressourcer og muligheder, som er baseret på middelklasseborgerens ressourcer og muligheder. Det er blevet til et system som tror og en af de første ting det tror på, er at alle kan arbejde. Hvordan de kan dette, er udelukkende et spørgsmål at de administrerer deres ressourcer og muligheder til at overvinde sygdomme, handicaps, manglende kvalifikationer og sociale problemer, som hindrer dem i at få fast job på det konkurrenceprægede arbejdsmarked.

Der er meget mere som burde fortælles og oplyses, og i modsætning til Arne Albatros Olsen er det aldrig Franz Kafka's Processen jeg tænker på, når jeg ser ind i jobcentersystemets mange mørke kroge. Det er altid Joseph Heller's Punkt 22 (eng. Catch 22), fordi vi har så mange paragraffer i beskæftigelses og ydelseslovgivningen, der er udformet præcis som bogens fiktive punkt 22. Det er dybest set sådan at hvis du er klog nok til at erkende at du ikke kan arbejde og ressourcestærk nok til søge hjælp fra jobcenteret, så har du bevist at du er klog og ressourcestærk nok til at arbejde.

Lillian Larsen, Dennis Tomsen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ikke altid, socialrådgivere finder sig i ulovlige ordrer:

"Socialrådgivere stoppede ulovlige besparelser på anbragte børn og unge.

Socialrådgiverne i familieafdelingen i Guldborgsund Kommune sagde fra over for ulovlig instruks fra centerchefen – og fik dermed sat en stopper for den. Nu har byrådet besluttet at igangsætte en uvildig undersøgelse af sagen."

https://socialraadgiverne.dk/socialraadgiver-stoppede-ulovlige-besparels...

Problemerne med ulovlige tiltag overfor borgerne er mangfoldige, og drevet af økonomisk tænkning.

Staten giver her incitamentet til at kommunerne kvit og frit kan bryde lovgivningen ved at:

1. Give kommunerne refusion ved at udtænke besparelser på førtidspension

2. Ikke at sanktionere kommuner, der bryder loven, eller gentagne gange får omstødt deres afgørelser ved Ankestyrelsen

3. Gøre det meget svært for borgerne at tage kommunerne i retten

4. Give kommunerne lov til at ansætte læger som konsulenter, der ikke er underlagt lægeløftet, og som vilkårligt beskutter, at borgerens lægeerklæringer ikke skal stå til troende.

5. Gøre det nærmest umuligt at opnå førtidspension:

Først skal den syge fratages sygedagpenge, dernæst i utallige arbejdsprøvninger, bliver måske indstillet til ressourceforløb, der indtil for nyligt kunne tage op til 5 år, og derpå genstartes, (nu kan de tage op til 3 år, og derpå genstartes), bliver måske godkendt til fleksjob, (en ordning der også er blevet voldsomt forringet af MF), borgeren modtager så ledighedsydelse, der er den samme som kontanthjælp (11.700 kr før skat for enlige), finder måske et job eller ej, bliver muligvis mere syg, så kan borgeren se frem til utallige lægeundersøgelser, der måske bliver underkendt, måske indstiller sagsbehandleren/socialrådgiveren til førtidspension, nu går sagen videre til rehabiliteringsteamet, der skal vurdere om de vil indstille sagen til pensionsnævnet, der har den endelige afgørelse.
Og måske siger nej.
Derpå ryger borgeren tilbage på enten kontanthjælp eller ressourceforløb.

Mange dør før de opnår førtidspension, eller indenfor 6 måneder efter:

https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-til-politikerne-faa-skrevet-re...

Det er således et system gennemsyret af mistillid og kontrol overfor borgeren, og den økonomiske agenda, der styrer kommunerne, når de skal 'hjælpe'.

Sadopopulismen regerer vort land.

Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Ebbe Overbye og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg læste forleden, at en sygdomsramt kontanthjælps modtager i en årrække uretmæssigt var trukket ca. 1000 kr. pr. måned da han pga. at sin sygdom ikke kunne leve op til kravet om 225 timers reglen.

En kvik socialrådgiver opdagede dette misforhold, og nu står han til en refusion på omkring 33 000 kr.

Jeg ved ikke om han endnu fået dem, men den dag de går ind på hans konto, kan han i princippet modtage en e-post fra en anden udbetalings instans, som vil oplyse ham om at der er tilgået dem oplysning om , at han nu har formue, og at han derfor ikke skal regne med at modtage kontanthjælp i lidt over 2 måneder, da ethvert indestående beløb på over 10 000 kr. er at regne for formue.

( Der er naturligvis en indsigelsesfrist)

Jeg håber ikke , at det sker for ham, men i princippet skulle det være muligt med den lovgivning , der forefindes på området.

Men hvis det sker, så har myndighederne her en rigtig, rigtig dårlig sag i pressen.

Kim Houmøller, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der kommer en ny serie på DR2:
"Historien om de fattige"
Mandag 10/1, tirsdag 11/1, onsdag 12/1, og torsdag 13/1.
Hver dag klokken 19.30.

Programomtale:

"Fattigdom har antaget mange former i Danmark gennem de sidste 150 år.
Fra fattiglemmer på tvangsarbejde til kontanthjælpsmodtagere i tvungen aktivering.
I fire programmer fortæller DR, hvordan det var og er at være fattig i Danmark.
Og der stilles skarpt på samfundets holdning til fattige før og nu."

Anne Schøtt, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Inge Lehmann og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar

Henneh Christensen jeg tror ikke de fleste danskere er sig bevidste om situationen.

Siden Anders Fogh Rasmussen startede sin succesfulde kulturværdikamp og udrensning af ubekvemme fageksperter ved brug af metoder og sprog fra det tredje rige, er der sket et stemningsskift i Danmark.

Vi blev også bildt ind, at ubehøvlet udspyen af usande ubehageligheder var, at kalde en spade for en spade, og at det var beundringsværdig og kritik af dette, altid klynkende at trække offerkortet.

Ligeledes blev politisk ideologi ligestillet til at have samme værdi og lødighed som viden fra fageksperter. Det er bare en mening som alle andre.

(Alvoren af dette blev konsekvent henslået af journalister som, i virkeligheden er alle politikere jo socialdemokratiske i Danmark)

Det er derfor i medier, politikken og samfundet blevet accepteret, at træde på folk, der ligger ned.

Det giver et stressende bagtæppe folk reagerer på underbevidst. Stressede folk indretter sig anderledes og stemmer på politikere, de tror er stærke nok til at forsvare dem.

Læg dertil, at størstedelen af den danske befolkning, er blevet manipuleret målrettet gennem de sidste 20 år.

Jeg har igennem årene til min store overraskelse desværre også oplevet, at den gennemsnitlige dansker er utrolig dårligt til at ræsonnere konsekvenser af handlinger.

F.eks. et lavpraktisk typisk eksempel, en kvinde, der kører for hurtigt og derfor kører ind i en flok børnehavebørn. Det ville jeg ikke! Nej men hvorfor kørte du så for hurtigt og derudover ikke efter forholdene, som lært i køreskolen?

Det sammen med, at den danske befolkning ikke er oplyst, undergraver og afmonterer demokratiet helt uden brug af våben.

Ps de medhjælpere, i det tredje rige, der sad bag skrivebordet, de blev faktisk af tyskerne kaldt Schreibtischtäter, skrivebordsgerningsmand.

Men ja, det er svært, hvor langt går ens ansvar, når det også kan gå ud over ens overlevelse ? Er vi så langt i DK?

Gjorde vi faktisk dem, der sagde de fulgte lovgivning og ordrer, så uret efter krigen?

Omkring 2010 holdte en sagsbehandler ca. 1 år i Københavns kommune. Men vi må jo konkludere, de endnu ikke har mangel på medarbejdere på område. Medarbejdere der vælger, at møde de sårbare med systemets ord og holdninger.

Så hvor går grænsen for, hvornår man må gøre medløberne ansvarlige?

Dennis Tomsen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Vibeke Olsen, Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

@Eva Schwanenflügel
Nu har jeg set de 4 udsendelser. Og udsendelsen er fin nok frem til vores tid. Så får man myrekryb.

DR stigmatiserer samtlige kontanthjælpsmodtagere, som om de alle er alkoholikere, stiknarkomaner eller utilpassede unge. Og de fremstiller dagens strafarbejde i et romantisk lys, som at så har disse mennesker noget at stå op til. Ja, kontanthjælpsmodtagerne nyder det ligefrem.

Det er ganske enkelt rystende manipulerende.

Det minder mig om De Radikales Socialplan 2015 (blev udgivet i 2008), så havde den samme tilgang. Og den bestod ganske enkelt ikke det, jeg kalder jødeprøven, altså at man erstatter ordet kontanthjælpsmodtager e.l. med ordet jøde. Så ville det fremstå stærkt diskriminerende.

Kontanthjælpsmodtagere består af en broget flok. Nogle med problemer, andre blot ledige, der ikke længere kan modtage dagpenge.

Men ifølge jobindsats.dk er ca. hver tredje over 30 år jobparat. Af de resterende kan folk jo lide af alskens sygdomme mm, - og ja, mon ikke de fleste bor i eget hjem og ikke på Kofods Skole. Af de unge er på uddannelseshjælp er ca. halvdelen uddannelsesparate, dvs. også jobparate.

Jeg bliver virkelig harm, når DR igen og igen manipulerer. Jakob Rosenkrands fra Deadline opfandt dovne-Robert og stigmatiserede samtlige kontanthjælpsmodtagere og ledige med ham. Så hentede DR Carina-mor ind, og nu stigmatiserer de hele bundtet med en flok alkoholikere og stiknarkomaner.

Problemet er, og det ved DR godt, at hovedparten af danskerne ser udsendelsen til aftenkaffen og tænker blot, jamen det er da godt, at disse kontanthjælpsmodtagere har noget at give sig til. Og DR går jo behændigt til at kalde "arbejdet" for tvangsarbejde til noget, der kan strukturere disse beboeres hverdag på Kofods Skole, og som beboerne er glade for. Og ja, så har DR gjort sit for, at reformerne kan fortsætte.

Faktum er imidlertid, at jobaktivering uden løn er tvangsarbejde. At arbejdet på Kofods Skole for at få en madbillet er ikke er anderledes end, at fattiglemmer blev sat til at bundte brænde på fattiggården for deres mad og ophold. Man kan også undre sig over, - hvad der ikke blev oplyst -, hvorfor kontanthjælpsmodtagerne ikke har råd til at betale for deres egen mad på Kofods Skole ud af kontanthjælpen. Bliver den inddraget?

Jeg har af den grund besøgt Kofods Skoles hjemmeside, og jeg kan ikke se, hvad det koster, ikke andet end det koster 1 times arbejde at optjene et måltid mad.. Betyder det 3 timers arbejde for at få morgenmad, frokost og aftensmad? Det lyder som en meget lav timeløn. For mig er der ikke stor forskel på datidens fattighjem med tvangsarbejde og så dette her.

Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Jeg gik direkte til 4. afsnit med stor forventning fik også myrekryb. Øv!

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Hanneh Christensen og Lillian Larsen

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at se dokumentarserien, men det lyder så heller ikke som om den er værd at spilde sit krudt på, når man både får myrekryb, og bliver indestængt vred over skildringen af nutidens kontanthjælpsmodtagere.
(Men jeg må nok se den alligevel, bare for at kunne skrive et kritisk brev til DR..)

Når jeg kigger på afsnit 4's titel, står der, at serien slutter i 2010, (1974-2010), det havde jeg overset.
Det betyder også, at den seneste dekades drakoniske reformer slet ikke er med.
Dog er spørgsmålet, om de alligevel ville have været det med den skæve vinkling?

Det er (igen, igen) skuffende ud over alle grænser, at der efter jeres vurdering, (som jeg stoler på) ikke er lavet nogle ordentlige programmer, men at den falske formel politikerne og medierne gensidigt opmuntrer hinanden til at fastholde, gentages til hudløshed.

Efter sagen om Dovne Robert og Fattig Carina, som medierne lynhurtigt døbte enhver kontanthjælpsmodtager, gik det helt amok:

"De syv dagblade Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, BT, Ekstra Bladet, Information og Kristeligt Dagblad har tilsammen skrevet 446 artikler med kontanthjælpen som centralt tema, fra Carina første gang nævnes i medierne og et år frem – det vil sige fra den 28. november 2011 til den 27. november 2012.

I perioden bliver der refereret til Carina eller Robert i mere end hver fjerde artikel om kontanthjælp. Med overskrifter som »Større check til ’Carina’«, »Der er mange som Dovne Robert« og »S varsler skrappere krav til Dovne Robert« har dagbladene været flittige til at bruge Carina og Robert som stereotyper på den almene kontanthjælpsmodtager på trods af, at langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne naturligvis ikke kan slås i hartkorn med hverken Carina eller Robert.

Til gengæld glimrer forskere ved deres fravær i dagbladenes dækning af kontanthjælpsområdet. Forskere udgør kun knap 12 pct. af de citerede kilder i artiklerne om kontanthjælp. Politikere, privatpersoner og interesseorganisationer er hver især hyppigere citeret. Mediedækningen af kontanthjælpsområdet har altså været domineret af politiske synspunkter og personlige erfaringer frem for fakta. Det står i modsætning til den generelle tendens til, at medierne bruger stadig flere ekspertkilder."

https://www.information.dk/debat/2013/12/arven-carina-robert

Og nu ser vi nøjagtigt samme mønster gentaget:

"Om den 28-årige designer Josephine skriver Tante Berlingeren indigneret:

» … jeg har andre ambitioner og interesser«, siger hun og ser ingen problemer med at gå arbejdsløs på skatteborgernes regning.

Historien viste sig senere at være særdeles tvivlsom, og firmaet tilbød i øvrigt kun deltidsarbejde.

Men statsministeren spildte ikke tiden. Blot to dage senere gik Mette Frederiksen på talerstolen hos vennerne i Dansk Erhverv og annoncerede en ny værdikamp. Nu skal de arbejdsløse flyve ud af sengen og gøre deres pligt for landet – i modsætning til i dag. Også Mette Frederiksen var behørigt forarget.

Dagpengeperioden for nyuddannede skal derfor halveres til et år, og satsen for dem sættes ned med 4.000 kroner.

Samtidig skulle arbejdspligt tvinge de dovne indvandrere i gang."

https://arbejderen.dk/leder/velkommen-tilbage-dovne-robert/

Nu er det blevet sent.
Men imorgen vil jeg prøve at se dokumentarserien om de fattige.
Forhåbentlig uden at bide nogen bagefter..

Steen K Petersen, Lillian Larsen, Hanneh Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Da hele serien havde kørt tidligere (2017, vistnok) var hele serien tilgængelig online, så jeg tjekkede 4. afsnit ud samme dag som Eva anbefalede den. Bortset fra Søren Kolstrup, der netop også påpeger ligheden mellem tvangsaktivering, nyttejobs, etc. og de tidligere fattiggårde og tvangsarbejde, så undrede jeg mig også over at den type af kontanthjælpsmodtagere DR havde valgt. Der blev ikke brugt meget tid på at tale om, at der er kontanthjælpsmodtagere der ikke kan arbejde fuldtid, og ja, fokus var på dem der havde "kæmpet sig tilbage" til en tilstand hvor de igen kunne udføre fuldtidsarbejde eller uddannelse. For det er også netop dén fortælling, den om "dem der kæmper sig fra bistand til helt ud af systemet", der får flest (positiv) respons, hvadenten det drejer sig om personerne selv eller indslagene. Det er netop den slags dækning, der gør at jeg f.eks. selv ikke ville have lyst til at stille op til en nyere version af samme slags dokumentar til at tale om de år jeg var på kontanthjælp. For når danskerne i årevis har fået at vide, at ingen syge er på kontanthjælp, og at de eneste kontanthjælpsmodtagere der tager sig "godt ud" på TV, er dem der "overvinder" kontanthjælpen, så ville jeg være tilbøjelig til at tænke at jeg kun ville kunne tabe.