Leder

FE-sagen: Det er virkelig svært at blive klog på, hvad Claus Hjort Frederiksen har gang i

Samtidig med at Claus Hjort Frederiksen bekræfter eksistensen af et mørklagt dansk-amerikansk aflytningssamarbejde, anklager han regeringen for at være skyld i, at samarbejdet bliver kendt i offentligheden
Juridiske eksperter har påpeget, at Claus Hjort Frederiksen meget vel kan have overtrådt sin tavshedspligt. Spørgsmålet er, hvorfor han, så vidt vides, ikke er sigtet for lækage af fortrolige oplysninger.

Juridiske eksperter har påpeget, at Claus Hjort Frederiksen meget vel kan have overtrådt sin tavshedspligt. Spørgsmålet er, hvorfor han, så vidt vides, ikke er sigtet for lækage af fortrolige oplysninger.

Thomas Lekfeldt

Indland
14. januar 2022

Claus Hjort Frederiksen har et forklaringsproblem.

Den forhenværende forsvarsminister fra Venstre har i hårde vendinger kritiseret regeringen for dens rolle i FE-sagen. Især er han fortørnet over, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) og resten af regeringen har skabt »tvivl om, hvorvidt vi kan håndtere fortrolighed«, som han har sagt til Weekendavisen. Manglende tiltro til Danmark vil nemlig kunne føre til, at vores allierede er tilbageholdende med at dele efterretninger med os, som er nødvendige for at »forhindre eksempelvis terrorangreb«.

Der er også kommet fortrolige oplysninger ud i offentligheden, efter at Trine Bramsen hjemsendte en række chefer fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) som følge af en særdeles kritisk pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Og efter at regeringen besluttede at nedsætte en undersøgelseskommission.

Flere medier har berettet, at sagen i sin kerne handler om et mørklagt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe fiberkabler for telefon- og internettrafik.

Hykleri at anklage regeringen

Information afslørede dette samarbejde tilbage i 2014. Der er dog kommet nye detaljer frem i medierne. De stammer dels fra anonyme kilder, men en enkelt navngiven kilde har også udtalt sig om samarbejdet. Og det er ingen anden end Claus Hjort Frederiksen selv.

Som beskrevet i gårsdagens Information har han særligt i programmet ’Lippert’ på TV 2 News bekræftet eksistensen af samarbejdet og øst af viden fra sin ministertid, om hvordan det fungerer. Det står i skarp kontrast til, at myndighederne og skiftende regeringer lige siden 2014 har afvist at komme med en sådan bekræftelse eller i øvrigt udtale sig om samarbejdet.

Det er virkelig svært at blive klog på, hvad Claus Hjort Frederiksen har gang i. På sin vis er det befriende, at han taler lige ud af posen. Men det er det rene hykleri, når han samtidig anklager regeringen for at have sat gang i en proces, der har ført til lækage af de fortrolige oplysninger.

Som juridiske eksperter har påpeget i Information, kan han meget vel have overtrådt sin tavshedspligt. Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvorfor han, så vidt vides, ikke er sigtet for lækage af fortrolige oplysninger ligesom FE-chef Lars Findsen og tre andre medarbejdere fra efterretningstjenesterne.

I Politiken har jurister påpeget, at justitsminister Nick Hækkerup efter alt at dømme har sanktioneret sigtelserne. Forhåbentlig er der ikke tale om kollegiale hensyn, hvis Claus Hjort Frederiksen har fået en bedre behandling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Jeg fortsætter lige som konspirationsteoretiker :-)

”Hvad har Hjorten gang I?”

Findsen og Hjorten kender jo hinanden fra et langt samarbejde, som forsvarsminister, formand for tilsynet med FE, departementschef og chef for FE.
NSA sagen har været kendt i mange år, uden bekræftelse, og aftalen er endda indgået før Internettet var udbredt
Så det er faktisk gammelt nyt.

Når nu Findsen er anklaget for overtrædelse af paragraf 109, så kan det måske ses , som en hjælp til Findsen,;
at Hjorten, velvidende om hans egen bekræftelse /overtrædelse, vil hjælpe Findsen.

Og samtidig sætte Hækkerup i en kattepine; hvis Findsen er anklaget, kan Hækkerup så undgå at godkende anklage mod Hjorten?
En mange gange minister;, endda forsvarsminister?
Hvad vil udlandet ikke tænke?
Ret smart.

Hvis man også kigger på det kronologiske forløb af læk, ser man en sammenhæng med Bramsens udnævnelse som forsvarsminister
Sagerne med børn i Syrien og agenten, nye, lækket i Bramsen tid. Plus alle de øvrige læk fra officerer i forsvaret.
Mon mestermanden bag disse læk skulle være Hjorten?

Men som sagt, det jo bare for sjov.
Hjorten er jo en pæn mand, der respekterer demokratiet, og aldrig kunne finde på snedige konspirationer..

PS. Med hensyn til kildebeskyttelse:
Så læs lige lidt fra tidligere indspark:

Da straframmen i sagen mod de fire sigtede er 12 år, har journalister altså som udgangspunkt pligt til at afsløre kilder.
Det bliver så rettens afgørelse om sagen er alvorlig nok.

” Kildebeskyttelse, massemediers ret til at nægte at oplyse deres kilder. Kildebeskyttelsen i Retsplejeloven § 172 indebærer en styrkelse af ytrings- og informationsfriheden; den betyder, at redaktører, journalister og andre, der har medvirket ved fremstilling af et massemedie, fx en fjernsynsudsendelse eller en avisartikel, fritages for dansk rets almindelige vidnepligt i spørgsmålet om, hvem der er unavngiven eller anonym kilde til offentliggjort redaktionelt stof.
Domstolene kan dog pålægge journalister mfl. vidnepligt i straffesager, der vedrører en alvorlig lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i mindst fire år, hvis vidneforklaringen har afgørende betydning for sagens opklaring. Vidnepligt kan også pålægges i straffesager om brud på tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv, medmindre de pågældende, dvs. journalisten eller kilden, har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse har samfundsmæssig betydning. Se medieansvar og vidne.

https://denstoredanske.lex.dk/kildebeskyttelse

Svend Jespersen, Palle Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Og med hensyn til kilde/whistleblower/læk af oplysning og retsbeskyttelse:

Højesteret har lige stadfæstet, at overgivelse af person oplysninger, i sagen fra Frederiksberg, vedrørende overgivelse af personfølsomme oplysninger om 89 borger til en journalist fra Information, skal straffes med 10 dagbøder af 500 kr.

Retten anerkender samfundets interesse i sagen, men embedsperson er gået over stregen.
Og det her er jo ikke paragraf 109.

https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2022/1/tidligere-ansat-i-kommune-...

William Mannicke
William Mannicke

Og af hensyn til de, der ikke kan læse Berlingske:

”De fleste iagttagere hælder til, at den ikkeoffentliggjorte sigtelse mod Lars Findsen handler om læk af oplysninger om kabelsamarbejdet med NSA, som Berlingske kunne beskrive detaljeret, kort efter at Lars Findsen blev hjemsendt i august 2020.
Siden da har tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bekræftet på direkte tv, at et sådant samarbejde finder sted.
Den bekræftelse undrer flere, heriblandt Peer Henrik Hansen:
»Det virker besynderligt. Spørgsmålet er, om det er tegn på, at der foregår noget, som vi ikke ved. Om sagen har forgreninger og lag, som vi overhovedet ikke kender endnu. Det var den tanke, der strejfede mig, da jeg så Claus Hjort Frederiksens udtalelser. Måske kender vi slet ikke denne sags fulde omfang endnu?«”

William Mannicke

Til almindelig oplysning:

Lige siden det Store Nordiske Telegrafselskab, forbandt Vladivostok med Fredericia, har der været mulighed for at overvåge ”kabeltrafik”, telegrammer fra stormagter.

Efter 2..verdenskrig blev der endda lagt et kabel fra Rømø til England, for at undgå at Tyskland, skulle få mulighed for at opsnappe trafik.

Af alle, er det Bent Blünikow, der har skrevet 5. bind af P&T historie, herunder, muligheden for at opsnappe telegram oplysninger/tele oplysninger.
P&Ts historie. Bind 1-5. udgivet af generaldirektoratet for P&T. 1991.

Kejsergadesagen er kun en bekræftelse på at det foregik. Og NSA sagen en yderligere bekræftelse.

Så hvad er egentligt nyt?

Jo, at nogen indrømmer det. Og spreder nyheden, og så lige nu?
Og med hvilket motiv/formål, ?
Velvidende at det er forbudt, efter paragraf 109.

John Johansen

@ W. Mannicke

Skal dine overstående kommentarer forstås sådan, at du insinuerer, at C. Hjort Frederiksen med sine udtalelser omkring sagen i virkeligheden er ude i en "wag the dog" manøvre?

ja, vi må vel også hellere få set på pengestrømmene i forbindelse med skiftende regeringer har givet "vennerne" tilladelse til at aflytte danske statsborgere og vores allierede, der må være betragtelige summer, der har skiftet hænder, da det jo er en svinestreg af dimensioner,

William Mannicke

Jeg insinuerer sørme ingenting.
Jeg har fabuleret i selskab med en god rødvin :-)
At Hjorten træder i spinaten, kan lige så skyldes manglende skarphed, han fylder jo snart 75 år.

For øvrigt, hvis Hjorten skal retsforfølges for brud på den absolutte tavshedspligt, kræver det, at Folketinget ophæver hans immunitet.
Og det bliver måske ikke så nemt..
det bliver i hvert fald en debat i salen, som mange vil strække sig langt for at undgå.

Torben Arendal, Inger Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

En underlig problematik: Hemmeligheder som de fleste ved eksisterer. Vi har demokrati og ytringsfrihed og hvem F. kan dokumentere og afgøre hvad der er skadeligst? at vi alle ved hvad der foregår? Hvem er vigtigst? mennesket generelt eller sten uanset om den kalder sig demokratisk eller "diktatorisk?
Spionhistorier er tilsyneladende også interessant for forfattere. og hermed læsere.
Egentlig ulækkert!

Torben Nielsen

Det virker ikke just professionelt den måde sagen håndteres på i øjeblikket. FE og PET arbejder nok en del i det skjulte, men når først skæget og de blå briller én gang er faldet er der ingen vej tilbage. Alle ministeransvar som har accepteret aflytningen siden Anders Fogh Rasmussen og frem til Trine Bramsen har vel udøvet landsskadelig virksomhed ved at tillade amerikanerne at tappe internettet i Danmark. Eller hvad?
Revalidering mellem de to tjenester fornemmes også at spille ind. Der bliver spændende at følge når sagerne kommer for retten.

Tilsyneladende i forbindelse med den samme sag - læk af fortrolige oplysninger om samarbejdet med NSA, sidder den ene fængslet mens den anden går frit rundt?!?!