Leder

Medieordfører misforstår de presseetiske regler med sit krav om »fristed« til politikere

Det var grænseoverskridende af pressen at banke på hos tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, mener Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen. Men han tager fejl, så her følger et lynkursus i de presseetiske regler om forelæggelse
Det er god presseetik, når Ekstra Bladet og Information ringer på hos Claus Hjort Frederiksen for at forelægge ham historien om hans rolle i FE-sagen.

Det er god presseetik, når Ekstra Bladet og Information ringer på hos Claus Hjort Frederiksen for at forelægge ham historien om hans rolle i FE-sagen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
19. januar 2022

Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen beklager sig i et interview med Berlingske over, at Ekstra Bladet besøgte Claus Hjort Frederiksen på hans privatadresse for at få svar på spørgsmål om FE-sagen.

Her blot en lille varedeklaration: Information bankede også på hos den tidligere forsvarsminister, efter at et antal mails, sms’er og telefonopkald forblev ubesvarede.

Jan E. Jørgensen »synes ikke, det er i orden«. Det er intimiderende og grænseoverskridende, når journalister uanmeldt banker på: »Vi skal lade folk, også politikere, have lov til at have et fristed.«

Udtalelserne viser, at Venstres medieordfører har misforstået de regler, som pressen skal agere efter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Er spørgsmålet egentlig om det er tilladt politikere over for pressen de facto at gå under jorden? End ikke at svare "ingen kommentarer"? Er et ikke-svar bedre end ikke at svare? Er det bedre at lade andre svare intetsigende for sig?
Er det privatlivets fred, Jan E. Jørgensen prøver at forsvare, eller er det en partifælles fred? Er det journalisters grænseløse jagt på gode historier der er i spil her?

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Anne Søgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det står jo de valgte politikere frit at besvare spørgsmål i arbejdstiden. Når de ikke evner eller vil er det pressens opgave at følge op på det.
Der er ingen "helle" i et demokrati.

Dorte Sørensen

Hvis politikerne mener at det er så ubehageligt, at en journalist banker på anden politikers dør - hvorfor billiger de samme politiker så ,at kommune ansatte osv.. må ligge på lur for at se om en person er lige så svag , osv... som opgivet.

Personligt synes jeg ikke, at det er ok at overskride privatlivets fred. Der bor jo en familie der, og det er grænseoverskridende overfor dem, hvis der skal rende horder af journalister rundt ved og på matriklen. At alle journalister skulle have krav på et svar på alt, vil jeg også sætte spørgsmålstegn ved. At en politiker så ikke kan tillade sig slet ikke at reagere, er jeg også enig i. Offentligheden (ikke alle journalister) har krav på at blive orienteret. De fleste politikere har et pressekorps af en slags af samme årsag.

”Ekstra Bladets selvfede begejstring med gul breakingbjælke og det hele” var vel blot en kortfattet dokumentation af, hvad der foregik, da Hjort Frederiksen sagde nej tak til at lade sig interviewe. Vi fik også dokumenteret, at det er en sag, som meget hurtigt kan få Hjort Frederiksens humør til at falde drastisk og som kan få ham til at bruge ord og udtryk, der ville være blevet erstattet med ”bip”, hvis klippet var blevet vist på de sociale medier. Så den " selvfede begejstring med gul breakingbjælke" var egentlig et ganske godt stykke journalistisk arbejde.