Leder

Nick Hækkerup gør sig selv til grin med anklager om, at EU-domstolen er på forbrydernes side

Dommerne i Luxembourg står ikke på forbrydernes side, når de afviser generel og udifferentieret logning af borgernes teleoplysninger. De står på borgernes side
Det er foruroligende, at landets justitsminister, Nick Hækkerup, får det til at lyde, som om det er umuligt for politiet at efterforske forbrydelser på anden vis end ved hjælp af gerningsmændenes teleoplysninger.

Det er foruroligende, at landets justitsminister, Nick Hækkerup, får det til at lyde, som om det er umuligt for politiet at efterforske forbrydelser på anden vis end ved hjælp af gerningsmændenes teleoplysninger.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
29. januar 2022

Justitsminister Nick Hækkerup er godt og grundigt træt af EU-domstolen.

Flere gange har domstolen slået fast, at overvågningen af et helt lands befolkning via en generel og udifferentieret logning af deres teleoplysninger er ulovlig. Det betyder, at de danske regler er i strid med EU-retten, og det er bare slet ikke i orden, synes justitsministeren.

Tidligere har Nick Hækkerup kritiseret dommerne i Luxembourg for at konstruere deres egen retstilstand »uden demokratisk legitimitet«. Og ved et samråd i Folketinget optrappede han torsdag kritikken.

Her bemærkede han blandt andet, at »vi har med en domstol at gøre, der insisterer på at operere politisk«, og han forklarede, at det danske politi som følge af domstolens praksis i fremtiden må opgive at bruge loggede teleoplysninger i efterforskningen af blandt andet trusler, indbrud og tyveri.

»Det er den type forbrydelser, som vi desværre ikke længere kan efterforske, fordi EU-domstolen står på forbrydernes side,« sagde han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det kan undre, at et flertal i Folketinget og ikke mindst regeringen og justitsminister NH finder overvågning som en god ting.
Samtidig mener de samme politikere ikke at socialkontrol er godt og skal lovgiver imod.
Ligeledes kritiseredes Østeuropa og ligene lande tidligere kraftig for overvågning og kontrol samt over deres forebyggende tilbageholdelser. Men er det ikke de tilstande som Danmark med lovgivning i Folketinget selv har indført.
Det virker også underligt at den siddende regering skal have et hemmeligt rum til at forberede dit og dat i - Her er det nærmest landsskadeligt ,hvis befolkningen og de grupper de nye vedtagelser kommer til at ramme får indflydelse.

Er det ikke på tide at ændre kurs - for det er vel stadig et åbent og vel fungerende demokrati som Folketinget ønsker - eller hvad?????????

uffe hellum, Ole Olesen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Eva Kjeldsen, Bjarne Andersen, Bjarne Tingkær, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Carsten Sperling, Jørgen Tryggestad, Jan Nielsen, Erik Winberg, Bjørn Pedersen, Søren Nielsen, Per Salling, Klaus Schwab, Rolf Andersen, Tommy Clausen, Eric Mård, Carsten Munk, Vang Bach, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Poul Søren Kjærsgaard, Anders Lund, Gitte Loeyche, Jon Mangerel, Torben Skov, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Elisabeth From, Martin Rønnow Klarlund og Peter Meyling anbefalede denne kommentar
Peter Meyling

Hækkerup gør sig selv fuldkommen til grin, når han påstår at EU er på forbrydernes side.
Det er virkeligt et lavt niveau for en justitsmininister der selv åbenlyst bryder loven.

uffe hellum, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, Rune Stilling, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Lillian Larsen, Carsten Sperling, Jan Nielsen, Erik Winberg, Klaus Schwab, Rolf Andersen, Eric Mård, Carsten Munk, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Poul Søren Kjærsgaard, Torben Skov, Inger Pedersen, Morten Wieth, Elisabeth From og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Ifølge Nick Hækkerups egne udtalelser er det som venstreorienteret at han tager skarpt afstand fra at domstole bedriver politisk aktivisme ved at sikre overholdelse af lovgivningen. Nu ser vi frem til at bevidne hans energiske angreb mod domstolenes evindelige domfældelser mod indbrudstyve og bankrøvere, hvilket jo udtrykker en politisk aktivisme til fordel for den kapitalistiske ejendomsret.

Peter Mikkelsen, Alvin Jensen, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Inge Lehmann og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Logning er ikke aflytning.

For Danmarks vedkommende har vi forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed, jvnf. Grundlovens par. 72. Denne bestemmelse forhindrer således ikke, at myndighederne overvåger teletrafik m.v. - man må dog ikke tilegne sig indholdet i meddelelser uden en dommerkendelse.

Disse regler stemmer fint med Menneskerettighedskonventionens bestemmelser i artikel 8, stk. 2. Har EU derfor vedtaget regler der trumfer Grundlov og Konvention er man gået for langt. Vi skal selvfølgelig ikke tillade, at folketinget fratages en ret, som udtrykkeligt er givet tinget i Grundloven og i Konventionen. Så længe myndighederne ikke ser og lytter på borgernes trafik uden dommerkendelse, er der intet problem.

Krister Meyersahm

Primitiv jura i Menneskerettighedsdomstolen - domstolen agerer åbenlyst aktivistisk. Nedenstående indlæg af undertegnede beskriver, at domstolen ekspanderer konventionsteksten og derved tager magten fra de folkevalgte lovgivere.

Dommer ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro, giver i et interview med Politiken, 22. jul. 2017 bl.a. udtryk for følgende.

”Når en sag verserer for Menneskerettighedsdomstolen, kan Danmark frit anmode om tilladelse til at intervenere og give udtryk for sine synspunkter. Det er ekstremt værdifuldt, når vi sidder som dommere og skal træffe afgørelser, at vi hører, hvad de forskellige medlemsstater mener. De får mulighed for at forklare, hvad deres retstilstand er, og hvorfor de mener, at en sådan afgørelse kan få uheldige konsekvenser for eksisterende retssystemer”.

Jeg beundrer dommeren for den ærlige udmelding men det er skræmmende at høre fra netop en dommer, der burde have på det rene, at dommere alene retter sig efter lovens bogstav og lovgivers oprindelige mening med loven, sådan som den understøttes af dens forarbejder. Dette burde for en dansk jurist og dommer være en umulig hindring at overkomme, idet det er nedfældet i Grundlovens § 64.

Senere i artiklen oplyser Politiken. Når domstolen i Strasbourg afsiger domme, sker det ved at fortolke den knap 70 år gamle menneskerettighedskonvention i et nutidigt lys. Ja, man takker - men det er da en rædselsfuld retstilstand som er helt i strid med magtens tredeling. Dommere skal ikke skrive loven om til "nutidigt behov" for derved gør de sig til lovgivere, hvilket alene er forbeholdt folkets valgte repræsentanter.

Menneskerettighedsdomstolen bør afvikles. De nationale domstole kan herefter dømme på grundlag af konventionen og dens forarbejder. For Danmarks vedkommende bringer det os tilbage til Grundlovens vilje – den dømmende magt er hos domstolene, de danske naturligvis.

Peter Meyling

@Krister Meyersahm
Nej logning er ikke aflytning, men det rager stadig ikke staten hvem jeg taler i telefon med og det er også i strid med grundloven at indhente de oplysninger.

uffe hellum, Troels Ken Pedersen, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, jesper christensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Carsten Sperling, Jan Nielsen, Søren Nielsen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Peter Meyling.

Der er ingen i statsapparatet der interesserer sig for hvem du telefonerer med eller hvor din telefon har været. Oplysninger fra teleselskabernes logning udleveres kun mod en dommerkendelse. Der er intet der strider mod Grundlov eller Konvention.

Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm

Undskyld mig men du forstår vist ikke helt, at overføre hvad der menes i Grundlovens paragraf 72 til moderne forhold.

Ud over det fastholder den arkaiske holdning, som Justitsministeren klamrer sig til, også nationen i et sikkerheds paradigme, der forhindrer god IT sikkerhed ikke bare for borgerne men også for bredere.

Der er ikke noget galt i at stå til ansvar for hvem man er og hvad man foretager sig. Det ville man kunne lave.

Men at tro logningsdata foretaget af et standard ekstremt dårlig sikret Big Tech device hvor man lever af at høste data, med logning foretaget hos firmaer med sourcing træer så dybe, at man sku ikke ved hvem der har adgang til data, log processering i regneark hos en myndig, hvor antallet af fejl er så slemt at data defacto ikke har kunne bruges til noget, burde kunne bruges i en retsal ?

Tja. ja...

// Jesper

Torben Bruhn Andersen, Janni Malmqvist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Jan Nielsen, Søren Nielsen, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jesper Frimann Ljungberg.

Konventionens art. 8, stk. 2 tillader myndighederne at gøre indgreb i privatlivet under visse forhold som; ...når det er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, tryghed m.m. og for at forebygge uro eller forbrydelse.

Det er denne myndighedsret domstolen vil løbe over ende.

Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm

Jo, men det betyder jo ikke at Artikel 8 stk. 1 aldrig gælder.

Artikel 8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Så det du siger er at vi alle skal overvåges hele tiden, pga. nationens sikkerhed ?
Og at det øger trygheden at vi alle overvåges hele tiden ?

Undskyld mig, men der er vist noget du har misforstået. Du beskytter ikke et demokratisk samfund ved at overvåge alle borgerne, altid.

Læg desuden mærke til at stk. 1 minder meget om den danske grundlov i en lettere moderniseret udgave.

Når du logger en datapakke og/eller stream, så åbner du faktisk pakken og inspicerer hvad der er i pakken. Dette svarer sku' meget godt til at åbne folks post, og måske ikke læse det hele, men i det mindste notere ned om det er en regning, et postkort eller...

Det er altså Justitsministeren, der har misforstået noget. Ikke Domstolen.

// Jesper

// Jesper

uffe hellum, Torben Bruhn Andersen, Peter Meyling, jesper christensen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den omfattende logning af alle borgeres færdsel, samt hvem de kommunikerer med, og hvad de sender og modtager, er blot én af brikkerne i den altomfattende profilering af danske borgere.

SKAT har nu også fået beføjelser der gør, at de kan samkøre al data, og således lade algoritmer 'forudsige', hvem der eventuelt har en 'kriminel profil', noget man for nyligt brændte nallerne gevaldigt på i Holland, hvor tusindvis af mennesker blev uskyldigt anklagede for at have begået socialt bedrageri med børnepenge.
Regeringen måtte gå af i den anledning.

SKAT kan også udfra den nye lov samkøre politiske tilhørsforhold:

https://www.version2.dk/artikel/eksperter-advarer-ny-lov-giver-skat-muli...

Domstolene skal også fremover anvende sig af algoritmer, ligesom mange kommuner også profilerer langtidsledige og familier.

Vi har også fået Det Nationale Genomcenter, hvor alle borgeres DNA gemmes via blodprøver eller fra de test, der foretages i forbindelse med coronavirus.

Og så har vi jo det gode, gamle CPR-register, der dengang det blev indført slet ikke skulle være så altomfattende, som det er blevet pt.

Læg dertil overvågningskameraer og nummerpladescannere, samt Nem Id/Mit Id, e-boks og den skødesløse måde, det offentlige forvalter IT-sikkerhed, og vi er alle leveret på et sølvfad til en eventuel fuldstændig udemokratisk regering, svindlere, forvaltningsfejl, ukorrekte domme over uskyldige og fjendtlig hacking eller magtovertagelse.

Ud med den ulovlige logning, det kan kun gå for langsomt!

Ole Olesen, Steen Obel, Peter Mikkelsen, Peter Meyling, Finn Jakobsen, Janni Malmqvist, Lillian Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Franz Nitschke, Carsten Sperling, Knud Chr. Pedersen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Jan Nielsen, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Jørgen Mathiasen, Lene Basballe og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. For de, der er velhavende nok, er overvågning ikke det store problem.

Det er kun den almindelige borger, der rammes.

Peter Mikkelsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

@Krister Meyersahm
Dette begreb "tilegnelse" optræder ikke i grundloven.

Når staten tvinger internetudbydere og telefonselskaber til at registrere alt hvad vi foretager os, så er det naturligvis overvågning. Det gør ingen forskel om det er en politimand eller en computer, der gør det.

uffe hellum, Peter Mikkelsen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Jan Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At vi har folketingspolitikere som har det svært med magtens tredeling opleves ofte, og er vel egentligt forventeligt - magten korrumperer
At Socialdemokratiets magtliderlighed, kombineret med deres flokmentalitet og korpsånd, i udpræget grad skaber en partitop præget at blind magtfuldkommenhed har vi set mange gange før.
Men at vi har en justitsminister som helt tydeligt og med åben pande nægter at anerkende domstolenes kendelser og integritet burde udløse en fyring på stedet.
At han argumenterer med usammenhængende logikker og åbenlyse løgne vidner om en populisme der er Trump værdi.

Magtfuldkommenhed ligger i Socialdemokratiets natur, men at liberale partier som Venstre og Radikale også støtter overvågningsloven og uoffentlighedsloven er uforståeligt og direkte undergravende for vores demokrati

uffe hellum, Peter Mikkelsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Carsten Sperling, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Niels Elgaard Larsen.

"Tilegnelse" betyder, at myndighederne ikke må aflytte borgerne eller læse deres skriverier, uden en dommerkendelse. Logget trafik må altså en tur forbi en dommer før myndighederne må se/lytte på indholdet. Det kan man ikke kalde overvågning - lad os holde begreberne adskilt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm
Undskyld mig, men det virker som om du enten ikke forstår rækkevidden og den potentielle fare ved det der foregår, eller bare ikke vil indrømme det.
For det første så er den logning som foregår jo et meget større indgreb i meddelelseshemmeligheden end du indrømmer og ud over det er det meget mere end bare et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Ift. indgreb i meddelelseshemmeligheden
1) Det er det altså alle personer, hele tiden, i hele det område hvor dansk lov gælder.
2) Og det handler altså ikke kun om at åbne og læse indhold. Den europæiske menneskerettigheder taler om privatliv ift. korrespondance, og her er privatliv altså ikke begrænset til HVAD man taler om. Men også HVEM man korresponderer med.
3) Det at man pålægger, service leverandører at gemme disse informationer, og ikke selv gør det med mindre man har en dommerkendelse, betyder jo IKKE, at det IKKE er et indgreb i privatliv ift. korrespondance. Hvis nu f.eks. man pålagde Google, Apple mv. at gemme alle korrespondance den hørte mellem individer i dit hjem (det er så tale), men at det krævede en dommerkendelse at få adgang til disse, ville det så ikke have en effekt på folks privatliv ?

Ud over meddelelseshemmeligheden.
Det her drejer sig jo om mere end privatliv ift. meddelelseshemmeligheden. Det drejer sig om privatliv i videre forstand.
1) Fordi man logger også HVOR du er, igen det er altid, for alle, i hele det område hvor danske lov gælder. Igen det er et stort indgreb i folks privatliv.
2)Fordi man knytter en fysiks juridisk person til et meget usikker form for identifikation. F.eks. lokationen af en mobiltelefon, hvor abonnementet er ejet af en juridisk person, behøver jo på ingen måde betyde, at den formodede lokation af denne mobiltelefon har nogen som helst den fysiske lokation af personen at gøre. Og den manglende forståelse for teknikken, betyder ja at denne kobling lang lang fra er forstået, og at denne tillægges alt for stor betydning. For det er jo tekniske data. (og så kan vi snakke om rigspolitiets indkompetence på området efterfølgende) Men lad mig give et eksempel.

Min ældste søns mobil telefon abonnement er ejet af mig, når han skal til svømning i skolen ligger hans taske med mobiltelefon i bussen der kører dem til svømmehallen, hvis buschaufføren kører f.eks. til frokost i det lokale center mens han venter på svømmetimerne er overstået. Hvis der sker en kriminel handling i nærheden af det center, vil 'fordi det er jo tekniske beviser' så vil det jo knytte mig til området selv om det er helt ude i hampen.

// Jesper

Egon Stich, Jan Nielsen, uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Peter Meyling og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Og hvis man endelig vil se, hvor vi potentielt kan være på vej hen så kan den her video, give stof til eftertanke.

https://www.youtube.com/watch?v=PVkWokLqPOg

// Jesper

Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Det er temmelig skræmmende, at ministrene nærmest står i kø for at kaste grus i vore forestillinger om en åben retsstat, hvor der er en form for balance imellem borgernes rettigheder og statens muligheder for at tilsidesætte disse rettigheder. Til gengæld gør ministre sig store anstrengelser for at mørklægge egne handlinger for offentligheden.
Vi er nok ude i en radikal styrkelse af den mørke statsmagt.

Egon Stich, Jan Nielsen, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jesper Frimann Ljungberg.

Jeg afviser din argumentation med henvisning til det faktum, at myndighederne ikke må aflytte borgerne, læse deres skriverier eller følge deres fysiske bevægelser, uden en dommerkendelse. Dette er krav i både Grundlov og Konvention. Man skal altså, som myndighed, en tur forbi en dommer for at få tilgang til oplysningerne.

Eva Schwanenflügel

Det er fuldstændig på linje med stalking, at staten/politiet til hver en tid kan følge efter borgernes mobile enheder, uanset hvor i landet de befinder sig.
Desuden kan få oplyst hvem de taler/skriver med, hvor længe det foregår, og også kan få indblik i indholdet.

Selvom stalking er ulovligt, kan man desværre ikke få et tilhold imod staten.

Peter Meyling

@Krister Meyersahm
Er du fuldkommen fakta resistent?
Mobilplaceringer indgår som bevis i straffesager og vi har allerede set eksempler på folk der er blevet uskyldigt dømt, netop som følge af denne logning.

Men læn dig bare mageligt tilbage indtil den dag det rammer dig selv.

Egon Stich, Jan Nielsen, uffe hellum, Peter Mikkelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Eva Schwanenflügel.

"....og også kan få indblik i indholdet" ja, men kun med en dommers godkendelse.

Krister Meyersahm

Peter Meyling.

"...vi har allerede set eksempler på folk der er blevet uskyldigt dømt, netop som følge af denne logning...", skriver du.

Til det kan jeg kun sige, at det må bero på en rettergangsfejl. Domstole kan også lave fejl - det kan ske i alle ærinder. Det kan du ikke bruge som gyldigt argument for dit forsvar for forbud mod logning.

Eva Schwanenflügel

Fra 4. Februar 2020:

"sidste uge afslørede Jyllands-Posten og DR nemlig, at Telenor har sendt indholdet af op mod 1.000 kunders sms’er til politiet – samt hvilke numre sms’erne var sendt til.
Vores sms’er, og hvem vi sms’er med, er ikke en del af logningspligten.
Hvad uskyldige borgere sms’er om, og hvem de sms’er med, er fortroligt.
Det er kun, når politiet har forklaret en dommer, hvorfor man er nødt til at læse med, og den mistænktes forbrydelse er alvorlig nok til seks eller flere år bag tremmer, og dommeren har sagt okay, at politiet kan bryde den såkaldte meddelelseshemmelighed, som beskytter vores private kommunikation. 
“Det er dybt beklageligt, og der er sket en teknisk fejl, som ikke burde kunne ske,” lød det fra Telenor.

Fejlen var følgende: når politiet bad teleselskabet om såkaldt signaleringsdata, som logges, når en telefon passerer en telemast, og som politiet bruger i efterforskning, så fik politiet sms’erne oven i hatten.
Det må politiet som sagt ikke få, så de bad Telenor rette fejlen.
Det skete ikke. Til sidst måtte politiet selv sortere kundernes sms-samtaler fra.
En fejl, som en it-sikkerhedsekspert over for DR kalder “utilgivelig.”

Men det er ikke det eneste kritisable. Ifølge Jyllands-Posten bad Rigspolitiet Telenor om hverken at fortælle Folketinget, offentligheden eller de omkring 1.000 berørte kunder, hvad der var hændt. Det kritiserede flere politikere. 
“Jeg synes, det er stærkt problematisk, hvis politiet har siddet på oplysninger og forbudt teleselskabet at tale om det her,” sagde SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, til avisen. 
“Jeg synes, det her er yderst relevant, ikke bare for de implicerede borgere, men også for os politikere. For det viser, at der er store udfordringer med logning.”

Det er ikke første gang, de “udfordringer” er kommet frem i lyset.
Da Rigspolitiet sidste år bøvlede med Telenors tekniske fejl, sad politiet samtidig begravet i en anden stor teledata-skandale:
Efter at have anset teledata som objektive tekniske sandheder om mistænktes færden kom det frem, at der siden 2010 havde været fejl og mangler i selvsamme data. Fejlene var opstået i politiets behandling af rådata fra teleselskaberne.
Der var forsvundet registreringer – svarede til 4,5 millioner manglede talrækker i Excel-ark (hver række er én position) – som betød, at politiet havde mangelfulde overblik over mistænktes bevægelser.
Nogle telemaster var opgivet med forkerte positioner – op til 200 meter forkert.
Ifølge Politiken kan fejlene have vildledt politiet i den stadig uopklarede sag om mordet på Emilie Meng i 2016.

Over 12.000 straffesager skulle nu granskes manuelt for at sikre, at ingen var blevet uskyldigt dømt eller gået fri på grund af fejl i teledata.
Det var kaos. 
“Teledatasagen har rokket ved vores tillid til retssystemet,” lød det fra justitsminister Nick Hækkerup."

https://www.zetland.dk/historie/sO0En77d-aOZj67pz-90f53

Jan Nielsen, uffe hellum og Benjamin Bjerre anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Registerindsigter fra internetaktivisten Christian Panton og denne journalist viser som omtalt på Version2 tidligere i dag, fredag, at TDC registrerer vores position gennemsnitlig 50-100 gange i døgnet ved hjælp af vores telefon – også selv om vi ikke bruger den til at ringe eller sms’e med – og gemmer oplysningerne et år.

Læs også: TDC totalovervåger tre millioner mobilbrugeres færden

De oplysninger kan politiet få adgang til med en såkaldt editionskendelse, der giver knap så alvorlige associationer. Men det betyder, at oplysningerne skal udleveres i alle sager, der er undergivet offentlig påtale – med andre ord alt, hvad politiet efterforsker, helt ned til et simpelt cykeltyveri."

https://www.version2.dk/artikel/saa-let-kan-politiet-kortlaegge-din-faer...

Jan Nielsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm
"Jeg afviser din argumentation med henvisning til det faktum, at myndighederne ikke må aflytte borgerne, læse deres skriverier eller følge deres fysiske bevægelser, uden en dommerkendelse. Dette er krav i både Grundlov og Konvention. Man skal altså, som myndighed, en tur forbi en dommer for at få tilgang til oplysningerne."

Men du ignorer jo totalt, det faktum at det, at staten pålægger teleselskaberne at overvåge borgerne i sig selv er et indgreb i retten til et privatliv. Det er jo netop det, det hele drejer sig om. Hvis du ved du bliver overvåget ændrer du adfærd.
Dit argument holder overhovedet ikke. For du forholder dig ikke til grænsen for dit argument.

Hvor går linjen mellem "Statens sikkerhed og de andre hensyn", der nævnes i f.eks. menneskerettighederne, og retten til privatliv ?

Igen hvis regeringen pålagde alle digitale assistenter vi har og bruger, at optage alt, gemme det og hvis en dommer udsteder en dommerkendelse så skal f.eks. Google hoste op med optagelser fra private hjem ?

Mit påstand er at telelogningen er over stregen. Jeg mener også, hvis du presser mig, at det nærmere er en trussel mod den Nationale sikkerhed, end noget der fremmer samme.
Fordi det låser og forhindre bedre sikkerhed, både for borgerne og for Nationen.
Jeg er så ABSOLUT ikke imod, at politiet i forskellige afskygninger skal kunne gøre deres arbejde. Men... vi må forlange at at det gøres efter klare, faglige og demokratisk spilleregler.

Loven er noget sjusk og øfferi, som er lidt default måden som love skrives på i Danmark lige nu for tiden, som egentlig efter min mening bunder både i et demokratisk underskud, men også et fagligt underskud i befolkningen generelt.

// Jesper

Egon Stich, Jan Nielsen, uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Desværre må man nok sige, at vi med justitsministerens hjælp åbner en ladeport for, at gud og hvermand med tilstrækkelige it-kundskaber kan hacke sig ind i alles privatliv.
Mon det er det, justitsministeren ønsker? Ja, det er åbenbart vigtigere for ham at få adgang til ALT end det er at beskytte os imod kriminelle hackere.

Jesper Frimann Ljungberg

@Krister Meyersahm
"Til det kan jeg kun sige, at det må bero på en rettergangsfejl. Domstole kan også lave fejl - det kan ske i alle ærinder. Det kan du ikke bruge som gyldigt argument for dit forsvar for forbud mod logning."

Nej, det er rigspolitiets indkompetence. Det er veldokumenteret hvordan politiet løj over for domstolene.

https://www.information.dk/debat/leder/2019/10/teleskandalen-viser-aabne...

Og et citat fra Politikken:

"I alt 11.000-12.000 sager siden 2010 skal granskes for at afdække de potentielt skæbnesvangre fejl. Affæren om politiets fejl, der udfordrer borgernes retssikkerhed, blev fortiet for domstolene og Folketinget i over 100 dage."

https://politiken.dk/indland/art8398426/I-%C3%A5revis-har-Danmark-ulovli...

Problemet er også at det er dokumenteret at Politiet ikke har gemt rådata, men kun data der har været lavet faktisk databehandling på. Altså vil en tiltalts forsvarer ingen.. jeg gentager ingen chance have for at kunne verificere eller bruge data til noget objektivt.

Igen så fordi dette regnes som tekniske beviser.. så tillægges det for stor vægt. Og antallet af fejlkilder er .. ja stort.

// Jesper

Jan Nielsen, uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når Big Brother må have alle disse logninger må og kan big brother jo også køre nogle algoritmer på disse logninger, bare for at chekke at der ikke er samfundskadelig, så de kan finde alle regerings og samfundsskadelig folk, det er jo en ubetydelig ændring i lovgivning der skal til for at disse algoritmer kan undersøge alle logninger.