Leder

Coronanedlukningerne gik hårdest ud over dem, vi ellers burde beskytte: Børn, unge og sårbare

Når det kommer til mental og fysisk sundhed, ser det ud til at være børn, unge og de ressourcesvage, der har betalt den største pris for de seneste to års nedlukninger. Coronakrisen er dermed blevet et forstørrelsesglas på de problemer, vi som samfund i forvejen ikke er lykkedes med at løse
Skolebørnene har lidt under de månedlange nedlukninger af skoler og ungdomsuddannelser. Under anden bølge var 5.-8. klasse hjemsendt fra december til maj.

Skolebørnene har lidt under de månedlange nedlukninger af skoler og ungdomsuddannelser. Under anden bølge var 5.-8. klasse hjemsendt fra december til maj.

Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix

Indland
18. februar 2022

Bivirkningerne efter coronanedlukningerne har været omfattende og har desværre ramt skævt. Det står klart, når eksperter og patientorganisationer i onsdagens Information gør status over pandemiens afledte helbredsmæssige konsekvenser.

Foran os venter en pukkel af 100.000 udsatte operationer og behandlinger. Omfanget er forværret af sygeplejestrejken og dens eftervirkninger, men skyldes primært corona. Og der er i løbet af de seneste to år sket et fald i kræftdiagnoser, ligesom mange patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og gigt har haft færre kontroller og mindre genoptræning. I værste fald kan det øge dødeligheden, og ifølge Danske Patienter må vi i hvert fald forvente, at nogle bliver ramt på mobilitet og livskvalitet.

Men forhåbentlig er konsekvenserne overvejende forbigående. Der er eksempelvis ældre, som er immobile og i smerte, mens de venter på en ny hofte, men deres pinsler har en slutdato.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorthe Gunwald

Kvinder Mænd Ialt Med komorbiditet
20-29 år 7 10 17 9
30-39 år 8 6 14 6
40-49 år 17 22 39 26
50-59 år 46 87 133 99
60-69 år 130 237 367 317
70-79 år 384 671 1055 982
80-89 år 710 828 1538 1440
90+ år 548 366 914 833

"Tabel over døde med corona-smitte i kroppen fordelt på køn og alder samt oversigt over antallet af patienter med komorbiditet - altså døde, der indenfor de seneste fem år har været indlagt med f.eks. diabetes, cancer, kronisk lungesygdom, hjerte-kar sygdomme og hæmatologiske sygdom".

Som ovenstående viser, er gennemsnitsalderen for døde med/af Corona meget høj, og i de fleste tilfælde har der været tale om mennesker diagnostiseret med andre livstruende sygdomme.

Den genrelle gennemsnitalder i DK (uden corona)79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder.

I bagklogskabens lys(vil nogen sige) kunne en mere tilpasset nedlukning og restriktionsfyldt hverdag tilrettelægges næste gang.

Dorthe Gunwald

Nå, oversigten blev ikke helt så god efter udgivelse. Håber den kan læses alligevel.

Dorthe Gunwald

20-29 år 7 kvinder 10 mænd 17 i alt 9 med komorbiditet
30-39 år 8 kvinder 6 mænd 14 i alt 6 med komorbiditet
40-49 år 17 kvinder 22 mænd 39 i alt 26 med komorbiditet
50-59 år 46 kvinder 87 mænd 133 i alt 99 med komorbiditet
60-69 år 130 kvinder 237 mænd 367 i alt 317 med komorbiditet
70-79 år 384 kvinder 671 mænd 1055 i alt 982 med komorbiditet
80-89 år 710 kvinder 828 mænd 1538 i alt 1440 med komorbiditet
90+ år 548 kvinder 366 mænd 914 i alt 833 med komorbiditet

Kilde: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/grafik/3242-corona-alders-og-konsf...

Steffen Gliese

Jeg synes, det er mere af en falliterklæring, at danske børn ikke kan finde ud af at leve og skabe indsigt og kunnen udenom institutionerne.
Det skulle lige have været min årgang, der havde fået lejlighed til at undgå daglig skolegang i lange perioder - oven i købet på et tidspunkt, hvor historien foregår midt i blandt os udenfor klasselokalerne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Rahdoust Boeskov, Carsten Munk, Ole Olesen, Hans Larsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese var du da et barn med store problemer? ;-)

Men jeg synes det er sigende, hvor stille der er blevet fra tiltagsmodstanderne, nu hvor de smittebekæmpende tiltag er væk.

Der er intet vedholdende højt opråb om hjælp til de børn, der havde det svært før og under Corona og stadigt har det. De børn og unge som det var åh så synd for. Det viser sig, det bare var bare et bekvemmelighedsargument fra tiltagsmodstanderne.

Bare endnu et symptom på deres empatiløshed, hvor de svage i samfundet ikke engang er et mundbind værd.

Stadig kun fokus på antal døde, hvor effekt af tiltag og vaccine ignoreres, for at negligere nødvendigheden af smittedæmpende tiltag.

Ifølge tiltagsmodstanderne argumentkvalitet kan vi også fjerne sikkerhedsseler, stivkrampevaccination, hastigheds begrænsninger, diger, promillegrænse, havarikommission, børnetandpleje osv. alt sammen områder, der har meget meget færre dødsfald. Samtidig indskrænker områderne vores frihed og koster mange penge.

Tiltagsmodstanderne mener stadig ikke, at et fungerende sygehusvæsen er nødvendigt. Det er alligevel kun svage som diabetikere, astmatikere og kræftsyge, der har brug for dem. Det er også kun dem Corona er alvorligt for. Og de svagpissere af personalet, der ikke kan klare mosten, kan da bare gå over i det private.
Forstå hvem kan, at de overhovedet gider gå for idiotløn i det offentlige.

Omikron er hverken mild eller harmløst for uvaccinerede eller sårbare, medmindre man da synes at alfavarianten var mild og harmløs.
Sårbare anbefales da også stadig isolering og værnemidler trods vaccination.

Der er stadig mange, der dør eller er indlagt af Corona. At dø er alvorligt, men det er heller ikke sjovt, at være indlagt. Især ikke for en 0-2 årig, der bliver stukket i og ikke kan forstå hvorfor.

Politikerne har nu besluttet, at den død og belastning vi har nu, er acceptabel. Det kan kun lade sig gi sig, fordi der er så mange i Danmark, der har taget vaccinationen til sig. Og fordi politikerne ikke tillægger personalet i det offentlige sygehusvæsen nogen større værdi.

Til tiltagsmodstanderne og journaliststanden, det offerkort i bliver ved med at trække er sgu pinligt, tag en tudekiks.

Flertallet af danskerne var ikke interesseret i at arve moster Oda så hurtigt som muligt og synes heller ikke om at fjerne yngre sårbare familiemedlemmer, for f.eks. at kunne storryge under familiesammenkomster og undgå, at blive mindet om livets uretfærdigheder af synet fra sårbare mennesker.

Den der nedvuderende italesættelse af sårbare og ældres liv, hvor f.eks. det at feste er mere vigtigt, er usmageligt.
Det lyder nøjagtig som italesættelsen og holdningen syd for grænsen og det endte med først et aktiv aflivelsesprogram, for så at gå over til aflivelse igennem manipulation af livsomstændigheder................corona

Det er alt andet end pæne ord, jeg har tilovers for tiltagsmodstanderne og deres journalistheppekor.

Jacob Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Thomas Janhøj, Steffen Gliese, Jette Steensen og Louise Wolfson anbefalede denne kommentar
Gunilla Kurdahl

Tak, Louise.

På linje med Steffen Gliese, kan jeg godt synes, at det virker mærkeligt, at det er institutionaliseringen, der implicit angives som bedste løsning for børn - og ikke det at være hjemsendt sammen med mor og far.

Og specielt vores tids børn, der har enormt stærke fællesskaber i det virtuelle univers.

Så spørgsmålet er, hvem der har defineret og konkluderet på børns trivsel - er det de voksne... Hvis man stiller det forkerte spørgsmål, er sandsynligheden for at få det forkerte svar stor. Jeg kunne f.eks. godt forestille mig, at der kan være tilknyttet angst til tanken omkring en farlig virus, og at dette i mindre grad har noget med hjemsendelse at gøre.

Benta Victoria Gunnlögsson, Jette Steensen, Ulla Hansen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Som jeg forudså i starten af epidemien, så er vi nu der hvor ‘folk’ er trætte af epidemien, og selvom der stadig dør mange af (og ikke med) corona, så er den ikke længere farlig nok for en tilstrækkelig stor del af befolkningen til at man fra politisk side synes det giver stemmer nok til at passe på de udsatte og ‘gamle’.
Så efter min helt ærlige mening så er pendulet nu svinget (og det er et stykke tid siden det gjorde det) over til, at vi proportionalt ikke gør nok for at beskytte de gamle og sårbare, ved at have generelle tiltag i samfundet.
Igen (og jeg har ingen what so ever tilfredstillelse ved at sige dette) så er det her hvad jeg beskrev ville ske, nemlig at den manglende adoption af proportionalitetsprincippet, nu rammer en anden svag gruppe (de udsatte og gamle)., hvor den under nedlukningerne ramte børn og unge.

// Jesper

Steffen Gliese, 18. februar, 2022 - 09:45: Vi ved heller ikke om børnene i dag virkelig har fået det psykisk værre under coronarestriktionerne. Det er noget som Information går ud fra både i denne leder og i artiklen fra i onsdags.
Man kunne frygte det forholder sig sådan, for børn har ikke samme legeadfærd og -muligheder, som da du var dreng. Også i min barndom mødtes vi udenfor efter skoletid og tidlig aften og legede eller spillede bold sammen. I dag har man legeaftaler og sidder på hinandens værelser meget af tiden.

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Jeg er stærkt bekymret for denne generationskamp, som jeg ser Lederen som repræsentant for. Den unge journalist skriver, at de ældres pinsler har en slutdato, mens der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det gælder de unge.

Læs igen denne sætning. Begge dele er jo journalistens formodninger, vurderinger, der på ingen måde bygger på nogen form for saglighed ud over journalistens mavefornemmelser.

Hun henviser til eksperter mm uden kildeangivelse. Undskyld mig, er det ikke netop eksperter, der har anbefalede nedlukningerne?

Hun remser op, hvor slemt det har været, uden at nævne, at mange også har oplevet positive ting ved nedlukningen, fx et mindre presset liv pga. hjemarbejde, mindre kørsel, mindre CO2-aftryk.

De færre kræftdiagnoser skyldes heller ikke nedlukningen, men at folk selv har valgt ikke at lade sig undersøge, - trods de gennem alle nedlukninger er blevet anbefalet ikke at udskyde disse undersøgelser. Folk, der har haft kræft, har heller ikke fået udskudt deres behandling eller opfølgning herpå. Jeg siger ikke, at undersøgelser og operationer af ikke-livsfaglig karakter, at de ikke har været udskudt, men jeg synes, det er temmelig groft at tage kræftramte som gidsel her.

Journalisten skriver som om, at uden nedlukning havde sygdomsspredningen og dødsfald været det samme. Hun overvejer næppe, hvordan børn og unge ville have haft det, hvis den ene efter den anden måtte lægge deres forældre eller bedsteforældre i graven. Hun skriver ud fra en alt andet lige situation, hvilket mildest talt er ukvalificeret.

Det er et makværk uden lige. Mest af alt skriver hun blot, at hun har været dødtræt af al den hensyntagen til ældre, så hun måtte undvære sine fester. For som hun skriver, kan de unge nu "lægge krisen bag os og igen stimle sammen i biografen, på dansegulve og genindtage storrumskontorerne".

Lederen handler om, hvor meget hensyn der skal tages til ældres liv i forhold til de unges fester. Det startede måske så småt med klimakrisen, hvor de unge harmdirrende peger på de ældres forsømmelser. Nu følges det op en harme over den pris de har måttet betale i form af manglende fester pga. de ældres sygdomsrisiko.

Særligt når man tager højde for den enorme bias Lederen har, - en nærmest sygelig skævvridning i sin fortælling og ensidighed, hvor de ældre ville have en slutdato for deres pinsler, mens de unge vil lide i mange år forstås -, ja, så er Lederen reelt udtryk for en generationskamp.

Vel, var første nedlukning langvarig. Men den sidste her var egentlig bare en forlænget juleferie for børnene.

Jeg er dybt bekymret. For det er bestemt ikke første gang, jeg konstaterer denne generationskamp. Det er som om, nogle unge har opbygget et had, jeg ikke tror, bare skyldes nogle måneders nedlukning. Skyldes det alt det pres, som unge har været udsat for af skiftende regeringer, fremdriftsreformer, karakterræs, mentalt pres, færre SU-klip, lavere offentlige ydelser til unge, dyre boliger osv. Er det payback time, det her reelt handler om?

Jette Steensen, Inge Lehmann og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Lederen er et nedkog af skribentens artikel fra 16/2: “Blev kuren mod corona værre end sygdommen? Det mener flere eksperter og organisationer”, og begge dele er stadig produkter skabt i bagklogskabens OG uvidenhedens ulidelige klare lys.

Jacob Nielsen, Inge Lehmann og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Nedlukningen skete for at beskytte vores sundhedssystem, pga. manglende robusthed på hospitalerne, særligt mht. antallet af intensivpladser og respiratorer. Det er prisen for manglende beredskab, og dén er det også de udsatte børn, der har måtte betale for. Luftfarten og de ansatte, har også betalt en meget høj pris (men det er jo mestensdels bare penge) og de ansatte på hospitalerne, har måtte gå den ekstra mil.

Der er altid en eller anden, et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt, der må betale regningen. Et gratis måltid findes ikke.

dorte eggersen

Her et større forskningsstudie, som hæver sig over individuelle erfaringer:
https://skolemonitor.dk/debat/art8619302/Nyt-studie-om-coronas-indvirkni...