Der er ikke meget godt at sige om de russiske statsejede medier Russia Today og Sputnik.
Forskning og forskellige rapporter har løbende vist, hvordan de to russiske medier fungerer som et økosystem for disinformation og propaganda. Det er sket i forbindelse med den russiske annektering af Krim, i forbindelse med nedskydningen af passagerflyet MH-17, i forbindelse med dækningen af løsrivelsesrepublikkerne i Ukraine og i forbindelse med dækningen af den russiske oprustning ved Ukraines grænser – for nu blot at nævne nogle af de sager, hvor falske narrativer er blevet præsenteret som fakta af disse russiske medier.
De to medier har med stolthed taget kritikken til sig. Russia Today har længe solgt T-shirts og anden merchandise, hvor der står ’fremmed agent’, og i de seneste dage har de føjet T-shirts til sortimentet med det russiske invasionsmærke ’Z’ på brystet.
Derfor er det forståeligt, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen melder ud, at man vil sanktionere de to medier, som hun kalder giftige og skadelige: »Vi vil forbyde Kremls mediemaskine i EU.«
Men uanset hvor forståelig vreden og frustrationen måtte være, så er det ikke en god idé.
Helt lavpraktisk er der med bandlysningen lagt op til, at Rusland frit kan kvittere ved at sparke europæiske og vestlige medier den anden vej, ud af Rusland.
Gevinsten ved at lukke for de to medier er minimal, sammenlignet med tabet ved at miste adgangen til at levere uafhængig journalistik fra Rusland. En undersøgelse fra Reuters Institute fra 2019 viste, at Russia Todays gennemslagskraft som medie i Storbritannien i rækkevidde kunne sammenlignes med Brightons lokalavis The Argus.
I Danmark vil de to russiske medier formentlig kunne måles til at have en større gennemslagskraft end radiostationen, der tidligere var kendt som Loud. Men nok ikke meget mere end det.
Mod dette vil EU nu løbe risikoen for, at Rusland skærer medier som DR, BBC og nyhedsbureauerne over ved knæene.
Løftet lidt højere op, så er det helt grundlæggende i strid med demokratiske principper at lukke for eller spærre adgangen for medier. Beslutningen om at lukke RT og Sputnik åbner en unødvendig flanke for berettiget kritik. Demokratier må nødvendigvis tåle medier, der er urimelige, grimme og genstridige. Også når de er statsejede og talerør for et krigsførende land.
Ny krig i Europa
Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.
Seneste artikler
Denne serie lukker. Tilmeld dig nyt nyhedsbrev for at få overblik over krigen i Ukraine
21. marts 2022Vi lukker denne serie den nye krig i Europa og erstatter serien med et nyhedsbrev, som vi har valgt at kalde ’Krigen og verdensordenen’. Det giver et dagligt overblik over krigen, men kaster også et nyt blik på en verden i hastig forandringPutin stempler provestlige russere som »afskum og forrædere«
18. marts 2022I en retorisk eskalerende tv-transmitteret tale har Ruslands præsident bekræftet bange anelser om, at hans krig mod Ukraine kun er et første slag i en krig mod Vesten, som ifølge ham er opsat på at tilintetgøre RuslandUanset hvordan det går med krigen i Ukraine, har Putin tabt
17. marts 2022Prisen for at vinde krigen mod Ukraine og holde landet besat er blevet så høj, at Rusland ikke har råd. Putin har nu kun ringe handlemuligheder, men hvilken form nederlaget vil tage, er et åbent spørgsmål, skriver den franske sikkerhedspolitiske tænker Jean-Baptiste Jeangène Vilmer
Vi er i en situation, hvor det er tid til handling, ikke tid til reflektion og eftertanke. Tror man det er omvendt kan man tage en tur til Ukraine og spørge deres soldater (og civile) der kæmper med ryggen mod muren, om de er enige, eller uenige.
Og nogle gange når man handler, så bliver der skyllet noget ud med badevandet, som ikke burde være med, fordi man er i kort for tid.
Og der er fordele og ulemper ved alt, det er bare et spørgsmål om hvad man vægter højst.
Noget peger i retning af at principper i øjeblikket må vige for realiteter.
Når jeg er på rejser i længere perioder, har jeg mange gange set Russia Today og Al Jazeera, de har ofte en meget bred dækning af andre lande, med mange gode reportager især fra meget fattige land, i dag så jeg en udsendelse om Boko Haram fra Russia Today, der var ingen rosende ord. Hermed sagt, det er ikke kun propaganda der sendes. De to her nævnte stationer har en bredere dækning af verden end den vi ser i dansk TV, i to år har kun hørt om corona og mink m.m. Jeg erkender at de to stationer har mange flere penge end danske stationer. Men at lukke for min tilgang til at se, hvorledes modparten(Rusland) på nuværende dækker krigen mod Ukraine på, vil være sammenligne med det de virkemidler en diktaturstat benytter.
"Noget peger i retning af at principper i øjeblikket må vige for realiteter."
Vi er, af ihvertfald visse fornuftige årsager, vante med at bryde principper pga. Corona-pandemien. Og før da var der konsensus for at bryde principper pga. Trump-pandemien. Før da var der konsensus om at bryde principper pga. terrortrusler/krigen mod terror, og før da brud på principper for at håndtere Mellemøst-problemer og olieforsyninger m.m.... Flere af disse principbrud lever fortsat, og snart står vi med en mangfoldig buket af dem i hænderne, mens øjeblikkeligheder styrer vore perspektiver, målsætninger og handlinger.
Enig med Bo Elkjær. Sanktioner af den slags skyder langt ved siden af målet. Til gengæld bør mennesker i frie demokratier nationer ofre lidt tid og energi på at afsløre den slags nyhedsmidlers agendaer og checke sandhedsgraden i deres tekster.
@Hanne Utoft
Nu er vi jo sjældent enige om noget. Men det jeg forsøger at skrive, det er at der efter min vurdering er en enorm skyldfølelse især i Tyskland og EU, fordi man kunne have grebet ind langt tidligere, førend det blev til en krig. Havde Tyskland (AM) for et år siden da Rusland startede med at opbygge tropper omkring Ukraine, oprustet for 100 mia. så var det ikke kommet til det her. Havde EU fortalt Putin hvilke konsekvenser hans angreb, ville medføre af sanktioner, som skulle være sket, for måneder siden, hvis ikke han ville trække sine tropper øst for Ural, men ventede til det var for sent, dvs nu., så havde han tænkt sig om en ekstra gang.
Alle disse nærmest drakoniske beslutninger, EU vil bevæbne Ukraine, Tyskland vil opruste til langt over det russiske militære budget, osv. skyldes vores tilpasningspolitik. Og den er blevet tolket af Putin, som en fribillet til udvidelse af Rusland.
Man gjorde ingenting i 2014, og nu kommer hele pakken, men desværre (for) sent.
Jespersen . 'ofre lidt tid og energi på at afsløre den slags nyhedsmidlers agendaer og checke sandhedsgraden i deres tekster.' Og det er der selvfølgelig masser af penge og tid til, fx hos Information. Elkjær kan vist heller ikke overskue mængden af propaganda og misinformation også i denne krig og glemmer helt, hvad der flyder videre fra RT og Sputnik over i ALLE sociale medier, hvor de så kan diskuteres, tages for sandhed eller skydes ned som de løgne, de oftest er. Modargumentet, at vestlige medier så udelukkes fra Rusland - ja, hvad ser og hører vi over en bred kam (danske, britiske, amerikanske, tyske og svenske medier, som jeg følger): russere, der står i kø i dag for at hæve kontanter, en forsvarminister og en generalstabschef, der ligner piskede hunde, når Putin beordrer dem til dit og dat, en pressemand for Kreml, der siger: ja, hårde sanktioner, men de betyder ikke så meget og nogle tusinderussere, der prompte slæbes væk af sikkerhedsstyrker, fordi de tillader sig at være mod Ruslands krig i deres eget offentlige rum. Det er er fint synspunkt, Eljkær har, men en hel del til den naive side.
Nej, selvfølgelig skal EU ikke spærre for RT og Sputnik. Det er fuldstændig ligegyldige medier, som sprøjter en lind strøm af utilsløret propaganda i hovedet på deres sagesløse seere.
Husk i øvrigt, at den mest overbevisende løgn, er den, der indeholder et element af sandhed. Det er en disciplin, RT excellerer i.
Journalisten.dk kan så også fortælle noget om en russisk topjournalists holdning:https://journalisten.dk/journalistformand-er-enig-med-putin-det-er-ikke-...
Og så lidt modvægt, også fra Journalisten.dk: https://journalisten.dk/russiske-journalister-fordoemmer-krigen-i-ukraine/
Stop Ukraine reporting or carry on, Russian paper asks readers, flg BBC; Leading Russian liberal newspaper Novaya Gazeta has sent an email to subscribers detailing threats it has received from the state media watchdog Roskomnadzor and requesting people vote on possible next steps.
Over the weekend, the regulator sent letters to a number of (remaining) independent media, demanding they delete material describing the conflict in Ukraine as a "war".
According to Roskomnadzor, the correct term is "military operation"; other terms that are apparently unacceptable are "invasion" and "aggression".
Novaya Gazeta asks its readers to vote on what the paper should do next - either “to continue our work under military censorship and implement the demands of the authorities” or “to cease our editorial operations until the end of the war”.
Skal vi lukke eller underkaste os?
Det lyder ellers "spændende":
For at forsvare den demokratiske ytringsfrihed - slukker vi for den...
Genlæs Orwells Kammerat Napoleon og 1984.
Grundigt!
Og lad dem være eksamensstof for kommende ministre og folketingsmedlemmer - sådan lidt i samme stil som ansøgere til dansk statsborgerskab afkræves...
- skulle have været: presse- og ytringsfrihed, naturligvis.
Beklager
@ Kai Birk Nielsen
28. februar, 2022 - 15:36
Desværre peger dit argument i modsat retning. Det er netop blandingen af løgn og sandhed, der gør det svært for russerne, at gennemskue propagandaen. Når "alternative" sandheder serveres mellem "rigtige" nyheder og reportager, glider de desværre let og elegant ned, hos den almindelige russer.
Jeg tror, at beslutningen om sanktioner, desværre er nødvendig, sådan som verden ser ud lige nu. Principbeslutninger er alt for sjældent jordnære og praktisk funderet. Og i krig og kærlighed gælder, som bekendt, alle kneb - også dem vi i andre sammenhænge finder ufine.
René Arestrup, 28. februar, 2022 – 16:49.
Du skriver: ”Husk i øvrigt, at den mest overbevisende løgn, er den, der indeholder et element af sandhed. Det er en disciplin, RT excellerer i.”
Netop! Læs f.eks. denne artikel fra RT med overskriften: ”Russian military attack on Ukraine: How we got there”.
I artiklen er overskriften bl.a. i første afsnit : ”‘Euromaidan’ protests in Kiev end with West-backed coup”. Nogle debattører her gentager konsekvent påstanden om et ”kup”. Sandheden er, at Ukraines daværende præsident, Viktor Fedorovych Yanukovych, i 2010 blev valgt på bl.a et løfte om at ville tilnærme sig Vesten og dens metoder og værdier, herunder medlemssakb af EU. Da han pludseligt i 2013 i stedet besluttede sig for at søge tilslutning hos Rusland, startede protesterne i Ukraine.
Ordet ”kup” danner hos de fleste negative associationer. Realiteten er, at protesterne var en folkelig opstand mod Viktor Yanukovychs linje med meget stor opbakning. Det ville være meget mere relevant at kalde fjernelsen af Viktor Yanukovych resultatet af en folkelig bevægelse med stor opbakning i befolkningen.
I næste afsnit i artiklen, jeg linker til, bruges overskriften: ”Crimea votes to leave Ukraine for Russia”. Overskriften er som udgangspunkt korrekt, men sandhedsværdien i nogle af de efterfølgende ord er, for at sige det mildt, meget tvivlsomme. Tag f.eks. denne del: ”Moscow later admitted it used its forces stationed in the region to ensure security during the March events”.
Spørgsmålet er så, hvilke medier foretrækker man at bruge til at understøtte sine argumenter, RT eller frie, vestlige medier?
Jacob Nielsen, jeg er enig i at vi, som i Vesten, kunne have undgået krigen, også langt tidligere end du henviser til. Hvis NATO/USA havde lyttet til dels advarsler fra Rusland selv - og dels de rigtigt mange advarsler fra især den erfarne del af det amerikanske diplomati, så ville Ukraine-konflikten næppe være blevet så tilspidset som tilfældet er. Det samme gælder USA's mangeårige involvering i Ukraines politiske fremtid, som både forcerede de interne konflikter i landet og provokerede russerne til at indblande sig endnu mere end tilfældet i forvejen var. Merkel kunne også have gjort mere for at præge NATO/EU i en mindre determineret retning i det ukrainske spørgsmål, og måske skulle man helt generelt bare have overholdt international ret. Overholdelse af international ret er altid fremsynet, specielt når den skal værne alle, herunder én selv, mod at komme i slinger og mod krigskatastrofeudviklinger.
Mht. censurering, så er de vanskelige spørgsmål bl.a.; hvem afgør på et objektivt grundlag, hvad der er sandt og falsk? Ofte er (gældende) sandheder normativt og politisk definerede. Og hvordan berettiger man censurering og/eller lukning af medier? Husk bl.a. ROJ-sagen herhjemme for nogle år siden, som (for alle) var temmeligt lærerig.
Der er også spørgsmål om vores gensidige forventninger til hin andens dømmekraft og orienteringsevner; hvis vi er bekymrede for at andre mennesker bliver forført af falske nyheder, og vi derfor vil regulere dette, bør vi nok forinden indse at vi alle er forførbare, og at forførelserne finder sted på mange niveauer (hvormed vi er tilbage til spørgsmålene om sandheders politiske og normative ophav). For mig at se er der ikke mange andre veje end at vi gør mest muligt for som samfund at skabe bred og dyb oplysning, uddanne os solidt på nogle basale områder og via et stærkt deltagende demokrati inspirere og motivere befolkningen til at være nysgerrige, åbne og videbegærlige - uden at dette sker af monetære/materielle hensyn; det er andre værdier som skal bære.
Hér er et eksempel på hvordan epistemologiske tricks kan sikre en nyhedsformidling som klart styrer læsere i en bestemt retning, uden disse har ret mange chancer for selv at opdage det: https://www.eftertrykket.dk/2019/03/24/moralens-vogter-mediemisbruget-af...
Eftertryk-artiklen kan også læses i tillæg til Svend Jespersens kommentar kl. 20.57, som dog bl.a. skal suppleres med at den forfatningsstridige afsættelse af demokratrisk valgte Janukovitj, som fandt sted efter at han med organiseret vold var blevet drevet ud af landet, i sig selv udgjorde et kup - og at den amerikanske støtte var åbenlys (den blev bl.a. både vist i tv og afsløret via lækkede telefonoptagelser).
Et mere afgørende spørgsmål end hvilke medier man foretrækker at hente støtte til sine argumenter fra, er nok med hvilken mangfoldighed, bredde, dybde og selvjustits, man lader sig informere - og her er nyhedsproduktioner (som sjældent er fagjournalistik) fra investorstyrede massemedier i nord, syd, øst og vest næppe særligt anbefalelsesværdige at bruge for megen energi på. Og i al almindelighed skal man være stærkt opmærksom på hvad der ikke omtales, uanset hvilke medier og kilder man lader sig hhv. informere, frastøde og/eller besnære af - og dovenskab er (heller) ikke (her) en strategi.
Som ung i vesttyskland kunne vi lytte til både vesttysk og DDR radio. Desuden var der BBC, Voice of America, Radio Moskva, Radio Peking på kortbølge. Vi lærte hurtigt, at den samme virkelighed så forskelligt ud fra forskellige sider og at genkende tyk propaganda.
I dag har vi i den frie verden nem adgang til medier fra hele verden. Vi risikerer at blive konfronteret med synspunkter og virkelighedsopfattelser og propaganda, som provokerer os.
Vi har mulighed for at lære, hvordan andre mennesker tænker og fungerer.
Censur af medier hører til i meningsdiktaturer - ikke i frie demokratiske samfund.
Desuden er det naïvt at tro, at man stoppe hardcore Putin-fans i at finde deres yndlingsmedier på alternative kanaler.
Skal vi andre nu også lære, at bryde censuren?
@René Arestrup
"Nej, selvfølgelig skal EU ikke spærre for RT og Sputnik. Det er fuldstændig ligegyldige medier, som sprøjter en lind strøm af utilsløret propaganda i hovedet på deres sagesløse seere."
Prøv at udskifte RT og Sputnik med DR og TV2 i teksten (eller BBC, ZDF, SVT, NRK, CNN osv osv.....), en trist sandhed vi ikke bryder os om.
Censur er principielt noget skidt, men også rent praktisk er det problematisk at ville censurere misinformation. Faktuelt forkerte informationer - altså lodret løgn - er en ting, men den farlige form for misinformation er den, der behændigt “redigerer” sandheden med udeladelser, fordrejninger og “vinklinger”. Den er meget svær at censurere.
Under alle omstændigheder vil mediecensur bringe os i selskab med stater, vi helst ikke vil sammenlignes med.
Apropos farlige meninger, så kig lidt på dette:
https://www.vaken.se/jacob-nordangard-om-den-globala-agendan/
Er det ikke forunderligt så enige, effektive og koordinerede vestlige statsledere er for tiden?
" Vi er i en siuation hvor det er tid til handling, ikke tid til reflektion og eftertanke"
Udsagnet taler for sig selv! Slå hjernen kollektivt fra, handel i blind vrede og frustration. Giv dig hæmningsløst i følelsernes vold. Tænk dig for guds skyld ikke om, for så vil du måske komme i tanke om hvorfor vi har principper og regler.
Tænk ikke på, at der også skal være en verden efter dette øjeblik.
På et individuelt personligt plan fører den slags til partnervold, mord og uoprettelig skade.
På kollektivt niveau fører det til vanvittig og unødvendig død og ødelæggelse, i værste fald til totalt folkedrab og et endnu mere lovløst verdenssamfund herefter dette.
Hvis vi ønsker noget andet end eskalerende vanvid er reflektion og eftertanke vigtigere end nogensinde forud for iværksættelse af relevant handling.
Censur, informationstop , meningskontrol mv. er en af magthavernes måde at skaffe sig lydige og kontrollerbare befolkninger på. Det gælder i Rusland, men det gælder også i EU og Danmark. Hvis vi ikke må læse hvad "fjenden" mener inkl. deres propaganda, så fratages vi samtidig også alle muligheder for at vurdere vores egne magthaveres propaganda og handlinger.
Jeg tror godt vi kan forholde os til og gennemskue russisk statsprogaganda, men hvad med den danske regerings. Hvad betyder det at vi uden pressemæssigt modspil over få dage skal acceptere brud med 70 års gennemdiskuterede principielle dansk forsvarspolitik og internationale regler! Danmark er ikke i krig, Verden er endnu ikke i krig.
Tankevirksomhed, fornuft og midler til at afkorte og reducere krig og genetablere fred og måder at løse konflikter på er fortsat vigtige .
Informationsfriheden er kun et mindre hjørne, men den er vigig og må forsvares. så nu bør den pressen forsvare den og samle sig om at modsige EUs ideer.
der skulle stå : "Så nu bør pressen forsvare den og samle sig om at modsige EUs ideer om at udøve censur og kvæle informations- og pressefrihed."
Marianne Jespersen.
Du skriver: ”Jeg tror godt vi kan forholde os til og gennemskue russisk statsprogaganda, men hvad med den danske regerings.”
Dit indlæg her tydeliggør hele problematikken omkring emner som ytringsfrihed, false flags, cyberwarfare og frie demokratier vs. diktaturer og autoritære styresystemer. Denne del: ”… men hvad med den danske regerings.” afslører dit standpunkt. Du mener, den danske regering kan beskyldes for at anvende statsautoriseret propaganda.
Indlæg af den slags vil forhåbentligt af langt de fleste læsere blive kategoriseret med ord som ”vanvid”. ”løgn”, ”konspirationsteorier” og lignende. Essensen i dit indlæg stemmer i øvrigt mere eller mindre sammen med nogle af de tidligere indlæg her på siden, som anvender den australske journalist, John Pilger, som sandhedsvidne.
Jorh Pilger nød tidligere stor anseelse for sine angreb på USA og dets brug af militær magt verden over. I de seneste mange år har han tilsyneladende helt tabt sutten og beskylder nu alle vestlige medier for at være styret af USA’s og andre vestlige, demokratiske landes regeringers mediepropaganda. Når man læser hans indlæg gennem de seneste mange år, så finder man ud af, at selv medier som New York Times, Washington Post og The Guardian er regeringsstyrede. Kun hans version af SANDHEDEN er gyldig.
I stedet har han fundet villige og lydhøre medier andre steder, som f.eks. hos RT og lignende, hvor han støtter lande som Rusland, Iran, Syrien og Iran med påstande af samme type som denne med 100 år på bagen: ”Jamen, Mussolini fik togene til at køre til tiden”.
Svend Jespersen
Du skriver om mit indlæg
"... Men hvad med den danske regerings .." afslører dit standpunkt. Du mener, den danske regering kan beskyldes for at anvende statsautoriseret propaganda. Indlæg af den slags vil forhåbentlig af de fleste læsere blive kategoriseret som "vanvid", "løgn", " konspirationsteorier" og lignende "
Det er underligt at mit forsvar for en åben og ucensureret presse, herunder også en kritisk dansk presse skal mødes med den form for udgydelser. Lad gå med at du åbenbart ikke enig, men lad venligst være med at skyde mig ord som vanvid og løgn i skoene.
Jeg konstaterer at vores politikere inkl. regering ikke altid taler sandt, omtaler hele sandheden eller er ærlige og redelige i deres kommunikation.
Når Mette Frederiksen holder pressemøde om forhandlinger ført med USA med accept af bl.a. amerikanske baser i Danmark under en politisk højspændt krise så er det vel klart, at det er omhyggeligt timet mhp. at undgå den reelle politiske diskussion med befolkningen om netop dette.
Helt bortset herfra så er det vel indiskutabelt at Andes Fog med flere løj overfor den danske befolkning vedr. Irakkrigen.
I øvrigt i aftenshowet i aftes erklærede en dansk minister Ane Halsbo Jørgensen, at: Vi er i krig ! Hverken Martin Lidegård eller Jakob Ellemann Jensen eller studieværterne påtalte det eller rettede hende. Jeg håber ikke at hun har ret, men kan da godt blive bekymret over fortalelsen stod ukorrigeret og uimodsagt.
Det er på høje tid at blive ædru:
https://borsen.dagbladet.no/nyheter/i-det-droyeste-laget/75497278
Marianne Jespersen.
Du skriver altså: ”Jeg tror godt vi kan forholde os til og gennemskue russisk statsprogaganda, men hvad med den danske regerings.”
Så må du forklare mig, hvem, det er i den danske regering, der udfører statspropaganda. Og hvordan?