Leder

Enhedslisten risikerer at gøre sig selv overflødige i den sikkerhedspolitiske debat

Der er brug for sikkerhedspolitisk nytænkning. Men Enhedslistens afvisning af NATO er ikke overbevisende, og partiet forsømmer muligheden for at skitsere et seriøst alternativ i forsvarspolitikken
Enhedslistens holdning til dansk NATO-medlemskab ikke er noget, man løbende har haft oppe til debat, sagde Eva Flyvholm (EL) til Information lørdag den 5. februar.

Enhedslistens holdning til dansk NATO-medlemskab ikke er noget, man løbende har haft oppe til debat, sagde Eva Flyvholm (EL) til Information lørdag den 5. februar.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
8. februar 2022

I de seneste uger har krisen ved den ukrainske grænse sat gang i en diskussion om Danmarks rolle i NATO, og et aspekt af Enhedslistens politik, der ellers ikke har tiltrukket sig meget opmærksomhed, er blevet genstand for større offentlig interesse: Partiet ønsker nemlig at trække Danmark ud af NATO og taler principielt for at opløse hele alliancen.

På den ene side kan man argumentere for, at det er prisværdigt og sundt for den sikkerhedspolitiske debat, at nogen fastholder det antimilitaristiske synspunkt og tør tænke i radikalt anderledes løsninger. Partiets konkrete kritik af NATO er heller ikke grebet ud af den blå luft – både hvad angår organisationens involvering i flere fejlslagne krige og det forhold, at alliancen i høj grad præges af amerikanske interesser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Poul Krogsgård

Det ville potentielt være interessant og fremmende for den sikkerhedspolitiske debat, hvis nogen fremlagde et seriøst bud på, hvordan sikkerheden i Europa kunne forbedres med NATO.
Det er jo i høj grad NATO, der har været med til at skabe de problemer, som vi står i nu med sine konstante udvidelser og udstationeringer af militær mod øst. Putin er i høj grad et produkt af NATOs politik. Tænk hvis vi efter den kolde krig havde opløst både NATO og Warszawapagten. Det kunne have skabt sikkerhed for alle europæiske lande.
Løsningen i dag er derfor heller ikke forøget oprustning. Løsningen i forhold til Ukraine kunne være en aftale, der sikrer Ukraines neutralitet. Men det hører vi desværre ingen bud på.

Søren Dahl, Anne Bruun, John Scheibelein, Torben Kjeldsen, Anne Højholt, Hans Christian Jørgensen, Gitte Loeyche, Christian Mondrup, lars pedersen, Per Klüver, Marie-Christine Poncelet, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus, Poul Genefke-Thye, Birgitte Nielsen, Jørgen Rink, Nike Forsander Lorentsen, Carsten Munk, Karsten Nielsen, Finn Boe Jørgensen, Klaus Schwab, Torben Nielsen, jens christian jacobsen, Erik Boye, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Steen K Petersen, John Andersen, Lars Løfgren, Hans Aagaard, Mogens Holme, David Zennaro, Poul Simonsen, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, Charlotte Bæk, Jette Steensen, jørgen djørup, Mikael Velschow-Rasmussen, Steen Simonsen, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

»Enhedslisten risikerer at gøre sig selv overflødige i den sikkerhedspolitiske debat«.
Det tør man svagt antyde. Problemet er ikke, at man skal forholde sig til russiske sikkerhedsinteresser, men at den rungende tavshed i disse spalter er et skalkeskjul for, at man ikke støtter en række fundamentale principper. Principperne skiller får fra bukke i det europæiske venstre.

Fra at være hjernedød (Macron) er NATO nu spillevende, og Putin kan se NATO-soldater på hele NATO-Ruslandsgrænsen. Men det er en dobbeltstrategi, og russerne har fået to svar på deres fordringer. Der er ingen kompromiser på principperne men forslag om en række tillidsskabende foranstaltninger og en trussel om massive sanktioner, hvis russerne igen krænker den territoriale integritet. MdB. Gregor Gysi (Die Linke) har foreslået, at man knytter Ukraine tættere til EU, og det forslag kan Enhedslisten overveje.

I mellemtiden kører diplomatiet på højeste omdrejninger, men jeg er bange for, at de færreste bemærker Danmarks bidrag. - tyske medier nævner ikke engang, at Frederiksen meget snart indtræffer i Berlin. Måske skulle man med et noget forslidt udtryk »se at komme ind i kampen«.

@Poul Krogsgaard

Dit tankesæt forekommer sympatisk, men ret naivt – og det var præcis samme tankesæt, der i 1930’erne gjorde det muligt for Tyskland at agere mere end blot aggressivt mod nabolandene, uden at nogen greb ind.

Prøv et kort øjeblik at forestille dig samme argumentation i forhold til fagforeninger. Det er temmelig sikkert, at man på arbejdsmarkedet ville undgå megen uro (som strejker, lønkrav og ønsker om rimelig behandling), hvis vi var fri for fagforeninger. Til gengæld ville de stærke, in casu arbejdsgiverne, have frit spil til at misbruge deres magt.

NATO’s små lande har utvivlsomt stor gavn af at stå i et sikkerhedsmæssigt fællesskab - særligt, når der i naboområderne er nationer med tradition for imperiedrømme.

Steven Bang, John Scheibelein, Kim Rune Sloth Jensen, Jørgen Larsen, uffe hellum, P.G. Olsen, Jacob Nielsen, Jørgen Munksgaard, René Arestrup, Rolf Andersen, Bent Nørgaard, Peter Ravn-Olesen, Danny Hedegaard, Jesper Frimann Ljungberg, Holger Nielsen, Jørgen Mathiasen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Det er ikke forbudt at være både naiv og anti militæisk. Men er i villig til at lade russerne annektere Bornholm?
En leder som myrder modstandere overalt på kloden, skal man ikke behandle med fløjlshandsker. Nord stream 2; burde aldrig være godkendt.

Søren Christensen, Jacob Nielsen, Jørgen Munksgaard, Bent Nørgaard og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Sverige er et neutralt, alliancefrit og fredselskende land.

Hvorfor opruster de på Gotland.? ;)

Bent Nørgaard

@Rolf Andersen. De tro nok heller ikke mere på Rusland. Der er flertal i befolkningen for at melde sig ind i NATO. Der er snart kun de rene moskvatro, her I landet, der stadigvæk tror på naboen i øst som fredsskabende.

René Arestrup

Hvad er alternativet til NATO? Jeg synes ikke ligefrem de kvalificerede bud står i kø.

Vi kan melde os ud og erklære os neutrale/alliancefri., hvilket så nødvendigvis må føre til overvejelser om vi ét skal nedlægge forsvaret og håbe på det bedste eller to femdoble forsvarsbudgettet og acceptere et gennem militariseret samfund a la Israel.

Scenarie 1 vil eksponere os fuldstændig og underlægge os alle tænkelige typer af politisk og militær afpresning hver eneste gang DK løber ind i en interessekonflikt. Scenarie 2 bliver ekstrem dyrt og vil formentlig kræve hårde prioriteringer i velfærdsstaten.

Vi kan arbejde målrettet på at etablere alternative alliancer. Det er blot meget svært at få øje på alternativerne. En Nordisk forsvarsalliance er forsøgt tidligere og led en krank skæbne - og vil formentlig gøre det igen. Et fælles EU-forsvar er om muligt endnu mere illusorisk al den stund at de interne uenigheder i EU gør det uendelig svært at få øje på et forpligtende - og troværdigt - forsvarssamarbejde.

Og uanset, vi vil næppe slippe afsted med at bidrage med hvad der svarer til 1,5 procent af BNP i en eventuel ny alliance.

Så hvad er alternativet?

John Scheibelein, William Kern og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Poul Krogsgård 07. februar, 2022 - 21:59

Ork - det er ikke aftaler, vi mangler.

Tag bare Helsinki Slutakt fra 1975:
Punkt 3 i den såkaldte Sikkerhedssøjle ser således ud:

"Grænserne er ukrænkelige og må ikke ændres med voldelige midler."
Punkterne 2 & 4 ser lige så fine ud.

Eller tag Budapest-memorandum af 1994, der gav Ukraine
sikkerhedsgarantier imod udlevering af 1.800 atomsprænghoveder til Rusland.
Punkt 1 ser således ud:

"Rusland, USA og Storbritannien forpligter sig til at respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende landegrænser."

Der er 6 punkter ialt i Budapest-memorandumet -
og de næste 5 punkter ser lige så fine ud.

Så vi kan sagtens få flere aftaler om hvad som helst,
jeg kan bare ikke se, hvad det gavner, når mellemstatslige
aftaler bare kan brydes.

John Scheibelein, Peter Møllgaard, Jacob Nielsen, Marianne Stockmarr og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Mon det styrker Danmarks sikkerhed at vi samler en bataljon på 700 mand i Slagelse og to fly på Bornholm? Næppe. Men vi får da provokeret russerne, hvis de da ikke bare trækker på smilebåndet. Gavner det Ukraine? Næppe.
Det er nok mere USA end Nato der skal pleases. Er det virkelig i Danmarks interesse?

Søren Dahl, Lars Løfgren, Birgitte Nielsen, Anne Højholt, Hans Christian Jørgensen, Carsten Munk og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

Informations omsorg for venstrefløjen er helt generelt rørende. Det er tilsyneladende holdningen på avisen, at hvis ikke venstrefløjen hele generelt bakker op om socialdemokratiske regeringer, EU og nu NATO, "så gør man sig overflødig."

Ville det være for meget forlangt, hvis Information på et tidspunkt tog et kritisk blik på sit egen politiske, kulturelle og socioøkonomiske lilleputverden og kultur i Store Kongensgade og stillede sig selv det kritisk spørgsmål: "Hvem bliver venstrefløjen overflødig for, hvis den ikke bakker op om Informations analyser?"

For lige nu virker det, som om journalisterne på Information betragter venstrefløjen som en slags personligt "feel good-" eller alibisteme-alternativ til De Radikale og SF (begge er lige nu lidt for pinlige at erklære sig som tilhænger af - selv om man de facto støtter deres politik og linje) og ikke som en selvstændig politisk entitet og mulighedshorisont.

Birgitte Nielsen

Jeg forstaar slet ikke kravet til Enhedslisten om at stille op med et alternativ til NATO.
Studerer vi NATOs historie ser vi at institutionen istedetfor at bidrage til at goere verden mere sikker har bragt os den ene krise efter den anden. Utallige er de oedelaeggelser denne institution har forvoldt under paaskud af at vaere en fredsskabende mission. Maengder af mennesker bragt paa flugt blot for at drukne i middelhavet eller blive spaerret inde i flygtningelejre.
Og hvad er det i det hele taget vi skal forsvare os imod. Jeg tror aldrig en doejt paa at Russerne er ude paa at erobre landene omkring sig, endsige de "gamle" europaeiske lande. Det samme gaelder ioevrigt Kineserne.
Hvorfor ikke bare skrotte vaabnene og forene os i kampen for at standse Global Warming & Climate Change. Den kamp har brug for alle de milliarder af dollars militaerindustrien sluger.

Anne Bruun, Helle Degnbol, Anne Højholt, Lars Løfgren, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Europa skal være i stand til, at forsvare sig selv uden USA, Rusland eller Kina som garant. Den er ganske enkelt ikke længere. Bevares, det vil kræve engagement og ofre. Det samme kan siges om alternativerne, men her er det andre, der bestemmer dansetrinene.

Den såkaldte venstrefløj vil, traditionen tro, ikke være nogen hjælp. Fanget som den er mellem redepisseri, hadet til det liberale demokrati, pacifismens vildfarelser og regelmæssige trip ind i drømmeland.

Dem som satser på højrefløjen vil blive slemt skuffet. At satse sin uafhængighed og fremtid på USA, et liberalt demokrati i alvorlig forfald, får Euro lotto til at fremstå som et troværdigt alternativ. USA varetager, ikke overraskende, egne interesser og de er ikke nødvendigvis sammenfaldende med vores.

Kort sagt, den europæiske befolkning er på røven. Men indtil videre rejser vi på 1. klasse. I det mindste indtil kontrolløren dukker op.

Marie-Christine Poncelet

Kofod gav idag for den samme retorik overfor EL og DF som Busch havde i sin tid " I er med os eller imod os " og hvis I er imod så skader I Danmark .
Danmark udenrigspolitik er så uselvstændig at det er trist at konstatere, Danmark har fuldstændig underkastet sig USA s interesser selv om det kan betyde en krig i Europa, måske har Danmark den illusion at en krig i Europa ikke vil ramme Danmark.
Det er ufatteligt at en agression imod Ukraine er blevet nu en agression imod Europa i Bidens munden.
Hvordan kan den danske regering bare overvejer en krig i Europa.
I hvert fald er både EL og DF enige med Macron, det er altid noget !

Søren Dahl, Lars Løfgren, Anne Bruun, Birgitte Nielsen, Anne Højholt og Hans Christian Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@René Arestrup - Et europæisk forsvar skal bestemt ikke efterligne USA, men være tilstrækkeligt til at afskrække potentielle modstandere. En sådan strategi kræver ikke de samme ressource som det amerikanske, der sigter mod kontrol.

Sagt med al respekt for Rusland, så vil det ikke være i nærheden af den økonomiske og militær styrke som et forenet Europa kan mønstre. Vi er på nuværende tidspunkt meget langt fra den situation, hvor vi har styr på:

1) En nuklear afskrækkelse (?).

2) Et tilstrækkeligt territorialt forsvar.

3) Evnen til, at beskytte handelsveje.

4) Et stabilt nærområde.

Men vi har en befolkningsstørrelse, økonomisk styrke og teknisk know-how til at nå disse mål. Hvad vi i høj grad mangler er viljen. Vil et USA, uden Europa, i virkeligheden stå i samme stærke position. Det tvivler jeg stærkt på.

Jørgen Mathiasen

Hvis man befinder sig i en tilstand af benægtelse, kan man prøve at læse artiklen »A 1938 moment’: Lithuanian PM warns about Russian troops in Belarus« her:
https://www.theguardian.com/world/2022/feb/08/a-1938-moment-lithuanian-p...

hvor den litauiske statsminister laver nogle sammenligninger med situationen i 1938. (Stormagterne lod Hitler spise halvdelen af Tjekkoslovakiet.)

Hvis Enhedslisten ikke tager vare på befolkningens sikkerhed, - vælgerne er dommeren, kan man gå til 1956 for at se, hvad det indebærer. I Tyskland kan Die Linke ikke være en del af en regering, fordi meldingerne om NATO er undvigende, og Enhedslisten kan på samme måde blive uacceptabel som parlamentarisk grundlag for en regering. Det er også en overflødiggørelse.

René Arestrup

@Jørgen Larsen
Jeg er for så vidt enig med dig. Det forekommer fuldstændig evident, at Europa må steppe op og tage ansvar for egen sikkerhed, helt uafhængigt af USA. Og du har ret i, at de teknologiske og økonomiske forudsætninger er til stede. Men de politiske er ikke. Langt fra. Og som sådan er der tale om ren og skær ønsketænkning.

Jørgen Mathiasen

Der er tydeligvis sket opinionsændringer i de europæiske befolkninger, og nu er der også lavet nogle indledende undersøgelser af European Council on Foreign Relations, som man kan se her:
https://www.theguardian.com/world/2022/feb/09/most-europeans-want-to-sta...

Det vil blandt andet give Putin noget at tænke på, når folk i 7 EU-lande erklærer, at et angreb på Ukraine også er et angreb på den europæiske sikkerhedsstruktur, og det bør besvares militært gennem NATO.

@Birgitte Nielsen
Måske er Natos største force at det har skabt ro på de indre linjer. Man slås ikke med en alieret, så for første gang siden man begyndte at skrive historie har der ikke været krige landene imellem i trekvart århundrede. Et ydre fjendebillede virker altid samlende; måske en lidt spøjs måde at holde fred på, men det ser ud til at virke. Alle ved at ingen ville få noget ud af en krig i Ukraine, men alle kan bruge konflikten til at afstive fællesskabet. En banal psykologisk mekanisme, men den kan være farlig nok alligevel

Det er en vanskelig diskussion, og som flere - bl.a. Gert Romme og Rene Arestrup - nævner, er det svært at påpege klare alternativer til medlemskabet af NATO. Men det er også en vigtig diskussion, ikke mindst p. g., af den reelle usikkerhed om, hvilken støtte Europa i fremtiden (og måske allerede nu) kan forvente fra USA i tilfælde af en væbnet konflikt.

Der er også brug for seriøse overvejelser om det danske forsvars grundprincipper. Det er kun få år siden, at flere partier på den borgerlige fløj krævede værnepligten helt afskaffet (uanset at det ville kræve en grundlovsændring). Begrundelsen var, at der i det fredelige Europa ikke længere er brug for den slags. Det krav er forstummet for tiden, og næppe realistisk i den nye normalsituation, der synes at foreligge.

Det er heller ikke længe siden, at det var en fremherskende holdning hos beslutningstagerne, at Danmark bedst forsvarer sin suverænitet ved at føre angrebskrige i Fjernøsten, deltage i militære aktioner i Afrika, købe jagerfly, der primært egner sig til bombetogter frem for forsvarsvåben som ubåde m. v.

Kort sagt: Det har længe været god latin på Christiansborg, at Danmark skal ud af den rolle, som blev anset for den mest fornuftige fra 1864 og frem til 1945 (læs herom f. eks. Bo Lidegaard "Danmark i Krig").

Allerede Fogh lagde kursen med sin kritik af de ”fejge” politikere, derunder 1. og 2. verdenskrig holdt Danmark fri for massakrer på befolkningen. Vi skal, er holdningen, være ”aktivistiske”, hvilket må være et forstærkende udtryk i forhold til ”aktive”. Altså: med på slagmarkerne ude i verden for at – ja, hvorfor egentlig? – for at ”sætte Danmark på landkortet” eller for at "indføre demokrati" overalt?

I 1960'erne var der i Danmark og de andre nordiske lande et ganske andet fokus på freds- og konfliktforskning. 2. verdenskrigs rædsler var stadig i erindring og en generation af politikere, der havde oplevet 1940’erne, var stadig i live og havde en klare forståelse af, hvorfor det er livsfarligt at være ”aktivistisk”.

Der ligger fr4a den tid meget værdifuld freds- og konfliktforskni8ng, som kunne fortjene at blive genbrugt eller i det mindste opdateret. Vi taler ofte om ”Danmark som foregangsland" men når det handler om sikkerhedspolitik synes der at mangle bud på, hvordan vi kan vise vejen.

Måske kunne vi med fordel undersøge, om der ikke i disse år mere end nogensinde er behov for en forstærket indsats på freds- og konfliktforskningens område. Er der muligheder for nytænkning, hvor Danmark, vel ikke alene, men måske sammen med andre mindre nationer, kunne råbe de store nationer op? Kunne vi satse mindre på militært isenkram som bomber og missiler og mere på katastrofehjælp til nødstedte områder i verden? Kunne vi f. eks. have gjort mere nytte med medicin og nødhjælp til Mali i stedet for soldater og geværer?

Der er i den grad brug for nytænkning, og det ville da være fint, hvis et medie som Information, Enhedslisten, SF, Radikale eller allerhelst den nuværende regering, kunne sætte en ny dagsorden, der har konfliktløsning som hovedtema.

Der er i den grad brug for nytænkning, og det ville da være fint, hvis et medie som Information, Enhedslisten, SF, Radikale eller allerhelst den nuværende regering, kunne sætte en ny dagsorden, der har konfliktløsning som hovedtema.

René Arestrup

@William Kern
Freds- og konfliktforskning er fint - og lad os endelig investere i at gå alternative og ikke-militaristiske veje i et forsøg på at løse konflikter. Det er blot ikke et holdbart argument for, at DK ikke skal have et forsvar, henholdsvis indgå i en forsvarsalliance.

Som småstat er DK ekstremt udsat i en verden, hvor det, ultimativt, er de stærkes ret, der gælder. Og hvis vi vil undgå afpresning og intimidering - ud over den, vi underlægger os med andre ord - er vi ganske enkelt nødt til at alliere os til en styrkeposition.

Vores aktuelle problem er - som Jørgen Larsen påpeger - at vi rent sikkerhedspolitisk lever på lånt tid. Men vi klamrer os til det, vi kender, fordi der ikke er et åbenbart alternativ - illustreret af regeringens seneste besyngelse af det transatlantiske forhold. Ja, det har nærmest karakter af en besværgelse, der er fuldstændig løsrevet fra realiteterne, nemlig at USA's sikkerhedspolitiske fokus er fundamentalt anderledes end det var for 30 år siden - og at USA i øvrigt er en magt, præget af opløsningstendenser. Tænk blot hvad der vil ske, hvis amerikanerne skulle finde på at genvælge Donald Trump.

Vi er med andre ord stærkt udfordret - eller som Jørgen Larsen udtrykker det: 'På røven'.