Leder

For en gangs skyld er danske politikere villige til at tage imod mennesker på flugt

Det er slående så meget mere villige danske politikere er til at tage imod flygtninge fra Ukraine end fra et land som for eksempel Syrien. Men det ændrer ikke ved, at det i sig selv er glædeligt, at de udtrykker vilje til at hjælpe ukrainere i nød
Ukrainske flygtninge på vej over grænsen til Polen.

Ukrainske flygtninge på vej over grænsen til Polen.

Kacper Pempel

Indland
26. februar 2022

Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge.

Der er tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. For ikke alene vil der opstå interne flygtningestrømme i Ukraine som følge af krigen. Der ankommer også allerede flygtninge til nabolande som Polen og Slovakiet, og i den nærmeste tid må ukrainere på flugt forventes at søge videre mod de øvrige europæiske lande.

Statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede emnet ved et pressemøde torsdag. Her lovede hun, at Danmark vil tage imod nogle af de ukrainske flygtninge. For som hun sagde: »Det her er vores nærområde, og derfor har vi også et særligt ansvar.«

Lignende toner lyder fra resten af Europa. Ukrainske flygtninge er »velkomne«, har formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen udtalt. Hun har også forklaret, at EU i længere tid har samarbejdet med nabolandene til Ukraine om at forberede modtagelsen. Og selv de mest flygtningekritiske medlemsstater som Ungarn har erklæret sig parat til at tage imod ukrainere.

Dog har den svenske statsminister, Magdalena Andersson, understreget, at nogle af de lande, som ikke tog »et lige så stort ansvar« som Sverige under flygtningekrisen i 2015, i den aktuelle situation bør tage et større ansvar end svenskerne. Og det kan jo være vanskeligt at argumentere imod for lande som Danmark, der gjorde alt, hvad der var muligt for at undgå flygtninge fra den syriske borgerkrig.

Ligesom Mette Frederiksen argumenterer også borgerlige politikere for, at Danmark skal tage imod ukrainske flygtninge. Sågar Nye Borgerlige. På Facebook skriver partiformand Pernille Vermund ganske vist, at »det er langt bedre at hjælpe mange så tæt på konflikten som muligt«. Men hun tilføjer, at Danmark også må være »parat til at huse flygtninge fra Ukraine, hvis byrden for nabolandene bliver for stor«.

Ny kurs er mindre stram

Normalt kappes et flertal af partierne om at føre den strammeste kurs over for asylansøgere. Men nu kappes de snarere om at være mest åbne over for flygtninge fra Ukraine.

Et gennemgående argument blandt flere partier er, at Danmark er et nærområde til Ukraine. Det har også netop været en fast begrundelse fra danske politikere for i videst muligt omfang at undlade at tage imod flygtninge fra lande som Syrien og Afghanistan, at de bedre kan håndteres i nabolandene. Derfor er det på en vis måde konsistent, når de tager det alvorligt, at der kan være en flygtningestrøm på vej fra et land markant tættere på Danmark.

Men der er også noget uskønt og moralsk betænkeligt ved, at politikerne er så langt mere villige til at hjælpe mennesker på flugt fra Ukraine end flygtninge fra Mellemøsten og omegn. For kontrasten er slående.

Udlændingehardlineren Marcus Knuth fra De Konservative foreslår ligefrem en særlov, der skal give ukrainere dansk opholdstilladelse med det samme.

»På den måde kan de komme direkte ud på arbejdsmarkedet og børnene i skole, uden at de skal gennem et tungt asylsystem. For at sige det lidt firkantet, så skal de ikke sidde på et asylcenter med somaliere og irakere, der er kommet hertil af helt andre årsager«, udtaler han til Jyllands-Posten.

Forskelsbehandling

Det er vanskeligt ikke at læse en vis foragt for grupper som somaliere og irakere ind i sådan en udtalelse. De kommer fra lande, som der kan være gode grunde til at flygte fra. Og det gør især også de mange syrere, som de senere år har fyldt meget på de danske asylcentre. Marcus Knuth har ikke haft noget problem med at lade dem opholde sig i asylsystemet. Men han vil ikke udsætte ukrainerne for det – blandt andet fordi de ikke skal bo sammen med irakerne og somalierne. Og han vil i stedet give ukrainske asylansøgere opholdstilladelse uden om den individuelle sagsbehandling og de stramme regler, som irakerne, somalierne, syrerne og alle andre grupper er underlagt.

Det ændrer dog alt sammen ikke ved, at det i sig selv er positivt, når et bredt flertal i Folketinget nu udviser et ønske om at hjælpe ukrainske flygtninge. Den vilje til at yde beskyttelse til mennesker på flugt, som typisk er fraværende i dansk politik, er pludselig til stede.

Man må fortsat håbe, at situationen udvikler sig på en måde, så flygtningestrømmen ud af Ukraine bliver relativt begrænset. Men der er en overhængende risiko for, at det ikke går sådan, og derfor er det glædeligt, at danske politikere ønsker at tage imod nogle af ukrainerne. 

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når de hvide, kristne så går det nok - når bare de ikke bliver for længe. Dvs. 2-3 måneder, derefter så skal Messerschmidt og Vermund nok finde på noget for at få dem ud af landet igen.

Simon Nielsen, Birgitte Nielsen, Jane Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Man må væmmes og brække sig over de konservatives foragt for andre flygtninge end de ukrainske

Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Erik Pedersen, Birgitte Nielsen, Magnus Fischer, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Hans Larsen, Jane Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Franz Nitschke og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Tænk engang at vi her i landet skal være vidne til til dette vanvittige hykleri. Fy hvor er det grimt. Jeg har gået og tænkt hele dagen, at det var dog utroligt at høre, at i nu lige pludselig ud af det blå er nærområde til Ukraine og disse flygtninge kan omgå de stramme regler på udlændingeområdet og komme direkte ind i varmen. Det er ganske skammeligt og bemærk - der er ikke en journalist hverken på DR og News eller TV2 der stiller undrende spørgsmål. Jeg kaster også op. Jeg er et ordentligt menneske og naturligvis skal vi hjælpe Ukrainere i nød. Men vi har i følge lov og ret her i landet og internationalt en forpligtelse til at hjælpe alle mennesker i verden der må flygte fra krig, død, nød og elendighed. Og så skal man også høre visse politikere kalde landene i mellemøsten for Stormellemøsten - det er jo håbløst absurd. Nogle af disse flygtninge er et produkt af vores egne fejlslagne krige I Irak og Afghanistan blandt flere. Føj føj og føj hvor er det grimt.

Niels Borre, Lillian Larsen, Elise Berg, Tina Peirano, Henriette Bøhne, Erik Pedersen, Hanne Utoft, Birgitte Nielsen, Poul Genefke-Thye, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Marie-Christine Poncelet, Jes Thomsen, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Jane Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ligesom ukrainske flygtninge skal hjælpes, skal landets suverænitet respekteres - og dette gælder enhver anden nationalitet på kloden, men også her viser det danske hykleri sig. Og ligesom vi skaber en tydeligt diskriminerende kontrast i vore flygtningepolitikker, når vi ekskluderer bestemte grupper/favoriserer andre, skaber vi med vores udenrigspolitik noget tilsvarende, når vi med rette anholder Rusland og dets politisk ansvarlige på den ulovlige krigsførsel mod/i Ukraine, men undlader at retsforfølge vestlige lande og disses politisk ansvarlige for ulovlig krigsførsel.

Disse forskelle i standarder derfor ikke blot udsætte Danmark for undring i store dele af verden (udenfor den vestlige kulturkreds), men også kritik/konflikt - og skabe rod i vore egne forestillinger og antagelser når det kommer til demokratiudøvelse og universalitet i retsstandarder m.m.

Henriette Bøhne, Erik Pedersen, Birgitte Nielsen, Poul Genefke-Thye, Marie-Christine Poncelet, Birthe Drews, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Franz Nitschke og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Disse forskelle i standarder vil derfor ikke blot udsætte Danmark for, skulle der stå.

Benny Nordstrøm

Min første tanke var at lave en småsyrlig kommentar om at de ukrainske flygtninge der måtte komme til Danmark, ifølge regeringens signaler vel skal sendes til Rwanda mens deres sager behandles. Men selv om jeg forventer at folk herinde ville kunne se ironien/sarkasmen, synes jeg alligevel at hele situationen lige nu er for trist til at joke med.
Forhåbentlig kan det at man nu kan se flygtninge i et andet lys, medvirke til at vi i fremtiden har mere menneskelighed tilovers for folk på flugt i al almindelighed.

Niels Borre, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Birgitte Nielsen, Birthe Drews, Søren Cramer Nielsen, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Erik Nielsen, Holger Nielsen, Rune Palm, Franz Nitschke, Hanne Utoft og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Benny Nordstrøm

Ja, det kan man jo håbe.
Jeg tvivler...

Marie-Christine Poncelet

Selvfølgelig skal døren være åben for Ukrainske flygtninge, men hvor afslørende er det for de berømte danske værdier , så afslørende, racistiske, elastiske afhængig af kontekst

Simon Nielsen, Lillian Larsen, Elise Berg, Jette Kjældgaard, Birgitte Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Inger Pedersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Det er vel kynisk win-win. de ukrainske flygtningen bliver reddet og "vi" får billig arbejdskraft, da disse flygtninge sikkert gerne må arbejde fra dag 1. Det vil de sikkert hellere end gerne, lige så vel som de fleste andre flygtninge, der har overskuddet til det.
"vi" er i denne forbindelse ikke mindst landbrug, gartneri og servicefag.
Længe leve hykleriet. Og det er ikke fordi de ukrainske flygtninge ikke skal hjælpes, men det skal andre også på lige fod.

Niels Borre, Elise Berg, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel og Marie-Christine Poncelet anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Situationen minder en del om 9-11, man havde ikke lov til at blive chokeret over angrebet på World Trade Center, før man havde græmmet sig længe og behørigt over samtlige krige og terrorangreb der havde været omtrent siden murens fald og sikkert længere tilbage. Og ve den der glemte nogle af dem, han blev straks mødt med et "Hykler, hvorfor blev du så ikke chokeret dengang da bla bla bla?"

Nu var det jo nok sådan, at de fleste følte et større kulturelt, politisk, økonomisk og historisk slægtskab med USA og derfor blev dybere berørt af dette angreb end af terror i Afrika eller Mellemøsten. På samme måde som man bliver mere ked af det hvis ens gamle mormor dør, end hvis det havde været en anden gammel dame, selvom begge situationer objektivt set er lige triste.

Når situationen i Ukraine og de ukrainske flygtninge berører os mere er det formentlig fordi, vi opfatter landet som en del af den europæiske kulturkreds. Og så virker Putin som en meget geografisk og politisk nærværende diktator, som bringer mindelser om det gamle USSR og jerntæppet, som dominerede Europas historie i 40 år.

Alt i alt et udtryk for at de fleste mennesker magter den nødvendige kunst at økonomisere med - og sortere i - deres bekymringer og sorger.

"Situationen minder en del om 9-11, man havde ikke lov til at blive chokeret over angrebet på World Trade Center, før man havde græmmet sig længe og behørigt over samtlige krige og terrorangreb der havde været omtrent siden murens fald og sikkert længere tilbage. Og ve den der glemte nogle af dem, han blev straks mødt med et "Hykler, hvorfor blev du så ikke chokeret dengang da bla bla bla?"

Jeg husker at der fra venstrefløjen blev rettet kritik af de handlinger og reaktioner af agressiv art, som blev foreslået/besluttet i kølvandet på 9/11. Der var fuld respekt for chokket, som ramte alle uanset ideologisk ståsted, men at kræve respekt for at man startede krigen mod terror og med spredehagl beskyldte alle, som ikke var med i krigen mod terror og dens fatale planer, for at være imod fred og humanisme, var og er ganske uantageligt.

Det er også, for mig at se, helt legitimt og på sin plads at vise sin deltagelse i den ukrainske befolknings igangværende lidelser, selvom man ikke er tilhænger af at der nu skal sanktioner og oprustning igang. Og i virkeligheden har der jo været grund til dette længe; siden 2014 er uligheden og stabiliteten i landet faldet, en borgerkrig har ulmet og eksponeret sig v. Donbass - hvor mange civile har måttet lade livet.

Men hvis det vitterligt er sådan at vi ikke kan leve op til vore forpligtelser i medfør af vort FN-medlemsskab, herunder udvise en universel og ikke-diskriminerende politik iht. humanitær bistand og krigsforebyggelse, så bør vi jo melde os ud - og nøjes med at pleje vore helt snævre interesser. Ikke at dette er anbefalelsesværdigt, men det er ikke rigtigt noget sagligt argument for at forskelsbehandle, ignorere FN-opfordringer iht. fjerne landes problemer og derpå komme med socialpsykologiske argumenter for at vi ikke lever op til vore forpligtelser.

Eva Schwanenflügel

Lige mine ord, Anton Geist.

Lederen rammer fuldstændig plet.

Poul Genefke-Thye

Argumentet for at have en stram udlændingepolitik, når der er tale om flygtninge fra Syrien, Afghanistan eller andre lande fra den østlige halvkugle, er jo, at de kommer fra en anderledes kultur, taler et sprog fra en anden sprogfamilie og har en religion der er væsentlig forskellig fra den danske folkekirke.

Det forholder sig selvfølgelig lige modsat, når der er tale om mennesker fra Ukraine: de kommer jo fra en anderledes kultur, taler et sprog fra en anden sprogfamilie og har en religion der er væsentlig forskellig fra den danske folkekirke!

Simon Nielsen, Niels Borre, Tina Peirano, Birgitte Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Mon ikke grunden til at Ukrainske flygtninge er velkomne i Danmark mens flygtninge fra krigsomraader i alle andre dele af verden afvises er, at der er politik i det.
Danske politikere, hvadenten de er fra højre eller venstre side af salen er kyniske opportunister hele banden. Det der taeller i meningsmålingerne, er det der gælder.
Det er meget ubehageligt, og ikke betryggende for demokratiet.

Martin Kristensen

Flygtninge skal hjælpes i deres geografiske og kulturelle nærområde. De er ikke Danmark, hvis krigen er i Irak eller Somalia.

Nu er krigen altså væsentligt tættere på, og selvom størstedelen af flygtningene nok vælger et østeuropæisk land - eks. Polen - som asyl, så skal vi være parat til at hjælpe europæere på flugt.

At lederen m.fl. ikke kan skelne mellem nær og fjern er udtryk på bevidst fordrejning af virkeligheden.

Poul Genefke-Thye

Flygtninge skal hjælpes - punktum!
Ethvert land, som har mulighed og kapacitet til at hjælpe, skal hjælpe - uanset om det er nær på eller fjernt fra!