Omkring 130 ton. Så meget vejer 117,5 milliarder i tusindkronesedler. Og det er netop det danmarkshistorisk største beløb, som containergiganten Mærsk onsdag kunne fremlægge som overskud i sit årsregnskab for 2021.
Det lyder godt for Mærsk, og umiddelbart skulle man tro, at det også er godt for den danske statskasse og dermed borgerne. Men der er bare et problem: Mærsk tager næsten alle pengene med sig ud på havet og langt væk fra Danmark.
Selskabet betaler nemlig minimalt i skat, fordi rederier er fritaget fra at betale selskabsskat for deres aktiviteter på havet. I stedet betaler de såkaldt tonnageskat. En slags årlig vægtafgift per skib. I Mærsks egen skatterapport for 2021 fremgår det under landeoversigten, at virksomheden betaler knap 1,2 milliarder kroner i skat til Danmark.
Oven i det får Mærsk et ukendt beløb i statsstøtte ved den såkaldte DIS-ordning, som tillader rederiet at betale skattefri hyre til besætningerne.
Det er derfor, Mærsk kan opføre sig som generøse gavegivere i Danmark.
Folk aner ikke, at det er deres egne skattekroner, der betaler for virksomhedens 'gavmildheder'.
Få nu trukket al den skatterabat fra diverse virksomheder og sorte investeringer, Jeppe Bruus!
Vi har et politisk system hvor korruption er tilladt.
Vi har ikke antikorruptionslove som er tilstrækkelige til at undgå at store virksomheder såvel som små kan købe sig til indflydelse over lovgivningen.
Det har gjort nogle virksomheds ejere meget velhavende.
Det må være i flertallets interesse at alle betaler deres retfærdige del til fællesskabet.
Korruptionen betyder tillige at vi f.eks. skal finde os i at vores mad er forgiftet med pesticider som har vist sig skadelige for vores børns hjerners udvikling ... og jeg kunne blive ved.
Hvornår er nok nok.
@ Jørgen Rink
Du siger noget..
Forklaringen på befolkningens stemmer på neoliberalistiske partier kunne være, at intelligensen var dalet på grund af pesticidforurening.
En rød regering burde forstå, at Mærsk afleverer ingenting til statskassen.
Omkring betaling af skat, ses der for enøjet på selskabers skat. Det forholder sig sådan, at aktionærerne, som jo er ejere af selskaberne også betaler skat. Først betaler det selskab de ejer skat og dernæst betaler ejerne skat af deres udbytte. Der er altså tale om, at den samme indkomst beskattes to gange.
Laver man en sammenligning med enkeltmands firmaer, så er der en forskel - i enkeltmandsfirmaer betaler alene ejeren skat.
10/feb/2022
Socialdemokraterne er Asociale,
derfor kalder jeg dem for
Asocialdemokrater og deres parti
for Asocialdemokratiet :-( ...
Med bekymret hilsen
Claus
PS: Lad gerne ovenstående gå videre !
Krister Meyersahm, "Omkring betaling af skat, ses der for enøjet på selskabers skat."
Enøjet... det tror jeg ikke, alle skal betale til fællesskabet.
@ Krister Meyersahm
Undskyld engang, men lever du i 1800-tallet?
Det har vist helt undgået din opmærksomhed, at det er muligt at FØRE SKATTEN UD AF LANDET.
Et lille indslag fra en fantastisk komiker og debattør, Sebastian Dorset:
"Men der må være nogen derude, der går psykisk ned og nægter at stå op om morgenen, hvis de bliver ramt af denne så frygtede topskat på en mere fast basis?
Det får vi hele tiden at vide: Hvis det er motiverende at fjerne den, må den jo være demotiverende nu.
Men er det så mig, der er dum og umoden, når jeg ikke holder vagtsomt øje med, hvornår min indtægt bringer mig ind under topskattens frygtede terrorregime?
Når man hører borgerlige økonomer udbrede sig om topskattens skadelige effekter på motivationen, får man i hvert fald indtryk af, at den hærger den danske arbejdsstyrke som en tsunami gennem en majsmark, og efterlader sig en horde af sukkende, udslukte mennesker i sit kølvand, der modløse sidder i deres undertøj og spiser morgenmadsprodukter direkte fra pakken."
"Topskattefælden"
https://www.information.dk/debat/2015/10/topskattefaelden
Lige til dem der mener at virksomhederne - her rederierne - vil flytte udenlands hvis de skal beskattes hårdere. Lad dem flytte. Siden DIS lovens indførelse (hvor den lave beskatning blev indført på dansk flagede skibe) arbejder der stort set ikke danske søfolk på skibene mere. De blev erstattet af billige søfolk fra andre lande og som noget HELT unikt i dansk arbejdsmarkedshistorie blev det FORBUDT ved lov for danske fagforeninger at søge overenskomst dækning, hvis rederiet kunne fremvise en overenskomst med fx. det Filippinske sømandsforbund - denne detalje er helt unik hvis man vil forstå dansk søfart. De få danskere (typisk kaptajner og maskinchefer) der er tilbage i den "Danske" handelsflåde betaler ikke indkomstskat overhovedet hvis skibet sejler under DIS flag. Da den detalje blev indført med DIS-loven sparede rederierne også skatten på lønnen til sømanden, da sømanden nu blev netto aflønnet med det samme netto beløb han hele tiden havde haft = rederne puttede skatteprovenuet i lommen.
Derudover bygges der ikke skibe til den danske handelsflåde i Danmark mere osv osv .......... summasumarum lad dem endelig smutte hvis de vil. Men det vil de nok ikke da Dannebrog er et "kvalitets flag"
Yes yes - jeg var sømand i 14 år i mine unge dage. Bl.a. i tiden under Schlutter hvor DIS blev indført.
P.S. Hvis nogen synes det er interessant/mærkeligt at Oslo båden læger til i Frederikshavn UDEN at tage passagerer med så læs her .: https://www.soefart.dk/article/view/765799/skat_hindrer_natfaerge_via_fr...
Og til dem der ikke gider at læse linket - det er selvfølgelig pga. skatten :-(
Krister Meyersahm, en væsentlig del af aktionærerne er formentlig udlændinge, der ikke betaler udbytteskat i Danmark.
Når man kan tjene så mange penge, og det næsten skattefrit, undre det mig, at alle jer, der jamre sig over systrmet, ikke er blevet selvstændige for længst. I må da om nogle kunne tjene mange penge. Eller?
@ Bent Nørgaard
Hvis det undrer dig at folk herinde ikke er blevet selvstændige forlængst, kunne det have at gøre med hvordan folk har det.
Ikke alle ønsker at være selvstændige, mange trives sammen med andre i fællesskab, uden at ville styre det hele.
Det er så ikke altid optimalt at indgå i fællesskaber, for her finder mobning typisk sted, enten pga ledelse eller medarbejdere.
Ikke engang kollektive virksomheder går helt fri for mobning, men de trækker decideret opad.
PS. I middelalderen var selvstændighed et must, såfremt man ønskede at blive borger.
Det er nok derfor, vi har udviklet os siden dengang.
PPS. Ejendom var kriteriet.
@ Jens Juul dit link er vist forældet; jeg var med Oslofærgen med ombordstigning i Frederikshavn i sommers.
Det er nu ærlig talt nogle overfladiske og grænsende til direkte forkerte beskrivelser af skatteforholdene, der leveres her i lederen og dele kommentarsporet. Om tonnageskat for et rederi aktivt i internationale farvande (dvs fast beskatning efter vægt uafhængigt af årets regnskabsresultat i stedet for den almindelige selskabsskat på 22%) er en fordel eller en ulempe for den danske stat, kan rimeligvis diskuteres. Det kommer an på, om det har været et godt eller et dårligt år. Men at fremstille det som om der alt i alt kun betales nogle ganske få procentpoint i skat af det usædvanligt store 2021-resultat er selvfølgelig ukorrekt, eftersom selve indkomstbeskatningen ligger på det udbetalte udbytte, altså en slags dobbeltbeskatning. Jeg er helt enig med Meyersahm her. Bevares, nogle aktionærer er velsagtens udlændinge, som det påpeges et sted, men mon ikke også der er en dansker eller to, som ejer aktier i andre landes virksomheder. Lederens fremstilling af det her er populistisk og egentlig grænsende til usand.
Det kan vist diskuteres om Mærsk er en dansk virksomhed. Jeg er ikke finansanalytiker, men det må være ganske betydelige aktiver Mærsk har investeret terminaler til containerskibe over hele verden. LIgeledes cirkulerer der formentlig en del penge som transferpriser mellem de mange selskaber, koncernen omfatter. Er der nogen, der har set analyser af dette?
@Bjerring, Schwanenflügel m.fl.
Når det gælder skattebetalingen, er der to forhold, man nok bør være opmærksom på:
A) Tonnageskatten, dvs. reelt vægtafgift for skibe, betales uanset om der er overskud eller underskud. Der var mig bekendt ikke nogen, der klagede over disse skattebetalinger, da APM i 2016 og 2017 faktisk havde underskud. Når det gælder de landbaserede aktiviteter, betales der (også) skat i de lande, hvor aktiviteterne er og pengene tjenes. Er dette uacceptabelt?
B) Når det gælder aktionærerne, der i år forventes at modtage omkring 50 mia kr. i udbytter fra APM, får de under alle omstændigheder lov til at betale dansk skat. Skattesatsen varierer en del, når den endelige skat skal betales, men som udgangspunkt indeholdes 27% udbytteskat ved udbetalingen, og skatten kan derefter blive højere eller lavere, afhængigt af, hvor i verden modtageren bor, og afhængigt af skattemæssig status (personer, selskaber eller andet). De ca. 13 mia. DKK varmer dog nok ganske fint i den danske statskasse. Fordommen om, at man ”bare kan flytte dem i skattely”, er noget, der hører børnefortællingerne til - faktisk er det sådan, at hvis man som modtager bor på en af de sortlistede destinationer, skal der ved udbetalingen i stedet indeholdes ekstra 17% skat, dvs. i alt 44% (hvilket er højere skat end nogen som helst i Danmark betaler på udlodninger af kontantudbytte).
Ja, rederiet burde vise rettidig omhu og spytte lidt ekstra i fælleskassen. Måske oprette endnu en fond til gode formål i verden.
Det er dygtig spin, at ændre fokus i debatten, til at dreje som beskatning af aktionærudbytte.
For det første flytter man beskatningen fra at være fastsat af samfundet, til at være bestemt af det enkelte firma, gennem størrelsen af udbytte, og dernæst er det en generel regel at der betales udbytteskat. Hvorfor kunne f.eks. Novo Nordisk ikke ligeså argumentere for, at de skulle undtages almindelig virksomhedskat pga den internationale konkurrence de er underlagt og fordi deres aktionærer betaler udbytteskat.
@Kurt Rye Damkjær
Du kalder det dygtigt spin at dreje diskussionen over til også at dreje sig om aktionærudbytte.
Jeg vil nok snarere kaldet det dårlig journalistik og et udtryk for bias, når der enøjet ikke ses på det samlede billede.
Men jeg skal da personligt beklage, at der bliver bragt relevante perspektiver ind i diskussionen, der kan ødelægge de forud-etablerede fordomme.
Der bliver skrevet en hel del om aktieudbytter lige nu.
Men nu er beskatning af aktieudbytter nok noget af det mest komplicerede område der findes i skattelovgivningen. Og netop især når aktionæren er udlænding.
Men netop for at forenkle og gøre tingene mere ensartet, har Danmark indgået en dobbeltbeskatningsaftale med flere lande, for eksempel mener jeg, at vi har en dobbeltbeskatningsaftale med: USA, Canada, Sverige og Finland, men jeg kan ikke se at vi har med Norge og Tyskland.
En dobbeltbeskatningsaftale betyder at oprindelseslandet beholder 15 % i udbytteskat og resten af udbytteskatten betales i det land, hvor aktionæren er skattepligtig.
Det betyder at hvis en dansker har nogle Microsoft aktier betales der 15 % i udbytteskat i USA, medens resten betales op i alt 27 eller 42 % udbytteskat i Danmark. Og tilsvarende for en amerikansk Mærsk aktie ejer.
Og i og med at Mærsk driver international transportvirksomhed, kan man blive ved at diskutere hvor beskatningen skal foregå.
Skal det være i det land som laster skibene??
Eller i det land som skibene tilhører??
Eller i det land hvor varerne bliver losset??
Og hvis man ellers er helt utilfreds med Mærsk, så kan man jo blot bruge en anden transportør, som er mere i overensstemmelse med ens synspunkter.
Udover Maersk har Danske Bank har også rekord overskud, og økonomi er hos private virksomheder og kan ende, og har endt i samfundsskadelige aktiviteter. Skatteteknisk er et overskud skattepligtig, der ikke tale om dobbeltbeskatning der er tale om ringe og tæt på ingen beskatning. Tag vægtafgiften i procentdel af overskuddet. Det er udtryk for rester af kapitalen styrer og driver alt, som i en illusion, der ikke har noget med demokrati at gøre, som igen gør at demokratiet også er en illusion. I artikel siges at argumentet for en reel skat, vil ramme konkurrenceevnen, med så stort overskud, og i forvejen formue og rigelige investeringer stadig verdens største, så vil visdom være at være i dialog med demokratiet, så kan der investeres til gavn, det er bevidst at kapital uden governance er skyld i ødelæggelse og fare for menneskeheden.
Som et ganske almindeligt menneske med pædagogløn i sin tid er det svært at skelen mellem moral og profit.
Klart at pengene styrer og begær betyder mere begær set i økonomien. Vi har mennesker på denne klode som stort set kun har profit for øje og hele tilværelsen bygges op om det. Mærsk er en sværvægter og det lever de højt på og vi almindeligt dødelige aner stort set intet om hvem der sidder på de formuer og aktier.
Men ingen skal bilde mig ind at de mennesker som sider på pengemagten ikke er medansvarlig for de forhold de efterlader sig i det hjemsted de er i. Så kritikken og undring over at et samfund med mennesker på grænsen til fattigdom m.v. skal acceptere at dette firma her ikke betaler mere end de gør. Lederlønninger i dette univers er nok på et niveau som få forestiller sig. Misundelse er en form for lidelse så jeg er ikke misundelig, men hvis disse såkaldte investorer bare ville tænke mere på medmennesket end de gør, vil en del være nået.
Jeg har meget respekt for Mærsk (måske misforstået respekt?), men her stopper legen ligesom. Mærsk bør selv, med rettidig omhu, kunne indse at det her ikke er fair, hverken overfor den almindelige borger, men i særdeleshed heller ikke som eksempel for andre virksomheder og erhvervsdrivende.
@David Zennaro, det vil jeg også gerne se. Tonnageskatten er velkendt, men den efterfølgende udbyttebeskatning er vel svær at fastlægge, da den fordeles på de enkelte aktionærer. Af det rekordhøje resultat på 117 mia fra 2021 er det vist 47 mia, der gives i udbytte og derfor beskattes. Om det let lader sig opgøre yderligere, tvivler jeg på. Resten vil derudover eksempelvis kunne være hensættelser, investeringer, almennyttige fondsmidler, udgifter i relation til IT-problemerne for nylig (??). Men uanset det endelige tal, er det selvfølgelig stærkt misvisende at fremstille det, som om det blot er de 4,5 mia.
"Men det er et besynderligt argument i lyset af, at andre danske virksomheder, som opererer på internationale markeder, betaler deres selskabsskat i Danmark."
Overser du ikke at der er særlige forhold for skibsfart, der jo nemt kan udflages ?
Kære Information, tak fordi I ( godt nok en lille smule for forsigtigt) har taget Mærsk temaet op. Kommentarsporet tyder på stor interesse, som jeg deler. Manglende skattebetaling på rederidelen er kun et af de meget store problemer der er i konglomeratet, der de facto også ejer/ styrer Danske Bank. Kendt for , med rettidig omhu!!!, st snyde sårbare mennesker, at hvidvaske penge evt. evt. nu er Mærsk familien ved at sætte en ny hollandsk direktør, et land hvis banksektor har internationalt ry for skattely transaktioner, i toppen. Jeg synes det vil klæde Information at lave et graver tema om dette. Og så har jeg slet ikke nævnt riflerne, som Berlingske Tidene, vist nok i 1976, var så modige at skrive en artikelserie om. Eller hvad det koster skatteyderne at betale driftudgifter til alle gaver som operahuse etc . Venlig hilsen