Leder

Vi skal fjerne forsvarsforbeholdet – for at være med til at forme det nye Europa

EU står midt i et radikalt opbrud, som kan gøre Europa mere økonomisk retfærdigt, grønt, selvstændigt og sikkert. Det hele skal tænkes sammen forfra. Det er en proces, som det er i Danmarks og Europas interesse, at vi er med til at præge. Derfor skal vi gøre op med forsvarsforbeholdet
Tyskland var før invasionen i gang med at bygge Nord Stream 2-ledningen, som skulle levere gas fra Rusland til Tysland. Gennem samhandel med Rusland har vi finansieret Putins krigsmaskine og opgivet selvbestemmelse til en skruppelløs autokrat, fordi energiforsyning er et suverænitetsanliggende

Tyskland var før invasionen i gang med at bygge Nord Stream 2-ledningen, som skulle levere gas fra Rusland til Tysland. Gennem samhandel med Rusland har vi finansieret Putins krigsmaskine og opgivet selvbestemmelse til en skruppelløs autokrat, fordi energiforsyning er et suverænitetsanliggende

Tobias Schwarz

Indland
19. marts 2022

Folkeafstemninger om vores forhold til den europæiske union er fælles samtaler om Danmarks plads i verden. Det er fornuftigt og rimeligt, at politiske ledere, som vil ændre vores position i det europæiske samarbejde, skal kunne overbevise borgerne om, at det er en god idé. Og at borgerne på et område, hvor der historisk har været afstand mellem konsensus i de regerende klasser og befolkningen, kan være med til at bestemme og bære et ansvar for beslutninger.

Desværre har folkeafstemninger om EU historisk også inspireret skræmmekampagner om overdrevne omkostninger ved et »nej« og fortællinger om, at fornuftige, moderne mennesker nødvendigvis må sige »ja«, og at de, der tillader sig, at have en anden holdning, skulle være demokratiets uansvarlige og uopdragne møgunger. Den slags ansvarlighedsdemagogi kan give ethvert selvstændigt tænkende menneske meget stærk lyst til at stemme nej. Bare for at nægte at adlyde. Også den folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold, som finder sted den 1. juni, kan forfalde til gensidig udveksling af overdrivelser og skræmmebilleder.

Det, det ikke handler om

Så lad os slå fast, hvad der ikke er på spil ved afstemningen. Det vil ingen forskel gøre i kampen mod Putins invasion, om Danmark har et forsvarsforbehold eller ej. Det langsigtede mål for Europa må efter vores opfattelse være at gøre os mindre afhængige af USA, som er blevet mere og mere politisk ustabilt og uforudsigeligt. En forhenværende Donald Trump-rådgiver afslørede for nylig, at Trump ville have trukket USA ud af NATO, hvis han havde genvundet magten. Men vi skal ikke gøre os nogen forestillinger om, at en fjernelse af forsvarsforbeholdet i en overskuelig fremtid vil gøre os sikkerhedspolitisk uafhængige af USA. Man kan heller ikke sige, det vil skade Europa, hvis Danmark bevarer forsvarsforbeholdet. Tidligere har der været nationale folkeafstemninger om EU, hvor vælgere i de enkelte lande, som på grund er deres forfatning er forpligtet til at bede direkte om vælgernes mandat, svarede på alle europæeres vegne. Forfatningstraktaten blev således forkastet i hele Europa, fordi der blev stemt nej ved folkeafstemninger i Irland og Frankrig. Men den her afstemning handler næsten udelukkende om os selv.

Endelig er det helt usandsynligt, at et dansk ja ville kunne komme til at betyde, at vi i den nærmeste fremtid skulle deltage i en fælles EU-hær. Vi lever på godt og ondt stadig i nationalstaternes Europa, hvor ingen af kontinentet Europas stormagter vil opgive herredømmet over deres eget militær. Og hvor der har været enighed om at udlicitere vores forsvar til amerikanerne:

»EU er en union af nationalt organiserede demokratier, som er afhængig af andres militære magt for at opretholde sin egen sikkerhed mod ydre fjender,« som den britiske historiker Helen Thompson skriver i sin nye bog Disorder. Denne eksterne afhængighed gør ifølge Thompson unionen og medlemsstaterne »ekstremt åbne for opbrud fra geopolitiske forandringer«.

Det, det handler om

EU er således en paradoksal konstruktion: Det er et fredsprojekt uden et fælles forsvar. Vi har erstattet en forsvarsstrategi med en markedsfundamentalisme, som siger, at lande, der handler sammen, ikke vil gå i krig mod hinanden. Det har virket internt i unionen, hvor gamle fjender er blevet nye samarbejdspartnere. Men i forhold til Europas omverden har den strategi spillet spektakulært fallit: Gennem samhandel med Rusland har vi finansieret Putins krigsmaskine og opgivet selvbestemmelse til en skruppelløs autokrat, fordi energiforsyning er et suverænitetsanliggende. Vi har tilsvarende solgt ud i samhandlen med Kina. Vores økonomiske afhængighed af dem har gjort os sårbare over for politisk pression og tvunget vores ledere og erhvervsliv til uacceptable indrømmelser over for en målrettet autokratisk stormagt.

Det har længe været langsomt på vej, men efter først pandemien og nu invasionen i Ukraine og midt i klimakrisen står det fuldstændigt klart: Markedsfundamentalismens tid må være forbi i Europa. Vores handelspolitik, energipolitik, klimapolitik og sikkerhedspolitik genforhandles radikalt. Den gentænkning af europæisk suverænitet og uafhængighed skal Danmark være med til at præge på alle niveauer. Det er ikke, fordi vi ønsker oprustning og store kanoner. Tværtimod. Der findes rigeligt med våben i verden. Men det er, fordi vi vil være mere uafhængige af de andre derude, som har de store kanoner. Det er en frihedskamp for Europa mellem amerikansk tech-kapitalisme, kinesisk statskapitalisme og den russiske atommagt, som det er i Danmarks og Europas interesse, at vi deltager i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

18/mar/2022

Ja, vi skal passe på os selv og Danmark,
og derfor er vi medlem af Nato ...

Men vi skal ikke også være medlem af,
og betale til, EU’s forsvars-fællesskab ...

Venlig hilsen
Claus

John S. Hansen, Hanneh Christensen, Jacob Nielsen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Et af de tåbeligste argumenter imod at krone det europæiske fredsarbejde med en forsvarspagt er, at det skulle fornærme amerikanerne, hvis de ikke længere skal bruge umådelige ressourcer på at udgøre hovedparten af Europas forsvar. Det forholder sig nok modsat: det vil være en lettelse, hvis de europæiske NATO-lande, sammen med de lande, der ikke er med i NATO, men i EU, kan klare mere af sikkerhedsopgaven selv.
Europas relative svage militær er jo konsekvensen af vore historiske erfaringer med ikke at kunne dy os for at bruge våbnene indbyrdes imod hinanden - noget, som vi nu i 77 år har bevist, at vi er blevet voksne nok til.

Eric Mård, Søren Knudsen, Torben Siersbæk, Rolf Andersen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Solveig Neubert

Præcis beskrivelse af at situationen er en anden i dag for vores fælles Europa - ikke kun Rusland men også USA og Kina er modparter og kan forhåbentlig alle igen blive samarbejdspartnere i konstruktive forhandlinger på alle politikområder. Vi må erkende at kampen for en fredelig fremtid også indeholder en fælles forsvarspolitik - at tro andet mener jeg er uden sammenhæng med den verden vi lever i i dag. Derfor er tiden moden til at vi erkender at forsvarsforbeholdene fjernes som en del af et fælles forsvarssamarbejde i Europa.

Eric Mård, Jan Nielsen, Erik Tvedt, Jens Larsen, Søren Knudsen, Steffen Gliese, Torben Siersbæk, Rolf Andersen og Harald Viuff anbefalede denne kommentar

Problemet med de her EU afstemninger, det er at det ofte ikke kun er 1 ting man stemmer om, ofte er der flere punkter eller underemner.

Personligt har jeg nogle gange været enig i de overordnede emner, men så kommer der nogle andre punkter som simpelt er uspiselige, sådan var det også i 2015 mht. retsforbeholdet kan jeg erindre. Regeringer og EU prøver altid lige at få lidt ekstra med i pakken (proppet ned i halsen) og jeg så hellere at man så kunne stemme for hver enkelt punkt i stedet for et ja eller nej til hele pakken.

For mit vedkommende så hjælper det ikke noget der er et overordnet emne som umiddelbart giver mening hvis man så samtidigt skal sluge 3 "bitre piller" oveni for så vil det altid blive et nej fra min siden, en god ting overvejer ikke en gang en dårligt ting i sådanne henseender.

Jeg er meget spændt på at se den endelige tekst på hvad vi helt præcist skal stemme om, for jeg kan sagtens forstå at Europa bør have muligheden for også at kunne agere selv og stå på egne ben, især i tilfælde af at USA måske ikke lige er der en dag, eller har ressourcerne til rådighed af mange grunde, internt splid/uro, Kina, naturkatastrofer m.m.

Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Tom Christensen, Inge Lehmann, Jacob Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er i hvert fald vigtigt at huske, at vi ikke mister selvbestemmelsesret ved at sige ja. Det vil stadig være den danske regering/folketing, der beslutter om vi skal deltage i militære operationer - ikke EU.

Men til gengæld får vi mere indflydelse på de beslutninger, der tages i forsvarssamarbejdet.

Og så er jeg enig i, at det er en uskik at 'liste' flere bitre piller ind i en ja/nej afstemning.
Men forhåbentlig har man lært en lektie af den meget mudrede tekst i afstemningen om retsforbeholdet i 2015. Selv jeg, der ellers var tilhænger af at droppe retsforbeholdet, stemte 'nej' på grund af det 'mudder' vil blev præsenteret for.

Thomas Tanghus, Erik Tvedt, Tom Christensen, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Peter Hansen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Informations historie og selvforståelse er at avisen er født i modig modstand mod regeringen og mainstream under 2 Vk
En nødvendig og kritisk røst
Pandemien og den ulykkelige angrebskrig i Ukraine viser et Information der viger sette grundlag
Under de to kæmpekriser er Information blevet regeringens talerør og mainstream
Kritikken blæser i vinden
Folkeafstemningen er så tydeligt en del af en militær oprustning
Det er kernen
Og militær oprustning er ikke læsningen på verdens problemer
“Tinge linge later” synger man på Information

Søren B. Lilledal Hansen, Benny Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme og Per Selmer anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Peter Hansen - 19. marts, 2022 - 09:16.

Det er rigtigt, at alt muligt uvedkommende bliver sovset ind i debatten, når et tema om EU skal underkastes en folkeafstemning i Danmark.
Derfor er det vigtigt at holde hovedet koldt og se meget grundigt efter hvem, der sender de enkelte budskaber.

Personligt har jeg utrolig vansleligt ved at tillægge nogetsomhelst, der kommer ud af Morten Messerschmidt, nogen værdi overhovedet! Det er ikke kun med hans fremmedhad og svindelnumre, som han snart skal genopføre i byretten, men i særdeleshed hans postulater om EU.
Hvor er hans jubel over Brexit blevet af? Straks efter Boris Johnson's aftale med EU rejste MM rundt med reklametrommen om at sådan en skulle vi sandelig også have!

Alt hvad der har med internationalt samarbejde at gøre har så mange komplikationer, at man altid kan køre den linje med Frygt, Usikkerhed og Tvivl, som har været bærende for EF/EU-modstanden siden 1972 (jeg var selv med på nejsiden i 1972, men jeg har flyttet mig siden da - i lyset af udviklingen).
Hvis usikkerhedsskabelse ikke er nok til at sikre et nej får vi så også afspillet pladen med at "småt er godt" hvilket altid har været noget vås, men som i dag kan ses levende illustreret af UK's "succes" efter Brexit.

Thomas Janhøj, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Steffen Gliese og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Steen Simonsen - 19. marts, 2022 - 09:55

Informations historie og selvforståelse er at avisen er født i modig modstand mod regeringen og mainstream under 2 Vk

Forkert!

Information er født i modig modstand mod en fjendtlig udenlandsk besættelse!

Med sin historie som antiautoritært talerør og samlingspunkt er dagens lederartikel solidt funderet i Informations værdigrundlag og historie.

Jan Nielsen, Erik Tvedt, Thomas Janhøj, Rolf Andersen, Tore Keller, Inger Pedersen, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

Peter Hansen - En af de bitre piller er, at vi vil blive ramt af EU-traktatens bestemmelse om gradvist at udbygge vores militær. Det afskærer os fra at nedruste, når situationen er til det. Alt efter hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig og følgerne for Rusland kunne det være snart.

Og da det er ret svært at ændre en EU-traktat eller træde ud af delelementer, så er det potentielt set "for evigt", at vi afskærer os fra nedrusning.

Og den interessante diskussion der uundgåeligt så dukker op er: Hvis EU skal have et forsvar, er EU så en statsdannelse eller har vi forestillet os at lave en "NATO Region EU"?

Syge ledere (og det gælder dem alle), syg verden, syg krig.

Alle er enige om at verden er ved at gå amok på grund af klimaet, så hvordan kan det "kloge" menneske overhovedet tænke på krig.
Èn a-bombe i Sibirien og menneskeheden er væk.
Det første supersonic missil er affyret.

Krig har ALDRIG ført noget godt med sig.
Kloden er ved at få nok af mennesket.

Og vi påstår at mennesket er så fandens klog, var vi dog bare blevet i træerne :-)

Torben Siersbæk

@Morten Poulsen - 19. marts, 2022 - 12:36.

"EU-traktatens bestemmelse om gradvist at udbygge vores militær."

Jeg har forgæves ledt efter noget, der kunne minde om sådan en bestemmelse. Kan du hjælpe mig ved at angive det præcise sted i traktaten, hvor det er fastsat?

Linket her stammer fra Folketingets EU-oplysning, mao. det er den gældende officielle traktattekst:
https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu/afsnit-v/kapitel-...

Steffen Gliese, Inger Pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

JA, JA og JA til at fjerne forbeholdet, som bundede i, at SF i sin tid havde drukket alt for meget af Boris Johnsons journalistiske natpotte. Absolut ingen af de rablende dystre forudsigelser blev til noget, og på sigt bliver NATO kun stærkere og bedre tilpasset europæiske behov, jo flere medlemslande, der komner med.

For ikke så lange så vi Trump som præsident. Frankrig vidste det hurtigt, og selv Merkel måtte indrømme det – Europa bliver nødt til at kunne stå på egne ben, hvad angår forsvar. Vi kan ikke risikere hele vores sikkerhedspolitik på de politiske luner i et land fjernt væk på den anden side af et af verdens største have. NATO bliver først rigtigt NA, når EU kan være med i samlet flok. Og selvfølgelig skal Danmark være med der. (Trump giver i øvrigt stadig tegn på at ville kandidere til næste præsidentvalg, og han er stadig blandt de mest vellidte hos Republikanerne.)

Og så kan vi endda selv bestemme, hvornår vi deltager i samarbejdet. Der er ingen tvang. Så VÆK med sølvpapirhattenes tvungne nej, det forbehold skulle have været væk for årtier siden.

Eric Mård, Erik Tvedt, Thomas Janhøj, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

@Morten Poulsen, 19. marts, 2022 - 12:36

Du bedes venligst oplyse, hvor det (ifølge dig) står i EU-traktaterne, at EU-landene er forpligtede til at opruste.

Så vidt jeg ved, er EU-landene ikke forpligtede til at forsvare hinanden militært. De er kun generelt forpligtede på at være sikkerhedspolitisk solidariske med hinanden.

Derimod er der i NATO en målsætning om at øge forsvarsudgifterne til 2% af BNP.

Mange af NATO's europæiske deltagerlande, som også er medlemmer af EU, og som ikke har noget forsvarsforbehold i EU, har i årevis haft svært ved at opfylde NATO's 2% målsætning.

Hvilket med andre ord betyder, at EU-medlemskabet (heller) ikke har drevet dem i retning af oprustning.

Logikken går den stik modsatte vej: Fordi Danmark nu har besluttet at bruge flere penge på forsvar de næste 10 år, bliver det vigtigt at sikre den bedst mulige anvendelse af pengene. Så de ikke bare smides ud af vinduet til ingen nytte!

Det gældes dels om at opnå maksimal politisk indflydelse i både NATO og EU i medfør af de øgede militærudgifter. Som en slags modydelse til Danmark for de ofre, vi bringer. Jeg kan ikke bevise det, men al intuition og kendskab til politisk historie fortæller mig, at Danmarks EU-forsvarsforbehold i virkeligheden svækker vores indflydelse både i EU og -indirekte - i NATO.

Dels gælder at sikre størst mulig koordination af militære programmer i både NATO og mellem EU-lande, når Danmarks forøgede militærudgifter udmøntes i konkrete valg og prioriteringer mellem alternative anvendelsesmuligheder. Man kan simpelthen bedre lave den koordination, når man er helt indenfor alle steder.

Eric Mård, Thomas Janhøj, Jørgen Mathiasen, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Morten Poulsen - 19. marts, 2022 - 12:36.

"EU-traktatens bestemmelse om gradvist at udbygge vores militær."

Kl. 15:11 spurgte jeg dig selv om din dokumentation for påstanden.

Kl. 15:59 spurgte Anders Thornvig Sørensen om det samme.

Den dokumentation kan du så ikke levere - hvilket ikke er overraskende.

Konklusionen er banal - og desværre sigende for meget af EU-modstanden: I leverer løse og udokumenterbare påstande, som kun er egnet til at skabe Frygt, Usikkerhed og Tvivl hos vælgere, der ikke selv orker at pløje gennem traktater og anden objektiv information.

Det er altså misinformation - hvis man er venlig - eller løgn, hvis man skal være præcis!

Hvis det ikke var så væsentlig, kunne man skrige af grin!

Som det er nu kan man kun skrige!

Steen Simonsen

Hej Torben Siersbæk
Jeg er enig i at Information også var født i modstand mod besættelsesmagten
Men det gør ikke min påstand om at Information er regeringens og mainstreams talerør
Vi er ganske enkelt ikke enige om at Information er er kritisk og antiautoritært medie
Hvordan oprustning, som ophævelsen af forbeholdet helt klart er en del af, skal fremme en fredelig verden fatter jeg ikke, men det gør lederen i Information og det er regeringens politik
Det begræder jer

Steen K Petersen, Mogens Holme og Lene Basballe anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Steen Simonsen.

Du må undskylde mig, men jeg bliver SÅ træt, når folk absolut skal projicere deres fordomme ind i en fortid, de intet aner om.

Du er velkommen til at bede Inf opføre sig anderledes - den har nu altså en selvstændig, uafhængig, redaktion, der selv fastsætter sine mål og principper - og du er ikke den første person, der har prøvet at påvirke redaktionen.

Iøvrigt må jeg melde mig på det hokd, der mener at du har helt og aldeles URET i din påstand om at Inf er følgagtig overfor regering og ... "mainstream", hvad i alverden DET så skal forestille at være: dem du er sur på????

Forsvarsforbeholdet er IKKE noget udtryk for afrustning, nedrustning, uændret rustning eller oprustning!

Det er simpelt hen noget vås.

Og ophævelse af forsvarsforbeholdet er ligesålidt et udtryk for at Danmark SKAL ruste op, ned eller ingen af delene.

Hvor pokker har du fundet DEN mærkværdige idé?

Michael Andresen

En indtræden i EU-forsvaret vil utvivlsomt skabe afstand til USA, som Vestens militære leder. Det vil stille krav til de europæiske lande både hvad angår materiel og mængden af soldater, men gør samtidig, at Europa kan føre en sikkerhedspolitik, der ikke blot handler om at tryne svage stater militært.

Eric Mård, Jan Nielsen, Torben Siersbæk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

@Anders Thornvig Sørensen

Jo, EU-landene er faktisk forpligtet til at forsvare hinanden militært.

----------
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=LEGISSUM:mutual_defence

MUTUAL DEFENCE CLAUSE

The Treaty of Lisbon strengthens the solidarity between EU countries in dealing with external threats by introducing a mutual defence clause (Article 42(7) of the Treaty on European Union). This clause provides that if an EU country is the victim of armed aggression on its territory, the other EU countries have an obligation to aid and assist it by all the means in their power, in accordance with Article 51 of the United Nations Charter.

This obligation of mutual defence is binding on all EU countries. However, it does not affect the neutrality of certain EU countries and is consistent with the commitments of EU countries which are NATO members.

This provision is supplemented by the solidarity clause (Article 222 of the Treaty on the Functioning of the EU) which provides that EU countries are obliged to act jointly where an EU country is the victim of a terrorist attack or a natural or man-made disaster.

Ete Forchhammer

Men…
Er det helt hen i vejret at denne leder minder mig om nogle partiers forsvar for at stemme for den forkastelige særlov, der inddeler flygtninge i A og B osv.-mennesker: særloven er vejen til bedre behandling af alle flygtninge? Altså: forsvarsforbeholdene hindrer et bedre EU?
Har resten af EU bemærket den danske folkeafstemning d. 1/6 i år?

Er det forbeholdene der har ført til MF’s invitation/accept af amerikansk ønske om amerikansk militær på dansk jord?
Hov, nu blander jeg vist NATO ind i et EU-spørgsmål. Men er der slet ingen sammenhæng? Er det fordi EU er for svagt at NATOs bigbrother får lov til at invitere sig selv indenfor i EU-landet Danmark? Handler afstemningen også, selvfølgelig indirekte, om det?

"Er det helt hen i vejret at denne leder minder mig om nogle partiers forsvar for at stemme for den forkastelige særlov, der inddeler flygtninge i A og B osv.-mennesker: særloven er vejen til bedre behandling af alle flygtninge?"

Ukrainske flygtninge kommer i miovis til vores nabolande. Næsten alle andre flygtninge kommer fra andre verdensdele.

Er der forskel? Ja, i den grad.

Torben Siersbæk

@Dennis Tomsen - 20. marts, 2022 - 08:13

Du læser for så vidt (ordforklaringen til) Lissabontraktaten korrekt, MEN det er værd at lægge mærke til afgrænsningerne til dels FN-pagten og at forpligtelsen ligger indenfor kravene i NATO-pagten (mine citater nedenfor).

Dermed er Sverige og Finland altså IKKE omfattet af kravet om assistance (OBS! Militær assistance er ikke nævnt!) ved angreb udefra. Og Danmark bliver ikke forpligtet ud over NATO-forpligtelserne ved at ophæve forsvarsforbeholdet.

Men tak for at lægge linket til traktatordbogen!

"the other EU countries have an obligation to aid and assist it by all the means in their power, in accordance with Article 51 of the United Nations Charter."

"This obligation of mutual defence is binding on all EU countries. However, it does not affect the neutrality of certain EU countries and is consistent with the commitments of EU countries which are NATO members."

Niels-Simon Larsen

Siden verdenskrigen har vi skullet forholde os til atombomben som nr.1.
For nogen tid siden voksede klimaet op som nr.1, og det skal betyde, at vi ikke gør noget mere, som hæver temperaturen.
18 mia. til militæret. Niks, for det er nemlig en sort udgift.
Ja, til Forsvarsforbeholdet er nej til klimaet.
Penge til militæret er udelukkende et stort nej, ellers skal der skæres drastisk ned andre steder. Skal vi skære ned på mediestøtten, Rune?

Anders Thornvig Sørensen

@Dennis Tomsen, 20. marts, 2022 - 08:13
@Torben Siersbæk, 20. marts, 2022 - 12:26

Her er et link til traktatteksten, Treaty on the European Union, jf. artikel 42, stk. 7:

"If a Member State is the victim of armed aggression on its territory, the other Member States shall have towards it an obligation of aid and assistance by all the means in their power, in accordance with Article 51 of the United Nations Charter. This shall not prejudice the specific character of the security and defence policy of certain Member States."

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b5...

Først diskussionen om eventuel oprustningsforpligtelse: EU-traktaten forpligter medlemslandene til at forbedre deres forsvar. Men det fremgår ikke, om forbedringen skal være af kvalitativ eller kvantitativ art.

Dernæst forsvarsforpligtelsen: Jeg har svært ved at se en forsvarsforpligtelse som bindende, der udtrykkeligt anerkender enkeltlandenes ret til neutralitet.

Den gamle Vesteuropæiske Union, der havde en stærk gensidig forsvarsforpligtelse, blev nedlagt. Til gengæld blev forsvarsforpligtelsen indskrevet i EU-traktaten, med ovennævnte reservation for neutralitet. Danmark stod uden for Den Vesteuropæiske Union. Det samme gjorde de EU-lande, som ikke var NATO-medlemmer, dvs. de neutrale EU-lande.

Det danske forsvarsforbehold fra 1992 bestod i en beslutning om at forblive uden for Den Vesteuropæiske Union, medmindre en indtræden blev besluttet ved folkeafstemning.

Med andre ord er der så at sige en særskilt traktat (Den Vesteuropæiske Union) inden i EU-traktaten, gældende (kun) for de EU-lande, som ikke er erklæret neutrale, dvs. som i praksis dem, som også er NATO-medlemmer - Danmark undtaget, pga. forsvarsforbeholdet.

Udtrykket i artikel 42.7, "aid and assistance by all the means in their power" omfatter også militær bistand, i det omfang at det hjælpende EU-land er militært udrustet.

Men som sagt, når man betragter EU-medlemslandekredsen samlet under ét, er der ikke en generel, gensidig forsvarsforpligtelse. Derimod er der en mindre landekreds inden for medlemslandekredsen, hvor forpligtelsen findes. Det gør en reel forskel for Danmark, om vi påtager os den forstærkede gensidige forsvarsforpligtelse ved at gå ind i denne inderkreds. Der er også fordele ved at gøre det, og dem lægger jeg for mit vedkommende mest vægt på.

Steen Simonsen

Jeg har med mine kommentarer ønsket at gøre opmærksom på at ophævelsen af forsvarsforbeholdet fremsættes i en kontekst hvor alle medier ensidigt bakker op om øget oprustning
Det gælder også Information
Jeg er sikker på vi alle mener vi er i en yderst kritisk og farlig situation, og Keg begræder at der i danske medier ganske enkelt ikke er plads til andre synspunkter en øget oprustning
Det er på længere sigt ikke svaret på verdens problemer og for mig er det dybt bekymrende at der i Danmark ikke er medier der også jar dette udgangspunkt

Anders Thornvig Sørensen

Jeg slog efter i den gamle traktattekst fra Den Vesteuropæiske Union. Den taler udtrykkeligt om militær hjælp under den gensidige forsvarsforpligtelse (WEU Treaty artikel 5). NATO-traktaten taler også udtrykkeligt om væbnet magt som del af den gensidige forsvarsbistand. Det gør EU-traktatteksten ikke. Gensidig militær hjælp ville jeg umiddelbart opfatte som inkluderet i EU-traktatens artikel 42 stk. 7. Men . . .

Ete Forchhammer

Niels Bøjden. Så det er altså ruten og dens udgangspunkt der er afgørende for om man er en “rigtig” flygtning.
Tænk, jeg tror at selve det at flygte kvalificerer til at være flygtning. Uden gradbøjning. Uden at se på hvor farefuld og strabadsiøs ruten har været. Uden at se på hvilken og hvor langvarig en krig eller katastrofe der er flygtet fra, har været
Et chok er et chok. En flygtning er en flygtning. En principiel forskelsbehandling er forkastelig.

Torben Siersbæk

@Steen Simonsen - 21. marts, 2022 - 00:44

"Jeg har med mine kommentarer ønsket at gøre opmærksom på at ophævelsen af forsvarsforbeholdet fremsættes i en kontekst hvor alle medier ensidigt bakker op om øget oprustning"

Javel. Men det siger intet om de enkelte medlemslandes forpligtelser i EU's forsvarsdimension!

Og at "alle medier ensidigt bakker op om øget oprustning" har ikke noget med forbeholdet at gøre. Med den de facto afrustning, der er foretaget hos os er øgede danske militærinvesteringer nødvendige.

Dansk militær vil ikke - aldrig! - kunne afvise en bevidst, fuldskala invasion fra en (nok så eroderet) stormagt som Rusland, lige så lidt som Danmark kunne afvise det tyske overfald i 1940.
Idag har vi en helt anden situation, hvor vi er med i en militæralliance, der har en solidarisk, indbyrdes beskyttelse af medlemmerne.
For at kunne benytte denne beskyttelse må vi nødvendigvis selv levere.
Og der nytter et trægevær og råbet BANG ikke meget

@Morten Poulsen 19. marts, 2022 - 12:36
@Anders Thornvig Sørensen 19. marts, 2022 - 15:59
@Torben Siersbæk 19. marts, 2022 - 17:58

Her er præcis den information I efterlyser vedr.
"EU-traktatens bestemmelse om gradvist at udbygge vores militær."

"Artikel 42, stk.3
Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at deltage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet… Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Agenturet for Udvikling af Forsvarskapaciteter, Forskning, Anskaffelse og Forsvarsmateriel (i det følgende benævnt »Det Europæiske Forsvarsagentur«) klarlægger de operationelle behov, og fremmer foranstaltninger til opfyldelse heraf…"

Endelig står der i traktaten (Artikel 45, stk 1a), at det europæiske forsvarsagentur skal kunne vurdere om medlemsstaterne yder nok til EU’s fælles militære indsats:

"Det europæiske forsvarsagentur… har til opgave at bidrage til fastlæggelse af målene for medlemsstaternes militære kapacitet og vurdere om de kapacitetstilsagn, som medlemsstaterne har givet, overholdes… "

Kort sagt: Tvungen oprustning

Holger Nielsen

Der er ingen, der skal bilde mig ind, at det er gratis, MEN hvem ska lbetale?

Bruno Petersen

Selvom § 42 stk 3 og § 45 stk 1a lyder konkrete, er næsten enhver udlægning vel en fordobling af formålet med NATO. Der er gået 30 år hvor intet peger i den retning. Hvert medlemsret holder på sin ret til selv at bestemme. Situationen i Europa og verden er således i forandring (ikke en floskel) at det at læse traktaten tekstnært næppe ruster os særligt godt. Hertil er den artikel som disse kommentarer er knyttet til rigtig god. Artiklen sætter det vi forstår ved forsvar og sikkerhed i den rette “størrelse” ift forbeholdet (vores alliance med os selv). Der skal nu lyttes til vores andre EUs medlemslande for alvor. Hvor skal vi hen? - kort spurgt.