For ikke så længe siden var den stramme udlændingepolitik i højere grad en mærkesag for Venstre end for De Konservative. Det gjaldt under VK-regeringerne i 00’erne, og det gjaldt også under Lars Løkke Rasmussens V-regering og senere VLAK-regering. En tid, hvor Venstre med Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister gjorde den hårde kurs over for udlændinge til sit definerende projekt.
Men det har i de senere år ændret sig. Nok især med udlændingehardlineren Marcus Knuths skifte fra Venstre til De Konservative. Et skifte, som han selv begrundede med behovet for en stram udlændingepolitik.
Tidligere havde Marcus Knuth blandt andet markeret sig ved at udtrykke sin glæde over det yderligtgående Alternative für Deutschlands fremgang ved det forrige tyske forbundsvalg og skrive, at partiet »forhåbentlig« ville »sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik« i Tyskland. Og ved at rase mod de partier, der »åbenbart ikke er imod barnebrude«, og som kørte en »hetz« mod Inger Støjberg i sagen om adskillelse af asylpar, selv om den ifølge Marcus Knuth var »skabt ud af den blå luft«.
I lyset af Marcus Knuth og De Konservatives udlændingekritiske profil kom det nok bag på nogle, at netop og han og hans parti gik foran med forslaget om en særlov, der skulle sikre opholdstilladelse til flygtninge fra krigen i Ukraine. Et bredt flertal i Folketinget erklærede sig enigt i behovet for målrettet hjælp til ukrainerne, og som Information tidligere har skrevet på lederplads, er det bestemt positivt, at partierne således kunne enes om at yde beskyttelse til mennesker på flugt fra krig.
Forskelsbehandling
På en vis måde er det også konsistent, at danske politikere nu viser sig særligt villige til at hjælpe mennesker fra Ukraine med den begrundelse, at de kommer fra et såkaldt nærområde. For det har netop været argumentet for i videst muligt omfang at undlade at tage imod blandt andre flygtninge fra den syriske borgerkrig, at de bedst bliver håndteret i nærområdet.
Samtidig er det vanskeligt helt at løsrive sig fra mistanken om, at forskelsbehandlingen ikke kun skyldes forskellen i geografisk afstand fra henholdsvis Ukraine og Syrien til Danmark. Men at der er nogle mennesker, som mange af politikerne hellere vil hjælpe end andre. Og at især muslimer fra Mellemøsten og omegn er uønskede af mange.
Det ændrer imidlertid ikke på det glædelige ved, at et flertal i Folketinget nu vil sikre ukrainske flygtninge de bedst mulige forhold. Flertallet er bredt, men meget overraskende er De Konservative lige som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ikke med i den politiske aftale, der blev indgået fredag – selv om partiet altså netop som de første foreslog en særlov.
Begrundelse er, at aftalen også inkluderer mennesker, der har fået opholdstilladelse i Ukraine som flygtninge. Dem er der ifølge Marcus Knuth 2.300 af, som stammer fra Syrien og Afghanistan, og det er så uacceptabelt for partiet, at Marcus Knuth i TV Avisen omtalte aftalen som »det værste politiske plattenslageri«.
Feberredning
Det forekommer åbenlyst, at kun få fra den i forvejen lille gruppe syriske og afghanske flygtninge i Ukraine ville finde vej til netop Danmark. Men det er åbenbart en principsag for De Konservative, at kun de ukrainske statsborgere skal være omfattet af særloven – der jo ellers skulle hjælpe mennesker på flugt fra den krig, som de syriske og afghanske flygtninge i Ukraine lige så vel som ukrainerne må antages at være ramt af. Hvilket synes at afmontere forestillingen om, at den særligt velvillige hjælp til ukrainerne skulle skyldes den geografiske nærhed til Danmark.
Men med hvad der ligner en feberredning, skred partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard (K), fredag aften ind og gjorde klart på Twitter, at De Konservative vil stille et ændringsforslag om, at flygtninge i Ukraine skal undtages fra særloven – men at partiet under alle omstændigheder »stemmer FOR en særlov!«. Formentlig var det en klog indgriben. Og De Konservative burde også droppe ændringsforslaget, selv om det ville indebære lidt af et ansigtstab for Marcus Knuth.
For godt nok har der historisk været mange stemmer i at føre en stram udlændingepolitik. Men der synes samtidig at være en overhængende risiko for, at partiet kan komme til at fremstå som så radikaliseret, at det kolliderer med ambitionerne om at blive opfattet som et ansvarligt og fornuftigt parti, der kan indgå i en kommende regering – og måske ligefrem stå i spidsen for den.
Tak for den vinkel.
Det er også forargeligt at smykkeloven ikke skal gælde for ukrainerne, men stadig skal bestå for alle andre flygtninge - det er da forskelsbehandling , der vil noget.
Marcus Knuth lyder til at have brug for en terapeut til at bearbejde sine oplevelser som udsendt til lande i Mellemøsten, de har tydeligvis ikke gjort noget godt for hans forståelse af mennesker i al deres mangfoldighed.
Marcus Knuth er radikaliseret i relation til anderledes tænkende og udlændinge. Det er uforståeligt, at Marcus Knuth får lov til at være så meget i front, da det er meget tydeligt, at han handler og taler irrationelt i mange forskellige sammenhænge. Han hænger helt oppe i bjælkerne og nærmest råber sine frustrationer ud i Verden.
Hvornår erkender Marcus Knuth, at hans åndelige ståsted er Nye Borgerlige?
Gitte Loeyche - det tror jeg ikke de konservative vil være glade for , da de så mister et mandat og så er mindre end EL, der så kan få Pia Kjærgaards plads i Folketingets Præsidium - Der skulle jo foretages en lodtrækning til efterårets samling, da EL og De konservative i øjeblikket er lige store.
Peter Olsen, hvis de siddende partier kun opfylder behovene for 1,7% af befolkningen, så er der da nogle fra den restende 98,3%, der har sat deres kryds forkert!
Rikke Nielsen, det har du helt ret i.
-er der nogen der ved hvordan man opdager om man er en nyttig idiot?
Nyttige idioter er der nok af i det Danske Folketing - men det er da et for mildt prædikat at sætte på en person som vedkender sin sympati for Alternative für Deutschland.