Leder

Når truslen fra Rusland vokser, og vi ikke kan forlade os på USA, må Danmark reagere

Der er meget fornuft i det nye nationale sikkerhedskompromis. Men det havde været bedst at afvente situationen frem for at træffe vidtrækkende beslutninger i al hast
Det er rigtigt, at »historiske tider« med statsministerens ord ved pressemødet »kalder på historiske beslutninger«. Men man må indvende, at historiske beslutninger også kalder på eftertænksomhed og grundig analyse, især i en uvis situation.

Det er rigtigt, at »historiske tider« med statsministerens ord ved pressemødet »kalder på historiske beslutninger«. Men man må indvende, at historiske beslutninger også kalder på eftertænksomhed og grundig analyse, især i en uvis situation.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
8. marts 2022

Det er uklogt at træffe vidtrækkende beslutninger i hastværk og alarmberedskab. Det er ikke desto mindre, hvad regeringen, Venstre, SF, De Konservative og De Radikale nu har gjort med det nye »Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik«.

Verden har forandret sig »i løbet af de seneste ti dage«, sagde Mette Frederiksen ved pressemødet om aftalen søndag aften. Og det er jo helt rigtigt, at det er gået utroligt stærkt. Ruslands angreb mod Ukraine er kun lige blevet indledt. Det er fortsat uklart, hvad Putins endemål er, og det er endnu ikke til at vide, hvad krigen kommer til at betyde for dansk og europæisk sikkerhed.

Det er ligeledes rigtigt, at »historiske tider« med statsministerens ord ved pressemødet »kalder på historiske beslutninger«. Men man må indvende, at historiske beslutninger også kalder på eftertænksomhed og grundig analyse, især i en uvis situation. Snarere end på den slags hurtige og resolutte handling, som statsministeren har en vis forkærlighed for, og hvis historiske betydning hun holder af at omtale med stor gravitas.

I sig selv er det opløftende, at det er lykkedes at samle et bredt flertal på tværs af midten om så afgørende en aftale. Særlig SF’s deltagelse i aftalen er vigtig i relation til beslutningen om at sende det danske forsvarsforbehold til afstemning og anbefale en afskaffelse. Som partiformand Pia Olsen Dyhr bemærkede, var SF for 30 år siden »arkitekten bag det nationale kompromis«, der indebar de danske forbehold. Sidste år nåede partiet så frem til, at det går ind for en afskaffelse, og nu bakker det altså op om at sende det til folkeafstemning til sommer.

Opgør med årtiers ikkestationeringspolitik

Det er fornuftigt af flere årsager. Ikke mindst fordi vi med Donald Trump som præsident fik anskueliggjort til fulde, at vi ikke længere bare kan forlade os på USA’s beskyttelse. Som den hollandske forfatter Geert Mak sagde her i avisen i efteråret: »Vi har bygget vores egen fred på tillid til et land, som er ved at splitte sig selv ad. Og det kan meget vel være, at vi om få år står med en ny Trump, som er bedre politisk begavet og mindre kaotisk.«

Hvilket også er en af årsagerne til, at det er tvivlsomt, om regeringen gør klogt i sine planer om at tage et opgør med årtiers ikkestationeringspolitik og åbne for amerikanske soldater og militærmateriel på dansk jord.

Mest kontroversiel er aftalepartiernes beslutning om at tilføre Forsvaret betydeligt flere midler. De afsætter syv milliarder kroner over de næste to år og vil inden udgangen af 2033 have løftet udgifterne til forsvar og sikkerhed til to procent af bnp. Det svarer til en årlig merudgift på hele 18 milliarder kroner.

Militær trussel af hypotetisk karakter

Danmark følger dermed efter Tyskland. Her har kansler Olaf Scholz bebudet et »Zeitenwende« i landets sikkerhedspolitik, og med en eksorbitant investering vil den tyske regering bringe forsvarsbudgettet op over to procent af bnp.

For både Danmark og Tyskland giver det mening at arbejde i retning af en efterlevelse af løftet helt tilbage fra 2014 om at løfte forsvarsbudgetterne til det niveau. For det er ikke forkert, at Putins angreb på Ukraine har indvarslet en ny og langt mere ustabil sikkerhedssituation. Og det er rigtigt, at forsvaret bør styrkes, når vi erfarer, at vi i højere grad end hidtil antaget står over for en aggressiv og uforudsigelig militær stormagt.

Medlemskabet af den defensive alliance, som NATO er, er Danmarks forsikring på sikkerhedsområdet. Det er rimeligt, at vi bidrager med den del, vi har forpligtet os til, og det er det mest solidariske over for de øvrige medlemslande, især dem der grænser op til Rusland.

Partierne bag det nationale kompromis er dog ikke kommet med overbevisende argumenter for, hvorfor målsætningen lige netop er endt på syv milliarder over de næste to år og to procent af bnp i 2033. Måske fordi der ikke har været tid til at basere målsætningerne på videre grundige analyser.

For at kunne skaffe pengene vil partierne lempe budgetloven, så det bliver muligt at optage lån for at dække udgifterne. Det skal sikre, at velfærden og den grønne omstilling ikke bliver ramt for hårdt. Men det er klart, at de store investeringer i Forsvaret alt andet lige kræver hårdere prioriteringer på andre områder.

Ved pressemødet forsikrede Mette Frederiksen, at Danmark fortsat skal være »en grøn frontløber«. Det må vi holde hende op på. For mens den militære trussel er af hypotetisk karakter, om end alvorlig, er truslen fra klimaforandringerne uomgængelig.

Serie

Ny krig i Europa

Længe har man sagt, at Ruslands præsident Putin ikke har noget at vinde ved et gå i krig i Ukraine. Alligevel er krigen blevet en realitet. Ruslands invasion har en betydning, der ikke bare rækker ind i Ukraine, men også i NATO, EU og andre af russernes nabolande. Hvad gør Putin, Vesten og de tidligere sovjetrepublikker, Ukraine og Kina? I denne serie giver vi overblikket over den komplekse konflikt.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

'Men det havde været bedst at afvente situationen frem for at træffe vidtrækkende beslutninger i al hast'- Ja da, vi må hellere vente og se, hvilket land og dets civile det russiske magtapparat i øvrigt har tænkt sig at bombe til plukfisk i de næste par år. Hold nu op en slap leder: forsvar, velfærd og grøn omstilling blandet sammen i en pærevælling.

Ole Olesen, Thomas Janhøj, Kurt Nielsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Jeg mener at der blev svaret klart nej på pressemødet om at åbne Dk for udstationerede militær? Ja tag det roligt. Lad være med at reagere på ukendte forandringer. Måske er der behov for at føle at man gør et stykke arbejde, at man fører politik. Det motiv kan jeg sagtens tillægge blå bloks gamle partier, men …. som også Søren Gade sagde i et interview: Der kommer til at ske store forandringer i EUs forsvarspolitik, men det siger alle! Vent til eller fremkald EU-medlemmernes stemmer om hvad de forestiller sig. Hvad betyder det at der bliver levet op til at betale vores kontingent? Hvilke EU-operationer forestiller de øvrige EU-medlemmer sig at man skal deltage i? Hvad ønsker Dk sig konkret at der skal i Arktis? Lad os få nogle bud på hvilke “forandringer” de forskellige medlemmer ønsker af forsvarspolitikken i EU?

Marianne Jespersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Gode pointer!
Det blir sgudda hyggeligt med en flok USMarines til at dele øretæver ud nede på Palæ Caféen i Rønne.
Jeg vil gerne vide om Jacob Ellemann også er i tvivl om DF og NBs sympatier, nu hvor Messerschmidt og hende der direktørfruen har sagt de ønsker at beholde forbeholdende.
I øvrigt svært at forstå hvorfor det haster med at få de forbehold afskaffet når vi jo alligevel bare "til enhver tid kan navigere uden om og føre den udenrigspolitik vi ønsker".

Ete Forchhammer

Information og andre medier kunne jo hjælpe hukommelsen på vej ved p.t. at gi’ klima og natur en mindst lige så fremtrædende plads som krig får!

Finn Holmager, Knud Chr. Pedersen, Viggo Okholm, Carsten Munk, James Chalmers, Per Selmer og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Alt det gætteri om fremtiden og raslen med krigssablen. Glem det hele. Giv den stærke Putin ret, i hans nærområder, så bliver der fred! Accepter tabet af Krim, lav lovgivning så landet bliver en vasalstat, undlad optagelse i EU/NATO osv. Tjah, Putin, begynd med Kina, de kan opfylde de fleste af dine krav! Belarus og Nordkorea ligeså.
Sikkert også Alaska, som jo også tilhørte Rusland engang. Og der er flere lande at tilbyde din verdensorden til! Det hedder storhedsvanvid, Putin.

"medlemskabet af den defensive alliance, som NATO er..." Nej, NATO er ikke en defensiv alliance, se for eksempel overklassens militærkup i Grækenland i 1967 og NATOs mangeårige støtte til Franco-styret i Spanien og Salazar-styret i Portugal.

Når vi i øjeblikket har to kapitalistisk-imperialistiske magter i strid om interesseområder, på den ene side Rusland med allierede og på den anden side USA/EU/NATO, så er det beskæmmende at se partier, som skulle forestille at være arbejderpartier, gå ind og støtte deres "egen" overklasses militære oprustning. Det ligner det, de europæiske socialdemokratier gjorde i optakten ti første verdenskrig, hvor de i al hast forlod modstanden mod imperialistisk krig, og under begge de daværende stridende imperier stemte for krigsbevillingerne. Det medførte jo som bekendt millioner af dræbte og lemlæstede udkommanderede arbejdere og mellemlagsfolk, foruden de civile volds-, sygdoms- og sultofre. Kun til gavn for de to siders kapitalisters indflydelseskampe.

Heldigvis er der da både i Rusland og under Vestmagterne folk som protesterer.

Flemming Berger, Jan August, Pia Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

USA hander og spørger bagefter. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at de våbenglade amerikanere plejer at være lidt mere forsigtige omkring Rusland og historisk USSR; naturligvis af berettiget frygt for en atomkrig. Men af uforklarlige grunde (med mindre det er tilladt at nævne Bidens uduelighed) er de lige nu i færd med dels at kaste mere benzin på bålet, ved at sende luftvåben til Ukraine, via Polen og samtidig i gang med, i bedste fald, at genoplive den kolde krig.

Tyskland kan heller ikke holde sig i skindet og har allerede kastet forpligtelserne efter 2. verdenskrig fra sig og bidrager med missiler, helt uden at spørge sine forsvarspolitiske samarbejdspartnere i EU til råds.

Hvor stiller det Danmark og hvordan kan vi nu stole på at vores fremtidige forhøjede indsats i NATO ledet af USA og et EU ledet af Tyskland og evt. understreget af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, vil styre fredsmulighederne og ikke blive en medvirkende faktor til en forværring af sikkerhedssituationen i Europa?

Med andre ord: er der en voksen til stede?

Flemming Berger, Jan August, Pia Nielsen, Viggo Okholm og Per Dørup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

USA hander og spørger bagefter. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at de våbenglade amerikanere plejer at være lidt mere forsigtige omkring Rusland og historisk USSR; naturligvis af berettiget frygt for en atomkrig. Men af uforklarlige grunde (med mindre det er tilladt at nævne Bidens uduelighed) er de lige nu i færd med dels at kaste mere benzin på bålet, ved at sende luftvåben til Ukraine, via Polen og samtidig i gang med, i bedste fald, at genoplive den kolde krig.

Tyskland kan heller ikke holde sig i skindet og har allerede kastet forpligtelserne efter 2. verdenskrig fra sig og bidrager med missiler, helt uden at spørge sine forsvarspolitiske samarbejdspartnere i EU til råds.

Hvor stiller det Danmark og hvordan kan vi nu stole på at vores fremtidige forhøjede indsats i NATO ledet af USA og et EU ledet af Tyskland og evt. understreget af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, vil styre fredsmulighederne og ikke blive en medvirkende faktor til en forværring af sikkerhedssituationen i Europa?

Med andre ord: er der en voksen til stede?

Søren Kristensen

USA hander og spørger bagefter. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at de våbenglade amerikanere plejer at være lidt mere forsigtige omkring Rusland og historisk USSR; naturligvis af berettiget frygt for en atomkrig. Men af uforklarlige grunde (med mindre det er tilladt at nævne Bidens uduelighed) er de lige nu i færd med dels at kaste mere benzin på bålet, ved at sende luftvåben til Ukraine, via Polen og samtidig i gang med, i bedste fald, at genoplive den kolde krig.

Tyskland kan heller ikke holde sig i skindet og har allerede kastet forpligtelserne efter 2. verdenskrig fra sig og bidrager med missiler, helt uden at spørge sine forsvarspolitiske samarbejdspartnere i EU til råds.

Hvor stiller det Danmark og hvordan kan vi nu stole på at vores fremtidige forhøjede indsats i NATO ledet af USA og et EU ledet af Tyskland og evt. understreget af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, vil styre fredsmulighederne og ikke blive en medvirkende faktor til en forværring af sikkerhedssituationen i Europa?

Med andre ord: er der en voksen til stede?

Søren Kristensen

USA hander og spørger bagefter. Det er der ikke noget nyt i, bortset fra at de våbenglade amerikanere plejer at være lidt mere forsigtige omkring Rusland og historisk USSR; naturligvis af berettiget frygt for en atomkrig. Men af uforklarlige grunde (med mindre det er tilladt at nævne Bidens uduelighed) er de lige nu i færd med dels at kaste mere benzin på bålet, ved at sende luftvåben til Ukraine, via Polen og samtidig i gang med, i bedste fald, at genoplive den kolde krig.

Tyskland kan heller ikke holde sig i skindet og har allerede kastet forpligtelserne efter 2. verdenskrig fra sig og bidrager med missiler, helt uden at spørge sine forsvarspolitiske samarbejdspartnere i EU til råds.

Hvor stiller det Danmark og hvordan kan vi nu stole på at vores fremtidige forhøjede indsats i NATO ledet af USA og et EU ledet af Tyskland og evt. understreget af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, vil styre fredsmulighederne og ikke blive en medvirkende faktor til en forværring af sikkerhedssituationen i Europa?

Med andre ord: er der en voksen til stede?

Marianne Jespersen

Jeg bliver som oftest meget bekymret når vores politikere udviser akut beslutsom handlekraft på områder hvor der ikke er brug for akut handling, men grundig overvejelse, redelig analyse og drøftelse med befolkningen. Lige nu skal vi via følelsesmæssig afpresning fx. til at stemme for at opgive vores EU- forsvarsforbehold inden sommer, fordi et nej vil blive tolket som om vi holder med de forkerte og det vil da være et meget dårligt og usolidarisk signal.
Hvor mange andre mafiøse "valg vi ikke kan afslå" har de pågældende partier planer om lige at snuppe med i farten udover oprustning, amerikanske baser mv. Hvad med at genoptrykke Naomi Kleins forklaring på hvad der foregår lige nu.

Søren Dahl, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Jan August, Lars Løfgren, Per Selmer og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Lige igen et forsigtigt pip- jeg vil stadig appellere til vores magthavere om at søsætte og argumentere for andre midler omkring løsning af nationers konflikter og magthysteri. Kloden undgår ikke konflikter, men var det ikke snart en ide på europæisk plan at arbejde seriøst med freds-og konfliktforskning på psykologisk vis, da vi mennesker har et valg og ansvar for ikke at skade vore medmennesker. Hvornår lærer vi at alle mennesker på denne klode er medmennesker?

Søren Dahl, Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jan August, Lars Løfgren, Per Selmer, Carsten Munk, Pia Nielsen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar

Hvis truslen fra Rusland vokser, skulle vi i stedet for flere våben og mere militær forsøge af finde ud af, hvordan vi skaber afspænding.
Hvis truslen fra Rusland virkelig voksede, havde vi jo alligevel ikke andet end afskrækkelsen fra USA’s atomparaply at satse på.
Men hvorfor skulle fra Rusland da virkelig vokse? - NATO’s militære og økonomiske overlegenhed er indiskutabel, og det ved både Putin og russerne. NATO har omkring tre gange så mange mand under våben, som Rusland, mens reserverne på begge sider er omkring 2 millioner mand. Rusland kommer kun i nærheden af NATO's konventionelle styrke når det drejer sig om tanks og lignende armerede køretøjer. Med hensyn til fly har NATO mellem 3 og 30 gange så mange fly som Rusland, afhængig af hvilke flytyper der sammenlignes. Generelt har vi 5 gange så mange fly som Rusland. Og NATO's er meget mere avancerede. Fx dem, vi for nylig har købt i USA. USA selv har et større antal usynlige fly – dvs. fly der ikke kan ses på radar og derfor ikke så let (aldrig?) rammes af fjendens ild. Rusland har ikke sådanne fly og deres skydes jo også ned i Ukraine, endda selvom ukrainerne ikke har det mest avancerede udstyr. NATO råder over 17 hangarskibe, mens Rusland kun har en enkelt og ret lille én. Rusland formodes at have lidt flere kernesprænghoveder end NATO. Men også her er NATO teknologisk overlegen. USA har både bedre fremføringsmidler (raketter mv.) og anti-raketsystemer end russerne, som har en del gamle A-våben helt fra Sovjetunionens tid. Således vurderes amerikanernes Minuteman III-raketter at være rusernes fremføringsraketter klart overlegne. Selvom Putin med sit nye RS-28 Sarmat-system har lovet at ville indhente dette amerikanske forspring, så er det endnu ikke en realitet - og har de råd?
Når det kommer til økonomisk styrke er Ruslands force dets størrelse, naturrigdomme og de 146 millioner indbyggere. NATO’s befolkninger er sammenlagt tæt på en mia. I rå økonomisk styrke er Rusland en dværg ved siden af NATO-landede. Det russiske bruttonationalprodukt (BNP) er mindre end Italiens og cirka på størrelse med de Nordiske landes under et, selvom Rusland har omkring 7 gangs så mange indbyggere. USA's BNP er 10 gang større end Ruslands og alene Apples værdi er 23 gange større end summen af samtlige russiske aktieselskabers værdi til sammen. Militært og økonomisk er Rusland således ikke noget virkelig match for NATO, så hvorfor i alverden, skulle vi for alvor føle os truet af Rusland, med mindre vi regner med et kernevåbenangreb.
Lad os i stedet arbejde på fred og afspænding i verden – også med Rusland. Kun det øger sikkerheden i verden. Hvis Putin virkelig er den onde psykopat og depot, som denne avis fortæller os, er opgaven vanskeligere, men den skal løses, for alternativet er det ultimative atomragnarok. Vi bør bruge vores overlegenhed på en sådan måde, at dem, der skal overtage magten i Rusland efter Putin, ikke på forhånd er gjort til vores uforsonlige fjender.
Giv freden en chance. Vi har allerede våben nok. Det er afspænding, fred og forsoning vi mangler nu.