Leder

Udflytningen af uddannelser er fyldt med faldgruber. Det kan svække velfærdsfagene og forskningen

Selv om der er rettet op på de værste problemer i den endelige aftale om udflytning af uddannelser, er der stadig mange ubekendte. Den største er, om de unge vil søge ind på de nye uddannelser i provinsen, og det gør planen risikabel. Især for velfærdsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske
Manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker gør nedskæringer af studiepladser i de større byer til noget af et vovestykke – det kan reelt ende med, at færre unge tager en af de uddannelser, som velfærdsfagene har så hårdt brug for.

Manglen på pædagoger, lærere og sygeplejersker gør nedskæringer af studiepladser i de større byer til noget af et vovestykke – det kan reelt ende med, at færre unge tager en af de uddannelser, som velfærdsfagene har så hårdt brug for.

Signe Goldmann

Indland
23. marts 2022

Da regeringens udflytningsplan blev præsenteret i maj sidste år, lød det som et svært, men vigtigt redskab, der måske kunne hindre øget centralisering og skævdeling af landet. Siden har udflytningsplanen vist sig at betyde stribevis af uddannelseslukninger i København, Aarhus, Aalborg og Odense, som med planen skulle skære op mod ti procent af uddannelsespladserne eller udflytte.

Tirsdag lå den endelige politiske aftale om udflytningsplanen så på plads, og selv om den samlede nedskæring med den nye aftale kun er på godt seks procent, så vil det betyde lukning af 4.350 uddannelsespladser i de fire store uddannelsesbyer.

2.400 af pladserne skal udflyttes. Det store spørgsmål er, om de unge følger med.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Måske du unge og de højtuddannede lærere m.v. så skulle tage et samfundsansvar i stedet for at brokke sig over forandringer og måske så glæde sig over at Danmark ikke er større end man kan overleve og endda billigere. Der er masser af musik og kultur i de bare lidt mindre provinsbyer og der er levende mennesker. Vi har lige nu en krig i nærheden ,der er mennesker i verden der sulter og klimaet med diverse forureninger skal rettes op- Måske det faktisk ville hjælpe flere ved at bruge hele landet!
Undskyld, det blev lidt hårdt, men jeg blev faktisk uddannet trods opvokset i det mørke Vestjylland en periode på landet sammen med en nu tidlige folketingsmedlem.

Brian Andersen, Kurt Nielsen, Henning Kjær og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man skal pege på problemet dér, hvor det er, og problemet med finansiering af uddannelser er, at de er forbundet med antallet af studerende i stedet for behovet for bredspektret forskning, som det var engang. Der er simpelthen kommet for meget forskning på videregående uddannelsers studerende fremfor det, de skal studere og den professionelle beskæftigelse med det. Vi kan jo kalde det skolegørelse - i modsætning til gamle dages faglige træning i visse fag og sidemandsoplæring i andre.

Henning Kjær

Udflytningsaftalen har ikke svar på alle spørgsmål som nogen kan stille, men vi ved at gør man intet for at modvirke centraliseringen vil den fortsætte uændret styret at studenternes tilfældige luner og drømme om cafeliv.

Vi mangler noget oplysning om uddannelsecentraliserings skrævvridning af landet, hvor forskningmidler i høj grad tildeles de gamle københavnske universiteter og så mindre om Informations studentikose tilbøjeligheder.

Marianne Jespersen

Man kan prøve at snakke uden om.
Nedgøre de unges ambitioner til at dreje sig om cafeliv og Informations til studentikose tilbøjeligheder, ligesom man kan forfalde til at mindes de "gode gamle dage, da jeg var ung".
Pointen er jo bare, at skævvridningen af landet ikke løses af at drive en ineffektiv, dyr og fagligt sårbar uddannelsesvirksomhed i provinsbyer, hvor man tidligere måtte lukke sygeplejeskoler fordi sygeplejersker ikke kunne lære det de skulle lære og seminarer ikke kunne opretholde kvalificerede gode tilbud pga. for lille elevunderlag.
På samme måde er en del af udflytningen af offentlige institutioner mere politisk sympolpolitik og leflen for billig vælgerstemmer end reel effektiv og kvalitetsmæssige løsning af de foreliggende offentlige opgaver.

Geografisk er Danmark så lille og traffikalt udbygget så man blot kunne have puttet de nu ekstra mio. i de allerede eksisterende uddannelser og billigere rejsekort til studerende. Nu har man valgt at bruge penge på et højrisiko projekt, der næppe vil vise sig bedre end de tidligere forsøg, men som alt i alt formentlig betyder mindre forskning og færre uddannede.

Ete Forchhammer , Frederik Schwane og Frederik Hansen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Helt på linje med Marianne Jespersen: I et lille land som vores, virker det en smule overdrevent at tale om centralisering, bare fordi de største uddannelsesinstitutioner befinder sig i de 3-4 største byer. Man kan også decentralisere så voldsomt, at der intet er tilbage.

Der er også et aspekt af en dannelsesrejse i at rejse til sin uddannelse i de år, det tager. Er hjemstavnen så attraktiv at blive i efterfølgende, så skal man nok flytte tilbage.

Morten Hansen

Det skal også med i al den mere eller mindre forblommede og oplyste snak om uddannelser og “provinsen” osv., at regeringen med sin næsten totale nedlukning af engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler reelt har fjernet en meget stor andel af disse uddannelsesinstitutioners budgetter.

Her kommer “udflytningen” og det meget vage løfte om et gradvist løft af taxameteret (hvis det ikke sprænger de fastlagte rammer) til at forslå som en skrædder i helvede. Ikke mindst hvis den underlæggende “udbuddet skaber sin egen efterspørgsel”-logik ikke viser sig at holde.

Kort sagt: For de uddannelsesinstitutioner, der allerede er spredt ud over hele landet, og som står for netop de korte og mellemlange uddannelser (herunder “velfærdsuddannelserne”), kommer aftalen om “udflytning” i bedste fald til at betyde en knap så drastisk nedskæring i budgetterne.

Og hvis det viser sig, at de unge har begrænsede ønsker om at flytte til en eller anden mere eller mindre tilfældig provinsby udpeget af Christiansborg, så kommer selv denne kompenserende effekt til at være så meget desto mindre.

Som jeg har sagt tidligere her i debatspalten:
Politikerne løser ikke samfundsmæssige problemer via reformer. De vedligeholder elendigheden under camouflage af at de løser problemerne. På den måde kan de sikre sig lukrative jobs i hele deres livstid - med kæmpe pensionsydelser hvis de skulle stå af. Etc.