Leder

Korte kandidater og mere uddannelse sent i livet er et godt bud på fremtidens universitet

Samfundet har ændret sig markant og langt flere læser på universitetet uden egentlig at bruge deres specialisering bagefter. Derfor er det klogt i visse tilfælde at forkorte kandidatuddannelserne og samtidig øge kvaliteten
Det er klogt at gentænke og i visse tilfælde forkorte de lange videregående uddannelser, som på nogle områder ikke har ændret sig det store.

Det er klogt at gentænke og i visse tilfælde forkorte de lange videregående uddannelser, som på nogle områder ikke har ændret sig det store.

Mathias Bojesen

Indland
7. april 2022

Reformkommissionen, som blev nedsat af regeringen i 2020, har fået en svær og ganske bred opgave: Den skal komme med anbefalinger, der øger produktiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet i samfundet. Efter årtier med store og små reformer, hvor der er blevet filet på ydelser og ændret på uddannelsesoptag, skal kommissionens medlemmer finde nye måder at skrue på de store samfundshjul, så Danmark bliver endnu rigere, og så vi får gjort op med problemer med arbejdsløshed og mangel på uddannelse hos nogle grupper, som er forsøgt løst mange gange uden held.

Onsdag kom så den anden af i alt fire rapporter fra kommissionen. Den handler særligt om en nytænkning af kandidatuddannelser, som vi kender dem i Danmark. Mens en kandidatuddannelse i dag typisk varer to år, foreslår kommissionen fire typer af kandidater: en kort etårig, en henholdsvis kort og lang kandidat, der kan læses over længere tid sideløbende med et job, og den specialiserede toårige kandidat, som vi kender den i dag, men som fremover skal være tiltænkt studerende, der vil være forskere eller undervisere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Siersbæk

"Korte kandidater".....

Hvor lange må de være? Halvanden meter??

Sjusket sprog - selv øst for Valby bakke!

Rolf Andersen, Kim Houmøller, Ete Forchhammer og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, det er bedre, at folk ikke tager universitetsuddannelser, hvis de ikke har tænkt sig at arbejde med forskning eller uddannelse på højere niveau.
Universitetet er blevet alt for opdelt på mærkelige underuddannelser, mens de klassiske fag er blevet bundtet sammen uden formål og uden blik for deres unikke faglige traditioner. Alle de mærkelige centre og institutter kunne fuldkommen lige så godt høre hjemme på de gamle institutter med al deres rummelighed.
Vi havde en noget nær perfekt struktur: to års grunduddannelse, to års overbygning, to års bifag eller forskeroverbygning til magister, som ville spare mange penge i forhold til lønnede ph.d.'er.

Per Dørup, Christian de Thurah, Peter Jensen, Henning Kjær og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Tvunget filosofikum eller praktisk fysisk arbejde i en periode ville "grounde" og øge de studerende værdi for både dem selv og samfundet.

Hvordan en kortere kandidatuddannelse skal kunne give bredere kompetencer, er noget af et mysterium. En kortere uddannelse giver naturligvis først og fremmest ringere kompetencer. Og hvis de så også skal være bredere, og væsentlig mindre krævende, vil indholdet blive så udvandet, at graden næppe giver nogen kvalifikationer af værdi. Ikke mindst pga. det manglende speciale.

Den angivelige modsætning mellem specialisering og generalistkompetencer, er desuden i et vist omfang misforstået. Formålet med kandidatuddannelsen er først og fremmest at kvalificere til at arbejde på et solidt akademisk niveau. Særlig specialet kvalificerer til at kunne arbejde selvstændigt på et højt niveau. Og dette er om noget en egenskab der har brede anvendelsesmuligheder.

Hele øvelsen er først og fremmest et generalangreb på kandidatuddannelserne. Man vil have færre kandidater, men har enten ikke villet, eller ikke turdet begrænse optaget på kandidatdelen, og henvise mange til kun at få bacheloruddannelsen. Og derfor har man så valgt den ringest tænkelige løsning, i stedet at ødelægge kandidatuddannelsen.

Marianne Jespersen, Jens Thaarup Nyberg, Torben Siersbæk, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Per Dørup, Lise Lotte Rahbek, Christian de Thurah, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Det virker mere logisk at kalde en spade for en spade: Du skal slet ikke starte på en seks års uddannelse, hvis du tilhører det kæmpestore flertal, der ikke er klar endnu.

Enten kan man arbejde efter gymnasiet, eller tage et kort introduktionskursus, så man kan prøve området af, og så studere rigtigt, nogle år senere, når man faktisk er klar.

For mange år siden var det helt legitimt at skifte retning og tage pauser. Det ville være endnu bedre, hvis alle os, der ikke var klar, bare kunne have startet senere.

Steffen Gliese

Uh, Uffe Hellum, jeg er ikke helt enig - for det er faktisk en udmærket ting at have taget kurser på uddannelser, som man finder ud af ikke er noget for én. I mange år har det været et problem i sig selv, at man har været så målfokuseret, at man slet ikke har forstået, at det også handler om at samle alt muligt op undervejs, som er med til at danne og udvikle den enkeltes helhedssyn som aktivt virkende.
Nå, af alt det b..l, som professor Smidt fik langet ud i går - og vi ved nu, at hele hendes afmagring af det offentlige har rod i en indremissionsk pønitensekultur fra Vestjylland - er det værste løgnen om, at universitetet ikke har gennemgået ændringer, siden optaget blev øget. Det er blevet så grundlæggende forringet og vendt 180 grader, at det næsten ikke er til at kende for kommerciel ledelsesteori.

Marianne Jespersen, uffe hellum, Jens Thaarup Nyberg, Torben Siersbæk, Mogens Holme, Rolf Andersen, Christian de Thurah og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det korte af det lange er, at SU'en løbende er blevet forringet, ikke mindst i åremål, i forhold til kontrol af studieaktivitet, i økonomisk værdi.
Noget af det er rimeligt nok, f.eks. det antal år, man kan modtage SU, fordi det også er en rigtig god idé at bruge mange år på sin akademiske dannelse, mens man ved siden af gør sig erfaringer med arbejdsmarkedet, gerne fagrelevant.
Men problemet ligger ikke i den til stadighed ringe støtte til studerende, den ligger derimod de forringelser, som elever på snart sagt alle andre uddannelser i dag må finde sig i - fordi man fra økonomernes side ikke har forstået det fait accompli, der ligger i at give studerende uden sikre bidrag til produktiviteten en lavere ydelse, mens de, der fra begyndelsen eller tidligt i deres uddannelse gennemfører praktiske forløb, selvfølgeligt betales bedre.
Sådan var det engang, men det hører jo med til hele historien, at væksten i den private økonomi for langt flertallet af befolkningen også har medført en autonomi, som overføres på næste generation og gør det sværere for dem, som rent faktisk har afhængige af samfundets hjælp.
Derfor er det nogle helt andre steder, der skal rykkes, hvis vi skal have løst problemerne, som 30 års liberalisme har tiltet balancen med. Det er ikke gjort med at skrue på knapperne rundt omkring, der er nok desværre brug for en genindførsel af tidligere tiders massive omfordeling af værdierne i samfundet, hvis det hele igen skal bringes på ret kurs.

uffe hellum, Inger Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Lederen tager fejl på flere punkter. Et af dem er påstanden om, at der ikke er sket noget med uddannelserne i mange år. Som Steffen Gliese påpeger, er de blevet forkortet og udvandet, så noget er der da sket.
Endnu værre er forestillingen om, at kandidaterne lærer for meget. At ens uddannelse giver en kunnen og viden, man ikke konkret har brug for i sit senere arbejde, er ikke ensbetydende med, at det er overflødigt. Det er ofte netop det, der giver fagligt overblik og sikkerhed og mulighed for at dygtiggøre sig yderligere.
Ideerne om livslang uddannelse er gode, men det berettiger ikke til at svække det fundament, den skal stå på. Kandidatdelen af reformforslaget er en klokkeklar ommer.

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Jan Damskier, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jeg havde hellere set et år længere gymnasieuddannelse, uden faglige linier.

Jens Thaarup Nyberg

@ Torben Siersbæk, 06. april, 2022 - 22:17
"Korte kandidater".....

Ja, sjusket, men du fatter ideen.

Marianne Jespersen

Lederen er på en hel del punkter galt afmarcheret. Akademikernes Centralorganisations formand Lisbeth Lenz tog fat på nogle af dem i Deadline i går bl.a. At disse velbjergede medlemmer af reformkommissionen snakker produktivitet og ikke kvalitet. Det er altså en økonomisk øvelse, hvor kommissionen tror og mener, det de gerne vil tro, men der er ikke viden bag deres forslag.
Herudover er der knaster og omkostninger som man har kamoufleret bag snak på områder hvor man rent faktisk ikke har ekspertise fx. vedr. hvordan man fremmer mental sundhed, Fx. Man fremmer ikke mental sundhed ved at skulle gå til optagelsesprøver/frasorteringsprøver. Eller ved at skulle vove tanken om at gældsætte sig for at få en solid akademisk uddannelse. Man fremmer heller ikke trivsel og tryghed ved at fratage folk ret til at fortsætte på en kandidatuddannelse i forlængelse af en bachelor. Og sådan er der mange kreative ideer, som SPARER penge som i teorien kan tilbageføres til universiteterne som noget man kalder investeringer. Universiteter som man i forvejen har beskåret i årevis og senest med den såkaldte udflytningsøvelse.
Rektor ved Københavns Universitet kan heller ikke se ideen i dette eksperiment.
Den væsentligst grund til stress og mistrivsel på de videregående uddannelser er i øvrigt fremdriftsrefomen (og coronanedlukningen) så at fortsætte i det spor burde være en meget død nationaløkonomisk sild.

Inger Pedersen, Rolf Andersen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Jens Thaarup Nyberg - 07. april, 2022 - 18:43.

Ja - sjusket sprog, i et stykke om universitetsuddannelser.

Er det det eneste sjusk?

Jens Thaarup Nyberg

@Torben Siersbæk

Næh, det er næppe det eneste sjusk.

Men rummelighed er en dyd;.

Jens Thaarup Nyberg

Ups !

Men rummelighed er en dyd, såvidt jeg har forstået Perikles’ gravtale.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Op gennem 70'erne læste jeg til cand.ling.merc./translatør i spansk og engelsk på Handelshøjskolen i København. Uddannelsen varede 6 år, opdelt på 3 x 2 år, så man mellem de forskellige trin kunne gå ud og arbejde, rejse og praktisere sit studiesprogs sprog, lære kulturen at kende, eller noget helt tredje. Det var altid muligt at vende tilbage til det næste, højere niveau.

Med Lissabontraktaten blev de lange videregående uddannelser reduceret til 5 år: 3 år bachelor og 2 år kandidat. Det blev en retskrav at læse videre fra BA til KA inden for 2 eller 3 år. Men et år kortere blev uddannelserne, og studieintensiteten blev lavere, finansieringen ringere. I sin tid på Handelshøjskolen var dagene proppet med undervisning og opgaver og eksaminer.

Nu skal humaniora og samfundsvidenskab ifølge regeringen reduceres igen, på et i forvejen skrøbeligt grundlag, fra 2 år til 1 år og et kvartal.

Vi bliver hele tiden stillet i udsigt, at der så bliver oprettet livslang adgang og livslang videre- og efteruddannelse, der er meget billigere og meget mere fleksibel end de eksisterende masteruddannelser. Men på humaniora og samfundsvidenskab findes de ikke. Kommer de?

Ingen ved det. Det er trist at se uddannelsesmulighederne for unge mennesker blive reduceret igen og igen og igen, i et af verdens rigeste lande. Det er for dårligt, og det er den forkerte vej.