I en tidligere version af denne leder fremgik det, at vurderingen af forureningen af havmiljøet fra dumpningen af slam »er baseret på en fyrre år gammel forskningsartikel, som ifølge eksperter på området ikke kan bruges til at vurdere miljøpåvirkningen i Køge Bugt«. Formuleringen var baseret på en artikel fra DR, men DR har efterfølgende rettet artiklen og gjort klart, at der også ligger andet materiale til grund for vurderingen end den omtalte forskningsartikel. Det er derfor også blevet præciseret i denne leder. Eksperternes kritik af brugen af forskningsartiklen er uændret.
Lynetteholmen ville blive som et kinderæg. Sådan sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han ved et pressemøde i efteråret 2018 præsenterede aftalen mellem regeringen og Københavns Kommune om anlæggelsen af den kunstige ø i Øresund mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Projektet skulle »på én og samme tid håndtere tre ting«, forklarede statsministeren. Det skulle sikre flere boliger i København, bidrage til at løse hovedstadens trafikale problemer og beskytte mod stigende vandstand som følge af klimaforandringerne.
Tidsrammen var hele 50 år. Det var en af den slags storstilede anlægsprojekter, som skal komme fremtidige generationer til gavn, og som vedtages af visionære beslutningstagere, der har modet til at se langt ud over de næste par valgperioder.
Men det politiske prestigeprojekt truer med at udvikle sig til en fuldtonet skandale. For ikke alene er der blevet rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt Lynetteholmen er en økonomisk ansvarlig måde at afhjælpe boligmanglen og de trafikale problemer i København på – og om øen overhovedet kan fungere som klimasikring. Meget tyder også på, at de miljømæssige omkostninger ved anlæggelsen er underbelyste og kan blive langt større end antaget.
Overordentlig tyndt grundlag
For at kunne etablere den kunstige ø er det nødvendigt at fjerne store mængder slam fra havbunden i området. Det skal ifølge planerne dumpes i Køge Bugt. Slammet indeholder imidlertid tungmetaller og er fuld af kvælstof og andre næringsstoffer, der kan skade havmiljøet. Men myndighederne har fastholdt, at dumpningen ikke vil indebære nogen betydelig forurening.
Både eksperter, kommunerne langs Køge Bugt og Danmarks Naturfredningsforening har anfægtet den vurdering. Og som DR tidligere har afdækket, forsøgte den svenske miljøminister tilbage i maj 2021 med en henvendelse til regeringen at bremse dumpningen af slammet i farvandet mellem Danmark og Sverige. Det blev imidlertid holdt skjult for Folketinget af daværende transportminister Benny Engelbrecht, der som bekendt ikke var videre ivrig efter at holde sine folketingskolleger oplyst om sit ressortområde. Uden at kende til den svenske henvendelse vedtog Folketinget derfor planen om Lynetteholmen og gav dermed grønt lys for, at udskibningen af bundslammet til Køge Bugt kunne begynde i januar i år.
Men det viser sig, at grundlaget for myndighedernes påstand om en kun ubetydelig forurening af havmiljøet er overordentlig tyndt. DR kan fortælle, at påstanden blandt andet er baseret på en fyrre år gammel forskningsartikel, som ifølge eksperter på området ikke kan bruges til at vurdere miljøpåvirkningen i Køge Bugt.
Ifølge konsulentvirksomheden Rambøll, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten på projektet, ligger der desuden »yderligere analyser og anden data« til grund end den omtalte forskningsartikel, har DR efterfølgende præciseret.
Forskningsartiklen handler om en undersøgelse fra 1981 af påvirkningen af miljøet fra uddybning af sejlrender i amerikanske flodmundinger. Ifølge professor på DTU Aqua Karen Timmermann er den danske brug af undersøgelsen »baseret på en række antagelser, som der ikke umiddelbart er dokumentation for«. Eller med hendes professorkollega fra Aarhus Universitet Jacob Carstensens ord: »Der er tale om en mistolkning af de amerikanske studier.«
Også forfatterne til den amerikanske forskningsartikel er uforstående. De siger til DR, at de ikke kan følge, hvordan deres undersøgelse kan bruges til at drage konklusioner om anlæggelsen af Lynetteholmen.
Behov for at justere planerne
Det offentligt ejede udviklingsselskab By & Havn henviser til, at det er Rambøll, som har inddraget den amerikanske forskningsartikel i miljøvurderingen. Men det er sket med myndighedernes indforståelse. Det tyder på, at myndighederne har været lidt for ivrige efter at føre politikernes visioner ud i virkeligheden og har tilsidesat deres pligt til at sikre en fagligt funderet, fyldestgørende vurdering af de mulige skadevirkninger på miljøet. Og det bestyrker de kritikere, der hele vejen igennem har advaret om, at forureningen fra anlæggelsen bliver undervurderet.
Glædeligvis har transportminister Trine Bramsen tilbage i marts aftalt med forligspartierne bag Lynetteholmen, at myndighederne skal afsøge alternativer til at dumpe slammet i Køge Bugt. Og ifølge Ritzau har hun sagt, at det sker ud fra et ønske om »at kunne stoppe klapning (dumpning af slam, red.)«.
Forhåbentlig får Trine Bramsens partifælle og næstformand i Socialdemokratiet, Køge-borgmester Marie Stærke, ret i, at den seneste afsløring i sagen vil lægge »yderligere pres« på ministeren og forligspartierne. For det forekommer efterhånden indlysende, at der er behov for, som minimum, at justere planerne for det politiske prestigeprojekt.
Tak, Anton Geist.
Og nu er miljøministeren indkaldt i samråd- af Venstre..!
Her er den originale artikel fra DR:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/lynetteholm-40-aa...
Pessimisterne råbte også vagt i gevær da man byggede på storebælt og Øresund.
Byggerier med meget, meget mere flytning af slam, sediment osv.
Resultat: Ingen konsekvenser for miljøet.
Så tag det lige roligt..
Måske fortalerne for Lynetteholmen har læst lidt om erfaringerne fra Bahrain, hvor man siden 1987 har inddæmmet 87 km² ? Spørgsmålet er, om erfaringerne derfra er entydigt positive.
https://www.weetas.com/insights/en/land-reclamation-in-bahrain-and-how-i...
Hvornår får vi en kommission, der ser på forbindelserne mellem vores folkevalgte og byggeindustrien?
Alle ved at de store konsulenthuse som Rambøll laver 'analyser', der altid matcher kundens ønsker. Derfor ikke noget overaskende i Rambølls tilsnigelser og 'tolkninger.' Mere urovækkende er det, at miljøforskerne i Danmark ikke ved egen kraft har undersøgt den hvidvaskning, som Rambøll har foretaget. De har med garanti længe vidst at der var noget galt. Først nu kommer de frem af busken.
Men på den anden side: Det er jo samme hånd, der også fodrer dem...
Svend Jespersen
eksemplet fra Barrain er usammenlignelig i og med, at processen henter sand til land, ikke omvendt.
Annemarie Krogsbøll refererer
"Men myndighederne har fastholdt, at dumpningen ikke vil indebære nogen betydelig forurening."
Det dårlige grundlag som operationens miljø-indflydelse hviler på er selvsagt ikke så godt.
At måle næringsstof-spredningen er såvidt ok, men modsat måling af strømstyrke i en ledning med et dertil indrettet apperat er relevant er "dumpning" ikke i samme grad en entydig 'process' med en enkel parameter at måle på. Entydig som i hokus-pokus-væk, ja.
Vi lever i en tid, hvor "hokus-pokus-væk" kræver opmærksomhed og det burde ikke komme bag på os.
Jeg har set to clips af dumpningen:
1) beige farvet pludder: generelt uorganisk silt/ler
2) sort pludder (gytje): generelt organisk kulstof fra en forrådnelses-process
Mit indtryk at, at den organiske fraktion er den mest tvivlsomme fordi den rummer et reduktions-potentiale. Når det processeres/nedbrydes videre i vand-miljøet koster det ilt.
Man kan hævde, at gytje er en normal komponent i vandmiljøet, men den udvikler sig på roligste (dybeste) vand, hvor lette fnug af planterester bundfæller og kan indgå i den forrådnelse der skaber det mindre aktive organiske rest-materiale.
Jeg mener, at det dumpede organiske materiale er så let, at det må begynde en process mod udfældning i "roligste vand", altså ikke nødvendigvis hvor det dumpes. Det kan tænkes, at reduktions-potentialet udløses i den process og altså tolle på ilt-niveauet i vandet.
Jeg vil ikke kommentere problemerne omkring nærings-stofferne og tung-metaller - det er kendte problemer.
ja, ja, ja, men, hvad er alternativerne så?
Som altid: havde de to fraktioner præsenteret sig enkeltvist ville problemet være lettere. Det organiske materiale kan måske ikke rigtigt forgasses, men måske brændes af.
For ler og silt's vedkommende har det langt fra samme gode kvaliteter som land-fyld som sand har. På den anden side er perspektivet jo, at Danmark bliver mindre og mindre, fordi vandet stiger.
Mit bedste bud er at bruge det fulde materiale som jordforbedringsmiddel på de sandede vestjyske jorde. Her er tungmetallerne og transporten åbenlyse problemer.
... Egon .. har du en plan?
Egon her,
Annemarie Krogsbøll, det aktuelle problem er ikke alene et spørgsmål om folk og politik. Det er fagligt uhåndterbart.
Men, jeg har en plan!
Hvad med at bruge det blævrede ler/silt til dæmninger/kystsikring. Altså som det gøres på den sydlige vestkyst(?). At dynge en barriere op med sand er uholdbart, fordi sandet så let kan skylles væk igen. Her er den lerede sammenhængskraft i blæveret, når det tørrer ind måske et mere robust grundlag!
Hele bedraget mt. Lynetteholmen med alle dens manipulationer og urigtige oplysninger er et oplagt projekt, som undergraver borgerenes tillid til de offentlige myndigheder, og faktisk skaber grobund for antimyndighedsekstremisme.
Men så langt er vi ikke kommet i denne sag.
De offentlige myndigheder skal bør sig fortjent til respekt ved at opføre sig ordentlig, og ikke det modsatte.
En tanke mere
Jeg var ved åen i weekenden. Den nye lysegrønne tang var flot, og vandet lidt grumset og uden synlige fisk som sædvanligt. Et lille tilløb fra bakkerne (og som passerer de offentlige kildepladser) havde glasklart vand og skyer af småfisk. Det må være det sted der holder liv i åen .. de løber sammen og ender i fjorden. Om vinteren er fjorden algefri og klar, men det fortager sig (som det kunne anes i åen) og bliver alvorligt om sommeren. Og, endelig: det er den baggrund som plapnings-problemet skal vurderes imod. Gør det egentlig den store forskel om vandet bliver grumset lidt mere til? Ikke fordi jeg er ligeglad, men det rene vand har vi sagt farvel til og vil ikke have tilbage.
rettelse:
"En tanke mere"
er tænkt relevant for opgravningen. Ikke for afleveringen/klapningen.
Seneste nyt om Lynetteholmen:
"Bygherren på den kunstige halvø Lynetteholm i København er blevet bedt om at undersøge alternativer til dumpningen af slam fra anlægsprojektet i Køge Bugt.
I et svar til DR Nyheder skriver Trafikstyrelsen, at transportministeren, Trine Bramsen (S), har anmodet By & Havn om at undersøge alternativer til såkaldt klapning.
Det er den metode, hvor opgravet havbundsmateriale bliver læsset på en pram og dumpet på godkendte klappladser gennem låger i bunden af skibet.
Trafikstyrelsen skriver i den forbindelse, at miljøgrundlaget skal "genbesøges", og der vil blive "inddraget relevant viden ved vurdering af miljøkonsekvenserne ved alternative løsninger".
Projektet har indtil videre været genstand for kritik og bekymring fra blandt andre den svenske regering, der frygter for havmiljøet.
De danske myndigheder har dog fastholdt, at dumpningen - eller klapningen - ikke skader havmiljøet i Køge Bugt.
DR Nyheder kunne i går fortælle, at projektets miljøkonsekvensrapport bygger på en 40 år gammel artikel fra en artikelsamling om næringsstoffers flodlejer i USA fra 1981.
Det har fået en række eksperter til at vurdere, at konklusionerne i rapporten er ubrugelige."
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/miljoegrundlaget-lynetteholm-skal-til-...