Leder

Qvortrups indrømmelse er et befriende opgør med den fælles løgn, når topchefer fyres

Det er en stinker for JP/Politikens Hus, at tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup nu klart og utvetydigt siger, han blev fyret. Men det er også en befrielse. Vi skal kunne tale åbent om, at også topchefer kan fyres.
Vi er vant til, at topchefer ikke bliver fyret, når de bliver fyret. Derfor er hans udmelding om, at han blev fyret fra Ekstra Bladet, så befriende.

Vi er vant til, at topchefer ikke bliver fyret, når de bliver fyret. Derfor er hans udmelding om, at han blev fyret fra Ekstra Bladet, så befriende.

Valdemar Ren

Indland
25. april 2022

Det skal ses som en befrielse, når Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup klart siger, at han blev fyret, og at det var ubetinget løgn, da han i en pressemeddelelse sagde, at han hellere ville lave podcasts og politiske kommentarer end at være chefredaktør, blot ni måneder efter at han var blevet ansat i det, som han kaldte en »drømmestilling«.

Vi er vant til, at topchefer ikke bliver fyret, når de bliver fyret. De »har meddelt, at de ønsker at fratræde,« det sker »efter fælles beslutning« og nogle gange med forklaringen, at de »trænger til mere tid med familien« eller andre lignende omsvøb.

Derfor er Qvortrups udmelding så befriende. Han har revet plasteret af og siger fuldstændig klart og uden omsvøb i podcasten ’Q&Co,’ at han ubetinget blev fyret. Qvortrup svarer »ja« til spørgsmålet om, hvorvidt han lyver i pressemeddelelsen, og Qvortrup svarer »det tror jeg godt, han ved«, da han bliver spurgt, om JP/Politikens Hus’ administrerende direktør, Stig Ørskov, ved, at det er løgn.

Åbent og ærligt

Der er ingen tvivl om, at Henrik Qvortrup med sine klare svar har lagt en stinker på Stig Ørskovs skrivebord. Ørskov har fulgt de uformelle spilleregler og talt udenom på spørgsmål om Qvortrups fyring. Men Qvortrup bryder reglerne, og ved at udstille sig selv som løgner udstiller han også Stig Ørskov.

Men på et andet og højere plan er Qvortrups udmelding befriende. Vi har brug for at kunne tale åbent og ærligt om, at topchefer skal kunne fyres, hvis de er uduelige i jobbet.

Fortællingen om topchefer, der hellere vil noget andet, kan kun leve, så længe alle parter er enige om at acceptere løgnen. Alle ved, at det er løgn, men så længe ingen siger noget, så kan denne sæbeboble svæve videre blandt andet med den uheldige konsekvens, at det kan være lettere for fyrede topchefer at skifte tilbage i nyt topjob, når de ikke længere gider bruge tid med familien.

Fyringer af topchefer har tidligere været tabu. Tabuet har i nogle år været under opbrud, og flere taler åbent om fyringer – dog sjældent i så tabloidt klare meldinger som Qvortrup – men det er en naturlig del af en ansættelse, at der er en risiko for, at man skal skilles igen, og vi skal derhen, hvor man kan tale åbent om det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Nørgaard Andersen

Nu når information nye dybder, sagt af én der har abonneret på Inf, i næsten mere end en menneskealder: NU skal vi fyldes med næsegrus beundring over at en opportunistisk vane-bedrager, som er dømt hårde domme for det netop dette, ser sin fordel i først helt bevidst og åbenlyst at lyve over for alle om sin fratræden og siden heroisk træde frem og med afgrundsdyb ærlighed erklære at han er en løgner, altid har været en løgner og vedbliver at være en løgner, Nu synes han sandheden endelig skal frem over at det forholder sig sådan. Quod erat demonstrandum.
Og det synes Inf nu om stunder er uhyre agtværdigt.
Lederen beskæftiger sig derimod ikke hvordan det overhovedet kan gå til at sådan en anløben person kan blive chefredaktør på en relativt stor avis. Og om fyringen kan have noget at gøre med hans af lederen højt anpriste dobbeltmoral.

Finn Holmager, Søren Peter Langkjær Bojsen, Mogens Sommer Madsen, Jane Nielsen, Herdis Weins, Bjarne Jørgensen, Finn Jakobsen, Jan Damskier, Morten Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Inger Pedersen, Carl S. Rasmussen, erik pedersen og Dylan Storm anbefalede denne kommentar
Peter Hottenroth

Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at man på arbejdspladser skal få tiden til at gå med at prøve ledelsens grænser af, men... Det er også temmelig ubehageligt, hvis man som medarbejder ingen som helst fornemmelse har af, hvor de går. Åbenhed er altid det bedste. “Fratræder efter gensidig overenskomst... bla, bla. Man sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad gik galt? “I halvandet år har jeg bedt dig om en forøgelse af båndbredden på vores internetforbindelse. Det er ikke sket. Nu er det nok. “ - “Du skulle have sørget for kontakten til... Og så videre. Det skaber en ubehagelig og utryg stemning, når man som medarbejder ikke kan se rationalet i fyringer. Og det skaber myter, der i reglen er meget lidt hensigtsmæssige

Steffen Gliese

Det er jo også et billede på mediernes egen udvikling, hvor også historier, hvad der kan skrives etc. etc., er forhandlede på et eller andet plan.
Man kan godt forstå det i interviews, men når det kommer til reelle afdækninger af sager, er der tit for mange overvejelser - og mærkelige, irrelevante vinkler, som pressen har udviklet en særlig kærlighed, især det fuldkommen irrelevante forhold, at der ændres indstilling til ting, også hos politikere, når situationer ændrer sig, eller man måske bare med alderen får et andet perspektiv - men for alle andre er det konsekvenserne af ændringerne, der er vigtige. Hvis man ikke gjorde så stor en sag ud af det, kunne det være, politikerne også mere åbenhjertigt fortalte om, hvad det skyldtes.
Men vi ved jo godt, at alle disse eufemismer betyder fyring, anderledes naive kan folk ikke have været - især når Peter-princippet er så udbredt.

Jamen er de der floskler ved fyringer ikke ofte et resultat af, at den fyrede får en kompensation og så enes partnerne om at holde sig til en bestemt formulering.
Har Q fået en sådan kompensation eller er det derfor han nu er sjældent ærlig.

René Arestrup

Jeg ved ikke hvor mange der tror på de officielle floromvundne begrundelser for chef-fyringer. Det er altid genstand for gætværk hver gang det sker.

Hensigten er uden tvivl at beskytte både den fyrede og virksomheden. Det er jo uheldigt for virksomheder at demonstrere dårlig dømmekraft i al offentlighed og for den fyrede er det selvsagt vigtigt at komme videre uden et ry, der er alt for belastet.

Desværre betyder det også at inkompetente ledere bliver givet en mulighed for at dække over netop det: At de er inkompetente. Og således kan de cirkulere videre og skabe nye ulykker.

Ete Forchhammer , Erik Fuglsang og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg ved, så ved vi kun at han er fyret, men ikke hvorfor?
sshh, det er jo hemmeligt :-)

Og den kom pludseligt, lige som med Poul Madsen, han forsvandt også lige pludselig, er det en ny redaktions model med udskiftning af redaktører uden nogen begrundelse.

Når jeg læser at en redaktør er fyret uden nogen begrundelse, så tænker jeg straks "Metoo/krænkelse", den sidder fast på lystavlen i dag at så må det være årsagen, men der er ikke mange der ved hvorfor han blev fyret.

Nøj, hvor er det interessant og spændende. Nej. Kunne journalister og redaktører in spe blot for et par årtier flytte fokus fra deres eget ganske lille miljø og koncentrere sig om deres job, så vil det være en befrielse.