Myndigheder verden over står med en massiv hovedpine. Sanktionerne er vedtaget, og jagten på de russiske formuer er gået ind.
Vi ved, at særligt Rusland har en meget stor del af sin økonomi skjult i offshore-konstruktioner. Derfor burde sanktionerne kunne bide, så det knaser i de russiske knogler.
Men jagten besværliggøres af, at virksomheder, formuer og fysiske aktiver som kunst, jetfly og superyachter bliver skjult bag uigennemsigtige skuffeselskaber, typisk gennem favoritsteder som Cypern, Schweiz, London, British Virgin Islands og andre steder med lav gennemsigtighed.
Groft sagt er sanktionerne værdiløse, hvis man ikke kan finde de formuer, man vil indefryse – og formuerne er skjult, fordi vi tillader det.
For nylig har transportminister Trine Bramsen (S) i et svar til Folketinget forklaret, at hverken ministeriet eller Trafikstyrelsen ved en gennemgang har fundet dansk indregistrerede fly, der er russisk ejede.
@Bo Elkjær
Jeg er helt enig i dine betragtninger omkring registrering af den reelle
ejer af ejedomme og aktiver som skibe og fly.
Men derfra og så til at tro, at vi her til lands vil arbejde for en fælles
EU politik på området, er der godt nok et stykke vej.
En EU forordning omkring registrering af aktiver som ejendomme,
skibe og fly ville betyde et overnationalt samarbejde på skatteområdet.
Vi er stået af her til lands !!
"Gennemsigtighed"?
Never gonna happen, frygter jeg, medmindre at græsrødderne omsider vågner op (eller vækkes)?
For flere, mig selv inklusive, var det en kradsbørstig øjenåbner at læse bogen "Kapital uden grænser - Om skattely, formueforvaltere og verdens rigeste" af Brook Harrington, ualmindeligt flot oversat til dansk fra "Capital without Borders - Wealth Managers and the One Percent". Brook Harrington, amerikansk professor i økonomisk sociologi, underviste på CBS 2010–2018.
https://www.information.dk/indland/2016/04/riges-univers-spekulation-god...
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2016/11/formueforvalterne-tra...