Leder

Der er brug for en ny start på Lynetteholmen

Regeringens håndtering af Lynetteholm-projektet har været elendig. Med torsdagens udmelding om en pause og en ny plan for deponering af slam er der i det mindste potentiale for forbedring
Det vil være oplagt at benytte torsdagens udmelding om en pause og en ny plan for deponering af slam i forbindelse med Lynetteholm-projektet til grundigt at undersøge alle aspekter af projektet og lave en helt ny miljøkonsekvensvurdering.

Det vil være oplagt at benytte torsdagens udmelding om en pause og en ny plan for deponering af slam i forbindelse med Lynetteholm-projektet til grundigt at undersøge alle aspekter af projektet og lave en helt ny miljøkonsekvensvurdering.

Jens Dresling

Indland
14. maj 2022

Det er positivt, at regeringen ikke længere ønsker at dumpe slam i Køge Bugt, og at den såkaldte fase 2 af Lynetteholm-projektet derfor ser ud til at blive sat på pause i et år. Transportminister Trine Bramsens (S) forslag om i stedet at deponere slammet i selve den kunstige halvø, virker – i hvert fald umiddelbart – også fornuftigt.

Dermed slutter de positive ord om håndteringen af Lynetteholmen imidlertid brat, for sagen har været fuld af eklatante fejl og manipulationer fra regeringens side. Værst var det, da regeringen sidste år tilbageholdt den svenske miljøministers kritik af klapningen – altså deponeringen af slam – i Køge Bugt over for Folketinget. En kritik fra vores nabo, som det mildest talt havde været relevant for de politikere, som står bag beslutningen om at opføre den kunstige halvø i Københavns Havn, at kende til.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rasmus Knus

I overenstemmelse med EU-retten bør der også udarbejdes en samlet VVM-vurdering for hele projektet og ikke kun anlægsfasen. Dermed undgåes den såkaldte salami-metode, hvor hele projektets miljøkonsekvenser ikke indrages i den offentlige debat om projektet, hvilket er en udemokratisk, i modstrid med principperne i forvaltningsloven og altså også i konflikt med gældende EU-ret.

Endvidere bør der også laves en samlet co2 regnskab for Lynetteholm, som kan indgå i debatten. Hvad betyder fx anlæggelsen af en havnetunnel for udledningen af co2? Nok ikke noget positivt, hvilket er helt ude af trit med den fremtid, der ønskes af både befolkning og politikere.

Genstart hele processen, så der sikres fuld legalitet i et så omfattende og vidtrækkende anlægsprojekt og så der kan sikres en åben og demokratisk høringsproces om hele projektet.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Thomas Corydon, Carsten Munk og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

I det hele taget bør HELE projektet tages op til genovervejelse.

Hvilke fordele opnår vi, og hvilke ulemper er der ved Lynetteholmen ?

Vi har en 'finger-plan' for udbygningen af København og omegn. Hvorfor ikke bare følge den, og blive ved med at bygge ud af 'fingrene' med grønne områder i mellem, i stedet for denne koncentrering af boliger tæt på Københavns centrum. Der ligger også nogle attraktive byer i disse 'fingre'.

Skyldes det, at Finger-planen (senest revideret i 2019) mest taler om at bygge i 'fingrene' og ikke i 'håndfladen', hvor Københavns Kommune ligger? By-og-Havn er jo notorisk berømt for at skrabe penge ind til kommunen ved bygning af uendeligt kedelige boligområder med meget dyre lejligheder.

https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen

Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Thomas Corydon, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Drop det fuldstændig.

Hele projektet er fejlbehæftet hele vejen igennem,
og selv økonomien holder ikke en meter.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Anne Bruun og Thomas Corydon anbefalede denne kommentar

Dette prestige-project har så mange uheldige, og formentlig uoprettelige miljø-mæssige konsekvenser - som selv de såkaldte forskere /eksperter har svært ved at overskue.

Det er kendt at fiskere i sundet mellem Danmark og Sverige har mærket skaden efter byggeprojectet af Øresund-bro-turnellen.

Når Lynetteholmen byggeriet er mange gange større er sandsynligheden for varige skader i havbunden - skader for fiskeri / havmiljøet, -for menneskers helbred, -for fremtidige bade muligheder, -for øst-siden af Sjælland, -for extra unødvendige forurenings problemer som et byggeri I HAV vil medføre.... og ikke mindst den CO 2 udledning som er kritikkerne har advaret om - uoverskuelige.

Jeg vælger at tro på de kritikere som har sat sig ind i problematikkerne.
Vi har gang på gang set resultaterne af fejl-dispositioner, fra inkompetente myndigheder som bevidst har valgt at bagatellisere de kritiske spørgsmål.

Et byggeri med så mange risici-faktorer skal ikke gennemføres, hvis der er den mindste tvivl om udfaldet !!!!

Gert Friis Christiansen

@Anne Brun
"Det er kendt at fiskere i sundet mellem Danmark og Sverige har mærket skaden efter byggeprojectet af Øresund-bro-turnellen."
Du skriver, at det er kendt, men det er ikke kendt for mig, så hvor kommer dette fra. Jeg har altid troet, at den naturlige fiskebestand var genetableret oven på sænketunnelen mellem Amager og Peberholmen. Faktisk troede jeg, at de havde fundet flere gydesteder i stensætningen oven på tunnelen. Hvem er i øvrigt de fiskere du taler om. Er det professionelle fiskere eller er det lystfiskere?

svar til Gert Friis Christiansen,

Med hjælp fra en fisker har jeg samlet et mindre udpluk af de problemer fiskerne står overfor.

Min nabo er erhvervs-fisker, han var en blandt mange fiskere som fik en erstatning for de langtidseffekter som projectet Øresundsbroen har medført.
- fiskere på Bornholm og Sverige har oplevet de samme påvirkninger med mindre fangst :
"Gendannelsestider på op til 10 år er således rapporteret for faunaen på skal-sandsbund. Et mål for om en bundpåvirkende aktivitet er bæredygtig er således om hyppigheden af aktiviteten overskrider gendannelsestiden.
Hvis der f.eks .suges sand eller kystfodres i et område en gang årligt, og gendannelsestiden for om rådet er 2 år, så er der en kronisk påvirkning af området, og udnyttelsesgraden kan defineres
som værende ikke bæredygtig.

ØRESUNDSBRO KONSORTIET I MILLIONSLAGSMÅL MED SVENSKE FISKERE :

Øresundsbro Konsortiet sagsøges af svenske fiskere for hundredvis af millioner kroner for udryddelse af fisk under bygningen af Øresundsbroen.
Flere sagsanlæg kan være på vej.

Sagen kommer af, at myndighederne i forbindelse med tilladelse til Øresundsforbindelsen i Sverige, besluttede, at det skulle undersøges, hvilken indflydelse broen havde på svenske fiskere. Det blev undersøgt af Fiskeriverket, som kom med en rapport i 2005.
Danske fiskere fik allerede en kompensation for deres tab som følge af en fast forbindelse over Øresund, da broen blev bygget, oplyser Ole Lundberg Larsen, fra Danmarks Fiskeriforening.

https://ing.dk/artikel/oresundsbro-konsortiet-i-millionslagsmal-med-svenske fiskere-76672

Fiskeundersøgelser i Øresund / Fiskundersökningar i Öresund
Fiskeriverket har i perioden 1992 til 2003 gennemført en række undersøgelser med henblik på at vurdere de påvirkninger, som anlæg og drift af Øresundsbron har medført på fisk og fiskeri i Øresund og i Østersøen. Fiskeriverket udsendte i marts 2005 resultaterne i rapporten, ”Öresundsförbindelsens inverkan på fisk och fiske. Underlagsrapport 1992 – 2005”.

Den 28. april 2005 indleverede Fiskeriverket sin konklusion og forslag til kompenserende foranstaltninger/erstatning til den svenske Miljödomstol.

Fiskeriverket konkluderer, at:

- byggeriet af Øresundsbron har medført en reduceret indvandring af juvenile ål til Østersøen.
- lyset fra motorvejen og pyloner udgør en risiko for udvandring af ål fra Østersøen og for lokale fiskevandringer i Øresund.
- forbindelsen udgør en risiko for reduktion af torskebestanden i Østersøen.
- opfyldninger og afgravninger i Danmark og Sverige har medført en reduceret tilgang af fisk i Øresund og skader på fiskeriet.

- - således har svenske Miljödomstolen opfordret Øresundsbro Konsortiet til at komme med synspunkter til Fiskeriverkets konklusion senest den 17. juni.
Presse | 2005-06-17.
WWW.fiskeriverket

Øresundsbro Konsortiet har bedt DHI – Institut for Vand og Miljø og Danmarks Fiskeriundersøgelser om at granske Fiskeriverkets vurderinger. Øresundsbro Konsortiet afviser på den baggrund, at etablering og drift af Øresundsbron har medført skader på fiskeriet.

- Det er vores vurdering, at Fiskeriverkets erstatningskrav er ubegrundet. Vi mener, at de gennemførte undersøgelser netop viser, at Øresundsbron ikke har haft indvirkning på fiskeriet. Dette er helt i tråd med, at der ikke i øvrigt er konstateret negative effekter på miljøet i Øresund som følge af etablering og drift af Øresundsbron” siger Øresundsbrons miljøkoordinator Hans Ohrt.

Et andet exempel :
- 80 ERHVERVSFISKERE får sammenlagt godt 10 mio. kr. i erstatning for tabte fiskepladser og gener fra ti års byggeri på Storebæltsforbindelsen.

Pengene kommer fra A/S Storebæltsforbindelsen efter lange og træge forhandlinger.
Aftalen, 5,2 mio. kr. dækker tabet af det fiskeri

https://jyllands-posten.dk/jperhverv/ECE3531980/Fiskere-f%C3%A5r-erstatn...

( publikationer /forskningsrapporter med forsvar for godkendelse af bl.a. Øresundsbroen, Femern Bro osv. er mangfoldige - de økonomiske interesser står i kø for at afvise de risici som projecterne har medført - bl.a. DTU AQUA, Øresundsbro konsordiet, Havstrategiplanen /loven - bare for at nævne nogle )

https://www.aqua.dtu.dk/-/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Forskning...

https://mst.dk/media/225680/lov-om-havstrategi_2019.pdf

(det er tankevækkende at ingeniørerne / aktører / partnerskaber planlægger ud fra et` klima-scenarie, og derfra udarbejder en såkaldt bæredygtigheds-strategi !!!! )

Se denne magnum miljørapport : jeg har ud-valgt nogle punkter som omhandler de kritisable omstændigheder og indvirkning på Havmiljø, Fiskebestand, Fiskeri, Havbund, Vandkvalitet, Anlæg på vand og den påvirkning som Lynetteholmen har /får på CO2 udledningen.

UDTALELSE OM AFGRÆNSNING AF MILJØRAPORT :
https://www.naturvardsverket.se/cont entassets/b7b2f5d058fd45c3a29c5293f18bd98c/afgransningsnotat.pdf

(SMV) for planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder
Lynetteholm
Transportministeriet, 2021

4.6. Indvirkninger på miljøet – generelt
Miljørapporten skal indeholde vurderinger af planens sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet.
Nedenfor følger en beskrivelse af det krævede indhold fordelt på de enkelte miljøforhold.
Den indvirkning, som skal beskrives og vurderes, skal i nødvendigt omfang dække over direkte og
indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende
eller midlertidige (drifts-/anlægsfase) samt positive eller negative virkninger.
Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige,
regionale og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien. Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle
havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner.
Havstrategiloven finder imidlertid ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden
for basislinjen, i det omfang de er omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller
indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven. Havstrategien indeholder
også en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer på havmiljøet.
Det skal på denne baggrund som led i den strategiske miljøvurdering af planen og udarbejdelsen af
miljørapporten vurderes, om gennemførelsen af planen vil være uforenelig med opnåelse af de i medfør
af direktiverne fastsatte miljømål for vand- og havmiljøet.
De miljømæssige påvirkninger og muligheden for at foretage afværgeforanstaltninger vurderes dog at
afhænge af det konkrete projekt, anlægsmetoder og placering, og miljørapporten vil derfor kun
behandle den potentielle miljøpåvirkning på et overordnet niveau.
Miljørapporten skal indeholde en redegørelsen for planens overordnede betydning for målsætninger i
forhold til emission af drivhusgasser og partikler.

4.7.8 Fiskeri / potentiel påvirkning.
Det skal analyseres nærmere om og hvordan anlæg af en potentiel sænketunnel kan medføre dels en
påvirkning på fiskeressourcen, dels have betydning for fiskeriet, hvis anlægsarbejdet medfører
restriktioner ift. adgang til fangstområder.
Omfanget af erhvervsfiskeriet er begrænset omkring København, men det rekreative fiskeri er
betydeligt. Fiskeri skal behandles på et overordnet niveau i miljørapporten, idet påvirkningerne vil være
afhængige af den konkrete projektplacering og udformning, som ikke kendes på tidspunktet for den
strategiske miljøvurdering. Vurderingen skal ikke omfatte værdien af de materielle goder og den
potentielle påvirkning heraf såsom estimater af værdien af tabt fangst fra en kommende anlægsperiode,
da økonomiske forhold af denne karakter ikke skal indgå i en miljøvurdering.
De miljømæssige påvirkninger vurderes dog at afhænge af det konkrete projekt, anlægsmetoder og
placering, og miljørapporten vil derfor kun behandle den potentielle miljøpåvirkning på et overordnet
niveau.
Eksisterende forhold og miljøstatus :
Miljørapporten skal redegøre for den overordnede fiskeressource i området, f.eks. ift. ressourcens
tilstand og vigtighed, og områder af stor betydning for fisk (biologisk set) og fiskeriet, f.eks.
fangstområder, gydeområder mv. hvis der findes oplysninger herom.

Miljørapporten skal indeholde en vurdering af den forventede påvirkning på fiskeri i forbindelse med
anlæg af et projekt, herunder om der kan forventes forbud mod fiskeri i en anlægsfase. Vurderingen kan
tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer fra lignende projekter.

4.7.11. Havbund og vandkvalitet
Potentiel påvirkning
En gennemførelse af planens indhold vil – såfremt Østlig Ringvej etableres som en sænketunnel –
medføre gravearbejde, tilbagefyldning, opankring mv., som kan påvirke havbunden og vandkvaliteten i
og omkring anlægsområdet. Endvidere skal overskudsmateriale fra udgravninger på havbunden
deponeres eller nyttiggøres.
De miljømæssige påvirkninger vurderes dog at afhænge af det konkrete projekt, anlægsmetoder og
placering, og miljørapporten vil derfor kun behandle den potentielle miljøpåvirkning på et overordnet
niveau.

4.7.12 Hydrografi og Kystmorfologi
Eksisterende forhold og miljøstatus
Miljørapporten skal indeholde en overordnet redegørelse for eksisterende geologiske, geomorfologiske,
kystmorfologiske og hydrologiske forhold i det potentielle influensområde for påvirkning af marine
forhold, herunder vandkvalitet. Redegørelsen skal forholde sig til indsatsplaner, krav og målsætninger i
medfør af vandplanerne for Øresund. Det marine influensområde for planen fremgår af afsnit 4.7.1.2.

Miljørapporten skal indeholde en vurdering af hvilke væsentlige påvirkninger af havbunden og
vandkvaliteten, herunder badevandskvaliteten, som anlægsarbejderne forventes at medføre.
Vurderingen skal inddrage erfaringer fra lignende projekter, herunder Femern-forbindelsen.

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE :
Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonsekvensrapport og temarapport :
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/-/media/TBST-DA/Miljoevurdering/Lister...

3.3 Klima og luftkvalitet
3.3.1 Høringssvar vedr. klimapåvirkning og begrænsning af CO2- udledning
Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening (DN), lokaludvalg og
flere borgere, er bekymret for den påvirkning, som Lynetteholm har på klimaet, og
ønsker tiltag, der kan reducere projektets CO2-udledning.

By & Havns bemærkninger:
De samlede emissioner for etableringen af Lynetteholm er i
miljøkonsekvensrapporten vurderet til 242.920 tons CO2, svarende til 0,7% af
Danmarks udslip i 2018. Heraf udgør selve anlægsprojektets direkte og indirekte
udledninger kun 35.926 ton CO2 eller 15 pct. af den samlede udledning. De øvrige
ca. 85 pct. af CO2 udledningerne kommer fra driften af anlægget i ca. 30 år med
jordmodtagelse og opfyldning på stedet og transport af jord på lastbiler fra
byggepladser.

De omfattende miljørapporters gentagne udtalelser : "der forventes ikke varig miljø-påvirkning..." og "der er ingen målbare effekter på hav-miljøet..." er udarbejdet og adminstreret af aktører af bygge-projecterne ??????

Konklusion : der findes meget få oplysninger af hvordan forskellige miljøpåvirkninger samarbejder på vigtige habitater og fiskebestande !!!